Fremtidig finansiering af foderstofkontrol Henrik Nielsen & Lis Marianne Hansen PLANTEDIREKTORATET.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Logistik Mål og strategier
Advertisements

Hvorfor? + Styrke samarbejdet om kemikalier, så kemikalieopgaverne kan løses på en konstruktiv måde. + Skabe debat, så uenigheder kan blive drøftet åbent.
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Bredbånd i Nordjylland Udviklingen i landet bag motorvejen Vesthimmerland.
Industrial Emissions Directive – Lovforslag
Egenkontrol.
KNALLERT Obligatorisk efteruddannelse okt.- nov VELKOMMEN.
Markedsovervågning af byggevarer
En sund sjæl ……. i et sundt legeme?.
Velkommen til infodag i kvotehandelssystemet.
v. Erik Thorlund Jepsen Funktionsleder, Biblioteksudvikling
HACCP Comenius Skoleudviklingsprojekt
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
Landbrugsbedrifter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
AFSÆTNING A – Schønberg
T raditionel O mkostningsfordeling.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Velkommen til Ø90 kursus.
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 10. januar 2006 Krav om sporbarhed og mærkning af fødevarer Morten Andersen Linnet Landbrugsraadet Afd. for Fødevarer og.
Status for Økonomisk Balance og Økonomistyirng17. december 2006 Status for Økonomisk Balance og Økonomistyring Regnskab 2006 Redegørelse for årsagerne.
Parkeringsrestriktioner i Aalborg Kommune
1 Ny dual-use forordning ERFA-møde 10. september 2008 Kt. chef Stig Uffe Pedersen.
Frit valg for genanvendeligt erhvervsaffald. Dialogmøde 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
25. Logistisk effektivitet
Dansk Landbrugsrådgivning Mærkevarer – eller bare sikre produkter? Aftagerne forlanger sikre fødevarer – hvordan honorerer vi kravene? v/ Klaus Bergulf.
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
Nye stillinger som pædagogiske ledere Med overenskomsten pr. 1. april 2008 aftalte GL og Finansministeriet en ny stillingskategori for ledere i det almene.
Forholdsregler i grossist- og importled for norovius Tine Skriver HTSI HTSI er Danmarks næststørste erhvervsorganisation med mere end medlemsvirksomheder.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Kvalitetssikringsordningen for solvarmeanlæg Jan Erik Nielsen, PlanEnergi Temamøde: Solvarmens muligheder i det nye bygningsreglement,
Implementering af krav i Hygiejneforordningen i DLG
Landsbyggefonden – nye krav og procedurer
Refshammer beboerforening
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Præ-registrering Vibeke Plambeck 28.maj 08 Hvad skal man være opmærksom på - som ansvarlig for et stof - som downstream-bruger.
Kompetenceudvikling af kortuddannede på Den sociale Højskole i København 1.Præsentation af Den sociale Højskole som organisation 2.Historien om hvordan.
Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet samarbejder om kontrollen
INDHOLD Præsentation/drøftelse af hjemmearbejde. Økonomi Budget Sponsor og PR Afslutning ØKONOMI OG SPONSORER.
Gebyrer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Formueforvaltning Januar 2009 MSTA. 2 Formueforvaltning  Egne midler  Kunde midler  Traditionelle og markedsrenteprodukter.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
Stat Amt/ region Kom- mune Nuværende arbejdsdeling Stats- model Regioner med smal opgaveportefølje Bred kom- munemodel Uændrede.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
PLANTEDIREKTORATET Principper for Plantedirektoratets arbejde Morten Ejrnæs.
Opgave 24 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Plantekongres 2007 Finansiel risiko og personlig risikoprofil – er der balance? Jens Chr. Petersen.
7. Virksomhedens omkostninger
Kapitel 14 Flervareproduktion
Datalogi - 1. modul - systemudvikling - LCK 1 Håndtering af systemudvikling! Efterår 2000 Datalogi LCK.
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Undervisningsdag 2015 Undervisningsdag den 25. august 2015.
Gjerrild-Bønnerup Friskole Økonomiske Strategi
Projekt betalingsmodel Formålet med projektet: Projektet har til formål at etablere en betalingsmodel, der kan afløse de nuværende positive budgetreguleringer.
Projekt betalingsmodel Formålet med projektet: Projektet har til formål at etablere en betalingsmodel, der kan afløse de nuværende positive budgetreguleringer.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Undervisningsdag den 25. august 2015
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Projektordninger Revision, fejlrater, bilagskontrol
heste Sarah Levring Møller.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Høring af forslag til Budget
Præsentationens transcript:

Fremtidig finansiering af foderstofkontrol Henrik Nielsen & Lis Marianne Hansen PLANTEDIREKTORATET

Disposition Nuværende betalingsmodel Baggrund for ændring af betalingsvilkår Hensigt og mål i en ny model Fordeling af bidrag mellem brancher Variabel og fast afgift Afgiftstyper og opkrævning Proces og fremtidigt perspektiv PLANTEDIREKTORATET

Betaling for foderstofkontrol nu Brugerbetalt i Danmark Afgifter på virksomheder og CO2-midler på landbrug Model for betaling af afgift beskrevet i betalingsbekendtgørelse PLANTEDIREKTORATET

Afgiftsstruktur på virksomheder Aktivitetsbestemt grundafgift efter godkendelse/registrering Omsætningsbestemt mængdeafgift efter produkt Reduktion ved egenkontrol Enhedspris på proceskontrol Faktureret tid på rekvirerede ydelser PLANTEDIREKTORATET

