Trivsel og produktivitet To sider af samme sag ”De skjulte velfærdsreserver” 26-1-2011 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Det går (lige pludselig) ufattelig skidt Kæmpe offentligt underskud Ældrebomben er ikke afmonteret Nordsø olien slipper op Produktiviteten er holdt op med at stige Innovationen er gået i stå Konkurrenceevnen er faldende og markedsandelene er vigende En ting er i top: lønningerne

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1970 ─ 2008 Produktivitets- stigning % 3,2 3 2,7 2,7 2,2 2 1,1 1 0,3 År 1970 1980 1985 1990 1995 2000 2008 OECD

Produktivitetsstigningen i forskellige lande 2000 ─ 2008 1 2 3 4 5 % 1. Slovakiet 5,1 2. Sydkorea 4,3 3. Tjekkiet 3,9 4. Irland 2,5 9. USA 2,0 10. Finland 1,9 11. UK 1,9 13. Sverige 1,8 Hele OECD 1,7 16. Frankrig 1,3 17. Tyskland 1,2 22. Spanien 0,9 28. Danmark 0,3 29. Italien 0,1 OECD

Danmark har lavest fremgang i innovation i EU DK EU. Innovation Scoreboard. 2009

Arbejdsomkostninger i forskellige OECD ― lande 100.000 200.000 300.000 KR DANMARK 375.452 Norge 359.197 Finland 331.603 Sverige 318.012 Gennemsnit 306.440 Tyskland 263.344 Holland 263.076 USA 234.393 Samtlige omkostninger ved at have en ansat. Direkte og indirekte. DA. Arbejdsmarkedsrapporten 2010.

Sorgløs optimisme ”Lønnedgang i forhold til vore nabolande – en ide, som Vækstforum har puslet med – er heller ikke et langsigtet svar. Frem for at beskytte job, der alligevel forsvinder, skal Danmark gennem uddannelse og forsk-ning skabe ny produktion i stedet for den, der lukker ned”. (”km”. Politiken 22-1-2011). den sorgløse avis

Det er Indien, der hitter ”Lige nu er Indien det store hit. Det skyldes ikke bare, at indiske ingeniører er billige i drift. Mange af dem har en bedre uddannelse og er skarpere end danskerne. Det er ikke lavere omkostninger, vi går efter. Indien har en talentmasse, vi ikke finder i Danmark” Rene Just. Adm. Direktør. It virksomheden Initto.

Paradokser i den offentlige sektor Alle taler om nedskæringer, men udgifterne stiger alligevel Alt for mange er udstødt fra arbejdsmarkedet Det er svært at finde sammenhænge mellem omkostninger og kvalitet Til trods for flere ansatte stiger stress-niveauet Forventningerne til ydelserne er konstant stigende, men stadigt færre ønsker at være offentligt ansat Alle er imod mere kontrol, dokumentation og evaluering, men alligevel stiger omfanget hele tiden

Væksten i det offentlige forbrug 2001-2010

Lægemangel? Læger i Danmark 2004 ―2008 Antal 19.108 18.830 19.000 18.289 18.000 17.834 17.238 17.000 16.000 15.000 År 2004 2005 2006 2007 2008 Heraf udenlandske: 463 714 826 863 866 A4. 11-11-2010.

Nedskæringer? Mia. kroner 2004 -2008. Udgifter til sundhedsvæsenet i faste priser. 124,5 125 120,8 120 115 114,0 110,8 (% af offentlige udgifter) 110 107,3 105 (24,7%) (25,3%) (25,7%) (26,7%) (26,9%) 100 År 2004 2005 2006 2007 2008 DS.

Produktivitetsudviklingen i sygehussektoren 2003 ― 2008 % 3 2,4 1,8 1,9 2 1,4 Strejkeår 1 2007-8 År 2003-4 2004-5 2005-6 2006-7 -1 -2 -3 -3,2 -4 Sundhedsministeriet. 29-4-2010.

