Den oversete lyd - ? Dorthe Carlsen 28. september 2011

Præsentationer af emnet: "Den oversete lyd - ? Dorthe Carlsen 28. september 2011"— Præsentationens transcript:

1 Den oversete lyd - ? Dorthe Carlsen 28. september 2011
Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

2 Vi kan lukke øjnene, men vi kan ikke lukke ørerne. Har vi en lydkultur
Vi kan lukke øjnene, men vi kan ikke lukke ørerne! Har vi en lydkultur? Hvad betyder lyd? Lyd har ofte stor betydning for hvordan vi oplever en tekst. Hvordan kan vi selv fortælle og skabe betydning med lyd? Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

3 Luk øjnene…. Luk øjnene og lyt! Skriv på et stykke papir, hvilke lyde du kan høre. Prøv at inddele lydene i kategorier. Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

4 Dagens program: Hvad er lyd? Hvad mener vi når vi taler om lyd? Hvilke former for lyd findes? Hvordan kan vi skabe betydning ved alene at bruge lyde (monomodalitet)? Digitalt lydredigeringsprogram: Audacity Lyd i kombination med billede, tekst – multimodalitet Mål for arbejdet med lyd i danskfaget – 2., 6., 8. og 9. kl. - Bygger på Stig Toke Gissel: ”Arbejdet med lyd i folkeskolen”, I: Mediedidaktik. 2011 Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

5 Hvad er lyd? Lyd har en evne til at gå uden om vores bevidsthed og påvirke vores følelser på måder, som vi har svært ved at sætte ord på. Hvordan kan eleverne erfare det? [fx ved at se film uden lyd – eller kun lytte og have sort skærm] At lyd opfattes meget umiddelbart betyder også, at lyd kan have en stor betydning for, hvordan vi oplever fx en tekst. Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

6 Forskellige former for lyd:
Musik Lyde Stemme Gissel 2011: Fig. 4.1 Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

7 ”Jeg er meget motiveret i dag” – sig det på 10 forskellige måder!
Stemmen: ”Jeg er meget motiveret i dag” – sig det på 10 forskellige måder! Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

8 Musik ”ordnet lyd eller som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument” (p. 57). I danskundervisningen arbejdes ikke med instrumental musik (musikfaget). Betydningen af musik er abstrakt; når musikken sættes sammen med ord eller billeder, bliver musikkens funktion og betydning langt mere specifik. Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

9 Lyd = ”restgruppen” - ! I danskfaget er det lyde, der har betydning, som interesserer os. Lyde som er designet til at bære betydning, fx: Lydeffekt når vi på en hjemmeside trykker på et menupunkt Lydeffekt i nyhedsudsendelse når der skiftes mellem indslag Ringetone på mobilen Osv. Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

10 Øvelse: Gå ud og optag lyd tre steder. Når I kommer tilbage, skal de andre gætte, hvor lyden er optaget. Tid? Hvordan kunne I gætte, hvor lyden kom fra? Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

11 LYT til en lydfortælling
Hvad sker der? Når vi skal beskrive hvad vi hører, kan vi gøre det ved at formulere hvilke tegn vi finder i teksten (den hørte tekst). Når vi siger at lydene betyder noget for os, siger vi nemlig også at vi opfatter lydene som tegn. ”Semiotikken” er læren om tegnenes betydning. (p.58) Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

12 Ikoniske tegn Et ikonisk tegn står for noget ved at tegnet ligner det, som det står for. Billeder og lyde er som udgangspunkt ikoniske. Vi skelner mellem reallyde og effektlyde (den meget ’typiske’ lyd). Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

13 Indeksikale tegn Hvem og hvad har frembragt lyden? Vi prøver at etablere årsagsforbindelse mellem tegnet og fænomenet eller objektet – Det, som tegnet står for, har gjort at tegnet er der (ser du en bestemt slags fodspor, kan du slutte, at der har været en hund her). Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

14 Symbolske tegn Beror på en konvention – at vi har en ’fælles aftale om at dette betyder dette’… Når vi fortolker en lyd som et symbol, antager vi at lyden er der fordi afsenderen vil repræsentere noget bestemt. Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

