Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dansk Folkeoplysnings Samråd Folkeoplysningspolitik.
Advertisements

Opfyldelse af lovmæssige bestemmelser Med udgangspunkt i bestemmelserne i Dagtilbudsloven vurderes øvrig lovgivnings forpligtigelse i forhold til opgaven.
De øvrige kommunale samarbejdsmuligheder ….
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Generelle bemærkninger • God harmoni med Folkeoplysningsudvalgets rapport • Formålsbeskrivelsen omfatter nu også at ”fremme demokratiforståelse og aktivt.
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Socialtilsyn Midt Informationsarrangement Januar 2014.
Fokuspunkter ved udarbejdelse af en god folkeoplysningspolitik
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Idræt og bevægelse På Søndersøskolen i skoleåret 2014/15 Version 1.3 Implementering af skolereform.
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
1 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerinddragelse og udvikling af lokaldemokratiet i de ny kommuner Om udvikling af en demokratistrategi og eksempler.
Regionale kulturaftaler En frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet og en række kommuner; en ’kulturregion’
Opsamling >> Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen >> Sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen Rum for.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Velkommen til workshoppen ”Fornyelse af aftenskolen”
Kommunale chefforventninger til en ny folkeoplysningslov Oplæg for Fritid og Samfund d. 25. april 2008 i Vissenbjerg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B.
Visionsproces Fra ord til handling.
Ny kultur-, idræts- og fritidspolitik. Velkommen • ”Verden ligger åben” – Hvor skal vi hen? – Hvad skal vores fælles hovedvej være? – Hvad skal vi række.
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Udviklingsplaner Sønderborg
10 punkts programmet •Der skal sikres alle børn og unge et alsidigt tilbud om fritidsvirksomhed •Kommunen skal samordne fritidsforanstaltninger, der iværksættes.
Velkommen til Generalforsamling i SAK 77 Tirsdag d Svømmecenter Nordvest.
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
Byrådsseminar 23. januar 2012 Sønderborg Enhedschef Annemarie Knigge Enhed for Sunde Rammer Sundhedsstyrelsen Sundhedspolitikken – relevant i alle fagudvalg.
Dagsorden Generelt om organisationen Varde Kommune
Hvad siger medarbejderne?
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Udarbejdelse af Viborg Kommunes handicappolitik Oplæg ved workshop på konferencen: Mainstreaming af handicapområdet 26. Maj 2009 v/Jannik Boel.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Repræsentantskabsmøde Idrættens Samråd Program for aftenens repræsentantskabsmøde Velkomst IS beretning for året der er gået Debat om beretningen.
Borgermøde om Udviklingsstrategien Byrådet har givet sin vurdering af udviklingen og forslag til hvilke visioner, strategier og indsatser, som skal sikre.
Bibliotekerne Michel Steen-Hansen "Ud-af-huset" biblioteket "Hvad kræver det af biblioteket?"
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Hvad er LEADER metoden? Præsentation Sammenhæng til landdistriktsprogrammet Principper: 1.Territorielt program 2.Lokal udviklingsplan 3.LAG (Lokal AktionsGruppe)
Kommunernes behov for forskning AKF seminar 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per.
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Regionsmøder marts 2015 v/adm. direktør Kim Høgh.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET Tid for periodisk syn? ‘KL’s Kultur- og Fritidskonference’, Hotel Marienlyst, Helsingør, 21/05/2015. Analytiker Malene.
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
Hvad gør vi sammen, når vi kommer hjem? DET FÆLLES BEDSTE – Næste-skridt-workshops søndag d. 24. april kl. 10 – 14 for dit lokalområde. Forslag til facilitering.
”Peer Støtte” på dansk ligestillet støtte Peer Netværket Danmark  Hvad er en peer støtte?  Om Peernetværket – hvem står bag  Formål og visioner  Hvad.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Skole- og Kulturforvaltningen Fritidsområdet ”Kommunerne og seniorsporten” i dag – men hvad med i morgen ?
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
SportHouse –  TEAM/ RESSOURCER KRITISK SUCCES FAKTOR UDFORDRINGER/ FORHINDRINGER FASER/MILEPÆLE/AKTIVITETER xx MÅL Februar 2014 Bestyrelsens.
‘En bevægende kommune - Bevæg dig for livet’
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Kultur Idræt Bevægelse
Frivilligheden i Vordingborg
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Introduktionsmøde for nye byrådskandidater
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Vidensbaseret praksis i botilbud
Esbjerg kommune, Uddannelseshuset
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
Rum for uformel læring, 28. april 2011
Fællesskaber i hverdagen og et aktivt fritidsliv
Introduktion til Folkeoplysningsområdet
Præsentationens transcript:

Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik www Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik www.folkeoplysningspolitik.nu

Det vil jeg sige noget om Hvorfor denne guide? Hvem står bag guiden? Hvad kan guiden bruges til? Hvad står der i guiden? www.folkeoplysningspolitik.nu

