Børn med særlige forudsætninger - højdespringerne Hvordan tilgodeser vi de højt begavede og talentfulde børn i skolen Bjedstrup – 4. marts 2010

Disposition Præsentation af indlægsholder – erfaring med arbejdet med B.M.S.F. Hvorfor overhovedet stille spørgsmålet? – noget kunne være anderledes – Danmarks forpligtelser, fordomme Hvad er Regeringens målsætning? Fremgang, fornyelse og tryghed (april 2006) – strategi for verdens bedste folkeskole Hvilke elever taler vi om? Hvem er børnene? - Hvor mange er de? Hvordan får vi øje på dem? Kort gennemgang af teori – hvad er et talent? Særlige vanskeligheder – bl.a. ADHD og Aspergers Hvad har de brug for? – Hvordan skaber vi den bedste undervisning for disse elever?

Hvorfor stille spørgsmålet?? Fordi Danmark er forpligtet i.h.t. internationale konventioner ”Der skal være plads til de dygtigste elever i vores uddannelsessystem” FN’s Børnekonvention 1989, art. 29 § 1, stk. A ”Skolen skal rumme alle elever, uafhængigt af deres fysiske, intellektuelle, sociale, emotionelle og sproglige evner eller andre forhold. Dette gælder også handicappede og særligt talentfulde børn” Salamanca-erklæringen 1994, UNESCO

Regeringens mål for Folkeskolen (april 2006) Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi April 2006

Dilemmaer Ind imellem kan der være en forskel Mellem forældreambitioner og børns undervisningsmæssige behov og ønsker Mellem barnets behov og skolens muligheder Afgrænsning af barnets forudsætninger Synet på, hvad er i barnets tarv (individuel kontra social perspektivet)

Der har ofte været et misforhold mellem målsætning og resultat Vi har tidligere været underlagt traditioner, fordomme, og mangelfuld viden og indsigt når vi taler om elever med særlige forudsætninger Skolen har ikke været gearet til at undervise og arbejde med børn, der tænker mere komplekst og på andre kognitive udviklingstrin end det store gennemsnit Den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen har givet markant ændrede livsvilkår

Hvad er et talent? I Talent Camp 05, arrangeret af Undervisningsministeriet, defineres talent som Børn og unge der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, og som går i almindelige skoler og institutioner. Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.

Talent kan være inden for mange områder Caroline Wozniacki Lotte Friis Susan Boyle Anne Sophie Mutter Matematiktalent Niels Bohr Nelson Mandela Nicklas Bendtner

4 typer talenter Det markante talent Det stille talent Udtrykker et nærmest iboende talent og har en opfattelse af altid at have haft nemt ved læring Det stille talent Er først og fremmest drevet af at være social og tillægger de sociale betingelser stor betydning Det flersidige talent Er bevidst om betydningen af at være alsidigt orienteret samtidig med at uddanne sig på et højt niveau Det stræbsomme talent Oplever talent som noget, der ikke kommer af sig selv men er noget, der skal arbejdes og kæmpes for og gør typen særligt konkurrenceorienteret Annette Rasmussen, Et Spadestik dybere, Talentprojekt Hjørring 2007-2008

Joan Freemann (1998) De børn som enten demonstrerer exceptionel høj præstation, enten på en række felter eller på et begrænset område, eller dem, hvis potentiale endnu ikke er blevet anerkendt enten ved tests eller af professionelle. Der er forskel mellem børns anerkendte evner og unge og voksnes. Børnenes ses ofte fordi de er forud for jævnaldrende (de er fremmelige og gammelkloge), og voksnes ses i det, de yder .

Renzulli’s ”trerings” koncept Evner over gennemsnittet Engagement i opgaven Kreativitet

Prof. Mönk’s model Kammerater Skole Høj begavelse Familie Evner over gennemsnittet Engagement i opgaven Kreativitet Høj begavelse Familie

Læreren Eleven Curriculum Instruktions teknik Kendskab til faget Evner Interesser Lærerens engagement i faget Læringsstil Med udgangspunkt i Renzulli Et fags struktur Et fags metode og indhold Et fags appel til fantasien Curriculum

Howard Gardner’s Multiple Intelligence Sproglig Musisk Kinæstetisk Logisk-matematisk Visuel-rumlig Naturalistisk Inter-personel Intra-personel

