En skrivehændelse i biologi

Skrivning i naturfag Kognitiv skriveforskning Udvikling af begrebsforståelse (conceptual change) f.eks. Mason & Boscolo (2000) Metakognition f.eks. Armstrong, N., Wallace, C., & Chang, S.-M. (2008) Writing-to-learn strategier f.eks. Hohenshell, L. M., & Hand, B. (2006) Sociokulturel skriveforskning Udvikling af naturvidenskabelig almendannelse f.eks. Reveles, Cordova, & Kelly (2004) Udvikling af identitet som faglige skrivere f.eks. Knain (2005)

FoS delprojekt i biologi Skriveforskning med fokus på learning-to-write strategier er tilsyneladende fraværende En undersøgelse af elevers skrift- og fagkyndighed (proceduralt niveau) Forskningsspørgsmål: Hvordan inddrager elever relevant biologisk information og udelader irrelevant information ved rapportskrivning i biologi?

FoS delprojekt i biologi Kontekst: Dansk gymnasieklasse (~10 kl.) med biologi på obligatorisk niveau n=30 (25 piger, 5 drenge), alder 16-18 år 2 laboratorieøvelser i genetik: Isolering af DNA Naturlig selektion (modelforsøg) => biologirapport (=”Genetikrapport”)

Metoder Data: Noter fra observation (18 lektioner) 25 biologirapporter med lærerkommentarer Øvelsesvejledninger Lærerens noter fra interaktiv tavle Lærerinterview

Lærerens krav til rapport struktur

Lærerens noter fra undervisningen

Lærerens bedømmelseskriterier

Analytisk enhed Konstellation af skrifthændelser Skriveordre Elevens produktion af tekst Lærerrespons Analyse ud fra et situeret perspektiv (Cobb et al, 2001) Analytisk enhed er elevernes tekster (psykologisk perspektiv) og elevernes deltagelse i den fælles praksis (socialt perspektiv) - jf. Sfards (1998) skelnen mellem tilegnelse og deltagelse

Analyse Er relevant teori medtaget? Er irrelevant teori udeladt? Relevans fra hvis perspektiv? Indholdsanalyse af elevtekster og lærerkommentarer jf. Mayring (2000)

Relevant teori – lærerens perspektiv Begreberne proteinsyntese og replikation nævnes i 16 rapporter (ud af 25)

Irreelevant teori - elevperspektiv Proteinsyntese og replikation var ikke relevante begreber for øvelserne Proteinsyntese og replikation var ikke nævnt på tavle

Irrelevant teori – lærerens perspektiv 21 rapporter indeholdt referencer til genetiske og fysiologiske forhold hos mennesket

Relevant teori – elevperspektiv Referencer til genetiske og fysiologiske forhold hos mennesket gør teori om DNA og evolution meningsfuld for elever - og meningsfuldhed trigger interesse (Mitchell, 1993)

Konklusion Spænding mellem hvad en lærer og elever oplever som ‘relevant teori’ Lærerperspektiv: meningsfuldt at inddrage gennemgået stof – bredere emnefremstilling demonstrerer forståelse (rapporten bruges til evaluering) Elevperspektiv: meningsfuldt at relatere teorien til egen krop (rapporten bruges til at skabe forståelse og sammenhæng mellem fag og selv) Tak for opmærksomheden Kan ikke beskrive DNA uden også at komme ind på DNA’s funktion (bredere emnefremstilling)