Oplæg om DUKH Specialbørnehaven Solsikken den 12. september 2007.

Præsentationer af emnet: "Oplæg om DUKH Specialbørnehaven Solsikken den 12. september 2007."— Præsentationens transcript:

1 Oplæg om DUKH Specialbørnehaven Solsikken den 12. september 2007

2 D en U vildige K onsulentordning på H andicapområdet DUKH er oprettet efter § 15 i Lov om Social Service: ”En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau” DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet

3 Program: 1.) Orientering om DUKH (ca. 30 min.) Generelt om DUKH DUKHs opgaver Eksempler på rådgivning givet af DUKH 2.) Kort om Merudgiftsydelse og Tabt arbejdsfortjeneste (ca. 10 min.) 3.) Uddybende spørgsmål om DUKH (ca. 20 min.)

4 DUKH skal medvirke til at styrke retssikkerheden for personer med handicap. DUKH skal optræde uvildigt. DUKH skal arbejde helhedsorienteret, dvs. inddrage social-, undervisnings-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet. Både borgere og myndigheder kan bruge DUKH. Ovenstående gøres ved: at rådgive i sager mellem en borger med handicap og en myndighed at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet. at give gratis rådgivningen

5 Borgere med handicap og pårørende Sagsbehandlere i kommuner Handicaporganisationer og vidensmiljøer på handicapområdet

6 Opmærksomhed på retssikkerheden: At sikre, at borgeren får de ydelser han har ret til. Det er ikke altid det samme, som at borgeren får de ydelser, han har søgt om eller har brug for. At sikre, at sagsbehandlingsregler er overholdt. Hvis sagsbehandlingsreglerne overholdes, medvirker dette til, at der træffes afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen. At sagsbehandlingsreglerne overholdes indebærer også, at borgeren skal inddrages i sagsbehandlingen. Et positivt samarbejde mellem borger og sagsbehandler er derfor også af betydning for retssikkerheden.

7 Uvildighed: DUKH kan ikke tage parti i de sager, vi inddrages i. Det skal sikre, at vi til enhver tid arbejder på at styrke samarbejdet mellem borgeren og kommunen. Vi kan derfor heller ikke agere som bisidder eller repræsentant for en borger - eller for en myndighed. Vi vil altid stræbe efter at rådgive begge parter om, hvordan samarbejdet bedst kommer til at virke.

8 DUKH kan… rådgive og oplyse om lovgivningen for personer med varige funktionsnedsættelser oplyse om støttemuligheder for personer med varige funktionsnedsættelser hjælpe med til at (gen)skabe dialog mellem en borger og en sagsbehandler oplyse om sagsgange, opgavefordeling og ansvarsfordeling inden for det offentlige med samtykke fra den handicappede - tage sager op, anmode om oplysninger hos relevante instanser og udtale sig til relevante instanser.

9 rådgive om et specifikt handicap vurdere en borgers behov for støtte træffe afgørelser som myndighed eller ændre en afgørelse truffet af en myndighed overtage behandlingen af en sag - hverken helt eller delvist være bisidder eller advokat for dig

10 Eksempel 1 på rådgivning givet af DUKH : Problemstilling: Henvender har en datter med epilepsi. Forældrene har på baggrund af lægens anbefaling søgt om pc, særlig skærm og solbriller til datteren til skolebrug. Kommunen har givet afslag efter § 41 med den begrundelse, at der er tale om almindeligt bohave. DUKHs rådgivning: DUKH har rådgivet om, at der må være tale om en udgift, som skolen har ansvar for at afholde, idet der er tale om en pc til skolebrug. Henvender opfordres til at kontakte skolen, og bede om at få et evt. afslag på skrift.

11 Eksempel 2 på rådgivning givet af DUKH : Problemstilling: Familien til en 3 årig pige, har søgt om dækning af merudgifter til barnepige, da begge forældre arbejder om aftenen, og der på grund af pigens handicap er brug for en barnepige med særlig viden. Kommunen har givet afslag med den begrundelse, at den almindelige "aflastningspakke" er fyldt op. DUKHs rådgivning: Ud fra de oplysninger, DUKH har, vurderer vi, at det ikke fremgår, at der er lavet en konkret og individuel vurdering - og en begrundelse for afgørelsen. Henvender, er rådgivet om klagemuligheder og om hvad der kan lægges vægt på i en klage: at der er behov for en særlig barnepige på grund af barnets handicap, og at det ikke fremgår, hvad der er lagt vægt på i afgørelsen.