Tannenbaum’s definition Almindelige færdigheder Varierer alt efter talentområde Ego styrke, engagement, langfristede mål Ikke-intellektuelle faktorer Særlige færdigheder Viser sig på forskellige måde, f.eks. musik, kunst, filosofi, psykologi Være på det rigtige sted, have det rigtige hjem, de rigtige værdier Stimulation, muligheder, indflydelse fra forældre, lærere, kammerater Chance (tilfældige) faktorer Miljømæssige faktorer (omgivelserne)

Katalysatorer – støttende faktorer Francoys Gagné: Model for udvikling af evner og talent (oversat fra eng.) Katalysatorer – støttende faktorer Personlighedstræk (I) Fysisk: træk, handicap, helbred osv. Motivation: behov, interesser, værdier mv Vilje: Viljestyrke, indsats, vedholdenhed Selv-management: koncentration, arbejdsvaner, initiativ, planlægning Personlighed: temperament, træk, velvære, selvtillid, tilpasningsevne m.v. Evner/begavelse (G) Intellekt: flydende tænkning, verbal, rumlig, hukommelse, observation, vurdering, metatænkning Kreativitet: problem-løsning, forestillingsevne, originalitet Socio-affektiv: Opmærk-somhed, kommunikation (empati) Senso-motorisk S: visuel, auditiv, duft M: styrke, udholdenhed, reflekser, koordination Kompetencer/talent (T) Systematisk udviklede færdigheder/evner inden for et givent område/felt, f.eks. skolefag, tekniske færdigheder, kunst, musik, sociale færdigheder, sport Pos./neg Udviklingsproces, uformel/formel læring & udøvelse (D) Pos./neg Omgivelserne (E) Miljø: fysisk, kulturelt, socialt, familie etc. Personer: forældre, lærere, kammerater, mentorer, ledere, kolleger etc. Kvalificering: programmer, aktiviteter, efteruddannelse mv. Begivenheder: arrangementer, præmier, uheld mv Held – mulighed (C)

Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model) Begavelse (Gifts) – begavelse er den medfødte komponent i intelligens. Færdigheden eller evnen skal være usædvanlig, og Gagné placerer individet inden for de øverste 10% sammenlignet med gruppen af jævnaldrende Der er fire begavelsesområder (Intellektuel, kreativ, socio-affektiv og fysisk) Udviklingsprocessen (D) - udviklingen manifesteres i systematiske lære- og træningsprocesser. Jo højere personen stræber, des mere intensive vil processerne være Udviklingen kan have tre forskellige former (modning – spontane læreprocesser via daglig livsførelse – systematisk læring med bestemte intentioner) Talent (T) – enestående eller usædvanlig beherskelse af systematisk udviklede kompetencer (viden og færdigheder) inden for mindst ét område Talenter er resultatet af udvikling af de potentialer der rummes i de naturlige evner. Området er utrolig mangfoldigt og principielt u-udtømmeligt

Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model) Support-trioen (katalysatorerne – støttende fænomener) – katalysatorer kan både være positve og negative Den intrapersonelle katalysator (personlighedstræk) (I) Fysiske faktorer er delvis influeret af arv. Psykologiske faktorer som vilje og motivation er vigtige. Selvledelse eller selvreguleret læring og evne til at styre sit eget liv og læreprocesser er en vigtig del af denne katalysator Miljøkatalysatoren (E) – øver sin indflydelse på forskellige niveauer Makroplanet – hvilken tid og sted personen fødes og lever Mikroplanet – familiens størrelse, søskendes alder, familiens socio-økonomiske status. Forældre, lærere, venner, kammerater Tilfældet (C) – f.eks. være født ind i en særlig familie, gå i en særlig børnehave eller skole med mulighed for talentudvikling etc.

Mange bliver ikke identificeret Der er mange kvikke og talentfulde elever i skolen, som ikke trives og som underpræsterer. De bliver ikke identificeret og spottet. Nogle talentfulde elever er ”specielle på to måder”, idet de udover et stort indlæringspotentiale kæmper med et eller flere skjulte handicaps (dyslexi, Asperger, ADHD etc.) Nogle har en tydelig asynkroni i deres personlige udvikling. Mange tilegner sig mangelfuldt udviklede arbejdsvaner med uheldige følger for deres videre uddannelsesforløb og karriere. Mange savner udfordringer, der imødekommer deres behov og interesser. De mangler pædagogiske anvisninger i, hvordan de kan håndtere og arbejde med et emneområde. De savner opmuntring og inspiration fra lærerne. De savner at få lov til at fordybe sig og accelerere i et fagområde. De mangler accept af, at de kan være ”lidt nørdede” og ikke specielt supergode i alle fag. De har mindst lige så stort behov som andre børn for at blive følelsesmæssigt bekræftet fra de voksne. Nogle er fremragende og andre ikke specielt gode i sociale sammenhænge.