Udgifter til ældrepleje I % af BNP 1 2 3 % Danmark 3 % Sverige 2,8 % Holland 2,5 % England 1,7 % Finland 1,6 % Belgien 0,8 % Frankrig 0,7 % Østrig 0,7 % Italien 0,6 % Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

Hjemmehjælp i forskellige lande Gennemsnitligt ugentligt antal hjemmehjælpstimer til indbyggere på 65+ år ”Danmark som foregangsland”

Hvordan fungerer velfærdsstaten? Tilfredshed blandt borgerne * 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % Biblioteker 86 % Sygehuse 54 % Børnehaver/vuggestue 50 % Folkeskolen 35 % Hjemmehjælp 23 % * Udmærket / ganske godt Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

Ældreudgifter i kommunerne 2003 Udgifter per 67+ årig 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 København 60.546 Skævinge 58.467 Gentofte 54.139 Holstebro 53.172 Gennemsnit 43.959 Ledøje-Smørum 30.620 Nordborg 30.138 Maribo 30.096 Langebæk 29.394 Sakskøbing 28.997 Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

Offentligt forsørgede under 67 år i Danmark 2001-2009 Sådan udnyttede Danmark den fulde beskæftigelse Tusinder 720 713 710 700 700 694 694 694 690 678 680 ”Under den fulde beskæf-tigelse var der fire grupper, der havde stigende beskæftigelse: Svenskere, polakker, studerende og folk, som allerede havde et job” 670 670 657 660 650 644 640 År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * offentlige ydelser minus A-dagpenge Verner Sand Kirk. WA 29.1.2010.

Stigende krav om dokumentation og kontrol Andel der har oplevet stigende krav om dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde inden for deres sektor 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % Folkeskolelærere 93,0 % Pædagoger 92,2 % Sygeplejersker 91,4 % SOSU'er 90,9 % Socialrådgivere 89,5 % Politi, forsvar 69,0 % Kontorfunktionærer 66,2 % Akademikere 65,1 % Chauffører m.v. 58,2 % Off. ansatte, i alt 76,3 % N = 1511 offentligt ansatte. Kilde: A4. Januar 2008.

Falske forestillinger om høj produktivitet og beskæftigelse Der har været nedskæringer i den offentlige sektor Højere produktivitet betyder, at man skal ”løbe hurtigere” og medfører mere stress Når der bliver flere ansatte, nedsættes stress-niveauet Man får mere kvalitet, når man øger bevillingerne Lad bare de varme lande tage sig af det hårde arbejde – vi har hjernerne

Derfor er det så svært at styre (velfærds)samfundet De fire magtfulde aktører: Politikerne. Kort tidshorisont, vælgertække, mediefiksering. Interesseorganisationerne. Særinteresser, ”fingeraftryk”, regelstyring, offerrolle. Borgerne. Krævende, forbrugermentalitet, individualiserede, snæversynede. Medierne. Negative, mistroiske, individfikserede, problemorienterede, overfladiske. Lerborg. Politiken 3-7-2010.

Løsningen er at satse på ”Den Stærke Trekant” Borger tilfredshed og loyalitet Høj social kapital og trivsel på arbejdspladsen Høj produktivitet, kvalitet og innovation

Social kapital – hvad taler vi om?

Virksomhedens sociale kapital De tre diamanter Samarbejds- evne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

Social kapital og arbejdsglæde

Fravær på de ”50 bedste arbejdspladser” i Danmark i 2009 5 10 15 20 25 Antal arbejdspladser 0-1,9 % 10 2,0-2,9 % 21 3,0-3,9 % 9 4,0-4,9 % 4 (Uoplyst: 6) Middel-fraværet var på 2,5 % Oxford, 2009.

Personaleomsætningen på de ”50 bedste arbejdspladser” i Danmark i 2009 5 10 15 20 Antal arbejdspladser 0-4 % 13 5-9 % 19 10-14 % 11 15-19 % 4 20-29 % 2 30 % + 1 Middelværdi 8 % Oxford, 2009.

