Kapacitetsopbygning med Aktionslæring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Set i forældreperspektiv
Velkommen til 3 ugers kursus
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Sæt stress på dagsordenen i SU - og i hverdagens arbejdsliv
Anerkendende refleksion
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese - organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune,
Lederudvikling.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Folkeskole-reformen August 2014.
Arbejdspladsudvikling
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Velkommen til SKJOLDHØJ FORSAMLINGSHUS. Historien om Mahmoud Hvordan var det engang……
- Hvad kan I forvente som forældre?
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Inklusion med læring Hvilke navne??.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
EUD-reformkonference 17 sep Talentarbejde i Praksis.
Værdigrundlag AEU Chefkursus 2007 Hold 6.
Den inkluderende skole
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
’Jeg sætter ord på og udvikler mig’
Nye strukturer i ledelse: Pædagogisk ledelse som holdsport Ungdomsringen 25. oktober 2012.
Aktionslæring Niels Grønbæk Nielsen
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Målstyret læringsreform
Konsultative praksisformer i PPR
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Inklusion og inkluderende processer
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
Læring gennem registrering og indberetning
VELKOMMEN TIL HALVÅRSMØDET DEN 16. NOVEMBER 2016
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Bydækkende netværk for kliniske vejledere
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Omsorgskultur i daginstitutioner
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Kapacitetsopbygning med Aktionslæring Velkommen til Workshop 2 Kapacitetsopbygning med Aktionslæring 1

• • • Dagens program Velkomst Aktionslæring – det nye sort Erfaringer med kapacitetsopbygning i København Kommune, Fredensborg Kommune Al- konsulentuddannelsen Kapacitetsopbygning en nødvendighed )( mulighed • • •

Aktionslæring er det nye sort

Aktionslæring Hvorfor?

• Aktionslæring i velfærdsprofessionerne? Vi oplever at svarene på ledelsesudfordringerne i velfærdsprofessionerne er i bevægelse Bevægelse væk fra NPM, der får kritik for at være overdrevet styringsdrevet, der udhuler de professionelles faglighed. Bevægelse fra det systemisk ledelse forankret i et konstruktivistisk paradigme, der i de senere år har været meget i fokus •

• • Når vi lytter til debatten ”derude” Vi ser aktionslæring som en del af det svar: ”Ny Nordisk skole” ”Udviklingsdynamoen” ”Den dygtigste generation” - Socialdemokratiet ”Vores mål er at etablere et nyt og ambitiøst partnerskab med den konkurrenceudsatte del af dansk erhvervsliv og sikre gode rammer og samarbejde og forvente fair tilbagebetaling i form af vækst, (Kronik, Politiken , 20. august) • •

Eksempel: Ny nordisk skole? Ny nordisk Skole forsøger at slå nogle toner an – der r især sætter fokus på praksis i klasseværelset Dermed flyttes fokus til den enkelte lærers kompetencer og muligheder for at udvikle med udgangspunkt i egen praksis Et andet centralt tema i Ny nordisk Skole bygger på samspil mellem individ og fællesskab. Der skal være mulighed for at dyrke såvel den enkeltes som fællesskabets muligheder og give børn og unge individuelle og fælles erfaringer på godt og ondt • •

Eksempel: Ny Nordisk Skole Et tredje centralt tema i Ny nordisk skole er forholdet mellem teori og praksis. Ideen er her at Børn og unge tilegner sig og bruger viden ved at kombinere teoretiske begreber med praktiske eksempler fra deres dagligdag og livet i almindelighed Centrale svar på udfordringer skole skal svare på Hvordan bruger vi praksis som pædagogisk udviklingsplatform? Hvordan forholder vi os til Individ )( fællesskab? Hvordan skaber vi os til teori )( praktisk? • •

• • Når vi spørger folk i uddannelse? Vidensproblemet: Vi henter viden to steder fra: Praksis – ved at handle og gøre sig erfaring Uddannelse ved at blive præsenteret for viden som er systematiseret og skriftlig/teoretisk Problemer med de to videnskilder: De har for lidt kontakt De kan noget der er for forskelligt – distance Arbejdslivet begrænser teori i hverdagen Uddannelseslivet er løsrevet fra arbejdslivet • •

