Det Nationale Indikator Projekt (NIP)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Det tværsektorielle samarbejde
Arbejdet med ICF på Kommunikationscentret i Hillerød ?
Den Danske Kvalitetsmodel
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Prædiktion af funktionsniveau efter hoftenær fraktur - belyst gennem indikatorer fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) Speciale ved Den Sundhedsfaglige.
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Date :31 1.
Netværk af forebyggende sygehuse
Hvordan sikres omsorgen i accelereret operationsforløb ?
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer
Klare mål og ansvar for resultater - Et praktisk eksempel.
Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser
Kræftplan II 2005 DSOHH – RH 19. november 2005 embedslæge Niels Hermann Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Kliniske retningslinjer!
Faglige udvikling - børne- og ungdomspsykiatri
Den Danske Kvalitetsmodel
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Det Nationale Indikator Projekt og Lungecancer
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Nyt om (kirurgisk) behandling af Lungekræft.
Fællesoffentlige løsninger Henrik Frost Christophersen,
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Hospitalsenheden Vest Velkommen til Hospitalsenheden Vest Afsnit for patienter med hoftenære brud – mulighed for ”fast-track forløb”? Oplæg af: Marianne.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Århus Universitetshospital, Skejby
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Pakkeforløb for kræftpatienter
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Rehabilitering af patienter med kronisk hjerteinsufficiens
KORT OM KVIS Temadag fredag den 29. januar Odense Temadag 29. januar Odense.
17. maj 2011 Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata.
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Introduktion til audit. Udfordringer Studier fra USA og Holland viser, at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på evidens.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Overskrift for præsentation Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Juli 2016 En national klinisk kvalitetsdatabase.
Kvalitetsudvikling hvordan
Kvalitet i plejen.
det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Årshjul Dec Jan Nov Feb Okt Mar Sep Apr Aug Maj Juli Juni
Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Velfærdsteknologisk netværksmøde
Præsentationens transcript:

Det Nationale Indikator Projekt (NIP) Kvalitetskoordinatoruddannelsen Fyns amt 9. 5. 2006 kl. 12.15 – 13.45 Jette Kraght Larsen Fyns amts kontaktperson for NIP

Indlæggets indhold NIP - baggrund - formål / mål - organisation - sygdomsområder - audit Fynske resultater Drøftelse af forskellige problemstillinger i grupper Opsamling Perspektiver

Problemstilling Kvalitetsproblemer i de sundhedsfaglige kerneydelser og deres eventuelle omfang kendes ikke Manglende dokumentation Manglende effektvurdering Manglende ressourcevurdering Uløste variationsproblemer

Historik Samarbejdsaftale etableret år 2000 Landsdækkende (økonomiaftalen mellem regering, amter og H:S) 2000 – 2003: Udarbejdelse af sygdomsspecifikke, evidensbaserede indikatorsæt for 6 store sygdomsområder 2003: Implementering / dataindsamling påbegyndt 2004: Auditering, 6 sygdomsområder 2004: Offentliggørelse af de første resultater 2005: Nyt sygdomsområde inddrages 2005: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 2006 / 7: Nyt sygdomsområde inddrages

Projektets formål At sikre et fælles grundlag og en fælles metode til måling og forbedring af den sundhedsfaglige kvalitet i det danske sundhedsvæsen med henblik på dokumentation af kvaliteten og kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenets ydelser til gavn for patienterne.

NIP, mål At dokumentere og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet ved hjælp af standarder og indikatorer for de sundhedsfaglige kerneydelser At skabe et kvalificeret grundlag for faglig, ledelsesmæssig og politisk prioritering At skabe indsigt for borgerne om den sundhedsfaglige kvalitet

Definitioner – en gentagelse? Standard Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet DSKS, 2003 Indikator En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten

Det koordinerende sekretariat Klinisk epidemiologiske enheder Organisation, central Styregruppe Det koordinerende sekretariat Klinisk epidemiologiske enheder Indikatorgrupper for sygdomsområderne

Den centrale NIP-organisation består af Styregruppen (ARF, amter og H:S, sundhedsministeriet, sundhedsstyrelsen, DADL, DSR) Det koordinerende sekretariat (projektleder, sundhedsfaglige proceskonsulenter, akademiske medarbejdere) Indikatorgrupper (kliniske eksperter fra de videnskabelige selskaber og faglige sammenslutninger, ledelsesrepr., epidemiologer)

Organisation, decentral Det koordinerende sekretariat Amtslige kontaktpersoner Skizofreni Apopleksi Hoftenære frakturer Lungekræft Akut ulcus Hjerteinsuff. NIP-ansvarlige kontaktpersoner i de dataindberettende enheder

NIP, organisation Decentral NIP-ansvarlige kontaktpersoner i de dataindberettende afdelinger Amtslige kontaktpersoner