Baggrund for ny betalingsmodel Kompliceret betalings- og opkrævningsmodel Led i generel plan for lettelse af administrative procedurer i staten Anvendelse af kontrol- og hygiejneforordning pr. 1. januar 06 med nye bidragsydere og krav om differentieret afgift efter risici PLANTEDIREKTORATET

Hensyn i ny model Fortsat brugerbetaling Forudsigelig indtægt og sikkerhed i opkrævning Større provenu pga. flere enheder omfattet af registrering og kontrol (transport mv.) samt omkostning til implementering af forordninger Bidrag fra brancher og virksomheder svarende til belastning af myndighedskontrol Simpel betalings- og opkrævningsmodel Ligestilling af forskellige virksomhedstyper PLANTEDIREKTORATET

Opdeling i virksomhedstyper, hvor hver type bidrager forholdsmæssigt til myndighedskontrollen Producenter af foderstoffer Andre foderstofvirksomheder, herunder lagre, mellemhandlere og transportører Landbrug med HACCP (blander selv tilsætningsstoffer i foder) Landbrug uden HACCP (men med GMP) PLANTEDIREKTORATET

Virksomhedstyper antal og bidrag 200 foderproducenter bidrager med ca. 40% 2.000 andre foderstofvirksomheder bidrager med ca. 30% 2.000 HACCP landbrug bidrager med ca. 10% 50.000 GMP landbrug bidrager med ca. 20% PLANTEDIREKTORATET

Typer af omkostninger i kontrollen Beredskab og planlægning Auditering Prøvetagning Analyser PLANTEDIREKTORATET

Variabel og fast afgift Beredskab, planlægning og overvågning vil overvejende skulle finansieres ved fast ydelses uafhængig afgift gennem grund/mængdeafgift Auditering, prøvetagning og analyse vil med tiden overgå til variabel afgift faktureret til den enkelte virksomhed som betaling for tidsforbrug i kontrollen PLANTEDIREKTORATET

Udvikling i afgift over tid Ekstraordinære omkostninger til implementering af forordninger, herunder vurdering af kvalitetsstyring på virksomheder og landbrug, medfører højere afgifter frem mod 2008 Herefter reduceres afgift som følge af egenkontrol Andel af variabel faktureret afgift bestemt af den enkelte virksomheds træk på myndighedskontrollen vil vokse i de kommende år PLANTEDIREKTORATET

Proces vedr. fastlæggelse af fremtidig betalingsmodel Dialog med brancherepræsentanter vedr. hensyn og opkrævningsprocedurer Politisk fastlæggelse af samlet provenu til foderkontrol Vurdering af simuleringsmodeller for opkrævning af afgifter Modelbeskrivelse mhp. ny betalingsbekendtgørelse pr. 1. jan. 06 Indberetning af oplysninger og opkrævning af afgift vinter/efterår 2006 PLANTEDIREKTORATET

Proces vedr. fastlæggelse af fremtidig betalingsmodel Dialog med brancherepræsentanter vedr. hensyn og opkrævningsprocedurer Politisk fastlæggelse af samlet provenu til foderkontrol Vurdering af simuleringsmodeller for opkrævning af afgifter Modelbeskrivelse mhp. ny betalingsbekendtgørelse pr. 1. jan. 06 Indberetning af oplysninger og opkrævning af afgift vinter/efterår 2006 PLANTEDIREKTORATET

Proces vedr. fastlæggelse af fremtidig betalingsmodel Dialog med brancherepræsentanter vedr. hensyn og opkrævningsprocedurer Politisk fastlæggelse af samlet provenu til foderkontrol Vurdering af simuleringsmodeller for opkrævning af afgifter Modelbeskrivelse mhp. ny betalingsbekendtgørelse pr. 1. jan. 06 Indberetning af oplysninger og opkrævning af afgift vinter/efterår 2006 PLANTEDIREKTORATET

- Attesteringer/Certificeringer Afgifter Variabel - Timer - Import - Attesteringer/Certificeringer Fast - Mængdeafgift/grundafgift - Afgiftsklasser Plantedirektoratet

Model 1 Foderstoffer - Omsætningsafgift beregnet på mængder Samme foder belægges flere gange med afgift Alle virksomheder og landmænd Fordele: - rammer alle simpel model Ulemper: - usikkert indtægtsgrundlag afspejler ikke risici Plantedirektoratet

Model 2 Foderstoffer - råvarer - Grundafgift Mængdeafgift belægges i ”første led” Importører (også landmænd) af råvarer fra 3. lande og EU-lande Producenter af råvarer i DK Fordele: simpel model nem opkrævning Ulemper: usikkert afgiftsgrundlag afspejler ikke risici Plantedirektoratet

Model 3 Foderstoffer – råvarer - Grundafgift Mængdeafgift belægges i ”sidste led” & producenter Forhandlere af foder til slutbruger Forhandler af foder til 3. lande og EU-lande Producenter af foderblandinger og forblandinger Fordele: mere risici betonet Ulemper: skævvridning Plantedirektoratet

Model 4 Afgiftsklasser Foderblandinger/-midler (takst) Virksomheder Afgiftsklasser Foderblandinger/-midler (takst) Tilsætningsstoffer/ forblandinger (takst) Omsætning OK Dumpet A 1 2 3 4 B 5 C 6 D 7 E 8 Plantedirektoratet

Model 4 Virksomheder Fordele: simpel model risici betonet (afgiften falder hvor kontrolind- satsen er stor) Ulemper: tilvænning til nyt princip Plantedirektoratet