TIP TEAMET Teamet for inkluderende pædagogik Hvad kendetegner TIP TEAMET? Tip Teamet (teamet for inkluderende pædagogik) i Hedensted kommune er et team bestående af specialpædagoger og terapeuter, der gennem mange års erfaringer har et bredt kendskab til hvorledes specialpædagogik kan anvendes til gavn for børns udvikling, og hvorledes man arbejder med inkluderende pædagogik.

Børn vi møder i Tip teamet Det kan være: Børn vi møder i TIP TEAMET kan være: Udviklet trivselsproblematikker, og kan derfor have særlige behov for fokuseret støtte. Vanskeligheder i.f.t. tilknytning Traumer – traumatiseret Fået stillet en (flere) diagnoser Senfølger efter for tidlig fødsel Medfødte handicaps

Udfordringer i hverdagen Små historier fra hverdagen Fortalt af: Susanne Lynggaard Birgitte Bech Birgit Andersen Vicky Vang Rikke Poulsen Madsen Små cases som illustrerer hvilke udfordringer/frustrationer pædagogen kan have i.f.t. børn med særlige behov Eksempler med pædagoger, der kan have svært ved at rumme barnet eller forældre

Hvad vi kan tilbyde i et samarbejde med jer. Iagttagelser og observationer Typer – hvordan møder vi hinanden? Deltagelse i den svære samtale Neuropædagogik Oplæg: anerkendelse eller skæld ud; traumer; for tidligt fødte; tilknytningsforstyrrelser; Marte Meo; Tegn til tale; Eksekutive funktioner Vejledt deltagelse Personaleudvikling Små differenceret fælleskaber Gruppedynamikker Struktur-genkendelig/forudsigelighed Marte meo forløb – Spædbarnsterapi –Børnesamtaler Tydelighed Underretninger Motorik Beskrivelser i forbindelse med § 50 Sansemotorik Tegn til tale Indstilling til PPR Boardmaker Samarbejde med Tværfaglige samarbejdspartner Børn med handicap Børn med epilepsi Kompetencehjulet Sprog – to sproget SBSYS Inklusion Mentalisering Theraplay Relations arbejde

Pædagogisk praksis Vi har selv ”fingeren” i det daglige pædagogiske arbejde Vi arbejder også på gulvet – vi er der allerede Vi har TIP pædagoger i institutionerne, der kan være med til at spotte børn, der fx ikke trives – altså forebyggende arbejde Vi har kendskab til alle institutionerne og deres pædagogiske tilgang Vi har masser af praktisk erfaring og teori, der gør, at vi har erfaring i, hvad der virker Vi har en nuanceret værktøjskasse Vi kan gå i dialog lige ”handlingsøjeblikket” Stor erfaring med forældresamarbejde og den svære samtale LP – modellen Vækstmodellen Nævn at vi har udvidet forældresamarbejde i Minigrupperne Alle vores pædagoger er oplært i en af vores Minigrupper

Vi arbejder ud fra Sterns relationspædagogik Faglig teori Vi arbejder ud fra Sterns relationspædagogik ”Kontakt før opgave” Kom med et eksempel: Vi arbejder ud fra Sterns relationspædagogik fordi Spædbarnsforksning og hjerneforskning massivt har dokumenteret kontaktens betydning for barnets (menneskets) udvikling og trivsel.

TRIVSEL At have det godt vil altid vise sig i barnets glæde ved kontakt og er altafgørende for dets videre udvikling. Trivsel viser sig også som en grundlæggende glæde ved væren, som kan iagttages i barnets mimik, øjenkontakt, gestik og vokalisering (Stern) Hvad er så god trivsel for os? At et trivselsbarn er i besiddelse af et sundt selvværd og gode sociale relationer til både voksne og børn Et trivselsbarn vil gerne lege og udforske det omgivende miljø Barnet vil gerne have medbestemmelse og medansvar

