Generelt om konventionerne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FN’s handicapkonvention
Advertisements

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
FN’s handicapkonvention og BR10
Inspirationstema: Børns rettigheder
Kommunalvalg for alle Dagsorden for workshoppen
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
Danske Handicaporganisationer
Mainstreaming af Handicappolitikken Mogens Wiederholt Centerleder, Center for Ligebehandling af Handicappede Randers, 23. oktober 2008.
Lovgivning - i forhold til seksuelle overgreb
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Handicap, idræt og social deltagelse
v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune
Arbejdsmiljø og beredskab.
Politisk fokus 2009 En inkluderende folkeskole - også for børn med ordblindhed årsmøde 2009 Stella Steengaard 1 Under indtryk af det forestående kommunalvalg.
FN’s Handicapkonvention
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Børns rettigheder og FNs Børnekonvention
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Projekt ’fra barriere til karriere’ DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) ogArbejdsmarkedsstyrelsen.
Konvention om rettigheder for personer med handicap – FN Lov om social service Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Præsentation – Vil.
FN’s Handicapkonvention
Menneskerettighedskonventioner
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Velfærd kontra fattigdom
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Titel Handlingsplan 2013 Stig Langvad, formand Tekst.
Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Tema: Handicappolitik i kommunerne
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Workshop om ulighed i sundhed
Dagens program En workshop – hvor alle har mulighed for at byde ind. Oplæg i plenum Små summespørgsmål Opsamling i plenum Hvilke vanskeligheder har vi,
Konvention lokalt og konkret Hvordan får vi mest muligt ud af FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap? Fredericia 6. september 2013 Mette.
Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
1 Hvordan implementeres mainstreaming tankegangen og værktøjerne i den kommunale organisation v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune TOVHOLDER.
Hvad vil jeg tale om? Handicapkonvention – hvorfor det?
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Forslag til en kommunal handicappolitik v/ Holger Kallehauge, formand for PTU (Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede), tidl. Landsdommer.
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Tilgængelighed og registering. Helt fra bunden ICA - Universal Declaration on Archives Siger bl.a. Beskytte folkets rettigheder, Etablere individuelle.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Visionen for de fremtidige opgaver Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.
BPU Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk konsulent Februar 2009 Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR.
Dialogmøde om socialt netværk og handicap Silkeborg 4. november 2009 Velkommen Servicestyrelsen byder velkommen til dialogmøde om socialt netværk og handicap.
Leif Gjørtz Christensen, socialchef, Århus Kommune
Tvang i psykiatrien – i et menneskeretligt perspektiv Det Centrale Handicapråd 15. marts 2010 Birgitte Kofod Olsen Rådgiver, PhD.
Handicapråd og kommunale botilbud Et oplæg om: idealer, paradokser, dilemmaer og udfordringer til kommunerne i krydsfeltet mellem den kommunale økonomi.
Sådan kommer Handicaprådene i spil v. Ældre- og handicaprådmand Jane Jegind Odense Kommune.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Ligestilling 1) Hvad er ligestilling i en lærerfagforenings-sammenhæng? 2) Hvilke målsætninger bør organisationerne sætte sig (policy, repræsentation og.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
The UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities Stig Langvad, Independent Expert Member, CRPD Committee Hvor står dansk handicappolitik i.
Disabled People’s Organisations Denmark. Arbejde og samarbejde om Handicapkonventionen i handicaporganisationerne i Danmark Runavik 20. September 2014.
Handicap og menneskerettigheder
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Hvad siger handicapkonventionen om tvang i psykiatrien?
Ligebehandling: principper og begreber
Hverdag med Handicapkonventionen
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Bevidstgørelser og bekæmpelse af diskrimination
Præsentationens transcript:

Tema: FN’s Handicapkonvention – rettighedsarbejdet i DSI og i kommunerne Generelt om konventionerne - Hvad er konventionen – sammenholdt med FN’s standardregler? - Hvad kan vi bruge den til - nu og i fremtiden? - Den rettighedsbaserede tilgang. Konventionens generelle principper Spørgsmål Introduktion af handicapkonventionens principper i kommunerne DSI afdelingernes arbejde med en rettighedsbaseret handicappolitik – hvad er der brug for? Summepause Drøftelse: Hvilken betydning forestiller I jer FN’s handicapkonvention kan få i kommunerne - og for jeres arbejde i afdelingerne? – Og hvad har I brug for? De Samvirkende Invalideorganisationer

