Infomøde om Den Offentlige Lederuddannelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre på Konference for Lokale Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra udbydere.
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
Har I verdens bedste uddannelser?
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Lederudvikling.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Introduktion til Sprogpakken
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Velkommen til Diplomuddannelsen i Ledelse
Velkommen til Campus Roskilde
Date :31 1.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Lederskab København.
Undervisningsministeriet Temadag for regionale kompetencecentre 27. juni 2007 Fremtidens proceskonsulentuddannelse.
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Tillid Temadag for AMIR
Ledelsesudfordringer i sociale institutioner
Fremtidens ledelse af en kulturvirksomhed
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
21. juni 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Fagenes samspil november 2009
Akademiuddannelsen i Ledelse
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Ledelsesrummet Ledelseskraft Ledelsesmagt. Den fælles forståelsesramme Ledelsesrummet: Ledelsesmagt og ledelseskraft.
Økonomi og organisation
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Kodeks for offentlig topledelse
Medalje til Høje-Taastrup
Dan Zielke og 1.
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Omrejsende ledere - Svendborg Kommunes interne konsulentkorps.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Inklusion og inkluderende processer
Systemudvikling og kommunikation med brugerne
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
6. Evaluere og vurdere vores strategier og virkelig- gørelsen af dem 3. Tegne vores strategier Strategicirklen 5. Følge op på vores strategier i dagligdagen.
Employer Branding, Gå-hjem-møde, ASBccc 7. maj 2008 Employer Branding Gå-hjem-møde, 7. maj 2008 Helle Kryger Aggerholm, ph.d.-studerende Mona Agerholm.
Nye akkredieringskriterier Input fra EVA i forbindelse med Erhvervskolernes konference sidste i april Kriterierne er endnu ikke godkendte i UVM Eksisterende.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Bæredygtige indkøb i Region Midtjylland v. Bjarne Schmidt Nielsen (formand for det midlertidige udvalg om indkøbspolitikken)
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
HK Stat Fagfestival HK København og HK Sjælland 20. maj 2014 Sølvi Rask, og Eva Maria Mogensen,
Præsentation af Akademiuddannelsen i Løn- og personaleadministration
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
FOA – Den offentlige lederuddannelse Torsdag den 10. december 2009 Lektor, cand. pæd. og studieleder på DOL Peter Rod 18. september 2016Emnenavn.
Hvad har kommunerne tænkt sig? Ledertræf den 10. december 2009 FOA Fag og Arbejde.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Introduktion til det tværsektorielle samarbejde om kompetenceudvikling
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Bekendtgørelse 2016 Studieordning 2019.
Præsentationens transcript:

