Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overdrevet – et naturrum i byen
Advertisements

Historien om Jørgen Finke
Vil du bide skeer med en gnaver?
Johannesevangeliet kap 15,1-11.
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Vejret Vandet i luften.
Leder Oase 2011 Hvorfor tjene mennesker ?. 5.Mosebog Du skal give ham, og du skal ikke være ked af at give ham. For gør du det, vil Herren din.
Biobact Tabs.
Roskilde Tekniske Skole
Hvad gør livet så værdifuldt?
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Klima.
Globale økosystemer.
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Velkommen til workshoppen ”Fornyelse af aftenskolen”
Beskyt din computer og dine data!
Menneskets fald og genoprejsning
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
Skoven Biologi i 8. kl..
Evolution.
Udeskole! Rønnebæk Skole..
Planters forplantning og formering ukønnet og kønnet
”Religion er opium til folket”
Hvad er mikroorganismer?
Hvad gør livet så værdifuldt?
Hvad er mikroorganismer?.
Moderne Kvinder Frøkongen.
Loven om bekymringer Matt 6,
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Økologi.
Arbejdsbier er guld værd Per Kryger Offentlig Bisygdomsbekæmpelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Regnskoven.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Grøn stues skovtur Alle børnene var på Grøn stue kl. 09. Vi tog vores overtøj og tasker på og gik op mod stationen. Kl. 11 var vi på Klampenborg st. og.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Skitur 2015 – fra den 15/2 – den 21/ Klub Roskilde Øst.
De formår at integrere julemarkedet godt med omgivelserne, fordi de har valgt at ligge den på broen hvor mennesker bliver nød til at passere hvis det.
Vores løsning Af: GR 6A Caroline N. Lindblad, Cecilie Have Kudsk Ejnar Maare Søndergaard og Kamille Klysner. Liv i skoven: stisystemer af træbrædder, der.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Skovbrande.
Regnskoven i Sydamerika
Dommen og Evangeliet …………….. 1.Mosebog 3:8-13 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans hustru sig for Gud Herren mellem.
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Plantens livscyklus og livsvarighed
Leonardo da Vinci.
Leonardo da Vinci.
Kapitel 1, 6 dage: 1. nat – dag 2. vand – hvælvning 3. landjord og planter 4. sol – måne – stjerner 5. dyr 6. mennesker + hviledagen Kapitel 2&3, ikke.
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Gud er ”Alfa og Omega, begyndelsen og enden.” Åb 21,6 Han har altid været og vil altid være: ”Jeg lever i evighedernes.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Grubletegninger Levende organismer og deres omgivelser
Cesilie, Mia, Emilie, Anna Marie og Patrick
Beplantninger i landskabet.
Plantens livscyklus og livsvarighed
Padder 6.b Lavet af Pelle, Lærke, Clausen & Enan.
Idé forslag til Holstebro Kommune
Hvorfor græder du, Lille Bjørn?
Landmænds forurening af drikkevand
Hvem skabte stjernerne 1
Økologiske sammenhænge
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Sæt dit aftryk Undersøgelse
Vistfrøði Økologi.
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst: Undervisningsmateriale der skal kunne downloades via en hjemmeside Mål: At give eleverne en forståelse for det komplicerede samspil der er imellem forskellige organismer i et økosystem som skovens. Udgangspunkt: Spillet tager udgangspunkt i at opbygge en skov, hvor de forskellige iboende organismer inddeles i grupper efter hvilken rolle de udfører i skoven. Spilleren skal sørge for at opbygge og vedligeholde sin skov. Spillet er slut, hvis skoven dør.

BIODIVERSITET A B C D E F Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Nedbrydere Destruktivister ÅR 80 Naturkatastrofer Naturkatastrofer Sjældne arter 3 A B C D E F BIODIVERSITET

BIODIVERSITET Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Nedbrydere C D E F BIODIVERSITET Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Nedbrydere Destruktivister Sjældne arter 3 Naturkatastrofer ÅR 80

