Det ubeskrevne blad Ole Togeby 03-04-2017 Det ubeskrevne Blad Ole Togeby Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

I Det ubeskrevne blad Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne Blad (Sidste Fortællinger, 1957) 03-04-2017 Det ubeskrevne Blad (Sidste Fortællinger, 1957) Fortællingen »Det ubeskrevne Blad«er ganske kort; den handler om en gammel kaffebrun historiefortællerske der fortæller en historie om et kloster i Portugal, hvor man i århundreder har forarbejdet de hørlagener som de skiftende kongelige brudepar skal ligge på. Det er skik i landet at man morgenen efter brylluppet hænger nattens brudelagen ud og proklamerer: »Vi bevidner at hun var Jomfru«. Midterstykket af disse brudelagener bliver så indrammet og ophængt i klosteret med brudens navn under. Pointen er at beskueren på disse mange brudelagener med de falmede og blegede aftegninger med lidt god vilje kan læse fx dyrekredsens tegn eller finde billeder fra sin egen tankeverden. Det lagen betragterne standser og dvæler oftest ved, er dog en ramme uden noget navn under, der indfatter et lagen der Det ubeskrevne blad.wpd Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 … et lagen der er hvidt fra Hjørne til Hjørne, et ubeskrevet Blad. [...] I hvilken evig og urokkelig Troskab imod Historien er ikke dette Lærred blevet indføjet i Rækken! [...] Thi de højkongelige Forældre, som har beordret det indrammet og ophængt, kunde jo have ladet være. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

II Luftblå som forklædet Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Denne pointe overfører fortællersken til selve fortællingens væsen: Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Denne pointe overfører fortællersken til selve fortællingens væsen: Hvor Menneskene er tro, er evigt og urokkeligt tro imod Historien, der taler tilsidst Tavsheden. Hvor der ingen Historie er og ingen har været, eller hvor man har forraadt Historien, der er Tavsheden Tomhed, – men naar den Fortællerske tier, som har været Historien tro indtil Døden, da taler Tavsheden. Enten nu en lille Tøs forstaar det eller ej! Og hvem fortæller da, naar vi selv tier, en Historie bedre end nogen af os har gjort det? Det gør Tavsheden. Hvor læser man da en bedre Historie end paa den skønnest prentede Side i den kosteligste Bog? Paa det ubeskrevne Blad. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 I begyndelsen af »Det ubeskrevne Blad«, før historien om lagnerne fortælles, beskrives det portugisiske kloster således: Den lange Mark nedenfor Klostret bliver pløjet af snehvide Okser, og Frøet bliver kyndigt udsaaet af arbejdshærdede, jomfruelige Hænder med Muld under Neglene. Naar da Hørren blomstrer er den hele Dal luftblaa som det Forklæde, den hellige Jomfru bandt om sig for at gaa ud og samle Æg i Sankt Annas Hønsegaard, lige netop Øjeblikket inden Ærkeenglen Gabriel med vældigt Vingesus svang sig ned paa Husets Dørtærskel, og mens saa højt oppe, at man kunde blive svimmel derved, en Due, som en Sølvstjerne, holdt sig dirrende paa Vingerne. I Miles Omkreds løfter i denne Sommermaaned Folk i Landsbyerne Blikket mod Ageren og spørger sig selv: »Naa, er Klostret nu blevet løftet op i Himlen? Eller har vore gode smaa Søstre faaet Himlen trukket ned paa Jorden til sig?«. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Homerisk sammenligning Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Homerisk sammenligning Som man kan se, er det en sammenligning ud over det sædvanlige: luftblaa som det Forklæde; det er det der kaldes en homerisk sammenligning, hvor billedet fortsættes langt ud over hvad der skal til for at illustrere, i dette tilfælde den luftblå farve som dalen har når hørren blomstrer. I selve sammenligningen fortælles en lille ny historie, som delvis er der for sin egen skyld, og ikke kun som illustration af noget andet. Men hvad er det for en historie? Man forstår det ikke hvis man ikke kender ‘navne, steder og forhold i det land hvor det foregår’ – eller med andre ord: har kendskab til det der henvises til. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Men hvad er dette for en historie? Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Men hvad er dette for en historie? det Forklæde, den hellige Jomfru bandt om sig for at gaa ud og samle Æg i Sankt Annas Hønsegaard, lige netop Øjeblikket inden Ærkeenglen Gabriel med vældigt Vingesus svang sig ned paa Husets Dørtærskel, og mens saa højt oppe, at man kunde blive svimmel derved, en Due, som en Sølvstjerne, holdt sig dirrende paa Vingerne. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Naar da Hørren blomstrer er den hele Dal luftblaa som det Forklæde, den hellige Jomfru bandt om sig for at gaa ud og samle Æg i Sankt Annas Hønsegaard, lige netop Øjeblikket inden Ærkeenglen Gabriel med vældigt Vingesus svang sig ned paa Husets Dørtærskel, Lorenzo di Credi, Bebudelsen, 1480, Uffizi, Firenze: Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 og mens saa højt oppe, at man kunde blive svimmel derved, en Due, som en Sølvstjerne, holdt sig dirrende paa Vingerne. Piero di Cosimo, Inkarnation (Den ubesmittede undfangelse), 1505, Uffizi, Firenze Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Hvor stammer historien fra? Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Hvor stammer historien fra? Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende (Lukas 1,26-38). Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Duen Man ser at der ikke er nogen due i Bibel-teksten. Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Duen Man ser at der ikke er nogen due i Bibel-teksten. Duen på billedet er en fortolkning som malerne har lavet af skriftstedet Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig (på samme måde som forestillingen om hvordan en engel ser ud når den lander på jorden, er malerens fortolkning). Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Duen Duen er i den kristne teologi og kunst blevet et symbol på Helligånden – efter Markus 1,10, hvor det i forbindelse med Jesus’ dåb hedder: og han så Ånden dale ned over sig som en due, og Lukas 3,22: og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due. Det er derfor ganske konsekvent når malerne symboliserer den helligånd der kommer over Maria med en due. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Markus 1,10, hvor det i forbindelse med Jesus’ dåb hedder: og han så Ånden dale ned over sig som en due, og Lukas 3,22: og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due. Andrea del Verrocchio og Leonardo da Vinci, Jesu dåb, 1472-75, Uffizi, Firenze Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Ubesmittet undfangelse Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ubesmittet undfangelse I legenderne om Sankt Anna (den første i Jakobs Protevangelium fra 3. årh. e.v.t.) forlyder det kun at hun havde en have – hvor hun gik ned og græd under et laurbærtræ, fordi hun var barnløs. En engel kommer så og lover hende at hun, i samme øjeblik hun genser sin mand, Joakim i porten til Jerusalem, vil få en datter, Maria ) som altså selv er født ved en ubesmittet undfangelse. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Min Datters jomfruelige Tegn Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Min Datters jomfruelige Tegn Naar en Mand tager en Hustru og kommer ind til hende, men faar Had til hende og tillægger hende skammelige Ting og fører ondt Rygte ud om hende og siger: denne Kvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende: da skal Pigens Fader og hendes Moder tage og bringe Pigens jomfruelige Tegn ud til Stadens Ældste til Porten. Og Pigens Fader skal sige til de Ældste: jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, og han har faaet Had til hende. Og se, han tillægger hende skammelige Ting og siger: jeg har ikke fundet din Datters Jomfrudom, skønt disse ere min Datters jomfruelige Tegn; saa skulle de udbrede Klædet for de Ældste af Staden. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Du skal borttage den onde ad din midte Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Du skal borttage den onde ad din midte Og de Ældste af Staden skulle tage Manden og revse ham. Og de skulle straffe ham paa hundrede Sekel Sølv og give Pigens Fader dem, fordi han har ført ondt Rygte ud om en Jomfru i Israel; saa skal han have hende til Hustru, han maa ikke nogensinde lade hende fare. Men dersom det Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes: da skulle de føre Pigen ud til Døren af hendes Faders Hus, og Mændene af hendes Stad skulle stene hende med Stene, og hun skal dø, fordi hun gjorde en Daarlighed i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus; og du skal borttage den onde af din Midte. Femte Mosebog, kap. 22,13-21 (i oversættelsen fra 1871): Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

