FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår 1983-1992 •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PR KAMPAGNE.
Advertisements

FN’s handicapkonvention
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Den 16.august 2010 Regionsgården
Inspirationstema: Børns rettigheder
1 29. november Det Intelligente Klasseværelse - Et fyrtårnsprojekt i Nordjylland Det Intelligente Klasseværelse.
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Lovgivning - i forhold til seksuelle overgreb
og et par brændvarme problemstillinger Martin Hauerberg Olsen, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS), Servicestyrelsen.
v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune
Roskilde Produktionsskole
Politisk fokus 2009 En inkluderende folkeskole - også for børn med ordblindhed årsmøde 2009 Stella Steengaard 1 Under indtryk af det forestående kommunalvalg.
FN’s Handicapkonvention
Centrets dokumentationsopgave
2 Eksterne forhold Oversigt
Hvordan bliver en boligsocial helhedsplan til ?
Projekt ’fra barriere til karriere’ DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) ogArbejdsmarkedsstyrelsen.
Fagets formål, fokus og fagmål
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Konvention om rettigheder for personer med handicap – FN Lov om social service Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Præsentation – Vil.
Lærerprofessionen - en definition.
FN’s Handicapkonvention
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
Menneskerettighedskonventioner
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Tema: Handicappolitik i kommunerne
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Dagens program En workshop – hvor alle har mulighed for at byde ind. Oplæg i plenum Små summespørgsmål Opsamling i plenum Hvilke vanskeligheder har vi,
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Kommunikation og medbestemmelse. Ole Futtrup Kjær Salgschef/Pædagog.
Hvad vil jeg tale om? Handicapkonvention – hvorfor det?
Kodeks for offentlig topledelse
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Forslag til en kommunal handicappolitik v/ Holger Kallehauge, formand for PTU (Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede), tidl. Landsdommer.
2-01.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Årskursus for visitatorer 2009 Et blik i krystalkuglen på visitatorernes fremtidige arbejdsområde.
Temadag for repræsentanter i De Regionale Beskæftigelsesråd d Birgit Hagen, DH repræsentant I Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
BPU Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk konsulent Februar 2009 Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Beskæftigelse og integration 21. marts Beskæftigelsesråd এ LandsBeskæftigelsesRådet এ Rådgiver ministeren om beskæftigelsesindsatsen i DK এ Regionalt.
Muligheder og rettigheder
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Lederkonferencen 9. juni 2010
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Stine Skøtt Thomsen - Sex og Samfund - NGO-træf 18. marts 2006 WHRAP Partnerskab for Fortalervirksomhed om Kvinders Sundhed og Rettigheder i Sydasien Et.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Oplæg om DUKH og retssikkerhed. Dagens program:  Orientering om DUKH  Servicelovens § 15  Mål og grundlag  Målgruppe  Grundprincipper i lovgivningen.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
LUU konference d. 20. oktober 2009 Oplæg v. Gitte Vind, formand for EPOS Samarbejdet mellem EPOS og de lokale uddannelsesudvalg.
Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts Dagens program:  Kort præsentation  Orientering om DUKH  Retssikkerhed  Hvad kan DUKH – opgaver  Henvendelse.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Ligebehandling: principper og begreber
Hverdag med Handicapkonventionen
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Præsentationens transcript:

FN’s standardregler Modul 1

Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention mod diskriminering •Åben ad-hoc gruppe 1991 •Standardreglerne vedtages 1993

Hovedpunkter •Forudsætninger •Indsatsområder •Gennemførelse •Overvågning

Forudsætninger 1) Øget opmærksomhed 2) Behandling 3) Revalidering 4) Støtteforanstaltninger

Indsatsområder 5) Tilgængelighed 6) Uddannelse 7) Beskæftigelse 8) Indkomst og social sikring 9) Familieliv og personlig integritet 10) Kultur 11) Fritid og sport 12) Religion

Gennemførelse 13) Oplysning og forskning 14) Strategi og planlægning 15) Lovgivning 16) Økonomisk politik 17) Koordinering af indsatsen 18) Handicaporganisationer

Gennemførelse 19) Uddannelse af personale 20) National opfølgning/evaluering 21) Teknisk og økonomisk samarbejde 22) Internationalt samarbejde

Overvågning •Den særlige rapportør

(1) Øget opmærksomhed •De enkelte lande bør træffe foranstaltninger til at skabe øget opmærksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder.