Social kapital og ledelseskvalitet i en kommunes skoler B 70 E F 60 G DK H I 50 J 40 L K Social kapital 50 60 70 80

Arbejdsmiljø og produktivitet i den hollandske hjemmepleje En undersøgelse 66 firmaer Job krav Bruger tilfredshed Spørgeskemaer til 55.000 brugere Job tilfredshed Personale omkostninger Indfly-delse Udbrændt-hed Produktivitet Oplysninger fra 66 firmaer Social støtte Effektivitet Spørgeskemaer til 57.000 ansatte Taris et al. Work & Stress 2009;23:120-136.

Social kapital og skolekarakterer En undersøgelse af 88 amerikanske skoler (2.167 lærere, 5.130 forældre og 88 ledere) Elevernes sociale baggrund 0,31 Karakterer i mundtlig engelsk Lærernes erfaring (0,16) 0,46 Karakterer i matematik 0,40 Skolernes sociale kapital 0,30 Leana & Pil. Organization Science 2006;17:353-366.

Social kapital, videndeling og økonomisk vækst En undersøgelse af 136 videnstunge amerikanske firmaer med mindst 100 ansatte ”Socialt klima” Økonomisk vækst Tillid Commitment baseret HR management 0,47 0,41 0,49 0,43 Vækst i salg 0,50 Videndeling Samarbejde 0,54 0,42 0,37 Salg af nye produkter (%) Fælles sprog Data fra HR-chefen Data fra vidensarbejdere Data efter 1 år (7 per firma) Alle korrelationer er signifikante. Collins & Smith. Acad Management J 2006;49:544-560.

Danmarks bedste store arbejdsplads: ATP ATP's pensioner er den suverænt billigst administrerede pensionsordning i Danmark. I 2006 kostede det 33 kr. pr. kunde at administrere ATP Livslang Pension og 22 kr. at investere pr. kunde. Siden starten i 1964 har ATP Livslang Pension opnået et årligt afkast på over 11 pct. i gennemsnit. ATP: ’Hire for attitude and train for skills’. “For os handler det ikke kun om at vinde kampen om kompetencer, men om at vinde kampen om hjerterne”.

Radisen ”I er en levende organisation, som udvikler sig hele tiden, som har fingeren på pulsen og har forståelse for, hvad børn, forældre og personale har brug for. Hvor er jeg glad for, at vores datter var så heldig at få en plads hos jer! Tak fordi I gør så meget ud af det hele og for, at vi som forældre føler os så trygge og glade ved at aflevere hende hos jer.” (Forældrebrev på Radisens opslagstavle)

Social kapital og elevernes trivsel i skolen En analyse af københavnske skoler Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? (Meget) tilfreds Hvad synes du om at gå i skole for tiden? (Meget) godt Skoler med lav social kapital 54% 45% Skoler med høj social kapital 71% 52%

En samlende teori: Gittell’s teori om brobyggende social kapital (”relationel koordinering”)

Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag De skal (også) kunne samarbejde Koordinering Fælles sprog og viden Fælles mål Gensidig respekt Kommunikation Timing og hyppighed Præcision Problemløsning

Brobyggende social kapital og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet ,48 6 8 4 5 3 9 1 2 7 ,43 Brobyggende social kapital Gittell, 2009:31. (Relationel koordinering) 3,84 4,22 37

Høj social kapital i hospitaler En undersøgelse af hofte- og knæoperationer Lav liggetid Mange operationer per medarbejder Høj funktionsevne efter operationen Få smerter efter operationen Høj patienttilfredshed Høj trivsel blandt de ansatte

Gittells model: Den stærke trekant Kunde/borger tilfredshed eller loyalitet Høj social kapital og trivsel på arbejdspladsen Høj produktivitet, kvalitet og innovation

Hop ud i det!

Tak for opmærksomheden