Vindere & tabere på fremtidens arbejdsmarked

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
John.M.Nielsen Metode & Co.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Når HR skal styre nutiden efter fremtiden
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Borgernes barrierer for brug af IT
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Diversity at Work Tør vi sætte en ny dagsorden?. MELLEMLEDEREN - ELLER DEN NYE GENERATION AF TOPLEDERE ! KVANTITATIVE ANALYSE HAR FOKUS PÅ:
Social mobilitet er bremset op
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Mhtconsult Mangfoldighedsværktøj for Erhvervsskolerne Anbefalingsfasen.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Unge & IT. Kampagne og rekruttering af rollemodeller.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
Fremtidens detailhandelsuddannelser Morten Emborg Områdedirektør, EUD.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kommunikation "For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke.
Ledelse af innovative medarbejdere
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Den globale skole Globaliseringen fordrer og fremmer en nytænkning af uddannelsernes indhold. Gode læse-, stave- og matematikfærdigheder er nødvendige,
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Hvordan kan jeg som menneske og leder finde og udøve et lederskab, der er rigtigt og relevant? Margrethe Vestager, MF Ringstedkonferencen på Sørup Herregaard.
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
CoM – Matchningsværktøj Opdelt i mindre grupper Ansatte i daglig kontakt med nogle bestemte kollegaer Stabil markedssituation Samme produkter/ydelser.
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Region Midtjyllands tilbud 2013
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Nyt Netværk 9. november 2006inkubia aps Dansk Arbejdspladskultur.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Den lærende organisation
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Frivillighed på kommando findes ikke
Projekt Seniorordning Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune
.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
Hvordan man bekæmper mobning
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Sociale Fællesskaber Udfordringer, muligheder, betragtninger.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Individualisme – se mig Fællesskab – spejl mig Følelser - føl mig Fornuft - mål mig Selvoptimering Værdifællesskaber Selvskabelse Fornuftsfællesskaber.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Vindere & tabere på fremtidens arbejdsmarked Temamøde d.13 marts 2002 Instituttet for Fremtidsforskning www.cifs.dk

Emner & perspektiver Det nye arbejdsbegreb Manglen på arbejdskraft - er der en arbejdskraftreserve? Kan vi holde til det? Fremtidens arbejdsmiljø Vindere & tabere? Ledelse i en kaotisk verden!

Immaterialisering Fra informations til drømmesamfundet Teknologien overtager - igen Samfundets ”symboler” Revisoren, skranke-medarbejderen, lægen, politibetjenten Fra hjerne til hjerte Fra ”nørd” til empati! Følelser, omsorg, historier Følelser med velstand!

Arbejdsstyrkens fordeling 1901-2021 Industri, håndværk, bygge/anlæg Videnbehandling Følelsesbehandling, skabelse af oplevelser Landbrug m.v. Personlig omsorg

Mennesker eller maskiner??

Fremtidens værksted - fra funktion til følelse!

Paris - New York via Telecom!

Det nye arbejdsbegreb Industrisamfundet: Informationssamfundet: tidsforbrug den stabile medarbejder Informationssamfundet: viden og analytiske evner medarbejder kan indhente, bearbejde og formidle viden Drømmesamfundet: indholdet af historien, af medarbejdernes kreativitet og opfindsomhed Tid og sted ikke afgørende; når som helst, hvor som helst! Arbejde og fritid glider sammen Det menneskelige aspekt bliver vigtigere!

Nye kvalifikationer Vær en legoklods! Ikke formel uddannelse, CV mv. Ikke tid, sted og ”funktion” Selvkørende Kreativitet, empati Fleksibilitet - flexperter Formelle - uformelle netværk Vær en legoklods!