(2) Behandling •De enkelte lande bør sikre mennesker med handicap effektiv behandling.

(3) Revalidering •De enkelte lande bør sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med handicap, således at de kan opnå og bevare deres optimale funktionsniveau og uafhængighed.

(4) Støtteforanstaltninger •De enkelte lande bør sikre udvikling og udbud af støtteforanstaltninger, herunder hjælpemidler til mennesker med handicap med henblik på at bistå dem med at øge deres selvstændighed i dagligdagen og med at gøre brug af deres rettigheder.

(5) Tilgængelighed •De enkelte lande bør anerkende, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder på alle områder af samfundet. De enkelte lande bør for mennesker med handicap af enhver art - (a) indføre handlingsprogrammer med henblik på at gøre de fysiske omgivelser tilgængelige og (b) træffe foranstaltninger til at sørge for adgang til oplysning og kommunikation.

(6) Uddannelse •De enkelte lande bør anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for handicappede børn, unge og voksne. De bør sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet.

(7) Beskæftigelse •De enkelte lande bør anerkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udøve deres menneskerettigheder, specielt på beskæftigelsesområdet. I både by- og landområder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

(8) Indkomst og social sikring •De enkelte lande er ansvarlige for, at mennesker med handicap bevarer deres indkomst og opnår social sikring.

(9) Familieliv og personlig integritet •De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.

(10) Kultur •De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap integreres og kan deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre.

(11) Fritid og sport •De enkelte lande skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for udøvelse af fritids- og sportsaktiviteter.

(12) Religion •De enkelte lande skal opfordre til, at der træffes foranstaltninger til handicappedes lige deltagelse i det religiøse liv i det samfund, de tilhører.

(13) Oplysning og forskning •De enkelte lande påtager sig det endelige ansvar for indsamling og formidling af oplysninger om handicappedes levevilkår og at fremme omfattende forskning på alle områder, herunder vedrørende barrierer, der påvirker handicappedes liv.

(14) Strategi og planlægning •De enkelte lande skal sikre, at handicapaspektet indgår i deres strategi og planlægning i alle tilfælde, hvor det er relevant.

(15) Lovgivning •De enkelte lande har ansvaret for at skabe lovgrundlaget for de foranstaltninger, der skal til for at opnå fuld deltagelse og lige muligheder for mennesker med handicap.

(16) Økonomisk politik •De enkelte lande har det økonomiske ansvar for nationale programmer og foranstaltninger til at skabe lige muligheder for mennesker med handicap.

(17) Koordinering af indsatsen •De enkelte lande er ansvarlige for oprettelse og styrkelse af nationale koordinationsudvalg, eller lignende organer, der skal tjene som nationalt samlingspunkt for handicapspørgsmål.

(18) Handicaporganisationer •De enkelte lande bør anerkende handicaporganisationernes ret til at repræsentere mennesker med handicap nationalt, regionalt og lokalt. De enkelte lande bør også anerkende handicaporganisationernes rådgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til handicapspørgsmål.

(19) Uddannelse af personale •De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstrækkelig uddannelse af personale, der på alle niveauer er involveret i planlægningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for mennesker med handicap.

(20) National opfølgning og evaluering •De enkelte lande er ansvarlige for løbende opfølgning med og evaluering af gennemførelsen af nationale programmer og ydelser vedrørende lige muligheder for mennesker med handicap.

(21) Teknisk og økonomisk samarbejde •De enkelte lande, industrilande såvel som udviklingslande, har ansvaret for at samarbejde om at træffe foranstaltninger til at forbedre handicappedes levevilkår i udviklingslandene.

(22) Internationalt samarbejde •De enkelte lande skal deltage aktivt i internationalt samarbejde om strategier for tilvejebringelse af lige muligheder for mennesker med handicap.

Handicapindeks •DSI har oprettet et handicapindeks til overvågning af FN’s Standardregler •Indekset giver en vurdering af Danmarks opfyldelse af standardreglerne •Indekset bygger på en personlig besvarelse af et spørgeskema •Der gives point i forhold til en vurdering af opfyldelsen af hvert enkelt ”mål” i standardreglerne •Find skemaer på