12 Borgerens pligter og rettigheder & kommunens pligter Medvirke og samarbejde Give oplysninger Mulighed for bisidder Aktindsigt Rådgivning Inddrage borgeren Helhedsvurdering Sagsbehandlingsfrister Begrunde afgørelser Give klagevejledning Skriftlige afgørelser

13 Principper i handicappolitikken Solidaritetsprincippet Alle har et ansvar for den enkelte Det offentlige er forpligtet til at finansiere ydelser til mennesker med handicap Sektoransvarlighedsprincippet Den sektor, der udbyder en ydelse er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med handicap Kompensationsprincippet Mennesker med nedsat funktionsevne skal i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne

14 Lidt om støttemuligheder til børn med handicap og DUKH’s erfaringer Merudgiftsydelse jf. SEL. § 41 Tabt arbejdsfortjeneste jf. SEL § 42

15 Merudgiftsydelse jf. SEL. § 41 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 2.424 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb. Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling. Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. Stk. 5. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

16 Råd om merudgifter Vær så konkret som mulig, når du skal beskrive dine merudgifter. Der er ikke krav om, at du skal dokumentere alle dine udgifter, men har du dokumentation, er det en hjælp for både dig og kommunen. Redegør for, hvorfor du mener, at den merudgift, du søger, er nødvendig. Jo bedre du beskriver din situation, jo bedre grundlag har kommunen for at træffe en rigtig afgørelse. Vær opmærksom på, at alle merudgifter skal indgå i merudgiftsberegningen, også enkeltudgifter til f.eks. kurser. Når du får en afgørelse, så bed om at få den skriftligt – også selve beregningen.

17 Tabt arbejdsfortjeneste § 42 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

18 DUKH´s erfaringer Borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning Der er ikke foretaget en individuel vurdering Det er uklart om der er truffet en afgørelse eller ej Begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld Der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen Sagsbehandlingstiden er ukendt og lang Problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger  koordinering

19 De største handicapgrupper i DUKH’s rådgivning i 2005 ADHD/Damp88 Autisme125 Cerebral parese116 Dissemineret sclerose58 Gigt66 Hjernesygdom/skade157 Ordblindhed50 Ryglidelse71 Rygmarvsskadet71 Sindslidelse51 Sjældne diagnoser101 Udviklingshæmning113 Andre736 Uoplyst277 I alt2080

20 10 gode råd DUKH’s 10 gode råd - til sagsbehandleren 1.Gør dig klart, hvad du og borgeren skal tale om inden samtalen 2.Vejled borgeren om muligheden for at have en bisidder med ved samtalen 3.Tal med borgeren, om dine forventninger til samarbejdet 4.Giv uopfordret generel rådgivning om borgerens støttemuligheder 5.Forklar hvilke oplysninger du har brug for til sagen og hvorfor 6.Drøft med borgeren, om der bør udarbejdes en handleplan 7.Orienter borgeren om, hvor lang sagsbehandlingstid der forventes 8.Orienter borgeren om muligheden for aktindsigt 9.Hvis du giver et mundtligt afslag, bør du orientere borgeren om, at han kan få en skriftlig begrundelse med klagevejledning 10.Samarbejd respektfuldt med borgeren

21 DUKH’s 10 gode råd - til borgeren 1.Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om 2.Tag evt. en bisidder med 3.Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde 4.Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder 5.Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen 6.Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan 7.Bed din sagsbehandler om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid der forventes 8.Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag 9.Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse – der skal være vedlagt en klagevejledning 10.Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler

22

23 Alle henvendelser rettes til hovedkontoret i Kolding: DUKH Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. sal 6000 Kolding Tlf. 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk www.dukh.dk Telefontider: Mandag: 9 – 15 Tirsdag: 9 – 17 Onsdag:9 – 13 Torsdag:9 – 17 Fredag:9 – 15

24 Pjecer, www mm. Pjecer ’Sådan forløber din sag’ – udgivet af Socialministeriet ’Hvis du vil klage’ – udgivet af Socialministeriet ’At skrive en afgørelse’ – udgivet af Den Sociale Ankestyrelse ’Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes!’ - udgivet af Socialministeriet ’Kend spillereglerne! – udgivet af DSI www www.social.dk – Socialministeriets hjemmeside til at skabe sammenhæng og overblik over Socialministeriets områdewww.social.dk www.dsa.dk – Ankestyrelsens hjemmesidewww.dsa.dk