III Vandspringe Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Jomfrufødsel og fortællekunst Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Jomfrufødsel og fortællekunst Man kan nu undre sig over hvad jomfrudom og ubesmittet undfangelse ved helligånden har med fortælling af historier at gøre. Hvorfor kæder Karen Blixen jomfrueligheden sammen med fortællekunst i »Det ubeskrevne Blad«? Det har fortællingen selv et svar på: Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Den første spire fra et helligt sted uden for den selv Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Den første spire fra et helligt sted uden for den selv Flid, kære Herskaber, er en god Ting, og Fromhed er en god Ting, men den allerførste Spire til en Historie maa komme fra et helligt Sted udenfor den selv. Saaledes faar Lærredet fra Convento Velho sin sande Kraft og Fortræffelighed af den Omstændighed, at det allerførste Linfrø, for syv Hundrede Aar siden, blev bragt hjem til Portugal af en Korsfarer, fra Det hellige Land. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Vandspringe „Caleb's Datter Achsa begærede en Ager af sin Fader, sprang ned af Asenet og sagde: 'Giv mig en Velsignelse! Thi Du gav mig et Land sønderpaa, giv mig og Vandspringe!' Saa gav han hende Vandspringe oven og Vandspringe neden. Og paa de samme Agre sønderpaa, Lecha og Maresa, levede sidenefter de Slægter, som arbejdede paa det kostelige Linklæde for Asbeæ Hus. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Vandspringe Pointen i historien om vandspringe er den samme som pointen i udsagnet om historien: men den allerførste Spire til en Historie maa komme fra et helligt Sted udenfor den selv 'Giv mig en Velsignelse! Thi Du gav mig et Land sønderpaa, giv mig og Vandspringe!‘ Lige som frugtbarhed ikke kommer af jord uden en kilde med vand, kommer historier ikke fra fantasien uden der er en kilde fra livets selv, det vil sige: forfatterens personlige oplevelser og fortolkning af dem. Man har først haft oplevelser når man har fortolket dem. Livet leves forlæns, men forstås baglæns (Kierkegaard). Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Det ubeskrevne blad Der synes umiddelbart i fortællingen om det hvide lagen at være tre muligheder: enten var bruden ikke jomfru på brudenatten, eller hun holdt standhaftigt brudgommen på afstand, eller også var brudgommen impotent eller af anden grund ude af stand til at fuldbyrde ægteskabet. Alle disse muligheder giver beskuernes fantasi – og måske deres medfølelse eller forargelse – meget mere stof at arbejde med end de andre lagener. Sikke nogle historier man kan forestille sig! Det er det ubeskrevne blad, det usagte, der sætter beskuernes, og dermed læsernes fantasi i omdrejninger. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Den ubesmittede undfangelse Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Den ubesmittede undfangelse Der er dog også en fjerde mulighed for et uplettet lagen, en mulighed som mere end antydes i fortællingen »Det ubeskrevne Blad«, nemlig: den ubesmittede undfangelse. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Forskelle der gør en forskel Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Forskelle der gør en forskel IV Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

I tolkning tæller ingenting som noget Det ubeskrevne blad 03-04-2017 I tolkning tæller ingenting som noget Historier er tolkning af livet. Uden liv, ingen historier. Men livet er intet liv uden at det opfattes som tegn der skal tolkes. I livet er det kun årsager der har virkninger, men i tegnet tæller noget som noget andet end sig selv, og ingenting kan tælle som noget. Den vigtigste brik i et puslespil er den der mangler. Det mest spændende i en historie, er det der ikke står udtrykkeligt på linjerne. Hvor læser man en bedre historie end i den kosteligste bog? På det ubeskrevne blad. Det vigtigste i livet er – hvis man har en mening med livet – det der ikke sker Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Landskab og kort ‘Hvad kommer fra landskabet over på kortet?