1) Hvorfor denne guide? Den nye lov forpligter alle kommuner til at udforme en FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Den nye lov forpligter alle kommuner til at oprette et FOLKEOPLYSNINGSUDVALG til at varetage opgaverne under loven Vi vil gerne have at folkeoplysningen er et AKTIV i kommunen Loven beskriver ikke indholdet i en folkeoplysningspolitik. Guiden er tænkt som INSPIRATION til kommunerne fra de folkeoplysende organisationer

2) Hvem står bag guiden? De folkeoplysende organisationer:

3) Hvad kan guiden bruges til? Fokus i guiden er INDHOLDET i folkeoplysningspolitikken Guiden giver INSPIRATION til en folkeoplysningspolitik, der hænger sammen med kommunens overordnede visioner og øvrige politikområder Guiden er et TILBUD man kan benytte sig af efter behov De folkeoplysende organisationer stiller gerne op til yderligere sparring mv. KONTAKTOPLYSNINGER bagest i guiden.

4) Hvad står der i guiden? Guiden er opdelt i 7 afsnit: Overordnet formål med en folkeoplysningspolitik Målsætninger for borgernes deltagelse Rammer for folkeoplysning Samspil og udvikling i folkeoplysningen Sammenhæng til andre politikområder samt partnerskaber Afgrænsning til beslægtede områder Brugerinddragelse I hvert afsnit: Lovens krav Ideer til indholdet og spørgsmål til overvejelse Eksempler fra eksisterende politik

4) Hvad står der i guiden? Overordnet formål Hvad er det overordnede formål med folkeoplysningsarbejdet i kommunen? Hvordan kan folkeoplysningsarbejdet bidrage til de overordnede visioner og målsætninger for kommunen (Eks. sundhed, beskæftigelse, sammenhængskraft, frivillighed)? Hvilken rolle skal folkelysningsarbejdet i kommunen spille i fremtiden? Hvilken rolle skal henholdsvis det organiserede folkeoplysningsarbejde og de ikke-organiserede aktiviteter spille i fremtiden?

4) Hvad står der i guiden? Målsætninger for deltagelse Vi anbefaler, at der udarbejdes KONKRETE MÅLSÆTNINGER, som står i naturligt forhold til kommunens ambitionsniveau på folkeoplysningsområdet og politikkens overordnede vision, strategi og handleplan.

4) Hvad står der i guiden? Rammer Vi anbefaler at emnet opfattes bredere end rammer for aktivitetstilskudsregler. Inden for lovens overordnede rammer kan hver enkelt kommune definere rammer mere præcist, f.eks.: Det samlede budget Specifikke retningslinjer for tilskud, lokaler og særligt prioriterede indsatser. Tilgængelige fysiske rammer i form af lokaler, anlæg og faciliteter. Planer for udvikling og sikring af tidssvarende og gode fysiske rammer, der passer til de aktiviteter der ønskes.

4) Hvad står der i guiden? Samspil og udvikling Alle kommuner skal afsætte en udviklingspulje til at understøtte aktiviteter både i etablerede foreninger og i selvorganiserede grupper. Vi opfordrer til at puljen udgør en opprioritering af folkeoplysningsområdet og ikke ender med at udhule området.

4) Hvad står der i guiden? Sammenhæng og partnerskaber Vi anbefaler, at emnet beskrives så bredt som overskriften angiver: Hvordan står folkeoplysningsarbejdet i forhold til andre politikområder? F.eks. kultur, fritid, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og forebyggelse, integration og handicap. Hvordan kan folkeoplysningsarbejdet konkret spille sammen med andre aktører og institutioner, herunder skoler og daginstitutioner. Hvilke potentialer er der i partnerskaber mellem foreninger/oplysningsforbund/daghøjskoler og kommune/kommunaleinstitutioner omkring særlige indsatsområder?

4) Hvad står der i guiden? Afgrænsning Folkeoplysningsarbejdet grænser op til en række andre aktivitetsområder: kommercielle aktører (f.eks. fitnesscentre), biblioteker, VUC og andre voksenundervisningstilbud. Vi understreger vigtigheden af det foreningsbårne i folkeoplysningen, dvs. aktiviteter i fællesskab, der foregår på et demokratisk nonprofitgrundlag. Hvordan skal den tilgrænsning/afgrænsning se ud?

4) Hvad står der i guiden? Brugerinddragelse Ifølge loven er kommunen forpligtet til at inddrage brugerne i formuleringen af en folkeoplysningspolitik. Det skal ske ved nedsættelse af et udvalg. I loven er der er få regler for udvalget. Vi anbefaler at der nedsættes et egentligt folkeoplysningsudvalg for området med så bred repræsentation som muligt.

5) www.folkeoplysningspolitik.nu

Tak for ordet! Spørgsmål?