• • • • Når vi spørger medarbejderne Medarbejdere efterlyser tid til refleksion og udvikling Medarbejdere efterlyser indflydelse (målsærning, arbejdstilrettelæggelse, metoder) Off. ansatte kræver professionalisering / klarhed om faglighed Off. ansatte mangler status og gennemslagskraft • • • •

• • • Når vi spørger medarbejderne igen? Medarbejdere bliver mødt med krav om: Dokumentation / evaluering Kvalitetsudvikling Service og markedsliggørelse (NPM) Top-down strategier – medarbejderne udvikler ikke nedefra Uddannelsesplanlæggere, konsulenter og forvaltningsansvarlige tænker ikke i læreprocesser på arbejdspladsen • • • n

Hvad er aktionslæring ? 12

• Definition af aktionslæring ’Aktionslæring er læring i fællesskab, gennem udspørgende undersøgelse og refleksioner i forhold til deltageres aktioner (projekter, handlinger, praksis, eksperimenter) og organiseret i særligt rammesatte lærings- grupper med frivillig deltagelse’ Benedichte Madsen (2008) De 2 hovedspor: Akt – forsk: Forskningsinteresse i hvordan forandringer foregår i sociale organiseringer Act – learning: Inden for organisationen  % den samfundsmæssige dimension +45 702202530 • info@ambios.dk

Karakteristika for AL – der er mange Den spørgende tilgang Den særlige rammesætning Læringsgruppen – læring med og af hinanden Facilitatoren (underviser eller AL konsulenten) Processerne mellem elverne / deltagerne Søge udfordringer/undring – ikke problem/løsning Handlingslæring Andre miljøer: LO og FIU  I gang UC VIA: Håndbog om aktionslæring i foråret UCC – KLEO (vores samarbejdspartner

• • • • Karakteristika for Ambios AL Optaget af at søge balance: dilemma ikke paradoks Det strategiske udviklingsdilemma Dobbelt transfer De særlige modsætningspar Teori)( praksis Tanke)( handling Indviduel læring )( org læring Refleksion i handling )( refleksion over handling … • • • •

• • • • Hvorfor kapacitetsopbygning? AL giver muliggør et samtidig fokus på individuel og organisatorisk læring – stort potentiale med udgangspunkt i forståelse af egen praksis Faglig nære udviklere er de bedste Giver bedre psykisk arbejdsmiljø Giver bedre udnyttelse af økonomi • • • • Se også program Udlevere også logbog

Jonas Kold Dhyrbye • jkd@ambios.dk • +45 702202530 Ambios modellen Strategisk sammenhæng Rammesætning – ”Raffination” Formulering af en Forundring Iværksættelse af Iagttagede Aktioner Refleksion af aktioner Systematisering af erfaringer • • • • • • Jonas Kold Dhyrbye • jkd@ambios.dk • +45 702202530

Erfaringer med aktionslæring Motorikhuset 18

Det handler om børn med fysiske og sansemotoriske udfordringer Motorikhuset er en fysisk enhed med både kontorfaciliteter og ”træningslokaler” Huset er aktuelt normeret med 189 faglige timer ugentligt. 40 timer varetages af specialpædagoger, 30 timer af ergoterapeut og 103 timer af fysioterapeuter, - fordelt på 7 personer. Endvidere ”beboes” huset af 2 specialpædagoger og benyttes til mødeaktiviteter af tværfaglige kollegaer. Alle Motorikhusets ansatte arbejder som både behandlere og konsulenter, - og leverer Motorikhusets ydelser både på matriklen i Virum, i de kommunale daginstitutioner og skoler og i børnenes hjem. Motorikhusets fysioterapeuter, ergoterapeut og specialpædagoger varetager dele af den lovbestemte fysio- og ergoterapeutiske behandling af børn (sundhedsloven og serviceloven), PPR funktionen efter folkeskoleloven, - samt Lyngby-Taarbæk Kommunes forebyggende tilbud omkring børn med sansemotoriske vanskeligheder. Motorikhuset samarbejder med hele netværket omkring barnet, - og altid situationsbestemt.

Udfordringen Udrullet krav om at alle arbejder med øje for udvidet tværfaglig samarbejde, systemisk tænkning og anerkendende tilgang. Inklusion er nøgleordet. "Man skal ikke lægge puslespil, hvis man ikke fatter en brik."