Der er 3 hovedgrupper af underydere i skolen - 1. Børn som viser stor forskel mellem høje scorer i evne tests og lav præstation i skolefag Børn som har stor forskel på IQ score i sproglige prøver og handleprøver og som præsterer gennemsnitligt i klassen Børn som viser ujævne præstationer i de forskellige skolefag Børn hvis gode præstationer kun er uden for skolen

En anden gruppe er 2. Børn som har en specifik indlæringsvanskelighed som f.eks. ordblindhed og dermed gennemsnitlig præstation i skolen Børn som har stave eller skrivevanskeligheder og dermed lave præstationer Børn som har grovmotoriske vanskeligheder eller sanseproblemer og dermed lave præstationer i skolen

En tredje gruppe – som ofte ikke identificeres 3. Børn med sociale vanskeligheder og adfærdsvanskeligheder Dagdrømmere, uinteresserede i skolen og ”dovne” Børn med en baggrund, der gør dem sprogligt handicappede, men har et normalt potentiale og ofte udviser en stor del af kompensation

Talentspotning At spotte talenter er således ikke entydigt. Det afhænger af talentets art og karakter, omgivelsernes holdning, levevilkår og kultur, såvel som vægtningen af personlige karakteristika. Mål og metode afhænger af, hvad det er vi skal spotte. Skal man f.eks. spotte et musiktalent, forudsætter det en fag- faglig viden, en pædagogisk-psykologisk forståelse for udvikling af talentet og indsigt i talentets kulturelle baggrund og levevilkår, ikke mindst omgivelsernes opbakning og støtte til udvikling af talentet. Ole Kyed, 2005

Højtbegavede børn Silverman’s checklist (1984) Er god til at ræsonnere (god til at tænke, diskuterer i detaljer og virker omstændelig) Lærer hurtigt Har et omfattende ordforråd Har en usædvanlig god hukommelse Har en stor opmærksomheds spændvidde (når det drejer sig om noget barnet finder interessant) Er følsom og følelsespræget Viser stort engagement Perfektionistisk Bliver helt opslugt Moralsk følsom Er ekstremt nysgerrig Er vedholdende i sine interesser Er meget energist Foretrækker ældre kammerater eller voksne

Silverman fortsat Har mange forskellige interesser Har en stærk humoristisk sans Har været tidlig læser, læser meget eller elster at få læst højt Optaget af fairness og retfærdighed Fremsætter ofte vurderinger, der er særdeles modne i forhold til barnets alder Er ivrigt observerende Har en levende forestillingsevne Er særdeles kreativ Har tilbøjelighed til at sætte spørgsmåltegn ved autoriteter Har stor færdighed i at arbejde med tal God til puslespil

Karakteristika kan være 2-sidede Indlæring sker hurtigt Abstrakt tænkning, filosofisk syn Spørgende, engageret og interesseret: kritiske tænkefærdigheder. I stand til at arbejde uafhængig, formulerer unikke idéer Har en virkelig humoristisk sans God hukommelse. God til at analysere og lave synteser God til at forpligte sig til en opgave. Målorienteret Har mange forskellige interesser Ivrig, vågen, højt energiniveau Følsom empatisk Udvikler skødesløshed, doven, undlader detaljer, imod vejledning Tenderer til at pseudo-intellektualisere, mister kontakt med virkeligheden Utålmodig og kritisk mod andre. Det skaber vanskeligheder at være anderledes Kan blive elitær, utilpasset Kan blive en pestilens, somme tider sarkastisk og næsten ond Kan ikke lide rutiner, uvillig til at løse opgaven. Keder sig let. Stædig, nægter ofte at skifte retning Somme tider interesseret i at følge en enkel, snæver og ufleksibel vej Frustreret når tingene ikke går efter planen Sårbart ego, ekstrem følsom over for kritik

Højtbegavede og talentfulde børn kan også have indlæringsvanskeligheder Vanskeligheder ved sekventielle opgaver Vanskeligt ved at huske, beregninger, lyde, stavning Misforhold mellem akademiske præstationer og potentielle evner Lav motivation for akademiske opgaver p.gr.a. frustration over hvad præstationen kan medføre Super sensitiv over for specifikke ting Kreativitet og god fantasi kan aflede opmærksomheden Stærk indre styring Ineffektiv psyko-motorik på nogle områder Angst for at fejle (disse børn tror på deres kapacitet, men hvis de ikke får succes, kan konflikten mellem forventninger og præstation forstørre deres frygt for at fejle)

