Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser

2) Tilrettelæggelse og planlægning 1) Formål og anvendelse 2) Tilrettelæggelse og planlægning 3) Adgang til prøve 4) Prøveformer 5) Prøveafholdelse /prøver i udlandet 6) Bedømmerne 7) Bedømmelse 8) Beviser 9) Fejl og mangler ved prøver 10) Klager over prøver 11) Andre regler 12) Ikrafttrædelse og overgangsregler Bekendtgørelse nr 737 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver Bilag 2: Folkeskolens afgangsprøve i enkeltfag Bilag 3: 10. Klasseprøve i de enkelte fag Instruks om Retningslinier og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelse Bekendtgørelse nr 350 af 19. Maj 2005 om Karakterskala og anden bedømmelse Bilag1: Adgang til prøve m.v. / Bilag 2: / Bilag 3: elever m. særlige behov / Bilag 4: afgangsbeviset

Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning § 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

(§11) Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt censor eller institutionens leder være til stede.

Kapitel 5 Prøveafholdelse § 12. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

(§12) Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret. Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator(er) være til stede.

§ 14. Anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, medmindre der i reglerne for de enkelte uddannelser er fastsat begrænsninger i brugen heraf, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

§ 16. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, betragtes som udeblevet, og vedkommende har ikke krav på at deltage i prøven. Institutionens leder kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis det anses for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionens leder kan dog i særlige tilfælde bestemme, at prøvetiden forlænges. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.

(§19) Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøve på ny. En sådan prøve afholdes, for så vidt angår prøver i en gymnasial uddannelse eller afsluttende prøver i folkeskolen, i den efterfølgende termin december-januar eller maj-juni.

§ 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget.

§ 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i § 27.

§ 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

(§29) Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionens leder. Stk. 5. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet indberetning om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater.

§ 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk § 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

Kapitel 7 Bedømmelse § 32. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. § 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden.

Kapitel 8 § 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 2. Hvis en institution nedlægges eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

Kapitel 11 Andre regler § 53. Når der ved en praktisk prøve udfærdiges et produkt, har eksaminanden ejendomsretten til dette produkt mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed.

Bilag 1 1. Folkeskolens afsluttende prøver 1.1. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev aflægge folkeskolens afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk. Desuden kan eleven aflægge en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, jf. dog nr. 1.5. 1) Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, er folkeskolens afgangsprøve først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven. 1.2. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab aflægge folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog nr. 1.5. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven.

Bilag 1 1.3. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget undervisning i henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 1-3 og stk. 4, aflægge 10. klasse-prøven i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en skriftlig del, kan de enkelte dele af prøven afsluttes hver for sig. 1.4. Adgang til aflæggelse af 10. klasse-prøven er ikke betinget af, at eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge folkeskolens afgangsprøve, jf. punkt 1.1. og 1.2., og afgangsprøven i faget latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog punkt 1.5 (indstillingsbestemmelser – tidsgrænser-forældre.)

Bilag 2 Beskrivelse af elementer, der indgår ved fastlæggelse af en prøveform efter § 11, jf. de enkelte fags læreplaner 1. Forlægget 2. Inddragelse af andet materiale 3. Tidsrammen 4. Forberedelse 5. Prøven 6. Besvarelsen

Bilag 3 Elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, jf. § 17

Bilag 4 Afgangsbevis fra folkeskolen og prøve- og eksamensbevis for almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og de gymnasiale uddannelser, jf. § 34, stk. 1

Prøvekrav: Naturfag (bi, fy/ke, ge) Skriftlig del bestående af en fy/ke- del, en bi-del og fra 2007 en ge-del. Der gives ½ time til hver del. Der må ikke medbringe hjælpemidler! Der gives en karakter for hver del!

Prøvekrav Naturfag (bi, fy/ke, ge) Mundtlig del: Den praktisk/mundtlige del af prøven er en fælles prøve i fagene fysik/kemi og biologi. (fra 2007 tillige ge) Den praktisk/mundtlige prøve afholdes efter skolens bestemmelse på en af følgende måder: (næste dias) Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolen bestemmelse om prøveformen.

