Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Målene for Ny Nordisk Skole: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Baggrunden for NNS Dialoggruppe

En særlig forståelse af de væsentligste opgaver Fokus på den enkeltes udvikling – i fællesskabet At skabe varierede læringsmuligheder for alle – med vægt på anvendelsesorientering Et bredt faglighedsbegreb, fokus på livsduelighed, dannelse og handlekompetence.

NNS er: En særlig tilgang til pædagogisk udvikling Professionel dialog om undervisning og læring Brug af viden og data som grundlag for udvikling En kultur båret af faglig nysgerrighed og åbenhed Samarbejde på kryds og tværs NNS er en særlig forståelse af ”os i verden” Lære af hinandens erfaringer Bruge alle de ressourcer et lokalsamfund byder på

NNS redskabskasse NNS-dage Hvor institutionerne arbejder med egen forandringsteori – og med opfølgning og dokumentation Der giver mulighed for erfaringsudveksling og sparring mellem institutioner Læringsspor Der giver ny viden og udvider pædagogers/læreres handlerepertoire Indenfor temaer, som adresserer væsentlige videns- og udviklingsbehov i NNS-institutionerne Lederbootcamp Der klæder ledelserne på til at gennemføre de nødvendige forandringer i kultur og praksis Giver mulighed for erfaringsudveksling, fastholdelse og forankring Luksusbibliotek Inspiration fra forskere og praktikere, instruktionsvideoer, litteratur, redskaber, webinarer mv. Gryden-i-kog-aktiviteter Virtuel gruppe-sparring, opfølgende mails med månedens refleksion, videoklip mv., besøg hinanden.

Ministeriets forventninger Netværk Forandringsteori Frist for indsendelse af forandringsteori: 27. september 2013 til nns@uvm.dk Hold øje med fremdrift Vidensdeling

Ny Nordisk Skole Forandringsteori Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Det, der er det centrale i NNS, er den forandring, I skaber i praksis hjemme på jeres institutioner i arbejdet med NNS Forandringsteorien er et redskab til at støtte jeres arbejde – ikke et mål i sig selv Nu kommer jeg med en gennemgang af hvad forandringsteori er, og hvordan man kan arbejde med det. Bagefter skal i i gang med at arbejde med det – I har fået et arbejdshæfte som guider jer i gennem, og der vil være konsulenter fra EVA, som kan svare på spørgsmål og hjælpe jer i arbejdet.

Hvorfor forandringsteori? Et redskab, der giver fælles klarhed over mål, indsatser/ændring i praksis og hvad (vi tror) der virker Et redskab der giver mulighed for at identificere, hvor kæden hopper af Et redskab, der giver mulighed for at følge fremdrift og resultater Hvad er forandringsteori? En grafisk måde at visualisere vores antagelser (forestillinger) om hvordan og hvorfor indsatsen/ændringen af praksis forventes at føre til de mål/delmål vi ønsker at nå Forandringsteorien synliggør sammenhængen mellem indsatser/ændring af praksis, trin på vejen, resultater og NNS-mål

Antagelse (teori/idé) Forandringsteori Modellen indeholder som minimum fire komponenter: en indsats et forventet mål for indsatsen, en antagelse om hvordan og hvorfor man forventer at nå fra indsats til mål den kontekst som indsatsen foregår i. Antagelse (teori/idé) Indsats Mål OBS Antagelser handler om menneskelig adfærd – om at prøve at forudsige, hvordan nogle vil handle i en bestemt situation Indsats: er den aktivitet/ændring af praksis man sætter i gang Antagelse: er overvejelser om hvordan og hvorfor en indsats fører til et resultat Kontekst: er de rammer hvori indsatsen finder sted – det kan være vilkår man arbejder under eller forudsætninger, som skal være til stede for at indsatsen vil føre til målet Pilene indikerer kausalsammenhænge – de betyder ”medfører” eller ”fører til” kontekst

Slå op i jeres hæfte på side 2 En forandringsteori kan se sådan ud NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Slå op i jeres hæfte på side 2 En forandringsteori kan se sådan ud Før man vælger indsatsen eller den ændring af praksis, der er brug for, er det vigtigt at være tydelig omkring hvad det er for en udfordring man har, som indsatsen skal løse Så består den af indsatsen – eller indsatserne Og de trin på vejen som skal til for at nå fra indsats til mål Og pilene som viser sammenhængene - det er vigtigt at huske at pilene betyder medfører/fører til – trin på vejen er altså ikke bare en række aktiviteter som følger efter hinanden NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning.