Asynkroni – en definition Giftedness is asynchronous development in which advanced cognitive abilities and heightened intensity combine to create inner experiences and awareness that are qualitatively different from the norm. This asynchrony increases with higher intellectual capacity. The uniqueness of the gifted renders them particularly vulnerable and requires modification in parenting, teaching and counseling in order for them to develop optimally Silverman, 1997, p. 39

Men der kan også være andre vanskeligheder Børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder) Er ligesom drevet af en motor Rastløse – har vanskeligt ved at sidde stille Forlader deres stol uden tilladelse Løber, klatrer og bevæger sig rundt konstant Kommer med udbrud og taler uafbrudt, ude af stand til at vente på, det bliver deres tur Har vanskeligt ved at dele Afbryder andres samtale og leg

Der kan være ligheder mellem børn med særlige forudsætninger og børn med ADHD Har vanskeligt ved at holde opmærksomheden i næsten alle situationer Har ringe vedholdenhed over for opgaver, hvor de ikke kan se et øjeblikkeligt resultat Er impulsive – vanskeligt ved at vente på belønning Har vanskeligt ved at følge ordrer som skal regulere adfærd i sociale sammenhænge Er mere aktive og rastløse end almindelige børn Har vanskeligt ved at forholde sig til regler og vejledninger

Men der kan også være andre vanskeligheder Børn med Asperger’s syndrom synes at: Undgå direkte øjenkontakt med andre Have vanskeligt ved at få gode venner og blive en del af fællesskabet Mangle empati for andre og mangle situationsfornemmelse Have en monoton tale og unuanceret kropssprog Være ude af stand til at engagere sig i ”small talk” Have svært ved at hvile i sig selv i sociale sammenhænge Udvise et mønsker med at gentage visse motoriske handlinger, såsom tics, ryste med hånden etc. Kan lede til fejldiagnosen ”Tourettes syndrom” Have en usædvanlig, men passioneret interesse

Der kan være ligheder mellem børn med særlige forudsætninger og børn med Asperger’s syndrom Har en udmærket hukommelse vedr. facts og begivenheder Har et fremmeligt og veludviklet sprog Taler eller stiller spørgsmål uophørligt Er hypersensitive over for ydre stimuli Er meget retfærdighedssøgende Har en asynkron udvikling Er dybt engageret i specielle interesser

Hvad er der brug for? team-samarbejde og faglig inspiration Der er brug for planlægning baseret på team-samarbejde og faglig inspiration aktiv elevinddragelse styrket forældresamarbejde Når læreren målretter og forbereder undervisningen på flere niveauer, så hæver det generelt klassens niveau. At undervise på flere forståelsesniveauer indebærer en ganske anden forberedelse og planlægning end der har været tradition for.

Nogle undervisningsstrategier for højt begavede og talentfulde børn Målrettede strategier Opgaverelaterede strategier Strategier relateret til undervisningsmetoder Strategier i forbindelse med hastigheden for indlæringen Strategier i forbindelse med anvendelse af ekstra ressourcer Strategier i forbindelse med holddannelser Strategier uden for selve klassens arbejde

Den terapeutiske alliance (gælder også i en undervisningssituation) Elevens forestilling om forandring Mål, mening eller formål Midler og metoder Elevens syn på alliancen Duncan, Miller, Sparks 2004

Bloom set på en anden måde Evaluering Syntese – sam-mensætte det lærte på nye måder Analyse – nedbryde det lærte i mindre dele og stadig se sammenhængen Anvendelse – evnen til at anvende det lærte til at løse problemer Forståelse – en demonstration af, man har forstået den viden, man har fået Basal viden – udgangspunkt for al læring

Bloom’s taxonomi – viste færdigheder omfatter: Viden – Observation og genkaldelse af information. Bredt kendskab til emnet. Forståelse – Forstår informationen. Fatter meningen, fortolker facts, forudsiger konsekvenser. Anvendelse – Bruger informationen, bruger metoder, koncepter, teorier i en ny situation. Løser problemer ved at bruge den nødvendige viden. Analyse – Ser mønstre, organiserer enkeltdele, genkender skjulte meninger, identificerer komponenter. Syntese – Bruger gamle idéer til at skabe nye. Generaliserer fra givne facts. Forbinder viden fra flere områder, drager konklusioner. Evaluering – Sammenligner og skelner mellem idéer, vurderer teoriers værdi. Vælger baseret på reelle argumenter, verificerer værdier, giver en begrundet mening.