Nye titler & funktioner? Trustbuilder - fremtidens mekaniker Servicist - tidligere ”kassemedarbejder”, varekendskab, frikadeller & kontrol Ikon-manager - menneskelig facade - kontinuitet Flekspert - tidligere f.eks. montør, samarbejde med andre specialmontører + sprog/kultur Servicetolk - tidligere sekretær funktion, ”limen” i projektgruppen - tolk for dinosaurer eller ”nørder”

Vindere & tabere? Flid ”Intelligens” De nye tabere De evige vindere De

% udvikling i aldersgrupper DK 2000-2010 Stigning/fald i % 0- 4 5- 9 10- 14 15- 19 20- 24 25- 29 30- 34 35- 39 40- 44 45- 49 50- 54 55- 59 60- 64 65- 69 70- 74 75- 79 80- 84 85- 89 90+ Aldersgruppe Kilde: Statistisk årbog 1999

Individualisering Rolle & sceneskift, mulighedernes rum Globalisering & individualisering Opbrud i traditionelle ”segmenter” Individualismens ekstreme højdepunkt Situider

De unges arbejdsbegreb…… Høj løn er ikke nok! Der skal en ”historie” til…. Arbejde er hard fun Fagligt og personligt udviklende Værdifaktoren - hellere kuli hos Lars Von Trier end millionær i kloakbranchen At sætte MIT stempel - gøre en forskel: JEG sammensætter selv min uddannelse og mit arbejdsliv Fra virksomhedsloyal til projektloyal Fri mig for gulduret Frie agenter med rygstød i personligt/fagligt netværk fremfor virksomheder! Myself.inc

Er der en arbejdskraftreserve? Befolkningstilvækst Grå guld Tidligere handicappede Indvandrere

Befolkningstilvækst, Dk 1930-2040 Tilvækst i tusinde personer Kilde: Danmarks Statistik 1999

Arbejdsløshed i udvalgte lande Kilde : Eurostat.

Fremtidens arbejdsstyrke?

Metodetilgang, sted for undersøgelsen og overvejelser Kvalitativ og kvantitativ Analytisk ramme - D.M og Kompetenceudvikling, kultur og identitet Informanter: danskere og tokulturelle - ansat/under uddannelse Sted: Social- og sundhedsskolerne, Aarhus Sted: Lokalcentre i aarhus kommune Gellerup lokalcenter er videnscenter om brugere med indvandrerbaggrund Anden kontekst andet resultat? (eks. Landkommune) Skulle de ældre være med som informanter?

Omsorgssektoren - ældreplejen På den politiske dagsorden Fra husmor til professionel Fra gammel til bruger Selvbestemmelse Individualitet Aktivering Omsorg? Professionalitet og omsorgskompetence Kvalifikationer og kompetencer

Hvorfor tokulturelle inden for omsorgssektoren Mangel på ansatte Nye brugere, nye krav - flere krav Diversity management som strategi Synergi, groupness eller konflikt Ledelse og organisationskultur er vigtig

Informanterne - Kultur og etnicitet Kultur og etnicitet - skal man fokusere på forskelle? Tokulturelle informanter: indvandrere eller flygtninge De tokulturelle informanterne kommer fra vidt forskellige lande - kan man så tale om en fælles gruppe? Tokulturelle som anderledes fra danskere: Fælles respektfuldt ældresyn Oplevelse af flere kulturer - derfor de tokulturelle

Speciel uddannelse for tokulturelle Hold F Læring i omsorgsmæssige komptencer Professionel udrustning Arbejdspladskultur Sprog Dansk kulturbaggrund, danske brugere

Tokulturelles specielle komptencer Gode til de nye indvandrer-brugere Brobyggere og navigatører mellem kulturer Åbenhed - de er vant til at spørge og at skulle lære Omsorg for - og personligt engagement i de ældre Respektfuld relation til ældre Nyt liv og ny betydning til ældre - de lærer de tokulturelle meget Stor fleksibilitet - stemmer overens med bruger-selvbestemmelse

Mange siger, at de ældre lærer mig meget… Mange siger, at de ældre lærer mig meget…..de ældre nyder at være den, der kan fortælle.

Tokulturelles svagheder Overomsorg - pusse-nussen om brugeren Der er ingen grænser for deres personlige engagement - de har svært ved at sige nej Brugerproblemer - manglende accept Samarbejds- og arbejdspladsproblemer - medarbejderkommunikation, pauser, mødetider Sprog, sprog og sprog Cykelkursus og flagrende tørklæder - og hvad med mændene?