Prøvekrav Naturfag (bi, fy/ke, (ge)) A. Eleven arbejder med en naturfaglig opgave, som skal indeholde både praktiske og teoretiske elementer. Opgaverne udarbejdes af fagenes lærer/lærere og skal omfatte fagområder inden for fysik/kemi og biologi. Eleven prøves i at anvende begreber inden for både fysik/kemi og biologi samt i mål fra fagenes arbejdsmåder og tankegange. Medens eleven arbejder, taler lærer/lærere og censor med eleven om opgavens løsning samt vurderer elevens forståelse og anvendelse af fagenes begreber, arbejdsmåder og tankegange. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 6 elever arbejder samtidigt, men individuelt.

Prøvekrav Naturfag (bi, fy/ke, ge) B. Prøven tager udgangspunkt i et flerfagligt naturfagsemne inden for fysik/kemi og biologi. Ved undervisningens slutning vælger eleverne i samråd med fagenes lærere et antal emner, som eleverne har arbejdet med. Læreren/lærerne udarbejder opgaver i relation til de valgte emner. Opgaverne fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, jf. § 11, stk. 4, i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Eleverne får 1 dags forberedelsestid til det praktiske og teoretiske arbejde med opgaven. Forberedelsen kan foregå i samarbejde mellem flere elever. Eleven prøves i at anvende begreber inden for både fysik/kemi og biologi samt i mål fra fagenes arbejdsmåder og tankegange. Prøven består i elevens redegørelse for det praktiske arbejde, hvori også relevant materiale fra undervisningen kan inddrages, samt i en samtale. I samtalen indgår elevens forståelse og anvendelse af fagenes begreber, arbejdsmåder og tankegange. Prøven varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

Retningslinier: Stk 3 Antallet af tilsynsførende skal være tilstrækkeligt! (ikke mere efter antal eksaminander)

Retningslinier: Stk 12: I det sidste kvarter af prøven må ingen elev forlade sin plads. Ved afslutningen af prøven skal eleverne blive siddende og må ikke kommunikere med hinanden, før alle besvarelser er afleveret.

Retningslinier: Stk 14 Elever, der afleverer deres opgavebesvarelse ved prøvetidens udløb, kan tage opgaven og de af deres besvarelsesark, der ikke er afleveret til bedømmelse, med ud af lokalet. De elever, der afleverer før prøvens afslutning, kan afhente tilsvarende ved prøvens udløb.

Retningslinier: Stk 23 Ved den mundtlige prøve skal prøveoplægget være ukendt for eleven. Det må derfor kun anvendes to gange i et løbet af prøven. Det gælder også, hvis prøven gennemføres over to eller flere omgange. Den enkelte elev skal have mindst 4 prøveoplæg at vælge imellem.

Retningslinier: Stk 27 Eleven har ret til under hele eksaminationen at støtte sig til eksamensspørgsmålet og til evt. notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden. Eksaminator og censor har ret til at se elevens notater.

Hvilke lande fra tabellen ligger i Afrika? (sæt 4 krydser): Island Tabellen herunder viser i procent, hvor mange mennesker mellem 15 og 49 år der er smittede med den frygtede hiv-virus eller har aids i udbrud i forskellige lande: Island 0,2% Botswana 39 % Brasilien 1 % Uganda 5 % Rusland 1 % USA 1 % Namibia 23 % Sydafrika 20 % Indien 1 % Haiti 6 % Papua-New Guinea 0,7% Sydkorea 0,1 % New Zealand 0,1 % Hvilke lande fra tabellen ligger i Afrika? (sæt 4 krydser): Island Botswana Brasilien Uganda Rusland USA Namibia Sydafrika Indien Haiti Thailand Sydkorea New Zealand

B.  Befolkningstallet i et land vokser, når der fødes flere, end der dør. Her er fødselstal og dødstal for den islandske befolkning:   1980 1998 2004 Fødselsrate 20 15 13,7 Dødsrate 7 6,8 Find oplysninger i tabellen, og sæt kryds ved rigtigt svar (sæt 1 kryds)   Det islandske befolkningstal har været uforandret siden 1980 er faldet sden 1980 er steget siden 1980 har været uforandret siden 1998 er faldet síden1998.