TASC (tænke – aktivt – socialt – i konteksten) Elever skal involveres styrkes motiveres tænkning er ikke statisk gør os menne- skelige kan udvikles TASC Konteksten skal være relevant have forbindelse til virkeligheden kulturel meningsfuld Socialt – i et klima med handling fællesskab samarbejde Wallace, Maker et al 2004 – Thinking Skills and Problem Solving

TASC wheel Thinking Actively in a Social Context

TASK fortsat - mindmap Tænkning – at vide at fremskridt er mulige. Alle børn har brug for at tro på, at deres anstrengelser bærer frugt Aktivt – at være med til at tage beslutninger Selv om læreren må guide den overordnede proces har børnene brug for at blive involveret i, hvad de lærer og hvordan de lærer Socialt – at have en stemme i klassen At diskutere idéer, lytte til andre, udtrykke egne idéer – hjælper med til at udvikle selvværd Konteksten – at se meningen med det hele Eleverne skal kunne se formålet med de forskellige ting, de skal lære og hvordan det hele hænger sammen

Lærerens rolle 4 måder at angribe et problem Reducere antallet af muligheder Identificere brugbare matematiske facts eller teknikker, som kan hjælpe med at løse dele af problemet Gøre opgaven simplere og mere enkel Se efter mønstre som kan forklare de underliggende matematiske faktorer Schönfeld 1985

Eleverne trives bedst i et anerkendende læringsmiljø og organisationsformer, hvor der lægges vægt på Høj relationskompetence Faglige udfordringer, der tager udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling Aktiv medinddragelse hvor elevens oplevelse vægtes Elevens egen oplevelse af, at det han/hun beskæftiger sig med er betydningsfuldt

Iflg. Torrance (1981) fulgte de lærere, der betød noget for højt begavede og talentfulde børn nogle af nedenstående retningslinier Lad barnet vide, at dets idéer, følelser og adfærd er vigtigt Værdsæt barnets unikke evner Brug kvalitetstid sammen med barnet Den tilbudte støtte skal være til processen, ikke bare produktet Værdsæt hele barnet og ikke blot de særlige evner Tillad at barnet udforsker sine følelser Støt barnet i at følge sine særlige interesser Arbejd med barnet, tilpas samarbejdet

Talentprojekt Hjørring – hvad er talentudviklende undervisning Talentprojekt Hjørring – hvad er talentudviklende undervisning? – lærere og elever mener En undervisning der foregår under særligt gunstige betingelser – f.eks. med to undervisere Færre elever i den enkelte klasse En undervisning hvor deltagelsen er forbundet med lyst, engagement, medindflydelse og elevinddragelse Undervisning under relativt frie forhold Tid og plads til fordybelse En social kontekst, som fremmer gensidig læring Annette Rasmussen, Et Spadestik dybere

Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Århus 2009 - hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen) Spændende projekt og lært en masse. Rart at snakke med nogen, der har det ligesom jeg. Jeg ved ikke hvad man kan gøre for at skabe et lignende miljø i klassen, for det bedste for mig er at kunne lade diskussionen køre og se, hvad man når frem til. Det lærer jeg meget af. Lært en masse. Et fint arbejdsmiljø er den bedste måde at arbejde på for mig med diskussioner som påvirker min dovenhed, så jeg bliver vågen igen.

Højtbegavede elever –udviklingsprojekt Århus 2009 - hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen) Det har været rart at være sammen med andre, der ikke synes det er underligt at gå meget op i en opgave. Det er rart at læreren har tillid til, at man laver noget, når man er på arbejde uden for klassen. Det var ikke rart at blive taget ud af timer. Så kommer man til at fremstå som noget specielt som klassens nørd. På den anden side gad jeg heller ikke lave projekt efter skoletid.

Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Århus 2009 - hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen) Der skulle være nogle flere dage – også hjemmearbejdsdage. Godt at kunne tage en diskussion der ikke helt hører med til ens emne. Jeg ville nok ikke være med i et lignende projekt fordi man går glip af ting i klassen. Når man tages ud af klassen sætter man fokus på det specielle, og det er ikke altid en fordel, fordi mange ser ned på dem, der ikke er som de fleste.

”Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager” Henry David Thoreau

Fremtidens børn – fremtidens skole Det kan betale sig at investere i børn og i talenter – fremtidens borgere! Det skal være ”cool” at være klog og dygtig! Why let them walk when they can fly?