Reservatet Kapitel 5: Det reflekterende perspektiv Erik Staunstrup – ledelse og erkendelse Kapitel 5: Det reflekterende perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt perspektiv

Selvledende team Lauge er viceskoleinspektør på en mellemstor folkeskole i en provinsby Hvert selvledende team af lærere sørger for at dække teamets egne lektioner. Hvis der er et teammedlem, der er syg, så sørger de øvrige for at flytte på deres timer, så eleverne alligevel kan få undervisning og blive sat til at løse nogle opgaver

Selvstyre og ansvar De selvledende teams føler, at det er dem, der har ansvaret for at undervisningen gennemføres hver dag. Måske skyldes det, at alle lærerteams har fået et meget vidtstrakt selvstyre? Således har hvert team selv ansvaret for al planlægning af såvel eget arbejde, som fælles arbejdsopgaver

Udfordringer for de selvledende teams ”Vi kan ind imellem mangle en overordnet beslutning, så vi kan se en retning, i det vi gør.” ”Vi kender hinanden så godt, at vi faktisk ”isolerer” os i vores eget og helt glemmer at dele informationer med de andre teams.” ”Det kan være svært med ansvarsfølelsen i det tværfaglige samarbejde.”

Refleksion Relater selvstyre og ansvar til dit eget arbejde. I hvor høj grad har det indvirkning på arbejdets udførelse? Nævn tre fordele Nævn tre udfordringer

5.1 Det reflekterende perspektivs fundament Vi ønsker at skabe et perspektiv, der ikke på forhånd er belastet af forforståelser, men som kan tillægges betydning ud fra det erkendelsesteoretiske skema Undgå frugtesløse diskussioner om: konstruktivisme, konstruktionisme, symbolisme og fænomenologi eller om hvorvidt perspektivet er post- eller senmoderne

3 sammenligningspunkter med systemperspektivet Baseret på systemtankegang Systemer er autopoietiske (selvskabende) Systemets grænseflade kan gennembrydes af informationer

1. Baseret på systemtankegang Systemisk tænkning. Dvs. at det er en tænkning, der i sine grundtræk minder om den måde, hvorpå systemperspektivet fungerer. Fx er der tale om, at et system har en grænse mod omverdenen, så vi kan iagttage en inderside og en yderside af systemet

2. Systemer er autopoietiske (selvskabende) I den systemiske tænkning er der ikke tale om fysiske elementer og processer. Her er der udelukkende tale om psykiske systemer (mennesker) og sociale systemer (grupper, organisationer), så skabelsen og genskabelsen består her i at kunne foretage refleksioner og at kunne kommunikere

3. Systemets grænseflade kan gennembrydes af informationer I det reflekterende perspektiv er det kun systemerne selv, der kan bestemme, om de indefra vil lukke de nye informationer ind og dermed give dem en refleksion. Det er dette indefra-argument, som ligger til grund for at vi taler om indrestyring

Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt

Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Kommunikation Subjekt Meningsdannelse Tanker Viden Objekt Psykisk system Subjekt Objekt Subjekt Objekt Socialt system

Det psykiske system Det psykiske system er det eneste egentlige system, vi kan identificere i det reflekterende perspektiv. Vi kan forholde os til det enkelte menneske Vi kan lytte til de ord, der bliver resultatet af at tanker knytter sig til tanker

Det sociale system Det sociale system ikke består af nogle elementer, sådan som et system normalt gør ifølge systemperspektivet. Her består det sociale system udelukkende af kommunikation! Dvs.: En organisation består ikke består af mennesker – men udelukkende af den kommunikation der foregår mellem dem!

Refleksion Tænk lige en gang efter hvad det vil betyde for din opfattelse af din egen organisation at den ikke består af mennesker! Kan det virkelig være rigtigt at alt hvad der udgør en organisation er meningsdannelse gennem kommunikation?

