- fortsat midt i en flekstid?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Forældrearrangement om folkeskolereform
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Program: Overblik over fagfordelingen Velkomst Skolereformen generelt
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Hierarki for styringsredskaber
Et væksthus for børn og voksne
Skolepolitiske visioner og mål
Lærerprofessionen.
Profilskole Fyrtårn C ”Det hele barn” Fyrtårn A ”Fortsat høj faglighed”
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældremøde X årgang.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Fremtidens skole Gruppe 5.
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Velkommen til valgmøde
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Reformmøde på Skovlyskolen Velkommen v. Ole Stavngaard Præsentation af aftenens program og De mange spørgsmål Rammer, pædagogik og personal Hvordan ser.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Cooperativ learning - også kaldet CL
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Folkeskolereformen på vores skole
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Velkommen.
Lærerprofessionen.
Skoleåret  Høj faglighed  Helhedssyn  Respekt  Engagement  Udviklingsorienteret Klik på skyen og se en fortolkning af værdien ”høj faglighed.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolens Ansvar Skolen skal:  Tage vare på eleverne, så forældre trygt kan overlade deres børn til skolen  Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Det brede læringsbånd Ejerslykkeskolen. Ramme Indskoling i 3 spor 235 elever 4 børnehaveklasseledere. 20 lærere 4 pædagogmedhjælpere (6 lektioner) 10.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Tinderhøj Skole Status på FUEL 13. november 2012 Gurli Hartmann.
Orienteringsmøde Torstorp Skole.
De seks bedste billeder fra gruppen
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Vision mission værdier handleplaner
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Tilsynserklæring Aabenraa Friskole 2016.
Præsentationens transcript:

- fortsat midt i en flekstid? VANGEBOSKOLEN - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Hvorfor? Udviklingen i samfundet står ikke stille Skolen står heller ikke stille, men skal udvikle sig i takt med tiden – måske allerhelst være lidt foran! De børn, der går på Vangeboskolen i dag, skal formentlig ud på arbejdsmarkedet omkring år 2022 De vil blive mødt med krav til deres individuelle kvalifikationer og personlige kompetencer - og nye, ukendte krav om kundskaber og viden Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Hvorfor? (2) Lovmæssigt stilles der hele tiden nye krav til folkeskolen Der skal arbejdes fagligt, tværfagligt, innovativt og internationalt Der skal tages udgangspunkt i det enkelte barn Undervisningsformerne ændrer sig og udvikles hele tiden Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Demokratiet Også i den fleksible skole skal eleverne opdrages til at være medbe-stemmende, aktive og ansvarlige Projektarbejds-formen, storyline, værkstedsarbejde, CL og andre undervisnings-former styrker netop sider som: Kritisk stillingtagen Engagement Medansvar Medbestemmelse Indlevelsesevne Nysgerrighed Kreativitet Soft skills Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Fra faglighed til tværfaglighed Fagene forsvinder ikke, men spiller sammen i nye tværfaglige forløb, som giver et mere nuanceret og helt billede af givne emner På den måde lærer vi at bruge vores viden på en ny måde Fagene får en overførselsværdi, som ikke altid er til at få øje på i en skemaopdelt hverdag Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Undervisningsdifferentiering Et grundlæggende princip Tager udgangspunkt i klassens fællesskab, da mennesket er et socialt væsen og udvikler sig i fællesskab med andre Der skal dog også skabes udfordringer for den enkelte, idet: Vi er forskellige som mennesker og besidder forskellige evner – og skal derfor ikke behandles ens Vi kan fx differentiere ved valg af materialer, holddannelse og undervisningsformer Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Personlige kompetencer Grundlæggende traditionelle færdigheder som at læse, skrive, regne osv. vægtes altid højt Klassens sociale læseplan med vægtning af alsidige, personlige kompetencer er også vigtig Samarbejdet mellem skole og hjem og fritidsdel er af afgørende betydning for dette arbejde Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Hvordan? Omorganisering Faglig fordybelse Afdelingsteam Værdisætning Evaluering Undervisningsformer Læringsstile Mange intelligenser Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Omorganisering Mere fleksible skemaer (periode-skemaer...?) Indhold før form Årsnorms-tænkning Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Faglig fordybelse Færre skift mellem fagene Længere tid til de enkelte emner og med større sammenhæng og koncentration Som i dag i A-ugerne, når de kører bedst Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Afdelingsteam 0.-3.klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse En leder til hver afdeling En afdelings-koordinator til hver afdeling Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Afdelingsopdeling - fordi Lærere, pædagoger og elever på de nævnte årgange får et tæt samarbejde med større mulighed for at flekse Eleverne får flere sociale kontakter og samarbejdsrelationer Lærerne får større faglig viden (mindre felt) Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Værdipapiret Det er vigtigt at vide, hvilke værdier vi arbejder efter Øget fleksibilitet kræver endnu bedre overblik over de afsatte mål og værdier. Og så er der de nationalt fastsatte fælles faglige mål og trinmål Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Evaluering Heri indgår begreber som elevsamtaler, faglige og nationale test, brugerundersøgelser, logbogsskrivning, portfolio, skole-hjemsamtaler, samtaleark og karakterblade, APV, UMV osv. Fremadrettet og opkvalificerende Ikke kontrol Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Undervisningsformer og læringsstile Bevidstheden om, at der kan findes mange forskellige former for intelligens hos mennesker, har gjort det vigtigt at anvende forskellige og varierede undervisnings-former og læringsstile Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid? Vi er i gang Siden 2005 har vi afprøvet forskellige sider af fleksibel tænkning Vi er afdelingsopdelt med tilhørende leder og koordinator Skemaerne er ofte brudt op – men A-uger er vist ikke det eneste svar Årsnormstænkningen er ikke forankret, men er heller ikke et fremmedord Forskellige evalueringsformer benyttes Vi har årsplaner for klasser og team MUS, TUS og FUS skal bl.a. holde os på sporet Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?

Vangeboskolen - fortsat midt i en flekstid?