AL er blevet hverdag Alle ansatte bruger i dag hinanden til ”sparring”  mini-reflekterende team  perspektiverende  nye læringsmål og især nye metoder. Det tog tid og øvelse inden alle ansatte ”lærte” at tage tid til det (udover den tid jeg ”dikterer” og som er rettet mod konkrete projekter). Jeg er selvfølgelig meget ”på”, men out-comet er en stærk arbejdsglæde og et supergodt arbejdsmiljø. Hver gang vi får en idé, tænker vi i ”AL-projekter” Vi bruger det også som evaluering og justering Det er blevet hverdag for mig at ”blande alle AL-metoder” og at inkludere ”faktuelle forhold”. AL er måske mere en måde at tænke på, end en metode…?

Bundlinjen Vi har reduceret den individuelle, traditionelle behandling med <50% - uden klager fra børn, forældre, institutioner, det etablerede sundhedsvæsen eller andre. Vi har <25% flere børn i vores arkivskab (gråzonebørn) Vi har markant udvidet vores tværfaglige samarbejde, bla. med 2 ”bottom-up” grupper (psyk./talehøre og sundhedstjenesten), - og vi har eksperimenteret med forandrede arbejdsgange hos individuelle tværfaglige kollegaer. Jeg har skrevet en evaluering, hvor vi ønsker at undersøge oplevelsen af Motorikhuset – fra børn/forældre/samarbejdsrelationer til politikker. Målet er dels vidensdeling ”op i systemet” og dels justering og nytænkning i Motorikhuset.

Og mindst lige så vigtigt Godt arbejdsmiljø Arbejdsglæde Motivation Humor Overskridende skridt tages Overskud Lavt sygefravær Vi har eksisteret i 4 år, - og ingen har endnu skiftet arbejde 

“Aktionslæring som ledelsesstrategi Københavns Kommune

BUF er en stor butik…... Niveau 1 3 Administrerende direktør 2 Direktører Niveau 2 20 Områdechefer Kontorchefer Niveau 3 Ca. 380 Skoleledere klyngeledere m.fl. Niveau 4 Ca. 500 Pædagogiske ledere afdelingsledere 78 klynger Ca 350 kommunale institutioner Ca 250 selvejende institutioner

Perspektivskift på dagtilbudsområdet Besparelseskontekst Hovedfokus på økonomisk og administrativt bæredygtige enheder I 2012: Fokus på faglighed og faglig kvalitet Udvikling af den pædagogiske praksis Synergimuligheder i klyngestrukturen Fokus på hvad det er vi gerne vil skabe

Udviklingsdynamoen Udviklings-dynamoen i kerneydelsen Aktionslæring som metode Fagligt inspirationsnetværk for pædagoger pejlemærker Værktøjer Den arbejdende konference Klynger i udvikling II Vigtige ord: Vi tager faglighed alvorligt Gejst Praksisnær udvikling Aktivere/inddrage medarbejdernes viden og erfaringer i udviklingstiltag

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet: Sociale relationer Inklusion og fællesskab Sprogindsatsen Forældresamarbejde Sammenhæng og overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi­ske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold.

AL konsulentuddannelsen

• • • • • AL konsulentuddannelsen er unik af sin slags En del af Diplom i ledelse – 10 ECTS point med SVU støtte Vekselvirkning: Strategi-handling // teori-praksis Deltagerne opøver undervejes kompetencer i egen praksis og skaber et dynamisk AL udviklingsmiljø AL-konsulentuddannelsen bygger på de nyeste bidrag inden for teori • • • Se også program Udlevere også logbog •

Praksis • • 5 4 • • 3 6 • • 2 7 • • 1 8 A B C

Jonas Kold Dhyrbye • jkd@ambios.dk • +45 702202530 Undervisningsform • Forelæsning Indlæg fra studerende Arbejde i studiegrupper Træning AL- forløb (desig og træning eller praksis) Vejledning • • • • • Jonas Kold Dhyrbye • jkd@ambios.dk • +45 702202530

Jonas Kold Dhyrbye • jkd@ambios.dk • +45 702202530 Øvelse • Hvordan passer tankerne om aktionslæring i forhold at tænke udvikling I din praksis Hvad med tankerne om kapacitetsopbygning Hvad udfordrer? • • Jonas Kold Dhyrbye • jkd@ambios.dk • +45 702202530

Tak for nu