Infomøde om Den Offentlige Lederuddannelse Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Program Baggrund for initiativet Organisering Uddannelsesopbygning Standardmoduler Valgfri moduler Eksamination m.v. Foreløbig certificeringsordning Introduktion til hjemmeside Spørgsmål i plenum Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Hvorfor Den Offentlige Lederuddannelse? Der er behov for god ledelse i den offentlige sektor – et praksisnært lederuddannelsestilbud målrettet den offentlige sektor! Både offentlige og private udbydere af lederuddannelse skal være med til at løfte opgaven… …men der er behov for at skaber bedre sammenhæng, sammenlignelighed og sikkerhed for kvalitet af lederuddannelsestilbuddene for den enkelte leder Samspil med det formelle uddannelsessystem – merit skaber bro til den eksisterende diplomuddannelse i ledelse Mulighed for at ”shoppe” mellem den eksisterende diplomuddannelse i ledelse og DOL – uddannelsesmoduler kan lægges ”ovenpå hinanden” i stedet for ”ved siden af hinanden” BAGGRUND Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Målgruppe Offentlige institutionsledere eller afdelingsledere, der har ledelse som primær jobfunktion Ved institutionsledere forstås ledere, som har ansvar for en institution eller afdeling, herunder i administrationen, og som har ledelse som primær jobfunktion, herunder også ledere af selvejende institutioner med driftsoverenskomst på de kommunale områder Typisk har målgruppen et større antal medarbejdere under sig – men ikke ledere Kommunalt ansvar at fortolke målgruppens omfang BAGGRUND Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Organisering af udvikling De offentlige arbejdsgivere KL Danske Regioner Finansministeriet Undervisningsministeriet Advisory board bestående af de offentlige arbejdstagere FTF LO AC ORGANISERING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Afgangsprojekt 15 ECTS point Valgfri moduler – fx projektledelse, ledelse af forandringsprocesser, ledelse på tværs af fag, sektorledelse mv. 3 á 5 ECTS point Personaleledelse Kommunikation Kvalitet, resultatet og effekt til borgere og brugere Standard moduler på hver 5 ECTS point Udvikling, forandring og innovation Organisation og styring Det personlige lederskab FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Personaleledelse FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Formål: at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af samspillet mellem ledelse og medarbejdere Indhold: perspektiver for personaleledelse og deres betydning for relationer mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere indbyrdes perspektiver på begreber om ret, pligt, ansvarlighed, tillid, loyalitet, kvalitet, deltagelse, involvering og motivation udvikle de studerendes handlekompetencer til at forstå, reflektere og handle strategisk i forhold til personaleledelse forskellige perspektiver på magt, konflikter og forhandling med udgangspunkt i egen organisation udvikles den studerendes evne til at orientere sig og vælge i det organisatoriske krydspres FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Kommunikation Formål: at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af sprogets og kommunikationens betydning i relation til egen ledelsesmæssig praksis Indhold: fokus på hvordan kommunikation tilfører lederskabet identitet i ledelsesmæssige og organisatoriske relationer udvikle de studerendes kommunikative handlekompetencer Udvikle de studerendes evne til at kommunikere med politikere, leder, lederkolleger, medarbejdere, brugere og borgere FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Kvalitet, resultatet og effekt til borgere og brugere Formål: teoretisk og praktisk viden om og forståelse af betydningen af kvalitet, resultater og effekt i politisk styrede organisationer Indhold: Kvalitet, resultat, effekt - begrebsafklaringer Den offentlige sektor i velfærdssamfundet – mellem centralisering og decentralisering Den offentlige sektor, privatisering og markedsgørelse Den offentlige sektor i samspil med private og halvoffentlige organisationer Ledelse og styring - styringsteknologier og koncepter med fokus på kvalitet, resultat og effekt Mission, vision og værdier – fra papir over praksis, dokumentation og evaluering til opfølgning på alle niveauer Kvalitet, resultat og effekt – et perspektiv på ledelse og styring i den offentlige sektor. FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Udvikling, forandring og innovation Formål: At give de studerende såvel teoretisk som praktisk viden om og forståelse af de særlige vilkår og rammer og metoder for udvikling, forandring og innovation i forhold til offentlige organisationer Indhold: Udvikling, forandring, innovation – begrebsafklaringer Ledelse af udvikling, forandring og innovation som komplekse responsive processer Forhold mellem drift, strategi, udvikling, forandring og innovation Forhold mellem metoder, kapacitet og kultur i udviklings-, forandrings- og innovationsprocesser Udvikling, forandring, innovation i samspillet mellem offentlig og privat virksomhed Velfærd, kvalitet og bæredygtighed som etiske omdrejningspunkter for udviklings-, forandrings- og innovationsprocesser i den offentlige sektor Deltagerdemokrati, involvering og rummelighed Medarbejderdreven innovation Borger-/brugerdreven innovation FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Det personlige lederskab Formål: at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af det personlige lederskabs forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til deres egne ledelsesmæssige udfordringer Indhold: fokus på det personlige lederskabs forskellige betydninger teorier om det personlige lederskab og ledelsesidentitet forståelse for egen ledelsespraksis og valg af teoretiske perspektiver forståelse af hvordan fortælling og fortolkning af egne personlige ressourcer konstituerer lederskabet og ledelsesrummet iagttagelse af forskelle mellem forestillinger om et kompetent lederskab og praksis som basis for kompetenceudvikling udvikle de studerendes handlekompetencer til at reflektere, analysere og arbejde med strategier og teorier om kvalifikations- og kompetenceudvikling FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Organisation og styring Formål: at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af relationen mellem organisations- og styringsforståelsers betydning for og sammenhæng med vilkår for ledelse og styring i offentlige organisationer Indhold: fokus på hvordan ledelse og styring af offentlige organisationer kan iagttages og forstås i forhold til forskellige organisationsforståelser, -teorier, -former,-strategier og –koncepter Fokus på teorier, koncepter og værktøjer analysestrategier og praksisser vedrørende strategiske ledelse og styring af/i offentlige organisationer udvikle de studerendes handlekompetencer til at forstå og håndtere og i praksis implementere strategisk ledelse og styring af organisationer udvikle de studerendes handlekompetencer til at forstå, reflektere, forhandle og handle strategisk i forhold til det organisatoriske krydspres FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

