Evaluering.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmark 3.0.
Advertisements

Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Klager og den vanskelige samtale
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Portefølje som lærings- og evalueringsredskab
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Lærerprofessionen.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Læremidler i praktikken
Projektarbejde En praksishistorie.
IT i undervisningen.
Drejebogen til eksamen på idræt B
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Vt-9 kursus program 2. møde
- Hvad kan I forvente som forældre?
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Ledelse i den digitale skole - selvevaluering af udbyttet af it Uddannelsesforum 4. november 2008 kl. 14: :50 Konsulent Sanya Pedersen, Danmarks.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
v. Nina Nielsen - Undervisningsministeriet
Matematik. » varetage udformningen af de nationale moduler » varetage den fremadrettede udvikling af disse med sigte på at styrke fagligheden i læreruddannelsen.
+Læringsteori + Lovgivning + Samfund Klare rammer
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
Evaluering - metoder og værktøjer -
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Ed - fasen Lokal Politiet EN BESKRIVELSE AF PROBLEMET (f.eks. Belyse problemets karakter, og omfang,. Undersøge hvem der er/ kan være medinteressenter.
Om projektarbejdet ved Keld Helsgaun. Disposition Formål Tidsmæssigt omfang Gruppedannelse Valg af projektemne Arbejdsforløbet Vejlederens rolle(r) Projektrapporten.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Bacheloropgaven i idræt i ny LU
Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Observation af elevens læring og lærerens undervisning Skolelederens fokus på sin observation.
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Billedanalyse 7. årgang, dansk – Vi, LN, AH, LP Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål?
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Evaluering.
…………Skal blive så dygtige som de kan
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Laboratorium for didaktik, dokumentation og planlægning
CLARA Projektbeskrivelse
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Prøven i Natur/teknologi
Præsentationens transcript:

Evaluering

Skoleloven Evaluering  § 13. Eleverne og forældrene, jf § 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.  Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.   Bemærkning Til § 13  Ud over den evaluering, der kommer til udtryk i standpunktskarakterer og prøvekarakterer i de ældste klasser, skal der på alle klassetrin som en integreret del af undervisningen løbende foretages en alsidig evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.  Formålet med en sådan evaluering er at informere lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Evalueringen danner grundlag for vejledning af den enkelte elev og er nødvendig for tilrettelæggelse og sikring af tilstrækkelig undervisningsdifferentiering. En evaluering med dette sigte kan gennemføres på flere forskellige måder, f.eks. gennem prøver, spørgeskemaer, iagttagelser og samtaler. Evalueringen bør i videst muligt omfang finde sted under elevens aktive medvirken. Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Evalueringsinstituttet God praksis for løbende evaluering   ·    Løbende evaluering udgør en integreret del af undervisningsopgaven (vedrører evalueringens sammenhæng til undervisning) Løbende evaluering omfatter såvel lærerens som elevens vurdering af elevens udbytte. (Vedrører lærer-elev-relation og læringssyn) ·    Løbende evaluering har karakter af forløb - i modsætning til punktnedslag en eller to gange om året. (Vedrører proces) Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation. (Vedrører metode og form) Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for den regelmæssige og systematiske under­retning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen. (Vedrører anvendelse) ·    Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. (Vedrører læringssyn, lærer-elev-relation og anvendelse) Kilde: Løbende evaluering, Danmarks Evalueringsinstitut, 2004, s. 7 Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Didaktiske faktorer Hvorfor Vejledning – motivation Information Kontrol sortering Hvad Kundskaber – færdigheder Proces – produkt Ikke faglige egenskaber fx elevens alsidige personlige udvikling Hvordan Standardiserede prøver Kortlægnings- og diagnostiske prøver Spørgeskema Portefølje Logbog Uformel vidensindsamling Kilde: Imsen, Gunn: Lærerens verden – indføring i Almen Didaktik, Gyldendal 2003 Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Didaktiske faktorer - målestok Målrelateret: fx trinmål Relativ vurdering: sammenligning indenfor en gruppe Individrelateret evaluering: fx grundlag for differentiering Kilde: Imsen, Gunn: Lærerens verden – indføring i Almen Didaktik, Gyldendal 2003 Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

BLOOMS TAKSONOMI OVER INDLÆRINGSMÅL Bloom - taksonomi BLOOMS TAKSONOMI OVER INDLÆRINGSMÅL   Konsekvens opstille normer/handleforskrifter perspektivere  Vurdering Bedømme ud fra forskellige kriterier Syntese Kombinere dele til helhed Fortolke  Analyse se system/struktur nedbryde i dele, skille  Anvendelse afprøve, bruge  Forståelse forklare med egne ord  Viden referere, parafrasere, genkende Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Mål - kognitive Kilde: Hiim, Hilde og E. Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Gyldendal 1997, s. 183 Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Mål - holdningsmæssige Kilde: Hiim, Hilde og E. Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Gyldendal 1997, s. 184 Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Mål - Færdighedsmål Kilde: Hiim, Hilde og E. Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Gyldendal 1997, s. 185 Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen

Øvelse Hvordan ser målene ud for undervisningsforløbet om geometriske figurer fra sidst? Hvordan skal dette forløb evalueres? Niels Grønbæk Nielsen, CVU Fyn – Læreruddannelsen