Nord Syd Vest Nordvest Sydøst Eksempel På kortet er Bornholm vist i en ramme, der angiver, at placeringen er forkert Mod hvilket verdenshjørne vil du flytte Bornholm, så øen bliver placeret rigtigt? Sæt 1 kryds Nord Syd Vest Nordvest Sydøst

Nr Transformator Turbine Generator 1 2 3 Til højre ser du en skitse af et el-værk.  Sæt kryds ud for den rigtige betegnelse ved hvert af tallene.  Sæt 3 krydser. Nr Transformator Turbine Generator 1 2 3

Sandt Aluminium Glas Guld Gummi Kobber Plastic – + A B Sæt kryds ved det, der kan indsættes i kredsløbet mellem A og B, så pæren lyser. Sæt 3 krydser. Sandt Aluminium Glas Guld Gummi Kobber Plastic

Eksempel Elektrisk strøm For at der kan foregå et elektrisk kredsløb, skal der være tre enheder til stede Sæt kryds ved de eksempler det kan foregå i (3 krydser): a) batteri – ledninger – pære ______________ b) solfanger – ledninger – pære ______________ c) solceller – kulstang – pære ______________ d) solceller – plasticstang – pære ______________ e) solceller – kulstang – plasticstang ______________ f) vandmølle – ledninger – motor ______________ g) solceller – ledninger – pære ______________

Amperemeter. Ohmmeter. Speedometer. Termometer. Transistortester. Jeg har en lommelygte, som ikke vil lyse, når jeg tænder den. Jeg kan ikke se, om glødetråden i pæren er brændt over, og jeg ved ikke, om batterierne er for gamle. Hvilke måleinstrumenter kan jeg bruge for at finde fejlen? Sæt 2 krydser. Amperemeter. Ohmmeter. Speedometer. Termometer. Transistortester. Voltmeter.

Eksempel    Ved hjælp af Det Periodiske System skal du sætte kryds ud for den rigtige kemiske angivelse for det kemikalie der fremkommer ved sammensætning af a) Natrium og klor NaCl___________ Na2Cl___________ Na2Cl3 __________ b) Aluminium og oxygen(ilt) AlO_________ Al2O3___________ AlO2________________ Al2O __________   c) Hydrogen(brint) og flour H2F__________ HF2________________ H3F2_________________ HF______________

Et vandmolekyle har den kemiske formel H2O Eksempel Et vandmolekyle har den kemiske formel H2O Skriv tal i felterne ud for de forskellige opgaver. Skriv antallet af forskellig grundstoffer der indgår i et vandmolekyle Skriv antallet af atomer der indgår i et vandmolekyle H har atomnummer 1 og O atomnummer 8 Skriv antallet af elektroner i et vandmolekyle Skriv antallet af protoner i et O atom

Vandet i Yangtze Kiang floden kommer fra Tibets højland. Læs nedenstående udsagn og tag stilling ved at skrive nummeret på det naturfagligt korrekte udsagn 1)      I havet ud for Indien er man ved at bygge et stort pumpesystem, som skal bringe vand op i bjergene. Dette vand løber så ned af bjergene og løber tilbage i havet gennem Yangtze Kiang floden 2)      Der er i Tibet fra jordens skabelse oplagret så meget vand, at det vil kunne blive ved med at løbe ud gennem Yangtze Kiang floden de næste ca. 100 år. Derfor vil dæmningsanlægget kun kunne ruges i 100 år. 3)      Opvarmning af havet ud for Kinas kyster bevirker, at vandet fordamper. Denne vanddamp føres med vinde ind over land og bliver pga. Tibets bjerge tvunget i vejret, afkøles og falder ned som regn eller sne.   Jeg mener udsagn nummer _______ er naturfagligt rigtigt