`... Hvad der kommer over på kortet, er faktisk forskel, hvad enten det er forskel i højde, forskel i vegetation, forskel i befolkningstruktur, forskel i overflade, eller hvad som helst. Forskelle er det der kommer over på kortet. Men hvad er en forskel? En forskel er et meget specielt og dunkelt begreb. Det er bestemt ikke en ting eller en begivenhed. Dette stykke papir er forskelligt fra træet i denne talerstol. Der er mange forskelle på dem - farve, tekstur, form osv. Men hvis vi begynder at spørge om placeringen af disse forskelle, kommer vi i vanskeligheder. Forskellen mellem papiret og træet er klart nok ikke i papiret; den er klart nok ikke i træet; den er klart nok ikke i rummet mellem dem, og klart nok ikke i tiden mellem dem. (Forskelle på tværs af tid er det vi kalder ‘forandring’.) En forskel er således en abstrakt sag. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Forskelle I naturvidenskaben er virkninger generelt kommet i stand på grund af meget konkrete betingelser eller begivenheder - tryk, kræfter osv. Men når man træder ind i kommunikationens og organisationens verden, forlader man hele den verden i hvilken virkninger er forårsaget af kræfter eller tryk eller energiudveksling. Man træder ind i en verden i hvilken ‘virkninger’ (effekter) - og jeg er ikke sikker på om man stadig skulle bruge det samme ord - er kommet i stand på grund af forskelle. Det vil sige at de er kommet i stand af den slags ‘ting’ som kommer over på kortet fra landskabet. Og det er der forskel på. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

En forskel der gør en forskel Det ubeskrevne blad 03-04-2017 En forskel der gør en forskel Hele energiforholdet er anderledes. I den mentale verden kan ingenting - det som ikke er - være en årsag. (...) ...der er en ubegrænset mængde af forskelle omkring og inden i dette stykke kridt (...) Af denne uendelighed udvælger vi et meget begrænset antal, som bliver til information. Hvad vi mener med information - informationens grundlæggende enhed - er: en forskel der gør en forskel ... (Gregory Bateson 1970: “Form, Substance and difference” i Gregory Bateson 1973: Steps to an Ecology of Mind, London: Paladin Granada Publishing, s. 426f. oversættelse OT) Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

V Livets veje Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Historien som et pentagram Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Historien som et pentagram Aage Henriksen fortæller i De ubændige (1984) (side 135), hvordan Karen Blixen under en samtale tog et stykke papir og tegnede med en streg et pentagram: »Sådan,« sagde hun, »ser historien ud, afsluttet i sig selv. Der kan intet lægges til og intet trækkes fra.« Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Anagnorisis Denne historiens enhed holdes ifølge Aristoteles sammen af at der i handlingen sker et skæbne- eller et handlingsomslag (peripeti), og som en nødvendig eller rimelig følge heraf: en gen- og erkendelse (anagnorisis); tingene sker ikke blot efter (post) andre ting, men også på grund af (propter) dem (kap. 10). Skæbneomslaget er en pludselig forandring fra lykke til ulykke eller fra ulykke til lykke, som bør indtræffe med sandsynlighed eller nødvendighed. Erkendelsen er en forandring fra uvidenhed til indsigt og viden Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Anagnorisis Psykologisk fortolket er der tale om det øjeblik hvor den efterfølgende forståelse af det der allerede er sket, åbner heltens øjne for den vej frem han nu må betræde – som en konsekvens af den rekonstruerede sandhed om det skete. Denne gen- og erkendelse, som Aristoteles kalder anagnorisis, spiller en meget stor rolle i Karen Blixens fortællinger Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Livets veje Da jeg var Barn, viste de mig et Billede - et levende Billede, forsaavidt som det blev til og udviklede sig for Øjnene af Tilskueren, medens Kunstneren fortalte. Historien, som hang sammen med Billedet, blev hver Gang gentaget i nøjagtig de samme Ord: »I et lille rundt Hus med et rundt Vindue i og en lille trekantet Have til, boede der en Mand. Ikke langt fra Huset var der en Sø med en Mængde Fisk i, som Manden fangede og solgte i Byen. En Nat vaagnede han op ved at høre en frygtelig Larm, og han begav sig afsted i Mørket for at finde ud af, hvad der var i Vejen. Han løb ned ad Søen til.