De valgfri moduler en specialisering i forhold til bestemte sektorspecifikke områder og emner en specialisering inden for generelle ledelsesfaglige emner – fx forandringsledelse, kommunikation, coaching, innovationsledelse mv. Skal bygge videre på de grundlæggende moduler en specialisering i forhold til organisation og styring – fx LEAN, KVIK, akkreditering, benchmarking, evaluering, økonomistyring, mål- og rammestyring mv. Vælge 3 á hver 5 ECTS point FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

De valgfri moduler Ledelse og HR Modernisering i offentlige organisationer Fagprofessionel ledelse Sektorledelse Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering Coaching Ledelse af forandringsprocesser Ledelse og økonomistyring Ledelse, kommunikation og organisation Projektledelse Ledelse og kompetenceudvikling Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering Ledelse på tværs af fag og sektorgrænse Strategisk ledelse i den offentlige sektor, herunder LEAN ledelse Team- og netværksledels Ledelse og ledelsesfilosofi Ledelse og globalisering Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Eksamination mv. Udprøvning efter hvert modul med eksterne censorer. ”Specialeopgave” på 15 ECTS point FORELØBIG UDDANNELSESOPBYGNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Organisering af certificeringsprocessen Sekretariat Faglige ekspertudvalg Certificeringsråd FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Diplomniveau FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Certificeringen sikrer, at modulerne lever op til kravene for diplomgraden jf. den gældende danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Kvalifikationsrammen er en samlet og systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader, som udbydes inden for uddannelsessystemet. I kvalifikationsrammen beskrives grader og niveauer ud fra det læringsudbytte en studerende, der opnår en bestemt grad skal have opdelt i viden, færdigheder og kompetencer FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Diplomniveau FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Det ordinære uddannelsessystem Videreuddannelsessystemet for voksne Ph.d.-grad - Kandidatgrad Mastergrad Bachelorgrad /Professionsbachelorgrad Diplomgrad Erhvervsakademigrad VVU-grad (videregående voksenuddannelse) FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Kvalifikationsrammen Viden: inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode. kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder: kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Kvalifikationsrammen (fortsat) Kompetencer: kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge. selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. kunne udvikle egen praksis. FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Bekendtgørelse og kriterier Ny bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer I bekendtgørelsen fastsættes de kriterier, som udbudsansøger/modulet skal leve op til for at opnå certificering. Kriterierne vedrører: - Adgangskrav - Modulets faglige indhold Modulets tilrettelæggelse Bedømmelse Udbyders/undervisers faglig ressourcer Faciliteter Kvalitetssikring FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Certificeringsprocessen Fase 1 Udbudsansøger udvikler et eller flere moduler Ansøgning om certificering af de ønskede moduler samt dokumentation sendes til sekretariatet senest 1. august Der nedsættes et ekspertpanel bestående af tre eksperter. Panelet skal samlet set have praktisk erfaring med offentlig ledelse og behovet for udvikling af ledere i det offentlige samt fagspecifik viden om og erfaring med diplomuddannelsen i ledelse. Høringsfase i forhold til eksperternes habilitet FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Certificeringsprocessen Fase 2 Sekretariatet sender ansøgningen til ekspertudvalget som vurderer, hvorvidt udbudsansøger lever op til kriterierne. Sekretariatet og ekspertudvalget udarbejder en rapport og en indstilling til Certificeringsrådet. Sekretariatet foretager en tværgående vurdering af rapporter og indstillinger Rapporten sendes i høring hos udbudsansøger FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Certificeringsprocessen Fase 3 Sekretariatet forelægger rapport, indstilling og evt. indsigelser fra udbudsansøger for Cetificeringsrådet. Fase 4 Certificeringsrådet træffer afgørelse om godkendelse eller afslag. Afgørelsen offentliggøres på Certificeringsrådets hjemmeside. FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Merit i forhold til diplomuddannelsen i ledelse Certificerede moduler giver merit til moduler i Diplomuddannelsen i ledelse i forholdet 1:1. Et modul i Den offentlige lederuddannelse giver merit til et bestemt modul i Diplomuddannelsen i ledelse. Sammenhængen mellem moduler i Den offentlige lederuddannelse og Diplomuddannelsen i ledelse vil fremgå af bekendtgørelsen FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Det videre forløb – med forbehold… 3. behandling af lovforslag ultimo maj Bekendtgørelse om certificering af lederuddannelse medio juni Frist for ansøgning om certificering 1. august Faglige ekspertudvalgs vurderinger af ansøgninger i august Møde i Certificeringsrådet primo september Udstedelse af certifikater primo september Moduler udbydes fra 15. september FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

FORELØBIG CERTIFICERINGSORDNING Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces

Al information er med forbehold i forhold til den igangværende lovproces