MISTRIVSEL Et barn i mistrivsel er et barn som overvejende grad har oplevet sin eksistens som en kamp og nederlagspræget. Barnet kæmper på sin unikke måde for sin berettigelse, eller har i værste fald opgivet og er blevet usynlig for både sig selv og andre. Det savner grundlæggende følelse af, at ”det er rart at være mig” og rart at være sammen (Gilliam 2009) Hvad er mistrivsel for os? Når vi møder børn, der fx har Manglende selvværd Begrænsede sociale kompetencer Ringe lege og læringslyst Begrænsede sproglige kompetencer Ringe eller overdreven fantasi Manglende selvstændighed Det er netop her, vi som specialpædagoger kan bidrage i samarbejdet med jer til at udøve en tidlig og målrettet indsats Vi kan være med til at opkvalificere jeres personale med den mer´viden vi har i.f.t. specialpædagogik/neuropædagogik Vi kan bidrage med at skabe udviklingsstøttende rammer for den pædagogiske indsats i.f.t. børn der mistrives

Trivselslinealen Vi kan tilbyde tidlig opsporing af børn, som kan have brug for særlig opmærksomhed og støtte, så manglende trivsel og udvikling hos et barn ikke overses, da forskning viser, at de begyndende tegn på manglende trivsel ofte overses, selv blandt de professionelle som dagligt omgås børnene Det kan vi bl.a. ved at bruge trivselslinealen (Husk at udlevere en trivselslineal til lederne) Fortæl lederne at trivselslinealen vil figurerer på vores hjemmeside, og at vi som team arbejder detaljeret med linealen med pædagogisk praksis for at støtte barnet i at komme i bedre trivsel Vi anvender linealen til at få et dybere kendskab til det enkelte barn, og kan dermed bedre tilbyde en udviklingsstøttende kontakt, der reducerer mistrivsel Den optimale anvendelse af trivselslinealen indebærer brug af videooptagelser, hvor barnet eller børnene filmes i interaktion med jer som pædagoger og andre børn. Situationer vi fx kan optage er: I spisesitutioner Af og påklædning Oprydningssituationer Samvær/hygge

Inklusion/eksklusion Minigruppen/skærmet enhed Hvad er det Minigruppen/skærmet enhed kan tilbyde I Minigruppen kan vi tilbyde en mindre enhed med ro, struktur, forudsigelighed, og en specialpædagogik som er tilrettelagt på det enkelte barns præmisser. Der er flere voksne. Vi har den fordel, at vi i.f.t. alle tre minigrupper ligger i tilknytning til den almindelige inst. hvor vi har meget fokus på, hvornår et barn evt. magter at inkluderes i den større gruppe. Vi har op til flere gange haft succes med at inkludere børn fra Minigruppen til den almindelige gruppe.Det kræver selvfølgelig et tæt samarbejde med inst. og en stor grad af fleksibilitet fra alle sider og megen dialog – personale imellem og ledere i mellem. Forældrene er hele tiden inddraget i processen. Vi kan ikke forcerer processen i forhold til, at forældre kommer i en erkendelsesproces, hvor de skal erkende, at deres barn har nogle særlige behov, som ikke nødvendigvis kan opfyldes i en almindelig børnehave. Det kan være svært og det kan gør ondt, og omvendt når et barn skal videre, giver forældrene altid udtryk, hvor glade de har været for at deres barn har gået i Minigruppen…..   Inden barnet/forældrene starter i Minigruppen, kan der været en lang proces forinden, hvor bekymringer/tvivl har været i spil. Hvad er det rigtige at gøre. Forældre der skal sige FARVEL til det perfekte barn og goddag til et barn der har særlige behov. I Minigruppen har vi et tæt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, fx ppr – sagsbehandlere – Vi har et udvidet forældresamarbejde, hvilket vil sige, at vi ofte afholder forældresamtaler, så vi hele tiden er obs på barnets udvikling og trivsel, er der noget vi skal have særligt fokus på, eller noget vi skal have justeret. Vi er ofte rådgivende/guidene i.f.t. forældrene i dagligdagen.