Fedtstoffer og fedtstoffernes kemi. FYSIK/KEMI Modeller og simuleringer Kemiske reaktioner Industriel produktion BIOLOGI Kroppens forhold til fedt – depot nedbrydning Livsstil og sundhed Foranstaltninger vedrørende miljø og sundhedsproblemer

Proteiner og proteinernes kemi. (Aminosyre, organiske syrer, RNA, DNA) FYSIK/KEMI Modeller og simuleringer Kemiske reaktioner BIOLOGI Proteinsyntesen Kroppens forhold til protein Kroppens energiomsætninger Bioteknologi

Kulhydrater - sukker. FYSIK/KEMI Forskellige metoder til fremstilling af samme produkt. Katalysatorer. BIOLOGI Kroppens forhold til kulhydrat Kroppens energiomsætninger Bioteknologi

Elektrolyse og ioner. FYSIK/KEMI Udviklingen af atommodeller Det periodiske system BIOLOGI Osmose Nerver

Atom og kernefysik. (Vort strålingsmiljø) FYSIK/KEMI Teknisk viden i hverdagen Virkning af ioniserende stråling Udvalgte atomkerneprocesser BIOLOGI Genteknologi

Stjerners fødsel, liv og død – Liv i universet FYSIK/KEMI Forestillinger om universet Transmission over store afstande Behov for teknologi – udvikling af praktisk og teoretisk viden BIOLOGI Livets opståen og udvikling Vigtige trin af livets udvikling

Samfundets el-forsyning. (energiforsyning) Fokus på produktion, distribution, omdannelse, drivhuseffekt, fotosyntese, påvirkning af økosystemer forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding

Samfundets el-forsyning. (energiforsyning) (fortsat) Fokus på produktion, distribution, omdannelse, drivhuseffekt, fotosyntese, påvirkning af økosystemer Analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer Forholde sig til aktuelle løsnings- og handliungsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer

Fedtstoffer Fedt indgår i mange af de produkter vi anvender: Vi anvender fedt dels som fødevarer, dels i produkter, der påføres kroppen på overfladen (creme, sæbe og kosmetik) Fedt er desuden en naturlig del af mange levende organismers celler. Denne fedt kan have flere funktioner fx isoleringsformål eller energidepot. Du skal gøre rede for modelforestillingerne om fedtmolekylers bestanddele og opbygning. Du kan fx gøre rede for forskellen mellem fedtsyrer og fedtstoffer, mættede og umættede fedtsyrer. Du skal desuden redegøre for eller evt. gennemføre en eller flere praktiske undersøgelse eller produktioner, hvor fedt indgår som en væsentlig komponent. Du skal i din besvarelse især sætte fokus på fedt som :________ energidepot Isoleringsmateriale indhold i fødevare råprodukt i kosmetikindustrien

Samfundets el-forsyning En væsentlig del af samfundets brug af energi leveres i form af elektricitet. Elektrisk energi kan fremstilles på mange måder fx ved hjælp af magneter og spoler, kemisk i batterier, ved hjælp af solceller, termogeneratorer. Distributionen af elektrisk energi kan ske på forskellig måde fx gennem el-ledninger eller brug af batterier. De apparater vi bruger for at omdanne den elektriske energi til anden form for energi fx lys eller varme, kan være mere eller mindre effektive i forhold til at omdanne energien uden for meget spild. Du skal i din besvarelse redegøre for, evt. praktisk vise, en eller flere metoder til ____ fremstilling af el-energi distribution af el-energi praktisk anvendelse af el-energi Din besvarelse skal rumme betragtninger omkring miljøbelastningen i forbindelse med brug af el-energi, samt hvilke positive og/eller negative konsekvenser denne miljøpåvirkning har på levende organismer.