5.1.1 ”Verden er en konstruktion” Det reflekterende perspektiv: Verden er en konstruktion, der først og fremmest er skabt af sproget og den måde vi kommunikerer og reflekterer om verden på. Meningsdannelsen foregår inde i såvel de psykiske som de sociale systemer, og et individ kan defineres ved de sociale relationer det indgår i og betegnes som et operationelt lukket – tænkende – kommunikerende system

Den objektive virkelighed I denne forståelse eksisterer en positivistisk subjekt-objekt relation ikke. Derfor udfordrer det reflekterende perspektiv kritisk den grundlæggende positivistiske antagelse, at viden og meningsskaben kan baseres på en objektiv iagttagelse af verden, som den er. ”Genstanden” – det der iagttages – forudsættes ikke, så virkeligheden kan ikke tilskrives noget på forhånd Dermed vil ”genstanden” udelukkende kunne træde frem gennem sin betydning, når den konstrueres

”Kortet er ikke landskabet” ”Genstanden” vil ikke blive tillagt samme betydning af alle aktører i alle sammenhænge, og at objektiv iagttagelse og beskrivelse derfor ikke er mulig. Denne forståelse udtrykkes meget fint med Gregory Batesons metaforiske pointe: ”Kortet er ikke landskabet” – Det at beskrivelsen (kortet, fortolkningen) aldrig kan være lig det beskrevne (landskabet, ”genstanden”)

Foucault og meningsdannelse Hos Foucault er der tale om, at mening i en diskursteoretisk optik træder tidsligt og kontekstuelt frem som diskursers positionering og magtforhold. Det betyder, at meninger dannes på forskellige måder afhængigt af i hvilken tid og kontekst de skabes

Luhmann og meningsdannelse Hos Luhmann konstitueres menings- og vidensskaben i relationer gennem kommunikation. Meninger og viden vedligeholdes og udvikles gennem sociale processer og fremtræder derfor som en social konstruktion

En tidssvarende tilgang Denne måde at se verden på forstår ikke sig selv som sandheden, om det der iagttages. I stedet er det i en ledelseskontekst en tidssvarende tilgang til ledelsesudfordringen Det reflekterende perspektiv tilbyder et frugtbart komplementært perspektiv til den rationelle forklarings optik

5.2 Begrebsafklaring – refleksionen i centrum? De begreber vi vil afklare er følgende: 5.2.1 Refleksion – anden orden 5.2.2 Kommunikation 5.2.3 Relationer 5.2.4 Magt, viden og subjekt

5.2.1 Refleksion – anden orden Matematikeren George Spencer Browns teori om, at universer opstår, når man ”kløver et rum” - ”foretager en distinktion”. I Luhmanns terminologi bliver lededifferencen forskellen mellem system og omverden. Systemet kan i virkeligheden kun betragtes som et system, fordi der er en omverden

Autopoietiske systemer Hos Luhmann kendetegnes systemer ved at være lukkede, selvreferende og autopoietiske (selvskabende) Autopoietiske systemer reproducerer konstant deres egen ”indstilling” på basis af selviagttagelse og genindfører, med Spencer Browns terminologi, sin egen forskel i sig selv og regulerer dermed selv sine egne feedback-mekanismer

Første ordens iagttagelse En første ordens iagttagelse består af en skelnen og en betegnelse ved hjælp at en forskel. En forskel – fx elsker/elsker ikke vælges og en af forskellens sider betegnes, det kunne være elsker. Det er vigtigt at forstå, at iagttagelse både består af skelnen og betegnelse, og at det kun er betegnelsen, der udtrykkes

Den blinde plet Den del af forskellen, der ikke kommer til udtryk, kan ikke rummes samtidig indenfor iagttagelsen, og betragtes derfor som en blind plet Det er ikke muligt at betegne begge sider af forskellen samtidigt. Man kan altså ikke på samme tid foretage en forskelssætning og så iagttage denne forskelssætning man kan ikke se, det man ikke kan se. – der findes ikke et privilegeret sted, hvorfra iagttagelse kan foregå

Anden ordens iagttagelse En anden ordens iagttagelse (iagttagelsen af iagttagelsen) er også bundet til sin egen forskelsoperation, og kan derfor heller ikke iagttage sig selv, men er bundet til iagttagelsens blinde plet. Anden ordens iagttagelse har dog den fordel - at man kan se, at man ikke kan se hvad man ikke kan se

Anden ordens iagttagelse Et anden ordens perspektiv, giver netop det reflekterende perspektiv sin store styrke i at kunne vise eftertænksomhed med sine velovervejede refleksioner over, hvad der ligger indenfor, og hvad der ligger udenfor det emne, der iagttages

Forskelssætning Spencer Browns formteori Indersiden af formen er systemet og ydersiden er omverdenen System1 System2 System3 Omverden1 Omverden2 Omverden3