Antagelser i forandringsteorien Forandringsteorien viser, hvad der antages at virke, for hvem og under hvilke omstændigheder Bag enhver indsats ligger nogle antagelser om, hvordan og hvorfor vi tror en indsats/ændring af praksis virker, og hvorfor den er velegnet til at nå bestemte mål Forandringsteorien kan bruges som ramme for at evaluere om de antagelser, der ligger bag en indsats/ændring af praksis, også fungerer i praksis, og om vi når de mål, vi gerne vil nå Det er tit, at det, vi forestiller os, ikke fungerer i praksis. At det, der findes på papiret, slet ikke bliver virkelighed. Eller at det ikke fungerer, som man havde forestillet sig. Eller at der umiddelbart ser ud til at være nogle sammenhænge som ikke er der, når man kigger nærmere efter Eksempel på implementeringsfejl – en kommunes investering i uddannelse i dsa, ikke bedre resultater. Umiddelbart oplagt at droppe investering – men viser sig at timer ikke bruges til dsa, dvs indsatsen er ikke implementeret som det var tænkt Et andet eksempel. En skole får som ønsket et højere karaktergennemsnit i 9. kl. Tænker at de gør det rigtig godt og bør fortsætte, som hidtil. Da de studerer karaktererne nærmere viser det sig, at det højere gennemsnit skyldes højere tyskkarakterer – og at det er hos en gruppe bosniske elever, skolen har modtaget for nylig, som har haft tysk som første fremmedsprog i mange år i deres hjemland. Altså ikke noget skolen har gjort, som har ført til det højere karaktergennemsnit – eksempel på teorifejl

På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier? Forandringsteorien kan opstilles ud fra: egen viden skriftlige beskrivelser af indsatsen (fx strategier, handleplaner og lovtekster/bekendtgørelser) forskning og/eller undersøgelser faglig teori interview/workshop med dem der har designet indsatsen interview/workshop med dem der udfører indsatsen til hverdag osv. Begrundede antagelser Alle disse kilder er vigtige Det kan være en god idé at være opmærksom på balancen mellem de forskellige kilder, der understøtter jeres forandringsteori. Alt behøver ikke være underbygget af forskning eller undersøgelser, jeres egen praksisviden og erfaring med hvad der virker er også meget vigtig. Men det er samtidig en mulighed for at komme et skridt videre end jeres egne antagelser og udfordre hinanden på de begrundelser der ligger bag antagelserne

Arbejdet med forandringsteori – fase 1 Beskriv jeres vigtigste udfordringer Find frem til hvilke specifikke udfordringer I vil arbejde med for at nå målene i Ny Nordisk Skole I er begyndt på arbejdet i ansøgningen om at deltage i NNS Det kan være en god idé at være endnu mere konkrete ift hvad der er jeres udfordring – også for at blive tydelige ift at den indsats I har valgt faktisk svarer på den udfordring I har valgt at arbejde med i NNS. For mange af jer handler den feed back I har fået fra MBU om netop det.

Fase 1 Om lidt skal i i gang med arbejdet. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Om lidt skal i i gang med arbejdet. I starter med at skrive den udfordring, I har valgt at arbejde med op i venstre side – det er en god idé at formulere den som en sætning, ikke bare stikord I højre side skriver I de to NNS-mål, som I alle skal arbejde frem i mod NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

Arbejdet med forandringsteori – fase 2 Formuler jeres forandringsteori I denne fase skal I definere, hvad jeres arbejde som Ny Nordisk Skole skal føre til, og hvilke forandringer der skal til for at I opnår det i gerne vil Så skal I i gang med at formulere jeres forandringsteori – dvs jeres teori om sammenhængen mellem indsats/ændring af praksis og målene for de arbejde I står overfor Det er noget andet, der fylder i feed backen fra MBU - at mange af jer med fordel kan blive mere tydelige på hvad målet er for de indsatser I har valgt – hvad er det egentlig, der skal komme ud af det? Og hvordan hænger de mål sammen med de to NNS-mål?

Fase 2 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Tilbage til eksemplet med elevernes læsefærdigheder. Slå op i jeres arbejdshæfte på den midterste side – gennemgå Det er vigtig at huske at pilene betyder medfører. Det er altså ikke bare en række aktiviteter der følger efter hinanden – det er en teori om sammenhænge I praksis vil I sikkert komme til at hoppe frem og tilbage i modellen, når I arbejder – og altså ikke bare arbejde lineært fra venstre til højre. Får måske øje på – behov for flere mellemled eller trin på vejen for at sammenhængen holder NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning.