Datarapportering Dataindsamling i de dataindberettende enheder Offentliggørelse Amtslig og national klinisk audit Indberetning Amtslig årsrapport Datalagring i KMS Analyse i epidemiologisk enhed Standardrapporter 4-12 / år

NIP, sygdomsområder Apopleksi Skizofreni Hoftenære frakturer Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Hjerteinsufficiens Ny: Diabetes Ny: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Audit National klinisk audit Deltagere: Amtslig klinisk audit Den nationale indikatorgruppe for sygdomsområdet Klinisk epidemiolog Projektleder Sundhedsfaglig proceskonsulent Amtslig klinisk audit Relevante klinikere for sygdomsområdet Repræsentanter fra afdelings-, center-, områdeledelse NIP-ansvarlige kontaktpersoner Amtslig kontaktperson

Audit, def. – en gentagelse?? Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. DSKS 2003

Audit, formål At belyse og konkretisere resultaterne i relation til indikatorer, standarder og prognostiske faktorer

Spørgsmål til auditgruppen Vedr. resultaterne Lever dansk/fynsk/afdelingernes behandling og pleje op til de fastlagte standarder? Er der klinisk betydningsfuld variation mellem data fra forskellige amter/afdelinger? Er der iværksat indsatser for at leve op til standarderne? Evt. aftaler fra sidst Vurdering af den tidsmæssige udvikling i indikatorresultaterne? Er der udviklingspotentiale? Benchmarking? Vedr. datasættet Er inklusionskriterierne beskrevet tilstrækkeligt udtømmende og er de klinisk anvendelige? Er indsamlingsperioden tilstrækkelig? Er data, som de ligger, anvendelige (bias, komplethed)? Case-audit? Vedr. indikatorsættet Er de enkelte indikatorer relevante – datadefinitionerne præcise og udtømmende? Er standarder relevante? Er der forslag til nye indikatorer?

Opfølgning på auditresultater Konklusion / kommentarer vedr. fortolkning af resultater Anbefalinger vedr. kvalitetsforbedringstiltag (handleplaner: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvornår gennemføres de konkrete tiltag?) Evt. feed-back til indikatorgruppen vedr. indikatorsættet Offentliggørelse på sundhed.dk

Status, Fyns amt Lungecancer Data stammer fra Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) Der har været gennemført amtslig og national audit 2 gange Næste audit: Maj 2006 med offentliggørelse i juni 2006

Lungecancer, 2004

Status, Fyns amt Lungecancer Resultater, 2004 FA levede op til samtlige standarder for 30 dages overlevelse fordelt på operationstyper FA opfyldte standarder for 1 års overlevelse fordelt på forskellige typer af lungekræft – undtagen på den mest alvorlige type (SLCLC) FA opfyldte standarder for stadieinddeling før og efter operation, hvilket tyder på god kvalitet i udredningen. Der er kapacitetsproblemer på røntgenafdelingen, afd. T og afd. R, hvilket betyder forlænget udrednings- og behandlingstid. Forbedringspotentialet knytter sig primært til reduktion af ventetid på kirurgi Resultatet vedrørende helbredende kirurgi er ikke tilfredsstillende og ringere end ved sidste opgørelsesperiode FA opfyldte ikke standarden for indlæggelse de sidste 3 mdr. af patientens levetid, men lå over landsgennemsnittet

Status, Fyns amt Hoftenære frakturer Der har været gennemført amtslig og national audit 3 gange Næste audit: ultimo 2006 (?) Datafangst fra databasen ”Det fynske hoftefrakturforløb”.

Hoftenære frakturer, jan.-aug.2005

Status, Fyns amt Hoftenære frakturer Resultater, 15.aug.2004 - 15.aug. 2005 2 indikatorer er udgået siden sidste måling og en tidsbegrænsning er ændret på baggrund af Fyns amts (og andres?) indsigelser FA opfyldte ikke standarderne for vurdering af ernæringsrisiko og vurdering af funktionsevne før og efter hoftebrud 30-dages overlevelse lå på standarden (max 10 % dødelighed)

Status, Fyns amt Hjerteinsufficiens Projektstart februar 2003 De fynske afdelingers indberetning først kommet i gang i efteråret 2003 - forår 2004 Der har været gennemført amtslig og national audit 2 gange. Næste audit: ?

Hjerteinsufficiens, febr.03 – juni 05

Status, Fyns amt Hjerteinsufficiens Resultater, 21. juli 2004 – 20.juni 2005 FA opfyldte standarder for ekkokardiografi, vurdering af ernæringsrisiko, medicinsk behandling, genindlæggelsesfrekvens og 12 mdr. mortalitet. FA opfyldte ikke standarder for EKG, røntgen af thorax, NYHA-klassifikation, henvisning til fysisk træning og patientundervisning Forbedringspotentialet knytter sig primært til patientundervisning og fysisk træning

Status, Fyns amt Akut mave-tarm kirurgi Projektstart februar 2003 Der er gennemført 2 amtslige og nationale audits Rapporten består af to dele: akut mave-tarm-blødning og akut mave-tarm-perforation Mortalitet i akut mave tarm perforation har været genstand for case-audit efter et overraskende resultat i 2005 Næste audit: ultimo 2006 (?)

