Konvention om rettigheder for personer med handicap – FN Lov om social service Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Præsentation – Vil prøve kort at give et rids – nogle vigtige principper - hvor der kan hentes yderligere Rettigheder for personer med handicap Søren Vintergaard

Disposition Det relative handicapbegreb Handicappolitiske principper i dansk lovgivning Materielle og processuelle regler Borgernes rettigheder og handlemuligheder Lov om social service - handleplaner - specialrådgivning - hjælpemidler Lov om kompenserende specialundervisning for voksne FN´s handicapkonvention Det relative handicap-begrreb: Borgerens behov for kompensation – i form af hjælpemidler og/eller undervisning er afhængig af borgerens forudsætninger, borgerens aktuelle situation Arbejder I med ICF – personlige faktorer, omgivelsesfaktorer? - Og det skal sammenholdes med kravene fra omgivelserne – hvad skal borgeren klare for at kunne fungere med det som er nødvendigt i en dagligdag Eksempler: Borgere i arbejde skal kunne klare mere end pensionister Der er andre krav til borgere, der f.eks. Har børn end brogere, der ikke har børn, de skal kunne varetage den opgave at sørge for børnenes opvækst Borgere, der er førtidspensionister med behov for kommunikationsløsninger for at få dagligdagen til at fungere Et kerneord - ”nødvendigt” - vende tilbage til igen om lidt – formulere behovet præcist og konkret i forhold til dagligdagens problemstillinger. Det relative handicapbegreb er delvis under afvikling: Universelt design – netop dette område, fordi de teknologiske arbejdsredskaber, som vi alle sammen omgiver os med i højere og højere grad indeholder faciliteter, som kan have kompenserende funktioner for personer med funktionsnedsættelser – telefoner – hjælp til at strukturere dagligdagen Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Handicappolitiske principper Ligebehandling Sektoransvarlighed Kompensation Solidaritet Ligebehandling – ingen forskelbehandling , lige muligheder - ”at leve et liv så normalt som muligt – så lig det andre gør der er på samme alder og i samme livssituation. Netop dette er meget centralt i handicapkonventionen – de generelle bestemmelser i artikel 3 om: ikke – diskrimination, lige muligheder Sektoransvarlighed – den institution, der udbyder en eller anden ydelse – uddannelse, underholdning, beskæftigelse – har forpligtelsen til at sørge for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan modtage ydelsen - tilgængelighed - biografer – ikke helt lige vilkår/gymnasiet – ind ad bagdøren Handicapkonventionens bestemmelser om retten til uddannelse, artikel 24 Kompensationsprincippet: ret vigtigt – borgere med funktionsnedsættelser er berettiget til kompensation for følgerne af deres funktionsnedsættelse – altså vi skal sørge for at de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige assistance stilles til rådighed Solidaritetsprincippet: vi deles om de ekstra udgifter, som borgere med handicap har - de skal selvfølgelig betale for alt det, som vi andre selv betaler, men der, hvor de har ekstra udgifter, som direkte følge af deres funktionsnedsættelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Processuelle regler Retssikkerhedsloven: Offentlighedsloven - sagsbehandlingstid § 3 - inddragelse § 4 - sagsbehandling bredt (alle muligheder, også hos andre myndigheder) § 5 - oplysningsgrundlag § 10 - borgerens medvirken § 11 Offentlighedsloven - notatpligt § 6 Forvaltningsloven - vejledningsforpligtelsen § 7 - partsrepræsentation § 8 - aktindsigt § 9, § 16 - partshøring § 19 - skriftlig og begrundet afgørelse § 22-§24 - klagevejledning § 25 Persondataloven - samtykke De processuelle regler – borgerens rettigheder og muligheder for at handle i egen sag – Hvad kan man gøre, hvis man får afslag – hvordan kan man handle Lov om retssikkerhed og administration på det offentlige område (NB – den sociale lovgivning): - for undervisningsområdet har man forsøgt at lægge tilsvarende regler ind i selve lovgivningen. § 3 – spørgsmål om hjælp hurtigst muligt – hvilken hjælp § 4 – ret til inddragelse, sagsbehandlingen skal tilrettelægges så borgeren kan medvirke § 5 – ansøgninger om hjælp skal behandles i henhold til alle muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning § 10 – oplylsningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt – vel at mærke relevante oplysninger § 11 – borgeren skal medvirke til at oplysningerne skaffes frem, ellers træffes afgørelse på det foreliggende grundlag Offentlighedsloven: Mundtlige relevante oplysninger – skal noteres Forvaltningsloven: - gælder også for undervisningslovgivningen - Forvaltningsloven: § 7 – vejledningsforpligtelsen, både inden for og uden for eget myhndighedsområde – videre sendelse – ”skal-opgave” § 8 – kan lade sig bistå eller repræsentere af andre – det skal være tydeligt, om det er det ene eller det andet – den konkrete sag § 9 og § 16 – retten til aktindsigt i sagens dokumenter – på hvilket grundlag er afgørelsen truffet – myndigheden skal reagere inden for 10 dage § 19 partshøring – oplysninger der er til ugunst for ansøger §§ 22-24 – en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse med henvisning til retsregler og de hovedhensyn der ligger til grund, hvis der er truffet en skønsmæssig afgørelse Skriftlig afgørelse inden for 14 dage SKØN – masser af dansk lovgivning rummer skøn – tilgodese mange forskellige situationer – skal have mulighed for i den enkelte konkrete situation at tage stilling til, hvad borgeren har behov for – krav om individuel sagsbehandling Ordet nødvendig § 25 – enhver afgørelse