15 At producere en lydfortælling
I produktionen af en lydfortælling er opgaven at finde lyde, som i kombination kan udtrykke et begivenhedsforløb – nogenlunde klart og forståeligt… Bygger på skemaer (scripts): et skema er en organiseret klynge af erfaringer, som vi har opbygget gennem livet (p. 61). Producer en lille lydfortælling … der er begrænsninger ved at bruge lyd som den eneste repræsentationsform (monomodalitet). Øvelser giver ikke eleverne mulighed for at lære, hvad lyd skal bruges til sammen med andre udtryk, men indkredser lydens affordans (hvad lyd kan og ikke kan). Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

16 En teoretisk ekskurs… Multimodalitet
Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

17 Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

18 Multimodalitet En modalitet defineres af Gunther Kress som værende a culturally and socially fashioned ressource for representation and communication (Kress :45). Monomodalitet: en repræsentationsform Multimodalitet: sammensat af forskellige modaliteter – fx kombinerer de fleste didaktiske læremidler skreven tekst med illustrationer (fotografier, grafiske modeller, malerier eller lign.). Når forskellige udtryksmåder eller modaliteter sættes sammen taler vi om ’multimodale tekster’.* Hvordan forholder de forskellige modaliteter sig til hinanden? Udnyttes de forskellige modaliteters styrker? (modal affordans) (* OBS begrebsbrug)

19 Teorierne om multimodalitet ser på samspillet mellem repræsentationsformer. Når vi taler om repræsentationsformer, så taler vi om de måder, hvorpå vi normalt repræsenterer noget.

20 Eksempler på repræsentationsformer: kropssprog, lyd, layout, billede, ord, farver og typografi. Fælles for repræsentationsformerne er, at de kan og gør forskellige ting. De har forskellige fordele og forskellige begrænsninger. Vi siger, at repræsentationsformerne har forskellig affordans.

21 Ressourcetænkning De forskellige repræsentationsformer er kommunikative eller semiotiske ressourcer. En afsender får simpelthen flere strenge at spille på, når han bruger flere forskellige ressourcer til at repræsentere et indhold.

22 Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

23 Den menneskelige stemme som udtryksform:
Oplæsning – eleverne skal lære stemmens udtryksmuligheder at kende. Det vi siger, måden vi siger det på – og den non-verbale kommunikation (parasprog) Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

24 Stemmens udtrykselementer:
Beskrivelse af udtrykselementer (Helle Hvass p. 107) TEMPO hurtigt langsomt neutralt Tal langsomt nok. Tilpas tempo efter tekstens varierende tempi. PAUSE lang kortere kort Hold pauser ved pointer. Pausen markerer hvordan man deler teksten i informationsenheder. God frasering: sætningens rytme følger vejrtrækningsrytmen. STYRKE kraftig svag neutral Variation er med til at fremme forståelsen. TRYK trykstærkt tryksvagt særtryk Læg trykket så det fremhæver det vigtige. En trykløs tale er monoton. MELODI optone nedtone hentone Tonebevægelsen i den enkelte sætning. Læg trykket så det fremhæver det vigtige. LEJE højt dybt neutralt Et varieret toneleje kan gengive stemninger og persontegninger. Veksl mellem det det lyse (høje) og dybe toneleje. Men tal kraftigt nok. ARTIKULATION energisk slap neutral Tal tydeligt. Luk munden op og tal med overdrevent tydelige mundbevægelser. . KLANG fyldig mat neutral Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

25 Lyd er flygtig – men nu kan vi fastholde den!
Oplæsningssituationer – en udsat position: For hele klassen -> oplæsning i mindre grupper At fjerne fokus fra parasproglige virkemidler -> bede tilhørerne om at lukke øjnene Eller: at fastholde lyden -> Audacity Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

26 Øvelse Læs det udleverede uddrag af Dennis Jürgensens ungdomsroman
Optag oplæsningen Vurder oplæsningen Revider oplæsning – og rediger i produktionen Den skrevne tekst repræsenterer oplevelsen af at være med i et computerspil – med levende billeder, musik, lydeffekter osv. Tilføj lydeffekter til jeres oplæsning Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

27 Progression i arbejdet med lyd?
Undersøg hvordan progressionen i arbejdet med lyd er beskrevet i Fælles Mål for dansk Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

28 Lad væggene tale… QR-koder i dansk
Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017

29 Bedstemor fortæller… -> Univeristy College Syddanmark, 3. april 2017