Workshop om ulighed i sundhed

Præsentationer af emnet: "Workshop om ulighed i sundhed"— Præsentationens transcript:

1 Workshop om ulighed i sundhed
DHs sommerskole 2013 Jeppe Sørensen,

2 Program Hvad er sundhed? Hvorfor ulighed i sundhed og handicap?
Hvad mener DH? Cases: Træning Medicinsikkerhed og botilbud Forebyggelse- og sundhedsfremme Lighed i sundhed og selvbestemmelse: Skal vi alle være lige sunde?

3 Hvad er sundhed? Diskuter med hinanden i 2 minutter?
WHO: Sundhed er (et fuldstændigt stadium af) fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.

4 Hvad mener DH om ulighed i sundhed?
Politikpapir om handicaprelateret ulighed i sundhed: Udgangspunkt i konventionen (mere om det senere)

5 Ulighed i sundhed og handicap
Undersøgelser fra Norge og Sverige viser at mennesker med handicap oplever op til 10 gange oftere dårligt helbred end den øvrige befolkning. I nogle tilfælde følger det dårlige helbred af funktionsnedsættelsen, men en stor andel skyldes andre faktorer, fx. økonomisk utryghed, diskrimination og manglende tilgængelighed.

6 Fordeling af “god sundhed”

7 Fordeling af “dårlig sundhed”

8 Sociale forskelle i sundhed

9 Diabetes som eksempel

10 Også vigtigt med nuancerne…

11 Case: Træning Der findes flere former for genoptræning, hvoraf de mest udbredte omfatter: Genoptræning efter udskrivelse (§84 og §140 i Sundhedsloven) Genoptræning og vedligeholdelsestræning (§85 og §86 i Serviceloven) Vederlagsfri fysioterapi (§ 67 i Sundhedsloven) Specialiseret genoptræning

12 Gruppe-arbejde om træning
Hvad er problemerne på træningsområdet i jeres kommune? Hvordan vil I bringe problemerne videre ift kommunen? Hvad med personer der bor i botilbud?

13 Case 2: Forebyggelse/sundhedsfremme
Har personer med handicap lige adgang til forebyggelse- og sundhedsfremme i din kommune? Hvad er barriererne der giver ulighed? Hvad skal der til for at fjerne barrierne?

14 I hvilken grad inddrages personer med handicap i kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser og hvordan? Inddrages tilgængelighed for personer med handicap i tilrettelæggelsen af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer i kommunen? Inddragelsen afhænger af typen af handicap I nogle kommuner tænkes tilgængelighed primært ind ift. de særlige tilbud til personer med handicap og ikke som del af en inkluderende tilgang i de generelle tilbud

15 Er der i kommunen igangsat forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser særligt henvendt til personer med handicap? Det er forskelligt fra kommune til kommune hvorvidt de specialrettede tilbud hører under sundhedsforvaltningen eller under handicapforvaltningen Flere kommuner udtrykker usikkerhed vedrørende prioriteringen af generelle i forhold til specialrettede tilbud

16 Er informations-materialer om sundhed og om kommunens sundhedstilbud tilgængelige for personer med alle typer handicap? Flere kommuner er ikke bevidste om hvorvidt deres informationsmaterialer er tilgængelige for personer med handicap og her især for personer med synshandicap og intellektuelle handicap

17 Case 3: Medicinsikkerhed og botilbud
Læs nyheden fra DH’s hjemmeside og diskuter, hvordan I kan bringe emnet op ift. jeres kommune? Hvordan kan emnet evt. bringes op ift. regionen/de praktiserende læger? Andre links: DHs rapport om medicinsikkerhed Debatindlæg i Dagens Medicin  Patientombuddets nye rapport

18 Lighed og selvbestemmelse: Skal vi alle være lige sunde?
IDEALET OM SUND LIVSSTIL. EGEN LIVSSTIL

19 Hvad siger konventionen om lighed?
Artikel 25: Sundhed – staterne (som også omfatter kommunerne) skal bl.a. sikre ret til højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. samme udbud af sundhedstilbud af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre. give de sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for på grund af deres handicap give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på borgerens lokalsamfund (men kvalitet går før nærhed) frit afgivet og informeret samtykke samt sikre øget bevidsthed om de menneskerettigheder, den værdighed, autonomi og de behov, som personer med handicap har.

20 Artikler om sundhedsområdet med relevans for det kommunale niveau
Artikel 26: Habilitering og rehabilitering 1: Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Staterne skal derfor sikre habiliterings- og rehabiliteringstilbud, der iværksættes på det tidligst mulige stadium og baseres på en tværfaglig bedømmelse af individuelle behov og stærke sider, støtter deltagelse og inkludering i samfundet og på alle samfundsområder, er frivillige og stilles til rådighed for personer med handicap så tæt som muligt på deres lokalsamfund 2. Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolk og personale, der arbejder med habiliterings- og rehabiliteringstilbud. 3. Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi, der er udformet til personer med handicap, i det omfang disse vedrører habilitering og rehabilitering.

21 Afslutning og opsamling
Ofte mange forklaringer på tal og undersøgelser Vigtigt med dialog om problemer – og succeser Vi er ikke eksperterne – enkle spørgsmål er ofte de bedste Husk også opfølgning og den lange bane

22 Ekstra slides (hvis der er tid)

23 Hvad er genoptræning? Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kilde:

24 Hvad er reglerne/lovgivningen?
Genoptræning efter udskrivelse: Genoptræningsplan er ”garantibeviset”! I samarbejde med patienten laves genoptræningsplan ifm. enhver relevant udskrivning. Planen skal sikre patientens rettighed til genoptræning. Genoptræningsplanen skal som minimum bl.a. indeholde: Beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, funktionsevnen på udskrivningstidspunktet samt beskrivelse af hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen efter udskrivning skal rette sig imod. Funktionsevnen skal beskrives i relation til både kropsfunktion og aktivitet og deltagelse. Genoptræningsplanen sendes til borgerens bopælskommune, som herefter skal visitere til og gennemføre genoptræningen. Mere om vedligeholdelsestræning omkring side 28 i vejledningen. Noter til os selv (fra 1. møde med Jette): Standarder skal i høring i handicaprådene. Der kan evt. sammenlignes med nabokommunerne. Vigtigt at fokusere på de elementer der kan følges op på. Det er vigtigt, hvilke afgørelser der rent faktisk træffes. Det er ligeledes vigtigt, at der er kvalitet i indsatsen, både mht. faciliteter og faggrupper/kompetencer. Frit valg skal klargøres?

25 Hvad er reglerne/lovgivningen?
Vedligeholdelsestræning efter serviceloven Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel konkret vurdering af borgerens behov. Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

26 Tak for i dag! js@handicap.dk