Systemer i systemer Fx subsystemer, systemer og supersystemer; system1┐omverden1 lig med et subsystem system2┐omverden2 lig med et system system3┐omverden3 med et supersystem

5.2.2 Kommunikation Sociale systemer opstår ved autopoietisk sammenkobling af kommunikationer, som afgrænser sig mod en omverden ved at begrænse videre muligheder for kommunikation. De danner mening ved at knytte kommunikation til kommunikation og består følgelig ikke af personer, handlinger eller fysiske rammer, men af et netværk af kommunikation

Den traditionelle kommunikationsmodel Afsender Budskab (signal) Modtager Indkod-ning Afkod-ning Feedback

Den traditionelle kommunikationsmodel Shannon og Weavers model fra 1950´erne. Her tages der afsæt i en metafor, hvor kommunikation foregår på samme måde som radiobølger og telegrafforbindelser en kommunikation har fundet sted, i det øjeblik informationerne er afsendt Ved afsendelsen af signalet drejer det sig om at undgår støj

Luhmanns kommunikationsmodel 1. Information 4. Information 2. Meddelelse 5. Meddelelse 6. Forståelse - Refleksion 3. Forståelse 1. Information 4. Information

Luhmanns kommunikationsmodel Hos Luhmann lægges vægten derimod på modtageren af budskabet. Der er tale om selektioner, der fordeles mellem afsender og modtager sådan, at afsender foretager selektionerne (dvs. valget) af information(1), dernæst formulerer afsenderen en meddelelse(2) og den vigtigste – ligger hos modtageren, det er valget af forståelse(3), der betinger indholdet af, hvad modtageren mener at have forstået af meddelelsen

Refleksion Hviken af de to kommunikationsmodeller anvender du hyppigst? I hvilke situationer tænker du at hver af de to modeller gør bedst gavn? Giv eksempler

5.2.3 Kommunikation og relationer Det, der kendetegner dialogiske rum, er, at det ”åbner kun sine døre for dem, der kommer i frivillighed”. Det hænger sammen med Luhmanns forståelse af kommunikation som: Information, meddelelse, forståelse, Vi kan ikke tvinge nogen til at deltage i en dialog, der kræver refleksion. Det er kun vedkommende selv, der kan beslutte at ville reflektere og dermed i frivillighed ”gå ind i” det dialogiske rum

Det fælles tredie Det drejer sig hverken om den ene part eller om den anden part, det er i sig selv et indhold i samtalen, der er adskilt fra det forhold de to samtaleparter har med hinanden Indhold Det fælles tredje (indhold) Person A Person B (deres indbyrdes forhold)

Det fælles tredie Bevidstheden om at kunne danne et fælles tredje i et dialogisk rum, åbner for at kunne tage endog meget konfliktfyldte emner op til fælles belysning. Der er jo ingen, der har aktier i emnet. Det ”ligger” til beskuelse i det fælles tredje, hvor vi så hver især kan tillægge det meninger, Dermed bliver det ikke hæftet på den enkelte person som ”din mening” – der jo blot tale om at indtage en position i forhold til emnet.

5.2.4 Magt, viden og subjekt Et centralt begreb hos Foucault er diskurser. Der er ingen direkte adgang til den sociale virkelighed uden om sproget og dermed diskurser. Ved hjælp af sproget og diskurser skaber vi repræsentationer af virkeligheden, der samtidig er med til at skabe den. Den sociale konstruktion af viden og sandhed får dermed konkrete konsekvenser

Produktiv magt Magtbegrebet er centralt hos Foucault. Der er ikke tale om et aktørbundet magtbegreb om den suveræne ”magt over”, men derimod et produktivt magtbegreb der udtrykkes i en forskelssætning mellem inkluderede og ekskluderede diskurser. At magtbegrebet anses som produktivt betyder, at det netop er tale om at diskurser ud fra deres meningsdannelse så at sige ”kæmper” om magten

5.3 Lederen og ledelse i det reflekterende perspektiv Håndtering af de sociale systemer og lederens ageren i forhold til: 5.3.1 Kompleksitetsudfordringen 5.3.2 Viden, læring og færdigheder 5.3.3 Styring og styringsformer 5.3.4 Beslutninger

5.3.1 Kompleksitetsudfordringen Hyperkompleksitet opstår ifølge Luhmann, når ”et system orienterer sig i forhold til sin egen kompleksitet og søger at forstå den som kompleksitet”. Altså, at hyperkompleksitet er kompleksitet i anden potens: Kompleksitetens kompleksitet

