FN’s Handicapkonvention

Præsentationer af emnet: "FN’s Handicapkonvention"— Præsentationens transcript:

1 FN’s Handicapkonvention
Set fra KL og Danske Handicaporganisationer Rigtig spændende at få mulighed for at diskutere dette. 1

2 Implementering af FN’s Handicapkonvention
artikel 9 om tilgængelighed artikel 19 om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet artikel 24 om uddannelse artikel 25 om sundhed. 2

3 Konventionen angiver retningen
Artikel 2: ”rimelig tilpasning” = nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde… nævnes syv gange ”Passende foranstaltninger”: Hvad er det? nævnes 17 gange Konventionen er vigtig, fordi den angiver de mange områder af samfundslivet, som har betydning for, om mennesker med handicap får samme muligheder som andre. Samtidig er det vigtigt at huske på, at konventionen lægger vægt på, at de løsninger, der vælges ud fra, hvad der er rimeligt. Det er politikernes opgave at fortolke dette!

4 Folketingets beslutning om ratifikation, B 194
Konventionen indeholder visse bestemmelser, som (…) skal være gennemført ved lov I alle de berørte tilfælde er der i Danmark allerede vedtaget relevant lovgivning. Ratifikation af konventionen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser Kommunerne er forpligtet af konventionen. Men Folketinget har ikke afsat midler til, at kommunerne kan gøre en særlig indsats, udover den indsats, som kommunerne i forvejen er forpligtet til i henhold til dansk lovgivning

5 Konventionen som handicappolitisk redskab
Stærkt redskab til at fremme og beskytte menneskerettighederne for personer med handicap Konventionen er juridisk bindende og forpligter alle – også kommuner Konventionen er pejlemærke for kommunens handicappolitik Konventionen er et kursskifte i dansk handicappolitik – ”de gode viljer” er ikke længere nok! 5 5

6 Artikel 9 Tilgængelighed
”Sikre at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation(…), og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden (..).” 6 6

7 Artikel 9 Tilgængelighed
Fordi - Generelt princip og forudsætning for lige muligheder Forudsætning for øvrige rettigheder Tilgængelighed er andet og mere end ramper og ledelinjer Der er lang vej endnu! 7 7

8 Artikel 9 Tilgængelighed
Tænke bredt - og fra opstart… Ikke hvem der ejer bygningen, men hvem, der bruger den! Nedbrydelse af holdningsmæssige barrierer Mainstreaming og universelt design. 8 8

9 Artikel 9 Tilgængelighed
”Hvad der er godt for mig er også godt for dig!” Temadag i DH Helsingør 9 9

10 Artikel 9 Tilgængelighed
Handicaprådets rolle: Undgå konkret sagsbehandling Henvis til ekspertisen: Projekt Mainstreaming SBI God Adgang for Alle Tværgående handicapkonsulent. 10 10

11 Artikel 9 – Tilgængelighed
Hvor langt skal samfundet gå for at sikre tilgængeligheden? Hvordan håndteres det, når forskellige grupper har modsatrettede behov? Hvad betyder tilgængelighed, når der er ”niveaufri adgang”, men personen ikke er ønsket, dér hvor de har adgang? Ang. tredje punkt – fx for sindslidende eller udviklingshæmmede: De har fysisk adgang, men vil flere steder være uønskede pga. bizar eller afvigende adfærd. Er det offentlige rum så tilgængeligt for dem – eller ej? Og hvad er tilgængeligheden så værd? 11

12 Artikel 9 – Handicaprådets rolle
Kommunen er kun en part i forhold til at sikre tilgængelighed Husk at alle mennesker (med handicap) ikke har samme behov vedr. tilgængelighed Sæt fokus på, hvordan forskellige parter i kommunen kan bidrage – herunder også private virksomheder, praktiserende læger, lokale medier, osv.

13 Artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet
at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet (…) herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation

14 Artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet
Hvad vil det sige at vælge sin bopæl, og vælge hvem man vil bo sammen med? Hvilke støttetilbud er nødvendige? Hvem har ansvaret – kommunen , borgeren eller det omgivende samfund, herunder fx boligforeninger og private udlejere? Hvem er referencerammen – ”os andre”? Alle har ikke fri adgang til at vælge hvor eller med hvem de vil bo

15 Artikel 19 – handicaprådets rolle
Sæt fokus på støtten i eget hjem – hvad skal støtten fremme og hvad er målene med indsatsen? Husk, at parcelhuset i et plan uden dørtrin ikke er drømmen og standarden for alle – med eller uden handicap Diskutér inklusion – det gælder alle og begge veje – både fra den enkelte og fra fællesskabet/samfundet

16 Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv
En udfordring! Væk med institutionerne – også reelt! Væk fra kollektive hjemtagninger Reelle valgmuligheder og retten til nødvendig støtte i hjemmet. 16 16

