Hvad siger virksomhederne (nogle af dem)? En survey udført af projekt Talentvejen.nu ved konsulent fra HVR og Finn Lundorff + flere fra skolerne. 24 virksomheder/15 brancher. Detail, kontor, smed, kok, tjener, anlægsgartner, frisør, vvs, automekaniker, elektroniktekniker, mediegrafiker, ……, ….., Et repræsentativt billede/fingerpeg der kan bruges i vores talentarbejde. (understøttet af interview af 15 andre virksomheder i foråret ifm udarbejdelse af Talentrapporten). Outcome: vigtig og nyttig viden fra virksomhedssiden. Konkrete aftaler om samarbejde om talenter på baggrund af dialogen med virksomheder. Og ikke mindst afklaring af ”Har vi en god sag?” Ja, det har vi !

Hovedindtryk fra interviews: 3 spørgsmål fra virksomhederne går igen: ”Hvad er det nye?” ”What`s in it for me?” efterfulgt af: ”Hvad skal vi gøre (anderledes end det vi allerede gør) ?”

Holdninger og synspunkter – det generelle billede: * Virksomhederne synes det er vigtigt at arbejde med talenter for at få fagligt dygtige folk. * Virksomhederne ser talentudvikling som mulighed for udvikling af faget – at få udviklet ”de fremmelige i faget”. Flere ser her muligheden for at tone uddannelserne til dagens behov og krav. * Virksomhederne vil gerne samarbejde med skolerne om talentudvikling. Talentudvikling fordrer et tættere samarbejde mellem dem og skolen, hvilket de er klar til. * Virksomhederne vil kræve ekstra af talenterne (det gør de allerede i dag i forhold til de engagerede, de dygtige og hurtige elever). * Virksomhederne ser en fordel i at kunne spotte talenter sammen med skolerne, ofte på et tidligere tidspunkt. De ser ligeledes en fordel i muligheden for et bedre match af elever til deres virksomhed.

* Flere virksomheder udtrykker, at dette vil være muligheden for en god faglig sparring med skolen, hvilket de udtrykker er nyttigt for både dem og for skolens lærere. * Virksomhederne peger på, at en tæt dialog med lærerne om talentet og hans udvikling - hele uddannelsen igennem - vil give bedre gensidig forståelse og samarbejde med skolen. * Virksomhederne vil gerne bruge ekstra tid på talenterne og på samarbejdet med skolen, fx have faglige drøftelser med lærerne, komme som gæstelærere. Virksomhederne udtrykker stor villighed til at talenter kommer ud i småpraktikker, besøg på virksomheden og lignende. Også villighed til at undervisning foregår ude hos dem. * Mange af virksomhederne peger på, at de allerede differentierer opgaverne i forhold til den enkelte elev/lærling i forhold til hans niveau, så de ønsker klart svar på: ”Hvad skal vi gøre (anderledes end vi plejer)?”. Og ”Hvilke opgaver/-typer skal kategoriseres som talentopgaver?”. * Virksomhederne vil gerne have en ramme og struktur for talentforløb, men flere udtrykker at det ikke må være for bureaukratisk, ”Der er rigeligt med papir i forvejen”. Virksomhederne peger på, at skolerne skal være dem der igangsætter, organiserer og planlægger rammerne for talentforløb; skal være dem der koordinerer aktiviteter, der involverer virksomheden, o.s.v.

Nogle konkrete eksempler fra virksomhederne på sammen- hængen mellem uddannelse og udvikling af faget:  I den offentlige organisation er man på vej væk fra at uddanne HK kontorassistenten som generalist, der prøver lidt af hvert, til mere en specialist der kan arbejde mere selvstændigt og i dybden, fx indenfor indkøb og forhandling med leverandører.  Smede der arbejder i virksomheder, der arbejder meget specialiseret inden for fx medicinalindustrien, off-shore, skal kunne arbejde med dokumentation og sikkerhed/miljø på højt niveau; være dygtige svejsere inden for forskellige svejseteknikker (certifikat).  Anlægsgartnerne får mere og mere IT programmer til opgaveløsningen ind i huset.  E-handel bliver mere og mere udbredt inden for detail og engros- og handels- virksomheder.  Energiforanstaltninger betyder mere og mere inden for flere håndværksfag.  Muligheden for at skabe bedre forståelse mellem tjenere og kokke. Virksomhederne ser talenterne, som de der skal arbejde med/stifte bekendtskab med det nyeste i faget.

Spurgt om ”Hvad kan særlige udfordrende/krævende opgaver for talenterne være?”, var nogle af svarene: • tegningsforståelse (smede) • svejseteknik (smede) • lav tegning af element (fx lidt større selvstændig opgave givet af værkføreren) • deltage i planlægning af menukortet (kokke og tjenere) • få kendskab til hvad man arbejder med på tegnestuen og i udviklingsafdelingen (kendskab til processer, planlægning, projektarbejde) • ud på større byggeplads - følge formanden; deltage i byggemøder. • dataindsamling og analyse (kontor, spedition) • Indgå i arbejds-/projektgrupper (kontor, spedition) • innovation og kreative processer (mediegrafiker) • arbejde med opgaver på tværs af fag, fx renovere et hus (tømrer, vvs, elektriker m.fl.) • arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed (mere af det, hvis man arbejder i branche med høje krav fx off-shore, medicinalindustri) • svejselog og dokumentationskrav, fx smedearbejde i ovennævnte industrier • selvstændigt køre til kunder og udføre service (vvs, tømrer, smede, elektriker) • selvstændigt ansvar for kunder/kontaktperson til én eller flere kunder (mediegrafiker) • ansvar for videnformidling og instruktion af øvrige elever (detail) • ansvar for servicemedarbejdere, unge timelønnede (detail) • med på serviceopgaver i udlandet på 2` år (smede) • lære om nyeste teknologi på fagområdet, fx arrangement med leverandør af produktionsudstyr (elektriker, smed, industritekniker, m.fl).

De tre nøglebegreber: Virksomheden 1.Faglig dialog: hvad er nyt? Hvad får virksomheden ud af at gå med i talentprojektet? 2. Tydeliggørelse af at det er et særligt talentforløb, som kun lykkedes med virksomhedens vilje og inddragelse. Og at virksomheden også udvikles når der fokuseres på talent som en del af arbejdsgangen i virksomheden. Som også konkretiseres i punkt Fælles udviklingsplan: hvad gør skolen med talentet? Hvad gør virksomheden Klar ramme og aftaler om evt. ekstra undervisning af eleven og inddragelse af virksomheden i undervisningen på skolen o.s.v. Det betyder, at skolen overfor virksomheden skal være tydelig omkring, hvordan man forestiller sig en model, hvor virksomhed og lærere snakker sammen.