Udnyttelse af mangfoldighed kræver ændringer Bedre samarbejde Bedre kommunikation Nedbrydelse af barrierer Fra politisk korrekthed til åbenhed Uddannelsesudvidelse - hold F Generelt flere ressourcer - hos ledere og ansatte

At rekruttere og fastholde unge tokultruelle - nogle redskaber Få fat i familien - de bestemmer God kontakt til sprogskoler Fortsæt linjen med ekstra uddannelse og kurser Tutor-ordninger Få unge til selv at rekruttere unge

At skabe en rummelig arbejdsplads - nogle redskaber Kommunikation, lyt til hinanden, forklar for hinanden Klargør hvad de tokulturelle konkret kan give danske ansatte - og omvendt Skær den politiske korrekthed væk Forklar arbejdspladskultur og socialt samvær for de tokulturelle Tålmodighed

Fremtiden inden for omsorgssektoren Brugernes frie valg af hjælper - hvem vælger de? Nye krav fra brugere - nye krav til ansatte Ansatte skal være blæksprutter Mere fokus og status på sektoren?

Fremtidens vindere på arbejdsmarkedet? Tokulturelle som vindere -nødvendighed eller mulighed Tokulturelle har gode kompetencer - men deres udfoldelse afhænger af konteksten - og en god diversity management Vil de tokulturelle selv søge denne sektor? - Det er ofte familien som bestemmer de unges uddannelse - til læge, advokat eller ingeniør

Generalisering - de tokulturelle som den nye arbejdskraftreserve Mangfoldighed skaber synergi - i alle organisationer Mangel på arbejdskraft - Stor procentdel af tokulturelle er arbejdsløse Muligheder: Kulturbrobyggere Nye ideer og større vidensudveksling Tilpasning til kundernes behov Større internationalt kendskab

Generalisering - tokulturelle som den nye arbejdskraftreserve Problemer og overvejelser: Konflikter på arbejdspladsen Skarpe gruppedannelser Manglende kommunikation Krav til ledere Klar organisationskultur Forberedelse og udrustning af de tokulturelle Kompromiser?

Tokulturelles børn - de virkelige vindere De tokulturelles børn Opvokset her Stadig kendskab til to kulturer Bedre kendskab til dansk kultur Kan de være de virkelige vindere, fleksible, fuld af viden, kendskab til det internationale forum og med mange kompetencer og kvalifikationer Eller bliver de til de glemte, forstyrrede problemfyldte Vollsmose-unge?

Et nyt arbejdsbegreb - kan vi holde til det?

Fremtidens arbejdsmarked? Arbejde & fritid glider sammen for flere - Hard Fun!! Mennesket endnu mere i fokus: Fra ”kan” til sjæl! Truslen fra maskinerne & ”usynlige” konkurrenter Stor forandringshastighed: Forskellen på at være ”førende” eller ”bagud” på et marked er kort Globalisering mål & strategi Løsere og mere komplekse organisationsformer Medarbejderdiversitet Altid ”on” - ingen fast arbejdstid Dobbelttids-ansat - to arbejdsbegreber Kompleksitet & overload - ingen rigtige svar

Er en virksomhed en virksomhed?

Optimalt stimulations niveau (OSN) Stresskurve Søvn Kedsomhed Stigende interesse Optimalt stimulations niveau (OSN) Stress Angst Panik Kollaps Adfærdens organiseringsgrad Høj organi-sering Stimulimængden Des- organi-sering Lav Høj

De grundlæggende personlighedstyper Kilde:Henrik Høgh-Olesen Den apollinske Søger at skabe struktur og sammenhæng i en verden af forandring Vil hurtigt lukke af for stimuli Har behov for struktur og stabilitet Den prometiske Reagere opstemt på forandring og stimuli Kan ikke lide grænser Har ikke behov for struktur Prøver nye ting og er risikovillig

Definitionen på ”problemer” forandrer sig….. Ændrede problemer & selvforståelse: Fra enlig mor, indvandrerkvinde, underernæring, ordblindhed, handicap til ”ingen dupper” Ustabil & flakke til omstillingsparat & fleksibel! Ændret fokus: Industrisamfund: Grovmekanik & Gift! Informationssamfund: Finmekanik & sex-chikane! Drømmesamfund: Burn-out & navigation i kaos!

