1

2 Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i 2004 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som hovedforløb. Skolens evalueringspraksis i et elektronisk målesystem er under fortsat implementering respondenter har besvaret et elektronisk spørgeskema. I undersøgelsen indgår især elever fra Bygge og anlæg / Maler / Murer / Tømrer Håndværk og Teknik / Smede / Industriteknik / Industrioperatør Teknologi og Kommunikation / Elektronik & Data / Elektriker / Mediegrafiker / Digital media / Teknisk designer Service / Frisør / Hospitalsteknisk assistent / Tandklinikassistent 6 skolespørgsmål De seks spørgsmål som er gengivet ved det første diagram på forrige side, bliver stillet til alle elever. Den gennemsnitlige grad af enighed i udsagnene – med score mellem 3,9 og 4,2 – vidner om en rimeligt høj tilfredshed. Diagrammet på næste side viser resultatet i 2004 sammenholdt med Set i forhold til efteråret 2003 er tilfredsheden steget lidt på samtlige seks spørgsmål. Lavest scorer igen udsagnet, at eleverne er blevet bedre rustet til fremtiden (3,9 mod 3,7 i 2003). Højeste score begge år opnår udsagnet, at den almene viden er blevet forbedret.

3

4 Betydningen i forhold til tilfredsheden Foruden at spørge eleverne om deres enighed i udsagnene, spørger vi til den betydning, det har for dem. Diagrammet viser elevernes vurdering af de 6 udsagns betydning for dem. Det fremgår af diagrammet, at betydningen generelt overstiger enigheden. Det er udtryk for højere forventninger eller krav end skolen honorerer. At der er sammenfald mellem enigheden og betydningen af at anbefale skolen, overrasker ikke. Betydningen er nok højere for skolen. Ligevægten er dog et positivt resultat.

5 Det gælder derfor ikke nødvendigvis om at få en positiv harmoniscore, men om at harmoniscoren ligger inden for et acceptabelt spænd. Med ind i vurderingen skal ses den score for enighed, udsagnene har opnået. Harmoniscoren Forholdet mellem enighed og betydning opgøres som en harmoniscore. Den viser, hvor langt vi er fra at opfylde elevernes forventninger og krav. Den negative harmoniscore er et uundgåeligt mønster. Forventninger og krav skal være høje, og kvalitetsfor- bedring øger ofte blot forventnin- gerne.

6 Harmoniscore 2003 og 2004 Tabellen nedenfor viser, at der på alle spørgsmål har været en indsnævring af harmoniscoren i Det kan måske til dels skyldes det større datagrundlag, men set over for den stigende tilfredshed, kan udviklingen også tolkes som et resultat af skolens kompetenceudvikling af lærerne og anden forbedringsindsats Generel tilfredshed-0,50-0,40 Nået målene-0,50-0,30 Bedre rustet-0,50-0,40 Almen viden-0,40-0,10 Lærernes engagement-0,60-0,40 Anbefale skolen-0,100,0 Sammenholdt med resultatet for enighed ligger det mest nærliggende forbedringsområde på punktet ”Bedre rustet til erhvervslivet / videre studier”. Af de kommentarer, som eleverne har kunnet give ud over afkrydsningen, synes at fremgå, at det har trukket ned i nogle elevers evaluering, at de ikke har oplevet at få forbedrede muligheder for at læse videre. Ud over ”Bedre rustet”, som er eneste enighedsscore under 4,0, har også ”Generel tilfredshed” og ”Lærernes engagement” en harmoniscore på - 0,40. Den første er vanskelig at gøre noget ved, den sidste kan være det andet indsatsområde, som en vurdering af udsagnene kan give grundlag for.