« Her begyndte Fortælleren, som paa et Kort over en Armés Bevægelser, at trække Mandens Rute op. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Livets veje Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Livets veje »Først løb han sydpaa. Her snublede han over en Sten, som laa midt paa Vejen, og lidt efter faldt han i en Grøft, kom op igen, faldt i en anden Grøft, kom op igen, faldt i en tredie Grøft og kom tilsidst ogsaa op af den.// Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Livets veje Han forstod nu, at han havde taget Fejl, og at Larmen ikke kom fra denne Kant, og han løb tilbage mod Nord. Men da han var der, mente han igen at høre, at Larmen kom sydfra, og han løb samme Vej tilbage. Han snublede først over en stor Sten, som laa midt paa Vejen, og lidt efter faldt han i en Grøft, kom op, faldt i en anden Grøft, kom op, faldt i en tredie Grøft, og kom tilsidst ogsaa op af den. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Livets veje Nu kunne han bestemt høre, at Larmen kom fra Enden af Søen. Han styrtede da derhen og saa, at der var en stor Lækage i Dæmningen her, og at alt Vandet, og Fiskene med strømmede ud gennem Hullet. Han tog da fat paa at stoppe Lækken til, og arbejdede paa det hele Natten, og først da hans Arbejde var færdigt, vendte han tilbage til sit Hus og gik i Seng. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Livets veje Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Livets veje Da Manden nu vaagnede næste Morgen og saa ud af sit lille runde Vindue« - saadan sluttede Historien med saa megen dramatisk Effekt, som Fortælleren kunde lægge i Ordene - ,,hvad saa han da -? Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Livets veje En Stork!« Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Livets veje Jeg er glad over, at jeg har hørt denne Historie, og jeg vil huske paa den i Nødens Time. Manden i Historien blev grusomt narret og svære Hindringer blev lagt paa hans Vej. Han maa have tænkt: Hvilken lang Række Uheld! Hvor det dog gaar op og ned for mig! Han maa have undret sig over, hvad Meningen vel kunde være med alle hans Prøvelser, han kunde ikke vide, at det var en Stork. Men gennem hele sin Lidelseshistorie holdt han sig sit Formaal for Øje, intet fik ham til at vende om og gaa hjem, før han havde faaet sit Arbejde gjort. Han fuldførte Løbet og bevarede Troen. Den Mand fik ogsaa sin Belønning, om Morgenen saa han Storken. Da maa han have leet højt. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Fuldførte løbet og bevarede troen Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Fuldførte løbet og bevarede troen Der er en række skjulte citater i denne tekst, og de giver meningen en drejning som man ikke umiddelbart opfatter. Det kan fx virke lidt underligt at der om mandens reparation af dæmningen siges at han fuldførte Løbet og bevarede Troen. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Paulus Men formuleringen røber at det er et citat fra Paulus’ Andet Brev til Timotheus 4,8, hvor der i den nye oversættelse står: Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst [i den græske tekst: epifani]. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Anagnorisis Hvis man forlænger analogien mellem Paulus og manden i fortællingen, så svarer hans belønning, det at han ser storken, til retfærdighedens sejrskrans på dommedag. Det skjulte citat siger derved noget om hvor stor betydning Karen Blixen tillægger denne anagnorisis i fortællingen; Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Dommedag men brugen af citatet i denne sammenhæng udlægger samtidig Bibelens dommedag, ikke som verdens ende, men som et personligt bevidst- hedsmæssigt fænomen – en sindstilstand, jf. Kardinalens bemærkning om historien: til allersidst bliver det os forundt at overskue, og at gennemskue, den. Og det er dette Øjeblik, som vi kalder Dommedag. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad

Det ubeskrevne blad 03-04-2017 Og læg nu mærke til at jomfru Maria ville have afleveret et lagen der er hvidt fra Hjørne til Hjørne, et ubeskrevet Blad. Ole Togeby: Det ubeskrevne blad