Familien og arbejde Dilemmaet mellem arbejde og familie bliver ikke mindre - måske tværtimod. Prioriteres højt i holdninger - men lavt i handlinger. Forventninger til familien svære at opfylde Familien som byrde! Selvrealisering på arbejde & den sure virkelighed! I konkurrere med andre fællesskaber At håndtere tiden Det nye arbejdsbegreb - arbejde og fritid flyder sammen. De mange krav og forventninger til familien er svære at opfylde. 77% mener at de realiserer sig bedst på arbejdet. ”Future family” (lavet af reklamebureauet BBDO og fortrolig) Familien skal konkurrere med andre fællesskaber: fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde, venner og foreninger. Tiden: købe sig til tid (ex. Tekniske hjælpemiddler), flexe sig til tid (hjemmearbejde sparer transporten), eller lade arbejdslivet vinde i perioder af livet mod at familielivet vinder i andre.

De travle danske forældre!!

Familie- og arbejdsliv. Er det muligt at skelne? Pct. Kilde : ”Tendenser i tiden”, Mette Jensen, 2001.

Arbejdets betydning - ”Andelen af mennesker, der har erklæret sig helt eller delvist enige i, at de ville arbejde selv om de ikke havde brug for pengene”. Kilde: ”Myter om marginalisering”, Center for velfærdsforskning AAU, 2002.

Vindere og tabere på fremtidens arbejdsmarked?

Ufo-arbejdet Det personligt udfordrende og udviklende arbejde - maskinerne overtager det kedelige arbejde. Man arbejder uafhængigt af tid og sted - det er indsatsen der tæller Udefinerbare, flydende opgaver Fleksibilitet og indflydelse på eget arbejde Lønnen betyder mindre Hard fun Fremtidens vinder Work rich - time poor

Peso-arbejde Det fleksible arbejde er ikke blevet mere udbredt (1990-1995). Stadig 35% der har et traditionelt arbejde Personlig omsorg og service: hjemmehjælp, rengøring, butiks ansatte osv. Det kan ikke rationaliseres og efterspørgslen bliver større Machine like work norms - stopurs-omsorg/ betjening

Grupper udenfor arbejdsmarkedet 25% af befolkningen står udenfor arbejdsmarkedet: Ældre Indvandrere Langtidsledige Den hårde kerne Time rich - woork poor

Større social mobilitet Den demografiske udvikling Langtidsledigheden falder når den generelle ledighed falder Social arv betyder mindre køn Uddannelse Klasse De personlige kompetencer er afgørende

Større krav til individet Man er selv ansvarlig - skal selv træffe valg og argumentere Navigere i kaos Den apollinske type Depressioner som den nye folkesygdom

På vej mod en øget polarisering? Mere differentieret arbejdsmarked Ikke kun vindere: Peso og Ufo Succes er afhængig af individuelle kompetencer Større forskelle gør det sværere at forstå hinanden Nye krav til fremtidens ledelse!

Lederrollen - derfor bliver den vigtig!

Medarbejderdiversitet Unge - ældre Personlighedstyper Livsfaser Mænd - kvinder Etnicitet Uddannelse Individualisme Et komplekst arbejdsmarked!

Ledelse i fremtiden? Lederen som ikon & historiefortæller Skabe mening og sammenhæng i et kompleks verden Give andre tro på fremskridt og fremgang Teamlederollen: indsigt og engagement Lederen som multikulturel kamæleon - kan begå sig hvor som helst: 1-1 ledelse Nye ledertyper fra fag til ledelse fra autoritet til tillid fra mål til navigation? Ledelse: at navigere synligt og kompetent i en kaotisk fremtid!

Fokus på arbejdsmiljø…….. Ro og rum - ”hjemlig hygge” ”Off”-line Kan virksomheden ”give tid”? Omsorg? ”Rammer”: Ritualer, traditioner, milepæle ”Stress-konsulenter” Kurser i at navigere i kaos! Fokus på nye tabere - diversitet eller polarisering! Et godt arbejdsmiljø kan aflæses på bundlinien!

Finn Skårderud, norsk psykiater De fleksible, som er i besiddelse af en nødvendig indre sammenhæng, vil blive fremtidens adel Finn Skårderud, norsk psykiater