Akut kirurgi, blødning, sept.04– aug.05

Status, Fyns amt Akut mave-tarm kirurgi Resultater, blødning (1.9. 04 – 31.8. 05) FA opfyldte standarder for planlagt gastroskopi, primær hæmostase, medicinsk behandling, behov for kirurgi og 30-dages overlevelse. FA opfyldte ikke standarder for akut og subakut gastroskopi, sekundær endoskopisk hæmostase samt re-blødning

Akut kirurgi, perforation, sept.04 – aug.05

Status, Fyns amt Akut mave-tarm kirurgi Resultater, perforation (1.9.04 – 31.8.05) FA opfyldte standarder for operationsprioritering og hyppighed af re-operation. FA opfyldte ikke standarder for antibiotika-ophør, medicinsk ulcusbehandling og 30-dages overlevelse

Status, Fyns amt Skizofreni Projektstart februar 2003 Der indberettes indlagte, ambulante og langtidsindlagte patienter fordelt på incidente og prævalente Der er gennemført 2 audits i 2004 Næste audit: 8.6.06

Skizofreni, jan. – okt.04

Status, Fyns amt Skizofreni Resultater (1.1.04 – 15.10.04) FA opfylder standarder vedrørende vurdering af socialt støttebehov, vedvarende kontakt til behandlere, medicinsk behandling, pårørende-kontakt, patientundervisning (manualiseret) og tilfredsstillende funktionsniveau. FA opfylder ikke standarder vedrørende speciallæges diagnosticering, kognitiv testning, vurdering af bivirkninger og patientundervisning (generelt)

Status, Fyns amt Apopleksi Projektstart februar 2003 De fynske afdelinger har indberettet i hele perioden. Der har været gennemført 4 audits Næste audit: febr. 2007

Apopleksi, marts 05 – dec.05

Status, Fyns amt Apopleksi Resultater, 1.9.03 – 29.2.04 FA opfylder standarden for indlæggelse på apopleksienhed og 30-dages overlevelse FA opfylder ikke standarden for thrombocythæmmende behandling, AK-behandling, CT/MR-scanning, fysio- og ergoterapeutisk indsats og vurdering af ernæringsrisiko. Der er positiv udvikling på næsten alle indikatorer. Forbedringspotentialet knytter sig til bedre registrering – især vedr. fysio- og ergoterapeutisk vurdering Behandling med blodfortyndende med.- hjerteflimren (2. indl.døgn FA: 67 %, DK: 80 %). I FA anses det ikke for tilrådeligt at iværksætte behandling før CT-scanning, hvor der er kapacitetsproblemer! Begge afdelinger har nu fået tildelt særlige tider til akutte scanninger! Behandling med blodfortyndende med. + hjerteflimren (2. indl.døgn FA:51 %, DK: 57 %) CT / MR-scanning (1. indl.døgn FA: 35 %, DK: 50 %) – kapacitetsproblemer! Vurdering af fysioterapeutisk genoptræningsbehov (2.indl.døgn: FA: 70 %, DK: 59 %) – der er registreringsproblemer i forhold til disse tidspunkter. Der er sket en opgradering af fysioterapien, så der kan vurderes og trænes i week-end´s. Vurdering af ADL (2.indl.døgn FA: 65 %, DK: 55 %). Opgradering af ergo-timer til week-ends og helligdage! Pt.ofte fraværende, når der skal vurderes! Ernæringsrisiko (2.indl.døgn FA: 53 %, DK: 55 %) – der er fokus på området! Dødelighed, 30 dage (FA:10 %, DK: 10 %). Fyns amt ligger på landsgennemsnittet, som er lavt i forhold til det forventede (skyldes formentlig at vi mangler en del ptt. –de mest syge?)! Indlæggelse på apopleksienhed (2. indl.døgn FA: 88 %, DK: 75 %)(under indl. FA: 95 %, DK: 85 %). Det kan ikke undre, at FA ligger højt på denne indikator, da det kun er apopleksienhederne, der indberetter!

Status, Fyns amt Diabetes Test- og høringsfase har været gennemført i december 2004/januar 2005 Afd. M, OUH har medvirket I Fyns amt skal dataindberetning ske v.h.a. datafangst fra den Fynske Diabetes DataBase (FDDB) Første audit afholdes i august 2006 (FA får data med, hvis vi når at få fuld integration til KMS!)

NIP-perspektiver Det 8. sygdomsområde Nye sygdomsområder Regionen Den danske Kvalitets Model