Arbejdet med forandringsteori – fase 3 Brug forandringsteorien som evalueringsredskab I arbejdet som Ny Nordisk Skole skal I dokumentere og evaluere jeres indsatser og resultater. Når I bruger jeres forandringsteori som redskab til evaluering, holder I øje med jeres indsatser undervejs i processen for løbende at dokumentere og justere jeres arbejde I fase 3 handler det om forberedelserne til at bruge forandringsteorien som redskab til evaluering

Fase 3 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Her handler det om at komme indikatorer og succeskriterier på – så I ved hvad I skal holde øje med undervejs Og så i på forhånd har snakket om og bestemt jer for, hvornår I vil være tilfredse med delresultaterne og resultaterne Indikator Antal lærere, der henvender sig til læsevejleder. Indikator Resultater af nationale læsetest. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres læsefærdigheder i forhold til det nationale gennemsnit .

Tjekliste Hvad kendetegner en god forandringsteori? Forandringsteorien beskriver på en enkel og overskuelig måde den grundlæggende idé med vores arbejde med Ny Nordisk Skole. Forandringsteorien beskriver, hvordan vi forventer, at indsatserne fører til målene for Ny Nordisk Skole. Forandringsteorien er velbegrundet. Forandringsteorien beskriver det nye, vi ønsker, at Ny Nordisk Skole skal føre til. Forandringsteorien virker sandsynlig. Forandringsteorien kan forstås af andre end os selv. Vi har lavet en tjekliste med kendetegn for en god forandringsteori – den er også I jeres arbejdshæfte De første handler om nogle ting, I selv skal vurdere om jeres forandringsteori lever op til Det sidste kendetegn handler om at andre end jer, der er involveret i arbejdet skal kunne forstå jeres forandringsteori – den skal kunne forklares for og forstås af andre

Værktøjer og litteratur EVA (2009), Håndbog til arbejdet med indsatsteorier. http://www.eva.dk/projekter/2007/evaluering-af-udviklingsprojekter/projektprodukter/en-laererig-vej-til-resultater EVA (2010), Fod på Frafaldet. http://www.eva.dk/projekter/2010/indsatsteori-paa-erhvervsskoler Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed.. Sage. (Kap 10). Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser http://krevi.dk/files/Den_logiske_model_290808_0.pdf E. Jane Davidson (2005), Evaluation methodology basics. Sage. (Kap 5) Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic For dem der vil læse mere/have en grundigere gennemgang – henvisninger til håndbøger og litteratur

GOD ARBEJDSLYST!

Videndeling og samarbejde – www.nynordiskskole.dk Videndelingsbanken Del erfaringer og viden om arbejdet med virkeliggørelse af jeres lokale NNS-projekter Kontaktbørsen NNS-institutioner kan finde sammen med foreninger, virksomheder og organisationer

At skabe varige forandringer i læringsmiljøer Klaus Majgaard medlem af dialoggruppen

Indhold De mange læringsrum Logisk stillads: effektmål og forandringsteori Socialt stillads: fællesskab og netværk Etisk stillads: tilbage til manifestet Tegn på bæredygtighed Barrierer og deres overvindelse

Alsidig pædagogik, læremidler, overgange... De mange læringsrum Temaer Alsidig pædagogik, læremidler, overgange... Det pæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Institutionaliserede læreprocesser

Det logiske stillads Jeres konkretisering NNS-målene Effekt Rammer Det pæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Effekt Rammer & støtte Sparring/ vejledning Metoder/ arbejdsformer

Det sociale stillads Det pæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Åbne og undersøgende fortællinger Kollegiale fællesskaber – dele kompleksiteten, ikke stikke af fra dilemmaer Kende og bruge hinandens ressourcer Tydelig og ikke-ydmygende feedback Struktur for videndeling Ledelse og stabil opbakning fra interessenter

Det sociale stillads Strukturelle forankringspunkter: Det pæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Strukturelle forankringspunkter: Team- og mødestruktur Sparring/supervisionsformer Ressourcepersoner MUS/GRUS - kompetenceudvikling

Det etiske stillads Manifest og dogmer: Det pæda- gogiske møde Netværket Institutionen Teamet Manifest og dogmer: Værdier og grundlag for konfliktløsning Holder os fri af fastlåste modstillinger Robusthed i en turbulent tid

Tegn på bæredygtighed + Konkrete nye løsninger i udviklingen af læringsmiljøer + Evne til at skabe nye forandringer (institutionaliserede læreprocesser) Forankret i faglige fællesskaber Beror ikke blot på “ildsjæle” Reflekterende debatkultur Kan forny sig selv

Barrierer og deres overvindelse “Spredt fægtning” og “projektgørelse” (marginalisering) Splittelse mellem udvikling og drift Forstyrrelse og de-fokusering Modgreb Forankring i daglighed Ansvar ikke kun for udvikling, men for nyttiggørelse Rammesætning, kontinuitet i læreprocesser

Tak for i dag!