BIODIVERSITET Frøspredere Fugle Gnavere Græssere andre C ÅR 80 Frøspredere er de dyr og fugle i skoven, der hjælper planterne med at sprede deres frø. Planterne er afhængige af at frøene spredes for at kunne overleve i skoven, hvis betingelserne hvor de allerede er bliver dårlige. Feks. Kan der blive mangel på næring hvis de nye planter gror op, der hvor der allerede står mange. Det kan også være at der er ved at vokse træer op, som efterhånden skygger for planterne i skovbunden. Frøsprederne kan sprede frøene, ved at begrave eller gemme frø til vinteren. De frø der ikke bliver fundet igen kan så spire om foråret. De kan også spise bær eller frugter og sprede frøene med deres ekskrementer. Andre dyr spreder frø, ved at frøene hænger fast i dyrenes pels. Dyrene tager frøene med sig når de strejfer rundt i skoven. Hvis frøene falder af, et sted hvor der er gode betingelser for at spire, kan der komme en ny plante op. Naturkatastrofer Sjældne arter 3 A B C D E F BIODIVERSITET

Frøspredere Fugle Gnavere Græssere Andre C ÅR 80 Mange fugle lever af at spise frø og bær fra træer og buske. Når de spiser eller gemmer bær, frugt eller nødder, spreder de samtidig frø. Nogle frø kan ikke spire, uden at have været igennem maven på en fugl. ! F.eks. Uddøde der en træart, sammen med urfuglen Dronten, da træet ikke kunne spire, uden at have været en tur igennem Dronten. Naturkatastrofer Sjældne arter 3 A B C D E F BIODIVERSITET

BIODIVERSITET Frøspredere Fugle skade solsort fasan Gnavere Græssere Andre C ÅR 80 Solsorten spreder frø ved at spise bær og afleverer dem et andet sted, når den afleverer en fugleklat. Ved at aflevere frøet i en fugleklat, har solsorten givet det en madpakke med, som frøet kan leve af. Solsorten spreder frø fra bærgivende planter dvs. at den spreder frø fra buske såsom hvidtjørn, slåen, røn samt fra vildæble, blomme og andre frugttræer. Disse træer og buske findes der mange af i den del af skoven, som er ved at vokse op. Solsorten er altså vigtig for at skoven kan komme igen, når den er blevet så gammel, at den er faldet sammen. Naturkatastrofer Sjældne arter 3 A B C D E F BIODIVERSITET

BIODIVERSITET Frøspredere Fugle skade solsort fasan Gnavere Græssere Andre C ÅR 538 Fasaner spreder frø fra græs og andre kornarter, men også fra bærbuske og nogle af de store træer. Ligesom solsorten spreder fasanen frøene ved, at spise bær og afleverer dem et andet sted, når den afleverer en fugleklat. Ved at aflevere frøet i en fugleklat, har fasanen givet det en madpakke med, som frøet kan leve af. Naturkatastrofer Sjældne arter 3 A B C D E F BIODIVERSITET

BIODIVERSITET C Frøspredere Fugle skade solsort fasan Gnavere Græssere Andre ÅR 538 Naturkatastrofer Sjældne arter 3 A B C D E F BIODIVERSITET

BIODIVERSITET A B C D E F Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Sjældne arter 3 skovgøgelilje skovhvidvinge troldsmør A B C D E F Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Nedbrydere Destruktivister ÅR 120 Naturkatastrofer A B C D E F BIODIVERSITET

Det går rigtigt dårligt i din skov. Du bliver nødt til at gøre noget! C D E F Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Nedbrydere Destruktivister Det går rigtigt dårligt i din skov. Du bliver nødt til at gøre noget! Du har haft brændesamlere i din skov igennem de sidste fem år og de har efterhånden fjernet alt det døde træ fra skoven. Det gør, at der er mindre mad til alle de nedbrydende organismer, og så dør de. Når de er væk er der heller ikke noget mad til de mange dyr og fugle, der lever af dem. Der bliver heller ikke frigivet næringsstoffer til jorden og det gør at planterne ikke vokser så meget og så er der heller ikke så meget mad til de organismer der lever af at spise blade, græs, pollen fra blomster og andet levende plantemateriale. Det rammer altså helt op til de store dyr som rovdyr, græssere, plantere, frøspredere, ja alt i skoven er afhængig af hinanden, så når du først har skabt en ubalance et sted, så påvirker det hele skoven. Du kan afhjælpe situationen, ved at forbyde brændesamling! Dernæst må du hellere fælde nogle træer og lade dem ligge i skovbunden og så er det en god ide at sætte nogle flere nedbrydere ind i skoven. ÅR 538 Naturkatastrofer Sjældne arter 0 A B C D E F BIODIVERSITET

BIODIVERSITET A B C D E F Planter Bestøvere Frøspredere Plantere Nedbrydere Destruktivister ÅR 538 Naturkatastrofer Sjældne arter 654 A B C D E F BIODIVERSITET