Polycentrisme Polycentrisme (poly betyder mange og centrisme står for centre ud fra hvilke verden kan forstås). Samfundet iagttager sig selv ud fra forudsætningen, at der ikke findes ét overordnet iagttagelsesperspektiv, men at samfundet iagttager sig selv og dets omverden ud fra en lang række iagttagelsescentre

Det hyperkomplekse samfund Det hyperkomplekse samfund er ikke betegnelsen for et samfund, der er bedre eller befinder sig på et højere niveau, men er alene forslag til en anderledes beskrivelse af samfundet end den traditionelle. En beskrivelse som kan pege på mulige handleformer og kvalificere diskussionen herom

Kompleksitetshåndtering Det er ikke et realistisk projekt at opbygge en endnu større kapacitet, vedtage flere regler, eller ansætte flere bureaukrater for at afskaffe kompleksiteten. Tanken, om at det fra et privilegeret punkt er muligt at overskue og styre de mange komplekse processer, må afløses af en radikalt ny ledelsespraksis, hvor topstyring og kontrol afløses af nedefra-kommende og decentraliseret kompleksitets-håndtering og kaosmanøvrering

5.3.2 Viden, læring og færdigheder Det er urealistisk at forestille sig, at en person på basis af indkommende information kan dirigere alle handlinger i en organisation En netværksbaseret og modulariseret organisation rummer ganske enkelt større muligheder for at reagere på produktionsmæssige og markedsbaserede forandringer.

Videnskabelse Orden Viden Læring Færdigheder 1. orden 2. orden Faktuel viden (Viden om noget – kvalifikationer) (simpel/mekanisk læring) Paratfærdigheder (mekanisk kunnen) 2. orden Situativ viden (Viden om vidensanvendelse - kompetencer) Læring om læring (læring om hvordan man lærer) Situative færdigheder (problemløsning) 3. orden Systemisk viden (viden om videnssystemet - kreativitet) Læring om læring om læring (mulighedsbetingelse for omlæring) Systemiske færdigheder (mulighedsbetingelse for kvalitativt nye færdigheder) 4. orden Verdens viden (viden om betingelserne for videnssystemet - kultur) Læring om omlæring (ændring af forudsætningerne for alle læringsformer – kollektivt ) Færdighedskultur (konstituering af færdighedskulturen)

Refleksion Foretag en analyse af dine egne omgivelser på jobbet i forhold til viden, læring og færdigheder Hvilke former for færdigheder gør I hovedsagligt brug af hos jer? Kan I med fordel lægge mere vægt på eller udvikle andre færdighedsformer?

5.3.3 Styring og styringsformer Et hierarki: de rationelle tanker om design af de strukturelle forhold i virksomheden. I praksis vil man kalde det for kommando- ansvarslinier Et heterarki en horisontal selvorganisering mellem gensidigt afhængige aktører, eller hvad vi kan kalde for netværksstyring

Netværksstyring Heterarki (netværksstyringen) kan forstås sammen med det reflekterende perspektiv på samme måde som Hierarki kan forstås sammen med det analytiske. det analytiske er baseret på kommando-ansvarslinier, der er indiskutable og dermed positivistiske i deresfremtoning det reflekterende perspektiv er baseret på kommunikation, relationer og refleksion. Det er i praksis også den eneste vej frem, når man har at gøre med sideordnede parter i en styringsproces

Metastyring Denne overordnede styring (metastyring) sker i to spor: Den skaber, udvikler og mobiliserer aktørerne og den sørger for at de forsøger at styre inden for et bestemt diskursivt handlerum

Aktørteknologier Første del af metastyringen sker ved hjælp af aktørteknologier, som fx kontraktteknologier hvor der indgåes bindende aftaler med individer/grupper, der dermed kommer til at indgå i styringsnetværk. Disse tvinges til at kalkulere og handle indenfor bestemte sociale/politiske/økonomiske rammer gennem løbende afrapporteringer og evalueringer

Adfærdsteknologier Den anden del af metastyringen sker ved hjælp af adfærdsteknologier. Myndighederne stiller krav til responsivitet hos borgere. De centrale myndigheder myndiggør borgerne ved at stille krav om, at de selv skal tage initiativ og selv skal kunne dømme i forhold til de tilbud, der gives, og stiller krav til styringsnetværkene om at forholde sig responsivt til de myndiggjorte borgere