17 Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv
Hvilken rolle kan handicaprådet spille? Analyse af kommunens botilbud og handleplan for skabelse af selvstændige boliger Hvad er en ikke-institution? Høringer på et tidligt tidspunkt Fokus på borgerinddragelse og medbestemmelse Retssikkerheden i hjemtagelsessager? 17 17

18 Artikel 24 – Uddannelse at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskole-undervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor

19 Artikel 24 – Uddannelse Er specialskoler eller særlige uddannelsesforløb en inkluderende løsning? Hvad er målet med at tilbyde undervisning på specialskoler? Hvordan sikres fagligheden? Hvad skal uddannelserne føre til? Kan voksne bruge normalsystemets uddannelsestilbud? Igen – hvem er referencerammen – skal alle i samfundet tilbydes livslang læring? Husk forskningen – man lærer ikke, hvis man ikke oplever at være en del af fællesskabet på uddannelsen Ang. punkt 2 - Er målet at aflaste systemet, at skåne barnet/familien, eller målrettet at udvikle den unges manglende færdigheder?

20 Artikel 24 – handicaprådets rolle
Sæt fokus på fagligheden Sæt fokus på ressourcerne Sæt fokus på målene med specialundervisning Husk at uddannelse ikke kun er undervisning i folkeskolen Ang. ressourcer: kan der laves bedre inkluderende tilbud ved at midler til særlige forløb kanaliseres tilbage i det ordinære system Ang. mål: Det kan være en god idé at sætte midlertidige mål for undervisningen – med fokus på habilitering og kompensation

21 Artikel 24 Uddannelse For kommunen betyder det fokus på:
Fuld tilgængelighed til det almindelige uddannelsessystem Inkluderende undervisning Uddannelse af lærere Reelle valgmuligheder Studievejledning – også for elever med særlige behov At understøtte elevens læringsmuligheder og tarv. 21 21

22 Artikel 24 Uddannelse Hvilken rolle kan handicaprådet spille?
Spørge om der er elever, der venter på undervisningstilbud Undersøge hvorvidt elever og deres forældre inddrages i de demokratiske processer Sætte handicap på skoleskemaet. 22 22

23 Artikel 25 Sundhed Personer med handicap –
har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand sikres adgang til sundhedsydelser gives det samme udbud af sundhedsydelser og – ordninger af samme kvalitet og standard, herunder generelle folkesundhedstilbud. 23 23

24 Artikel 25 Sundhed Fordi –
Sundhedstilstanden er væsentlig dårligere for mennesker med handicap Der er stadig problemer med ventetider til genoptræning Borgere med handicap glemmes, når der tales forebyggelse og folkesundhed. 24 24

25 Artikel 25 Sundhed Kommunalt fokus: Træning på botilbud
Forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag, som også inkluderer personer med handicap Max. 1 uges ventetid til genoptræning Medicinering på botilbud. 25 25

26 Artikel 25 Sundhed Hvilken rolle kan handicaprådet spille?
Er der lige muligheder til kommunens sundhedstilbud? Er der den nødvendige koordinering mellem forvaltninger? Hvor lang er ventetider til genoptræning? 26 26

27 Artikel 25 - Lighed i sundhed?
Kommunerne er kun én aktør på sundhedsområdet Forebyggelse og sundhedsfremme skal gælde alle Sundhed handler om mere end medicin Det er muligt at udskifte billedet. Højreklik og vælg ”Udskift billede”

28 Artikel 25 - sundhed Sæt mental sundhed på dagsordenen
Handicaprådets rolle Sæt mental sundhed på dagsordenen Mainstreaming af forebyggelses-indsatsen Sundhed skal tænkes ind i alle aspekter af hverdagen – præge vores omgivelser. Sund kost og motion er vigtig for os alle – både mennesker med og uden handicap!

29 Afsluttende fra KL Konventionen giver ikke entydige svar og opskrifter på, hvad kommunen skal gøre Udviklingen kan gå i mange retninger Der er stof til diskussion!

30 Fra gode viljer til politiske forpligtelser
Brug konventionen til at tænke nye inkluderende initiativer Med almindelig omtanke og aflivning af vanetænkning kommer vi længere!! ”Her står det – hvornår får vi det?” 30 30

31 Fortsæt diskussionen…
Hvordan kan handicaprådene bidrage til at kvalificere debatten om handicapkonventionen? Hvordan undgår man, at kommunens økonomiske udfordringer bliver en stopklods for implementeringen af kommunens handicappolitik og konventionen? Hvordan holdes fast i de langsigtede mål om lige muligheder – når der skal ses hurtige økonomiske resultater? 31

32 Fortsæt diskussionen…
Hvordan kan handicaprådet spille en rolle i kommunernes prioriteringsdiskussioner? Hvordan skal konventionens begreb om ”rimelig tilpasning” fortolkes konkret?

33 Download pjecen: Handicapråd –den gode praksis
Det er muligt at udskifte billedet. Højreklik og vælg ”Udskift billede” Kan hentes på: eller