Still Face Experiment: Dr. Edward Tronick Still face (link) Tryg tilknytning Emotionel stress Regulering FILM : STILL FACE EXPERIMENT I denne filmsekvens ses et relationelt eksperiment, som tydeligt viser betydningen af både at få - og ikke få - respons fra nær omsorgsperson (her mor) på barnets initiativer. Klippet viser også, hvor sensitivt barnet er i forhold til den følelsesmæssige stemning i kontakten, og hvor dybt afhængigt barnet er af sine omsorgspersoner og samspillets kvalitet, når det handler om at grundlægge et sundt tilknytningsmønster. Vi ser også noget om de erfaringer barnet får med hensyn til at regulere sin indre tilstand. Som mennesker er vi dybt afhængige af at blive set og mødt i kontakten og kommunikationen med betydningsfulde andre for at kunne udvikle os. Gennem de seneste 30 år er der forsket meget i børns tidlige tilknytning, og det er slået fast med syvtommersøm, at barnet lige fra fødslen er parat til at indgå i tidlige emotionelle samspilsprocesser- og er dybt afhængig af at blive mødt på sine initiativer - initiativer her forstået som både barnets udtryk for sine indre tilstande og for barnets handlinger. Tryg tilknytning I første del af filmen ses det normale samspilsmønster mellem mor og barn. Det ses, at barnet har udviklet et trygt tilknytningsmønster, idet barnet er vant til at have en mor, som er engageret i kontakten og skaber en god stemning med bløde og kærlige toner. Mor holder øjenkontakt og viser sit barn et ansigt, der udtrykker imødekommenhed og glæde over barnets tilstedeværelse. Mor følger barnets initiativer og barnets opmærksomhedsfokus - altså møder mor sit barns initiativer ved at være optaget af det, der optager barnet og ved at benævne initiativer. Undervejs i kontakten søger både mor og barn at samstemme følelser og hensigter, og det kan tydeligt iagttages, at barnet er vant til dette sunde og udviklingsstøttende samspilsmønster. Emotionel stress I anden del af filmen er mor instrueret i at vende sig bort, komme tilbage - og for en stund ikke give barnet nogen form for respons på initiativer. Alens iagttagelse heraf kan føles ubehageligt - og det er ikke svært at forestille sig, hvor overvældende barnets oplevelse i situationen må være. Forandringen hos mor registreres med det samme af barnet, som hurtigt forsøger sig med forskellige strategier for at få mor tilbage - og genetablere det trygge, velkendte mønster i dig, mig og vi to - samspillet. Da ingen af barnets initiativer virker i forhold til at få mor tilbage, skruer barnet op for adfærd, bliver højrøstet og tydelig i sit emotionelle udtryk, nemlig tilstanden af frustration. Selvom frustrationen er kortvarig og overkommelig bringer den tydeligvis barnet ind i en emotionel stresstilstand. Regulering I sidste del af filmen ses, hvordan mor, med sin normale og engagerede måde at være i kontakten med sit barn på, hurtigt hjælper barnet tilbage til en tilstand af ro og tryghed, hvor barnet er klar til at genoptage sine lege- og kontaktinitiativer. Mor repræsenterer den beskyttende faktor, der rummer barnets tilstand og som i slutningen af filmen hjælper barnet med at regulere sig ud af frustrationen. Netop i mødet med frustrationer har alle børn et udviklingsbehov i forhold til at kunne blive i stand til  at rumme og overkommeemotionelt stressfyldte situationer - en mestring som kun opnås ved at gennemleve og overvinde de stressfyldte situationer. Men behovet er optimale frustrationer i et passende omfang, såvel som passende i forhold til udviklingstrin, så barnet kan overkomme at rumme dem og efterfølgende vende tilbage til varmen i det trygge samspil. Hvis børn derimod for ofte oplever for store frustrationer i for stort omfang og har erfaringer med et uafstemt samspilsmønster, hvor barnet sjældent bliver hjulpet tilbage til en følelsesmæssig velreguleret tilstand med lindring og trøst, vil dette få alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser og præge barnets strategier og tilknytningsmønster i fremtiden. Barnet er dermed dybt afhængigt af omsorgspersonens evne til at sanse øjebliksforandringer i barnets mentale tilstande og understøtte barnets evne til selvregulering.