Narrativitet: Organisationen som myriader af historier Dorte Nissen

Organisationer bliver skabt, forandret og vedligeholdt i samtaler  

historier og virkelighed ’ det er bare en historie’ Uden historier lader verden sig ikke forstå

Den narrative metafor: Vi lever i historier Vores viden om livet opstår via ’levede’ erfaringer. Spørgsmålet er, hvordan vi får øje på, skelner og organiserer disse erfaringer   Livet er vandfald af forvirrende og usammenhængende øjeblikke. Vi ’historiserer’ for at skabe mening og sammenhæng

Forskellighed er et grundvilkår Enighed må ses som et midlertidigt, heldigt biprodukt

Den narrative metafor: Vi lever i historier Vi trækker på tidligere erfaringer som har fået form og næring fra de store kulturelle historier Indenfor det narrative perspektiv vil man sige, at mennesker organiserer deres erfaringer gennem historisering

Den narrative metafor: Vi lever i historier Vi sætter det ene øjeblik (denne ene begivenhed) sammen med andre i en sekvens over tid omkring et plot til en lille historie.

Historier The first point is We use this model to illustrate what a story is. To show how narratives are sequeces of eevnts over time according to a plot What really resonates with our experience is that stories very rarely pour out neatly Think of some of the question you face in your life, or some of the questions you are being asked. Our experience is that many of them lead to thoughts thare are rather difficult to arrange neatly. Instead the lead us into complex meaningmaking processes. This is an important point to us! That the proces in which people story their lives to make meaning in is ongoing – it is not something that starts when we ask a question In that way the narrative process very often looks more like this:

Nogen af os har vores indre Divus Madsen – vi kan få alt til at passe med de ideer vi har i forvejen

Historier The first point is We use this model to illustrate what a story is. To show how narratives are sequeces of eevnts over time according to a plot What really resonates with our experience is that stories very rarely pour out neatly Think of some of the question you face in your life, or some of the questions you are being asked. Our experience is that many of them lead to thoughts thare are rather difficult to arrange neatly. Instead the lead us into complex meaningmaking processes. This is an important point to us! That the proces in which people story their lives to make meaning in is ongoing – it is not something that starts when we ask a question In that way the narrative process very often looks more like this:

Den narrative metafor: Vi lever i historier Vores historier sætter rammer for hvordan vi historiserer de næste begivenheder vores samspil med andre mennesker vores ideer om, hvem vi er, og hvad vi gerne vil Vi lever vore historier

Foretrukne historier: Fra because of til in order to

Den narrative metafor: Vi lever i historier Nogle historier bliver dominerende, f.eks. de historier vi oftest fortæller om os selv De bliver til vore identiteter

Hvilken slags historie? Foretrukken Ikke-foretrukken Dominerende Marginaliserede

Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede livs kompleksitet  Der vil altid være (små) begivenheder og erfaringer, der ligger uden for de dominerende historier Der kan altid fortælles en mangfoldighed af historier

Jo flere historier, jo bedre ? A lot of stories and ideas, intersecting, pulling in different directions. Some very clear, som new and fumbling, some gone before we get to grasp them The people we talk to in conversations often report that their thoughts behave like that. And what they say during the conversations, what we get to hear is only a very small part of that complexity – the person we talk to does a lot of sorting, editing, reauthoring in the process of deciding what to say

Righoldige historier single-storeyed single-storied

Righoldige historier Multi-storeyed multistoried

Jo flere fortællinger, jo flere handlemuligheder Fastlåste fortællinger fastlåser handlemulighederne

Fra tykke historier til tynde historier og omvendt  Tynd beskrivelse: en fortolkning af hændelser, som skabes ud fra observatørens ikke-undersøgte forudantagelser beskrivelser hvor der ikke er plads til livets kompleksitet og modsætninger beskrivelser, der udelukker de involveredes egne fortolkninger  

Fra tykke historier til tynde historier og omvendt  Tyk/rig beskrivelse: en beskrivelse, der skabes ud fra den betydning som de involverede personer tillægger erfaringsnær beskrivelse og med personens hverdags-ord Beskrivelser der kan indfange kompleksitet og modsætninger

tykke og rige historier til anekdoter slogans fra

Historier skal fortælles og bevidnes Historier dukker ikke op pænt og ordentligt Historier er altid ved at blive til ? A lot of stories and ideas, intersecting, pulling in different directions. Some very clear, som new and fumbling, some gone before we get to grasp them The people we talk to in conversations often report that their thoughts behave like that. And what they say during the conversations, what we get to hear is only a very small part of that complexity – the person we talk to does a lot of sorting, editing, reauthoring in the process of deciding what to say

Historier skal fortælles og bevidnes Virkeligheden skal historiseres for at skabe orden Det bliver først klart for os, hvad vi mener, når historien bliver fortalt

Historier skal fortælles og bevidnes En historie bliver kun ’levedygtig’ og brugbar, hvis den er knyttet til levet erfaring anerkendes af et publikum, som synes historien/ handlingen giver mening