Styring og selvstyring Der er tale om ydrestyring af styringsnetværkene til at anvende diskursiv styring Der er altså tale om et tæt samspil mellem styring og selvstyring. Governmentality er styringskunst, men Government er de konkrete styringstiltag. Government er altid indlejret i governmentality

Styring af selvstyring Dermed er netværksstyring ”diskursiv styring af selvstyring på afstand”, som foregår i et stadigt krydspres mellem delvist modstridende diskurser i, hvad man kalder for ”det organisatoriske krydspres” Et krydspres mellem diskurser (funktionssystemer) med forskellige meningskoder

Funktionssystemer Det moderne samfund er et funktionelt uddifferentieret system, hvilket betyder, at det består af en række funktionssystemer, som fx det politiske system, det økonomiske system, det pædagogiske system. Inden for hvert af disse samfundsmæssige diskurser, sker der en stadig afprøvning af meningskoderne. I det politiske funktionssystem er meningskoden fx magt / ikke magt. På dette niveau er der tale om, at vi alle som samfundsborgere over tid er med til at tillægge meningskoden magt / ikke-magt fornyede betydninger i forhold til de diskurser, der finder sted i samfundet

Lederen i krydspres Den politiske diskurs: Magt / ikke magt Den økonomiske diskurs: Overskud / underskud Den sociale diskurs: Inkluderet /ekskluderet

5.3.4 Beslutninger Beslutningen fikserer midlertidigt organisationens forskelsoperation, reducerer kompleksiteten ved at udelukke andre mulige beslutninger, og gør det derved muligt at handle. Det må derfor prioriteres højt at fremme processer, der kvalificerer organisationens beslutningsgrundlag

Beslutninger og fremtid Fremtid er lig med uvished. Organisationens fundamentale udfordring er derfor at håndtere fremtid (uvished – ”ikke-viden”) ved hjælp af beslutninger. Når man ikke kan træffe beslutninger, der er baseret på sikker viden - men derimod en reduktion af ”ikke-viden”, er man henvist til at anvende beslutninger, der skal være velinformerede

Beslutningsgrundlag ”En organisation kan ikke forlænge sig ud i omverdenen og kan ikke være i kontakt med omverdenen.” Det skal forstås sådan, at det eneste en organisation kan gøre er at håndtere symboler som statistikker, kurver, billeder, beskrivelser, analyser, rapporter osv., som repræsenterer omverdenen. På den måde har organisationen kun adgang til ”den ene side af symbolerne”, nemlig den side der ses indefra. Organisationen vil aldrig kunne få adgang til den anden side – nemlig det som symbolerne repræsenterer

Komplekse beslutninger Det at træffe beslutninger i organisationen bliver således ikke længere en entydig proces, der hurtigt kan overstås. Når organisationen lever i en kompleks omverden bliver værdier og viden til kompleksitetshåndterende styringsparadigmer

Produktiv videnskabende magt Dermed bliver den person, der forstår at gøre viden betydningsfuld og social robust, en vigtig faktor i beslutningsprocesser. Den sociale robusthed skabes gennem den fælles meningsdannelse i et socialt system, så den leder, der meningsfuldt kan indgå i ”at knytte kommunikation til kommunikation”, udøver i virkeligheden en produktiv vidensskabende magt

Organisationen som et system af beslutninger Ole Thyssen giver en god forståelse af, hvad en organisation er, når man ser den som et system af beslutninger i et meta-perspektiv: Beslutninger er valg og valg kræver struktur Organisationen skaber valg og struktur og bruger dem i sin selvskabelse eller autopoiesis Alt i en organisation er skabt af organisationen selv Beslutninger kædes sammen med beslutninger i tid og rum Grænsen for en organisation går dér, hvor dens beslutninger ophører med at være gældende.[1] [1] Ole Thyssen: Værdiledelse, Gyldendal, 2002, citater fra s 75 og 76

5.4 Opsummering Den store udfordring for lederen i det reflekterende perspektiv er, at man, i forlængelse af perspektivets systemiske grundlag, må forlade tanken om intentionelt at påvirke medarbejdere og organisation og se i øjnene, at ydrestyring må afløses af ledelse, der faciliterer indrestyring Ledelse og lederens rolle må derfor i det reflektrende perspektiv gentænkes således at alle aktiviteter rettes mod at forbedre organisationens kompleksitstsduelighed