Vistfrøði Økologi.

Præsentationer af emnet: "Vistfrøði Økologi."— Præsentationens transcript:

1 Vistfrøði Økologi

2 S. 8: Umstøður (omstændigheder)
I naturen hænger alt sammen: når noget spiser noget andet, når noget dør og bakterier og svampe nedbryder det. Organismer lever sammen, og er i visse tilfælde konkurrenter, i andre tilfælde samarbejder de for at gøre hinandens betingelser bedre. Alle organismer er tilpasset til de omstændigheder de bor i, samler føde i, eller har rødder i. Omstændighedernes omgivelser kan være livnar eller ólivnar: Umstøður: Livnar er konkurrence og samarbejdet med andre organismer: Fødegrundlaget, fare for at være føde og andre omstændigheder der er direkte konsekvens af andre organismer. Òlivnar fx vind, regn, varme, salt, gødning/tøð, højvand/floð, lavvand/fjøra eller andre omstændigheder som ikke er betinget af andre organismer.

3 Livnar umstøður Ólivnar umstøður (biotiske) (abiotiske)

4 Energi og føddekæder: al energi kommer fra solen
S. 9: Orka og føðiketur Mennesker får energi til alle sine kropsfunktioner når de spiser: Spiser vi lam, så er lammet slået ihjel og slagtet for at vi kan spise, men før lammet blev aflivet og slagtet, gik det i heden og skulle have energi lige som os --> Får spiser græs, græs er også levende og skal også have energi fra et sted når det vokser og får nærig --> Græs får sin energi fra solstråler, og har derfor ikke brug for energi som mennesker og får. I alle de grønne plantedele er organismerne fulde af celleorganer. Det kalder vi grønkorn.

5 S. 10: Ljóssanevning Inde i grønkornet er farvekorn som kan indtage energi fra sollys. Efter mange komplicerede energiudvekslinger (respiration) bliver energien fra sollys brugt til at binde karbon ud af karbondioxiden i druesukkeret/glukose. Hele processen hedder fotosyntese / ljóssanevning. Var der ingen fotosyntese var der intet liv på jorden. Al den energi der sker i fødekæder og økosystemer, kommer fra sollys fra når planten skaber fotosyntese.

6

7 S. 11: Anding Mennesker og dyr
Når føde forbrændes, sker det i cellens mitokondrium (cellens kraftværk)  Oxygen indåndes i lungerne, hvorefter det optages i blodet. Gennem blodet når det ud i alle kroppens celler.  Druesukker og oxygen kommer ud i cellerne, som har brug for energi. I mitokondrium foregår respirationen.  Cellen har brug for både druesukker og oxygen. Både planter og dyr ånder. Planter En del af druesukkeret som planten producerer, bliver forbrændt i mitokondrium i plantecellen. På denne måde får planten den energi den har brug for.  Det druesukker der ikke bliver forbrændt, bliver enten brugt til at vokse, eller bliver gemt til senere, fx kartoflen – som biprodukt.

8 S. 12: BFF, NFF og A (forbrænding)
BFF (BruttoFrumFramleiðsla) NFF (NettoFrumFramleiðsla) Er summen af alt det organiske stof, som dannes ved fotosyntese Den samlede mængde af druesukker som alle planterne i området producerer. Altså al druesukkeret, før planten selv forbrænder En del af druesukkeret forbrændes i selve planterne NFF er altså den mængde organisk stof, som er til rådighed for levende dyr og nedbrydere. NFF er andelen der bliver afsat til vækst. 

9 S. 13: 1. og 2. led i vores fødekæde
Det ville være skidt hvis vi benyttede alt vi spise til kropsvækst: fx hvis en voksen mand spiser et kg om dagen, ville han være 365 kg tungere hver år. Men hvad bliver der af al den mad vi spiser?  Ligesom planterne har vi en BFF. BFF er al den energi vi får ud af den føde vi indtager. Størstedelen af vores energi forbrænder vi i ‘andingen’ Især i muskelcellerne (BFF).  Det resterende anvender vi til cellegendannelse og vækst (NFF).  Fåret er 2. led i fødekæden (vi er 1.) en del af græsset som fåret spiser på heden går til vækst, og en anden del forbrændes i ‘andingen’.

10 S. 14: alle må leve af noget Fødekæder i havet har flere led end dem på land. Det skyldes at første led i havet er planter: i planterne findes små alger: Når algerne er så små, behøver dyrene der spiser dem ikke være særlig store. Dette betyder at der er plads til flere fødekæder. Jo højere vi kommer op i en fødekæde, jo mindre er der at spise for næste led.

11 S. 15: Fra lys til lys - energiomætning
Det kan virke mærkeligt at al energi til liv på jorden kommer fra sollys. Selv energien vi bruger til at cykle. En bil bruger brændstof. Brændstof (olie og kul) er rester fra historisk- organisk materiale. Energien der gav disse dyr liv, kom også fra sollys. Fåret spiser græs og energien bliver til biologisk materiale i fåret. Når vi spiser fåret, får vi både energi til at vokse og forny vores krop og vi får energi til at røre os.  På en cykel med dynamodrevet lygte, lyser lygten så snar hjulet drejer. Vi kan derfor konstatere, at energien i solen igen er blevet til lys – cykellys.

12 Hvordan påvirkes vi som mennesker af alle disse cyklusser?
fiskeindustrien og landbruget er afhængige af de naturlige ressourcer

13 Fiskeindustrien er afhængig af, at de første led i fødekæden har det godt
Al zooplankton er ikke lige stort: nogle af de mindre bliver spist af de større. Fx spiser krill/ljóskrabbi de mindre vandlopper --> Svartkjaft (torsk) og bardehvaler spiser krill (filtrerer) De større fisk (fx svartkjaft) er føde for tandhvaler.  -->Tandhvaler er føde for mennesker Dør hvalen naturligt, falder den til bunds og bliver føde for nedbrydere / dyr der spiser fordærvet kød. Disse leddyr på havbunden bliver dog, modsat, spist af de større dyr som  = Man kan derfor sige at vi har et ‘fødenet’ frem for fødekæde (det går på tværs) 

14 Plantevækst = fiskevækst
Planteføde er føde for zooplankton --> som er føde for zooplankton og små fisk --> som er føde for store fisk. Fundamentet for økosystemet i havet er plantevæksten: er der meget vækst et år (=føde) kommer det til udtryk i fiskebestanden (som vokser)

15 Hvad er en fiskebestand
En fiskebestand af én fiskeart i ét bestemt område, er isoleret fra samme art andre steder i havet.  Torsken på landgrunen er én bestand, torsken på føroyarbanki er en anden bestand.  Torsken er kønsmoden fra 3. leveår. Hele den kønsmodne torskebestand kalder man gydebestanden. Det er gydebestanden vi fisker fra.  Fiskeri gør selvfølgelig bestanden mindre, men bestanden kan også blive mindre når torsken dør af andet end fiskeri Torsken på føroyar banki er større end den på landgrunnen (4 år).  Landgrunnstorsken er ca. 40 cm  Bankitorsk er ca. 70 cm =Dette skyldes to ting: genetik og fødegrundlag (på banki er det bedre) 

16 Hvad påvirker en fiskebestand?

17 Havstovan – Rådgivere