Historier skal fortælles og bevidnes Kun gennem opsamlingen af en anden får et udsagn værdi som eksisterende. En historie som ikke har et publikum bliver ikke til en historie, men forbliver i skyggen, som spæde, brudte og ufuldstændige erfaringsspor

Lederen som kuglestøder eller surfer? ”Løb, kuglestød etc. udgør alle en anstrengelse eller en modstand, med et udgangspunkt, en løftestang. […] Alle nye sportsgrene – surfing, windsurfing, drageflyvning... – er af en anden type, hvor man sætter sig ind på en allerede eksisterende bølge. […]” HVOR SKAL DET MED NILS CHRISTIE IND??? Kuglestøder: Organisationen som en død klump… Et citat, en tanke, som virker inspirerende på os som konsulenter. Ideer til hvordan vi kan se vores position og vores opgave, Konsulenter – vi så let ender i en position hvor forventningen er at vi som kuglestødere igangsætter forandringer. Det er godt du kommer – vi har brug for nogen der kan bringe os tilbage på sporet. Du må sørge for… Effekter: En særlig nysgerrighed: Fx de, der sidder bagest i lokalet med korslagte arme. Hvad er det for en bevægelse de er i gang med? De, der ikke synes helt om det jeg kommer med – hvad er det for en bevægelse. Når nogen siger: Det er fint, sådan er det ikke her hos os. Kuglestøderen ville let komme til at bakse for at komme igennem med sin idet. Som surfer inviteres jeg til at spørge: Kan du ikke sige lidt om hvad det er du oplever her hos jer, som får dig til at tænke at sådan er det ikke her? Vi bliver inviteret til at bakse med organisationer. Optaget af i stedet at lade os indoptage i de bevægelser, der er i gang. 29

kuglestøder eller surfer? Lederen som kuglestøder eller surfer? ” […]Det grundlæggende er, hvordan man bliver indoptaget i den bevægelse, som udføres af en stor bølge eller en opadstigende luftstrøm – hvordan man "kommer ind i" snarere end at være udgangspunktet for en anstrengelse”. (Deleuze 2006, 147) Vi skal kigge på Michael Whites ideer om bevidning og definerende ceremonier… I har læst om det til i dag, mange af jer har nævnt det i jeres breve… Det er en terapeutisk praksis – hvad kan det nu bidrage med til ledelse? En metafor… Lederen som surfer Ledere – vi ender så let i en position hvor forventningen er at vi som kuglestødere igangsætter forandringer Hvis vi ikke gør det – gør vi så ingenting? Mindre udviklet sprog og praksisformer om den ledelse, hvor vi ikke er igangsætter for bevægelse… ”Nu skal vi anerkende dem” Ledelseslaget udspiller sig, når der træffes store beslutninger, introduceres nye tiltag… Historien om en leder… Peter… Jeg gør ingenting… Jeg går bare rundt og snakker med dem OVERGANG TIL BEVIDNING…? Det er godt du kommer – vi har brug for nogen der kan bringe os tilbage på sporet. Du må sørge for… Effekter: En særlig nysgerrighed: Fx de, der sidder bagest i lokalet med korslagte arme. Hvad er det for en bevægelse de er i gang med? De, der ikke synes helt om det jeg kommer med – hvad er det for en bevægelse. Når nogen siger: Det er fint, sådan er det ikke her hos os. Kuglestøderen ville let komme til at bakse for at komme igennem med sin idet. Som surfer inviteres jeg til at spørge: Kan du ikke sige lidt om hvad det er du oplever her hos jer, som får dig til at tænke at sådan er det ikke her? Vi bliver inviteret til at bakse med organisationer. Optaget af i stedet at lade os indoptage i de bevægelser, der er i gang. 30

“To listen is […] literally to stretch the ear.” At strække øret Øret fungerer ikke som en passiv båndoptager – det fungerer nærmere som et aktivt gribeapparat, der rækker ud og griber (nogle) ting.   “To listen is […] literally to stretch the ear.”   (Nancy, Jean-Luc 2007: Listening) Vi kan ikke undgå at lave udvælgelser

Den lyttemæssige autopilot Hvad samler jeg op? Hvad springer jeg over? Hvad forsøger jeg at lave om til noget andet?

Vanlige måder at lytte i ledelsesfeltet At lytte efter hvad det egentlig handler om for at bedømme, hvad der er korrekt og forkert ideer, man er enig i det, der passer med det, man allerede ved fejl og mangler det, man mener, man kan gøre noget ved

At kvalificere sin lytning   At skrue op for de indstillinger, som man finder hjælpsomme At skrue ned for de indstillinger, der kan være i vejen i ledelsesarbejdet At supplere med yderligere indstillinger, som er relevante i ens arbejde

at være medforfatter Lederens opgave: spotte tidspunkter, hvor det er relevant og muligt at bruge tid på at historisere mere omfattende initiere samtaler, hvor der kan sker relevante og brugbare historiseringer selv bidrage til historiseringer skabe samtaler hvor historiseringer kan koordineres