Biogasudbygningen afhænger af afsætning til de decentrale kraftvarmeværker Ingeniørhuset 24. august 2010 Søren Tafdrup, st@ens.dk

Spørgsmål & svar Kan man bygge et biogasanlæg uden at vide, om eller hvor gassen skal bruges? Nej! Hvortil skal de nye biogasanlæg afsætte deres gas? Til de decentrale kraftvarme-værker til erstatning af naturgas. Hvorfor kan man ikke i stedet sende biogassen ind på naturgasnettet? Fordi det er for dyrt. Jamen, hvorfor så ikke bruge biogassen til transport? Fordi det er alt for dyrt!

Omkostninger ved biogas til KV-værk versus til naturgasnettet Naturgas koster typisk 2-3 kr./m3 metan. Produktion af biogas koster (skøn for stort fællesanlæg): 3,8 kr./m3 metan. Transport via separat biogasledning til KV-værk koster typisk omkring 0,1 kr./m3 metan. Opgradering af biogas til naturgasnettet koster omkring 1 kr./m3 metan. Mulighed for lavere omkostninger for meget store anlæg og/eller ved opgradering til < 98 % metan. Tilsætning af propan koster typisk omkring 0,25 kr./m3 metan. Er dog næppe nødvendig på længere sigt. Forudsat produktionsomkostning: 3 kr./m3 metan

To betingelser skal opfyldes, hvis udbygningen med biogas skal lykkes Biogasproducenterne skal kunne afsætte gassen direkte til kraftvarme. Andre aktører i energiforsyningen skal sørge for dette. Økonomisk sund produktion uden afhængighed af organisk affald skal demonstreres/dokumenteres. Dette skal biogasproducenterne selv klare. … men i dag bruger biogasprojekterne en masse tid – ofte forgæves – på at finde afsætning for gassen, mens de forsømmer/ikke har tid til at optimere produktionen økonomisk.

Dengang vi fik naturgas… Da naturgassen blev indført, garanterede det offentlige for den fysiske afsætningsmulighed (etablering af naturgasnettet) og afsætningssikkerhed (take-or-pay). Og biogas blev udelukket fra at levere til de 90 % af landet, der var dækket af naturgas (naturgassen havde monopol helt frem til 1997). I dag skal nye biogasproducenter selv sørge for at finde afsætning til relevante kraftvarmeværker, selv etablere og betale ledningsforbindelser – og i øvrigt (de facto) bidrage til betaling af de konkurrerende naturgasledninger. Til gengæld medførte naturgasprojektet, at der blev etableret gasfyrede decentrale kraftvarmeværker – en velegnet infrastruktur klar til biogassen, når den en dag skulle komme. Nu kommer biogassen – men nu kan den alligevel ikke komme ind på kraftvarmeværkerne. De skal omstilles til halm og flis, … siger IDA!

IDAs Klimaplan 2050 vil bremse biogassen Side 37: Der lægges op til, at ”de decentrale kraftvarmeværker baseret på natur-gas udskiftes med biomassebaserede anlæg, med tilkoblede elektrolyse anlæg samt varmepumper, efterhånden som de er nedslidte”. Dog skal ”et passende antal gasbaserede kraftvarmeanlæg bibeholdes og omlægges til at aftage biogas. Biogassen kan lagres og distribueres gennem naturgasnettet til disse værker”. Hvorfor er det de gasfyrede kraftvarmeværker, IDA vil nedlægge, når netop de gasfyrede er bedst til hurtig regulering i samspil med vindkraft? Hvad er et ”passende antal”, som bibeholdes til biogas? Det er hovedparten – dvs. stort set alle – de decentrale kraftvarmeværker, når man forudsætter, at biogassen skal udbygges. Hvorfor vil IDA dirigere biogassen frem til kraftvarmeværkerne via naturgasnettet, når dette vil pålægge biogasproducenterne en stor og unødvendig ekstra omkostning? Hvis IDA vil fremme biogassen, må IDA omtænke sine anbefalinger.

Grøn Vækst aftalen af 16.06.2009 om landbruget som leverandør af grøn energi, målsætning og 2012-status ”Der sigtes mod at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020”. ”Der vil i 2012 blive gjort status for udbygningen af biogasanlæg, herunder en vurdering af behovet for eventuelle yderligere tiltag for at opnå en større energiudnyttelse af husdyrgødningen”.

