Skolepraktik temamøde med EL konsulent og LUU

Hidtidige aktiviteter i udviklingen af SKP Den gode skolepraktik Hæfte her Praktikmodeller Mere info her SKP-uddannelsen Mere info her SKP i virksomhedslignende miljøer Her

SKP-instruktør uddannelsen

Fokuspunkter: Instruktørens roller Instruktørens værktøjer Instruktørens udfordringer

EUC-Nord, Erhvervsskolerne Aars, TCAA Trin 2: 3 gange 2 dage MPK – Lindholm brygge – MPK

Kompetencer lærlingen kan opnå i SKP afhænger af tre hovedfaktorer:   Kompetencer lærlingen kan opnå i SKP afhænger af tre hovedfaktorer: Instruktøren Opgaven Rammen

Instruktøren Jobbet er præget af nogle fælles elementer fra de funktioner der er i fagenes uddannelser: svend mester underviser  

  Måden instruktøren udfylder de tre dele af rollen på har betydning for elevens kompetenceudvikling. Det er meget tydeligt at det er den enkelte instruktørs måde at drive ”forretningen” på der er afgørende for succesen.

Opgaven Opgavens læringspotentiale er afgørende for elevens udbytte. Opgaverne skal rumme passende udfordringer til den enkelte elev og samtidig være kompleks nok til at motivere og engagere.  

Rammen Det samme stykke arbejde kan i forskellige rammer få karakter af vidt forskellige opgaver. Det er således ikke muligt at tale om opgaven uden også at se på den sammenhæng den indgår i og hvordan opgaveløsningen organiseres.  

Opgavernes form og organisering - stigende lighed med praksis. Skole   Skole Virksomhed Opgaver på skolen uden kundeforhold Opgaver med skolen som kunde Opgaver på skolen for eksterne kunder Opgaver udenfor skolen med eksterne kunder Opgavernes form og organisering - stigende lighed med praksis.

Opgaver på skolen uden kundeforhold Maksimal lighed med skolen Instruktørens rolle er som underviseren med beskeden mulighed for at udfylde de to andre dele. Der kan ikke skabes en ramme, som ligner fagets organisering i praksis og at det der bliver lavet skal bruges til noget. Der gives derfor ringe mulighed for at udvikle personlige, sociale og samarbejdskompetencer som fordres på arbejdsmarkedet.  

Opgaver med skolen som kunde Skole der ligner praksis maksimalt Instruktørens rolle har karakter af underviserens og giver delvis mulighed for at udfylde de to andre dele. I forhold til praksis mangler en del af produktionsrationalet – at andre end instruktøren stiller kvalitetskrav og kontrollerer, kundeforhold, tidskrav, økonomiske krav.  

Opgaver på skolen med ekstern kunde Maksimal praksis på skolen Instruktørens rolle rummer elementer fra alle de nævnte felter og giver maksimalt råderum for dispositioner, instruktøren styrer det hele selv. Formen rummer mulighed for at arbejde målrettet med elevernes kompetenceudvikling. I forhold til praksis opnås ikke kompetencer i relation til: Markedsbestemte krav til produkt, kundeforhold, tid, økonomi. Arbejdspladsens adfærdskrav, hierarki og socialisering til arbejdsmarkedet.  

Opgaver for eksterne kunder Maksimal praksis Instruktørens rolle rummer elementer fra alle de nævnte felter, instruktøren skal navigere efter de givne muligheder og sikre maksimal læring af produktionen. Eleven lærer det opgaven giver mulighed for og som instruktøren er i stand til at udlede af opgaven. Svagheder: Der er ikke mulighed for supplerende opgaver at regulere med, instruktøren kan ikke have så mange elever og er bundet til én arbejdsplads, der er ikke de samme muligheder for meget svage elever.  

  Knivholt Hovedgård -Et eksempel på SKP

Hent artikel her

Kvalitetspatruljens besøg i efteråret 2011 fremhæver skolepraktik som et område hvor EUC-Nord markerer sig kraftigt og nytænkende. I en artikel på ministeriets hjemmeside sættes fokus på EUC-Nords Skolepraktik herunder Knivholt. Læs artiklen af Pædagogisk konsulent; Lisbeth Mulvad her

Tech Aalborg virksomhed og værksteder Aars - VFU Centertyper: Odense virksomhed Tech Aalborg virksomhed og værksteder Aars - VFU Hvad adskiller VFU med udstationeringer fra virksomhedspraktik og hvorfor ikke kun VFU? Udover gråzonen med underminering af systemet med ordinære praktikpladser er der et problem med manglende deltagelse/optagelse i praksisfællesskabet, eleven er der på lånt tid og bliver ikke en lærling der hører til i virksomheden. Formelt må eleven heller ikke deltage i produktionen og bliver derfor ikke lærling. Risiko for manglende koordinering af læringen. Modellen med rum giver mulighed for koordinering og styring af et mere komplekst system som vi mener er nødvendigt for at kunne håndtere både virksomhedslogikken og skolelogikken