1. Fra ”de gode viljers vej” til rettigheder - På vej mod det inkluderende samfund – den rettighedsbaserede tilgang og FN’s handicapkonvention. De Samvirkende Invalideorganisationer

Den rettighedsbaserede tilgang Alle mennesker har nogle grundlæggende rettigheder Lige muligheder! Ikke-diskrimination! De Samvirkende Invalideorganisationer

Vigtige begreber indenfor den rettighedsbaserede tilgang Lige muligheder - Inklusion Diskrimination Direkte diskrimination Indirekte diskrimination Rimelig tilpasning af omgivelserne Generelt – universelt design Individuelt – tilpasning af omgivelserne, hjælpemidler og personlig assistance. De Samvirkende Invalideorganisationer

Den rettighedsbaserede tilgangs betydning for handicappolitikken En ny måde at tale om handicap på Handicapbegrebet udfordres De Samvirkende Invalideorganisationer

FN’s handicapkonvention Formål: At fremme, beskytte og sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med handicap. Forpligter staten – og kommunerne til at sikre, at mennesker med handicap ikke diskrimineres i forhold til deres menneskerettigheder på grund af deres handicap. De Samvirkende Invalideorganisationer

FN konventionens indhold Præambel Konventionens 50 artikler Frivillig tillægsprotokol De Samvirkende Invalideorganisationer

Konventionens indhold To typer af rettigheder: De borgerlige/politiske rettigheder De økonomiske, social og kulturelle rettigheder De Samvirkende Invalideorganisationer

Eksempler på artikler i konventionen: Tilgængelighed (art. 9) 1. To enable persons with disabilities to live independently and participate fully in all aspects of life, States Parties shall take appropriate measures to ensure to persons with disabilities access, on an equal basis with others, to the physical environment, to transportation, to information and communications, including information and communications technologies and systems, and to other facilities and services open or provided to the public, both in urban and in rural areas. These measures, which shall include the identification and elimination of obstacles and barriers to accessibility, shall apply to, inter alia:…. De Samvirkende Invalideorganisationer

Eksempler på artikler i konventionen: Uddannelse (art. 24) 1. States Parties recognize the right of persons with disabilities to education. With a view to realizing this right without discrimination and on the basis of equal opportunity, States Parties shall ensure an inclusive education system at all levels and life long learning directed to:…… De Samvirkende Invalideorganisationer

Eksempler på artikler i konventionen: Adgang til retssystemet (art. 13) 1. States Parties shall ensure effective access to justice for persons with disabilities on an equal basis with others, including through the provision of procedural and age-appropriate accommodations, in order to facilitate their effective role as direct and indirect participants, including as witnesses, in all legal proceedings, including at investigative and other preliminary stages. 2. In order to help to ensure effective access to justice for persons with disabilities, States Parties shall promote appropriate training for those working in the field of administration of justice, including police and prison staff. De Samvirkende Invalideorganisationer

Konventionens grundlæggende principper Respekten for den naturlige værdighed, individuel autonomi, friheden til at træffe egne valg og personers uafhængighed Ikke-diskrimination Fuldstændig og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed og for at personer med handicap er en del af den menneskelige mangfoldighed. Lige muligheder Tilgængelighed Lighed mellem mænd og kvinder Respekt for at børn med handicap udvikler egne kapaciteter og at de har ret til egen identitet. De Samvirkende Invalideorganisationer

FN’s konvention og FN’s standardregler Hvad nu med standardreglerne? De Samvirkende Invalideorganisationer

Konventionens betydning Før ratifikation Efter ratifikation De Samvirkende Invalideorganisationer

Handicapkonventionen: En problemknuser? Et godt redskab til at sikre en positiv udvikling over tid En god vejledning i hvordan samfundet skal tilrettelægges for, at det inkluderer mennesker med handicap Begrænsede ressourcer Politisk prioritering Vi slipper ikke for skønnet – men vi har fået et måle- redskab, der hedder lige muligheder – vi skal kunne det samme som alle andre. De Samvirkende Invalideorganisationer