Forbedrede økonomiske vilkår for biogasbaseret el-produktion Energiaftalen af 21. februar 2008: Støtten til nye og eksisterende biogasanlæg øges med 14½ øre/kWh-el til 74,5 øre/kWh eller et pristillæg på 40,5 øre/kWh, når biogas anvendes sammen med naturgas. Pris og tillæg reguleres med 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset.

Initiativer jf. Grøn Vækst aftalen Igangsætningspulje på 100 mio. kr. pr. år i tre år (2010-2012) til biogasanlæg, som kan ydes 20 pct. anlægstilskud. Ordningen forventes at være operationel i løbet af efteråret. Kommunerne skal inddrage lokalisering af biogasanlæg i planlægningen. Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til hhv. kraftvarmeværker og naturgasnettet. Lovgivning herom er under udarbejdelse. Energistyrelsen udarbejder ”Drejebog for effektiv indpasning af biogas i energi-forsyningen”.

Drejebog for effektiv indpasning af biogas i energiforsyningen Drejebogen forstås som et sæt ’værktøjer’, som skal gøre det lettere og mindske usikkerhederne ved udarbejdelse af beslutningsgrundlag for nye anlæg: Business-cases for økonomisk sunde projekter Biogaspotentialeforudsætninger Koordinering af biogas og gødningsformidling Kontraktmodel for biogassalg til KV-værker Tids/arbejdsplan: Samarbejdsplan for Biogas (fælles med KL, FVM og MIM) rækker til udgangen af 2011. Drejebogens værktøjer udarbejdes/forbedres i denne periode og gøres tilgængelige via Energistyrelsens hjemmeside.

Business-cases udbygges/uddybes Revision/uddybning af den udsendte case for 1000 m3/dag Flere relevante cases analyseres: 600 m3/dag traditionelt fælles anlæg Decentralt koncept med gårdbiogasanlæg og gasafsætning via gasnet til byerne (Ringkøbing-Skjern konceptet) Udvidelse af eksisterende fælles anlæg primært med gylle/gødning

Energi fra 50 pct. af husdyrgødningen allerede i 2020 er en meget stor opgave, succes forudsætter et nyt gennembrud Første gennembrud blev opnået fra 1990 til nu: Stabil drift, acceptabel økonomi, miljø- og landbrugsmæssige fordele, - men begrænset af afhængigheden af tilsætning af organisk affald. Andet gennembrud kommer, når nye anlæg kan klare sig på basis af gylle og anden husdyrgødning – enten alene eller i mix med energiafgrøder o.lign. De næste 3-5 år vil vise, om dette er muligt…

Status for biogasproduktionen Produktionen stagnerede i nogle år. Energiaftalen fra februar 2008 og højere energipriser forbedrede de økonomiske forudsætninger. Effekten heraf kan ses i tallene for 2009. Energiaftalen og Grøn Vækst aftalen har medført stor interesse. I alt 20-30 projekter for store anlæg og mange mindre.

Produktionen er den største udfordring på kort sigt Succes de kommende 3-5 år forudsætter optimering af selve biogasproduktionen. Økonomisk sund produktion uden afhængighed af organisk affald skal dokumenteres. Hvis udbygningen ikke lykkes på kort sigt, bliver diskussion om anvendelsen af gassen på lang sigt irrelevant.

En mulighed: Fuld dækning til kraftvarme ved sæsonreguleret biogasproduktion Perspektiv: Hvis konceptet er driftsøkonomisk holdbart, vil biogas på lang sigt kunne bidrage med 50-60 PJ ~ op til 10 pct. af Danmarks energibehov

Biogas skal primært erstatte naturgas Herved giver biogas det største bidrag til øget forsyningssikkerhed Herved opnår biogas den højeste samfundsøkonomiske værdi Herved kan biogasselskaberne opnå den bedste pris for gassen

Størst husdyrtæthed i Jylland, primært Nord-, Vest- og Syd/Sønderjylland Biogas kan erstatte naturgas i decentrale kraftvarmeværker i betydelig omfang Pr 10x10 km Kilde: Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

”Effektiv indpasning af biogas i energi-forsyningen” – hvad betyder det i praksis? De kommende 5-10 år skal infrastrukturen af naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker udnyttes til biogas. I mellemtiden skal det afklares, i hvilket omfang og hvordan naturgasnettet mest effektivt kan anvendes til biogas. Biogassens potentiale som syntesegas (sammen med vindkraft) til produktion af metan eller flydende biobrændstof skal belyses. Fejlinvesteringer skal undgås.