7 Tematisk opgørelse Foruden de 6 overordnede spørgsmål på skoleniveau, som indgår i alle undersøgelserne, har skolens afdelinger og uddannelser mulighed for at stille en række yderligere spørgsmål til eleverne. Hvert spørgsmål eller udsagn kan forbindes til et tema, når det oprettes i systemet. Dette giver mulighed for at lave analyser på tværs af de lokale undersøgelser. Diagrammet på den følgende side viser Enighed og Betydning i forhold til fem temaer, som er fastlagt på skoleniveau: • Vejledning og information • Undervisning og læring • Rammer, sikkerhed og service • Medindflydelse og kommunikation • Samlet tilfredshed Et lidt andet billede De tematiske sammenfatninger ligger alle med en score på mellem 3,8 og 4,0, bortset fra gruppen ”Rammer, sikkerhed og service”, som skraber bunden med 3,2. Harmoniscore på de fire af temaerne ligger mellem -0,2 og -0,4, bortset fra ”Rammer, sikkerhed og service, som ligger på -0,8, hvilket dog er en fremgang fra 2003, hvor harmoniscoren var på -1,0. I forhold til ”Rammer, sikkerhed og service” hæfter en del kommentarer sig ved prisniveauet i skolens kantine, og ellers er det skolens materiel og værkstedskulturen omkring håndværktøj m.m. samt de fysiske rammer i almindelighed som bliver kommenteret – afhængigt af den adresse eleverne færdes på.

8

9 De fysiske rammer på Risingsvej er ved at blive forbedret i nogen grad, mens bygningerne på Lumbyvej ikke vil blive renoveret i større omfang, da vi fraflytter lejemålet inden for de næste par år. Undervisning og læring tillægger eleverne stor betydning. Temaet scorede 0,2 point bedre i 2004 end året før, og samtidig er harmoniscoren blevet indsnævret fra -0,7 til -0,4. Skolen har i et par år sammen med DEL-Syd tilbudt vore lærere pædagogisk kompetenceudvikling inden for udvalgte områder. Fortsætter tendensen mod en forbedret score, må vi tage dette som udtryk for, at indsatsen bærer frugt. Samlet tilfredshed Tematisk opgjort ligger den samlede tilfredshed på samme niveau som det direkte spørgsmål om tilfredsheden i det første diagram. I forhold til 2003 er der tale om en lille forbedring, og indfrielse af ambitionen om i år at få en score på 4,0. Samtidig er eleverne fortsat mere kritiske, når spørgsmålene bliver konkrete. Det tolker vi således, at eleverne gennemgående er godt tilfredse, men at der dog er mange forhold som kan forbedres. Opfølgning De enkelte afdelinger inddrager evalueringsresultaterne i deres årlige selvevaluering. Selvevalueringerne skal følges op af mål og forbedringsplaner, som vil blive lagt på hjemmesiden.

10 Kommentarer Foruden spørgsmål til afkrydsning, er det almindeligt også at have åbne felter, som eleverne kan skrive i. Det kan være kommentarer om bestemte forhold, eller bredere formuleret som ”Andre kommentarer”. Kommentarerne er som hovedregel kritiske, og nogle er meget kritiske. Det kan være over for lærere, tilrettelæggelsen, udstyret, indretningen, materialerne, kantinen, vejlederne, kontaktlærerne, fagrækken mv. Kommentarerne kan imidlertid også være decideret modsatte og strømme over af lykke over at have gået på skolen. Vi slutter af med et par prøver på begge dele. Den utilfredse Man skulle tro at lærerne ikke kan samme sprog, der er ingen kommunikation mellem dem. Det har været utroligt lidt, vi har set vores kontaktlærer på dette forløb. … at lærerne generelt skal være mere konsekvente med at få eleverne til at holde orden … det (har) ofte været irriterende at skulle lede længe efter forskelligt værktøj. Det ender altid med den næstbedste løsning. Den tilfredse Alt i alt synes jeg, at jeg har fået en del ud af dette skoleophold og ser frem til det næste. Jeg er på besøg fra København og havde inden forløbet rimeligt store forventninger til skolen, lærerne og undervisningen... Jeg fik en masse gode ting med mig hjem og jeg ville ønske, at der fandtes flere lærere som [navne]