? Spørgsmål De Samvirkende Invalideorganisationer

Konventionen i kommunerne Hvorfor tale om handicapkonventionen i kommunerne? Kommunerne ansvarlige for implementering En snarlig fremtid med rettighedsbaserede forpligtelser Handicappolitikken – vi skal IKKE starte forfra! Handicaprådets opgaver og rolle Holdningsbearbejdning – ny tankegang hos kommunalpolitikere og ansatte. De Samvirkende Invalideorganisationer

Konventionen i kommunerne Hvilke interesser har DSI i at introducere konventionen til kommunerne? Være først på banen med budskabet! Overvåge og påvirke Hellere forebygge end retssager. De Samvirkende Invalideorganisationer

Forslag til plan for intro i kommunerne Laboratorium Arbejdsmateriale og undervisning i afdelingerne ”Appetitvækker” til handicaprådene Inspirationsmateriale/manual til udarbejdelse af en rettighedsbaseret handicappolitik (hjemmesidebaseret) Temaside om handicapkonventionen Seminar/konference for handicaprådene om en rettighedsbaseret handicappolitik. De Samvirkende Invalideorganisationer

DSI afdelingens opgaver Intern drøftelse Dialog i handicaprådet og med kommunen Overvåge og påvirke Fokus på private aktører: Foreninger Liberale erhverv Virksomheder Forretningsliv. De Samvirkende Invalideorganisationer

Arbejdsmateriale til afdelingerne Principper og begreber i handicapkonventionen Hvad er handicap – og hvem har et handicap? Hvad er diskrimination – og hvornår er man udsat for diskrimination? Hvad er universelt design i en kommune? Hvornår er der tale om rimelig tilpasning for den enkelte? Sikrer kommunen inddragelse og deltagelse? Dilemmaet mellem ressourcer og prioriteringer i en kommunal virkelighed. De Samvirkende Invalideorganisationer

Inspirationsmateriale til handicaprådene Grundprincipper og begreber Tværgående elementer Tilgængelighed Inddragelse Information og oplysning Ressourcer Særlige grupper. Model for arbejdsproces for implementering af konventionen i handicappolitikken Handlingsplaner Indsatsområder og kommunale forpligtelser. De Samvirkende Invalideorganisationer

Indsatsområder Demokrati og indflydelse Beskyttelse og tilsyn Habilitering og rehabilitering Undervisning og uddannelse Beskæftigelse og erhverv Familieliv Bolig Sundhed Kulturlivet Transport Byggeri Deltagelse i kommunens tilbud i lokalsamfundet Internationalt samarbejde Katastrofer. De Samvirkende Invalideorganisationer

Eks. Beskyttelse og tilsyn Krav i handicapkonventionen: Kommunerne har et særligt ansvar for at sikre, at ingen personer med handicap udsættes for udnyttelse, vold eller misbrug. Krænkelser skal undersøges og evt. retsforfølges. Den krænkede skal altid sikres mulighed for fysisk og psykisk rehabilitering i trygge omgivelser. Kommunerne skal sikre, at alle serviceydelser og tilbud rettet til personer med handicap undergives et uvildigt tilsyn. De Samvirkende Invalideorganisationer

Eks. Beskyttelse og tilsyn Hvordan sikrer kommunen opfyldelse af konventionens krav? Forebyggelse og uddannelse af personale, der i deres arbejde møder mennesker med handicap. Personale uddannes i, hvornår der er tale om udnyttelse, vold og misbrug, - og når dette finder sted, hvordan det takles. Uvildigt tilsyn af kommunens tilbud og serviceydelser til borgere med handicap. Dette tilsyn også har en forebyggende opgave, så udnyttelse, vold og misbrug undgås. Såfremt en person med handicap udsættes for udnyttelse, vold eller misbrug på en af kommunens tilbud eller serviceydelser, skal dette håndteres efter straffeloven. Den krænkede bør have en uvildig kontaktperson, som kan støtte vedkommende i en evt. retssag samt sikre, at personen modtager den nødvendige bistand efterfølgende. De Samvirkende Invalideorganisationer

Hvad har I brug for? Hvilken betydning forestiller I jer FN’s handicapkonvention kan få i kommunerne - og for jeres arbejde i afdelingerne på kort sigt – og på længere sigt? Og hvordan kan DSI centralt klæde jer på til denne opgave? 5 minutters summepause Fælles drøftelse. De Samvirkende Invalideorganisationer