skal være ledsaget af klagevejledning – klage inden for 4 uger efter man har modtaget klagevejledning – klagefristen tærder først i kraft i det øjeblik, man har fået klagevejledning Persondataloven – lov om behandling af persondata: Hvorledes skal myndigheder omgås data og hvilke rettigheder har den involverede person Samtykke – gælder den sag, som det er givet til, dog ikke længere tidsbegrænsning Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Materielle regler: Love – bekendtgørelser – vejledninger Ankeafgørelser – udviklingen i samfundet Handleplaner, lov om social service § 141 Specialrådgivning, lov om social service § 12 Hjælpemidler og forbrugsgoder, lov om social service § 112 og § 113 Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Lov er ret – bekendtgørelse er en uddybning af lovgivningen – f.eks. Hjælpemiddelbekendtgørelsen – Vejledninger er kun vejledende (bygger ofte på de overvejelser, der ligger til grund – kan være anvisende i forhold til klagesager) Høj grad af skøn – meget elasticitet i dansk lovgivning – træffes forskellige afgørelser i ensartede sager landet over Klagevejen: kommunens remonstration – statsforvaltningen (nævnene) – ankestyrelsen (generelle og principielle afgørelser) Klagevejen undervisning – klagenævnet for den vidtgående specialundervisning – ikke det indholdsmæssige, kun det processuelle – har kommunen ageret rigtigt – alt andet kan der kun klages til kommunalbestyrelsen over Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen, retspraksis – de skal følges – en vis ensartethed Handleplaner – Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne -handleplanen skal rumme forhold vedrørende personlig hjælp, behandling og hjælpemidler Når jeg tager dette med – muligheden for at få en indsats omkring kommunikationsløsninger ind i en handleplan – særlig vigtig, fordi lovgivningen er ændret – det er ikke længere opholdskommunen, men den kommune, der har finansieringsansvaret, der har visitationskompetencen – større afstand til den enkelte borger Specialrådgivning – den gamle amtslige forpligtelse – nu hos kommunerne – de kan løse den selv, de kan løse den i fællesskab med andre kommuner eller i samarbejde med f.eks. Regionen (det kan også være private) Søge hjælp til løsning hos VISO Rådgivningen retter sig mod komplicerede og længerevarende forløb – tilpasses den enkeltes behov - uddannelse, beskæftigelse, trivselsmæssige forhold – tager udgangspunkt tværfagligt m.m. Kortere eller længere forløb – meget bred formulering – mulighed for inddragelse af f.eks. Pårørende, mindre kursusforløb Hjælpemidler og forbrugsgoder Definition af hjælpemiddel – produceret med henblik på at kompensere for en funktionsnedsættelse – lightwriter, talemaskine Forbrugsgode – produceret til brug i den almene befolkning, men har en kompenserende funktion - udviklingen skrider – el-scootere rollator – Harald Nyborg Bagatelgrænse – Forbrugsgoder som hjælpemidler – kommunikation – telefoner – hjælp til at strukturere dagligdagen – en gang – ikke ret til udskiftning og reparation – obs på, at reglerne er anderledes Væsentlig lettelse i dagligdagen – nødvendig, daglig brug – Anita Klindt – Frit valg af alle hjælpemidler – i forbindelse med bevilling – ikke anbefalelsesværdig – pjece – ansvaret kommer i den grad til at ligge på borgeren – i stedet for at ansvaret bliver hos kommunen med reparation, udskiftning m.m. Ved udlevering af hjælpemidler skal kommunen yde den nødvendige instruktion. Lov om kompenserende specialundervisning Undervisning, der er målrettet og tilrettelagt med henblik på at kompensere borgeren direkte for følgerne af en funktionsnedsættelse – undervisning i brug af kommunikationshjælpemidlet. Kompenserende specialundervisning – skal være målrettet, individuelt tilrettelagt, der skal foreligge en undervisningsplan og det er et forløb, der har et tidsmæssigt begrænset forløb, det kan evalueres. Faglig undervisning kan indgå som en del. Subsidaritet – både serviceloven og specialundervisningsloven er subsidiære – i forhold til lov om specialundervisning skal det derfor overvejes, om det som borgeren søger kan gives i henhold til anden lovgivning – er der i virkeligheden tale om træning, vedligeholdelse eller tilsvarende som skal gives i henhold til paragraffer om træning i serviceloven. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

FN´s handicapkonvention Artikel 3: Generelle principper: Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer Ikke-diskrimination Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling for mænd og kvinder Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt ofr deres ret til at bevare deres identitet. Artikel 9: Tilgængelighed: At sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og –sytemer… Artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet: At personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eler udskillelse af samfundet Artikel 24: Uddannelse - (3a) fremme indlæringen….alternative kommunikationsmåder, - midler, - formater…. Artikel 26: Habilitering og rehabilitering: - Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi…. FN´s handicapkonvention er en rettighedsbaseret fremstilling af de handicappolitiske grundprincipper og FN´s standardregler. Danmark har underskrevet denne konvention om rettigheder – der som sådan er udmøntning af de danske handicappolitiske grundprincipper - Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Links m.m. www.komcentret.dk www.handicap.dk - Pjecen ”Kend spillereglerne” www.dukh.dk www.sm.dk www.borger.dk Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)