Lennart Rasmussen og Dorte Limbjerg

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Medarbejderudviklingssamtalen
TR-rollen frem mod nye arbejdstidsregler
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lederudvikling.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Modul 1 - Processer.
Arbejdspladsudvikling
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Koncept Rotary Youth Exchange – Multi District Denmark.
En konflikthåndterende kultur
Arbejdsglæde.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
at arbejde med ledernes psykiske arbejdsmiljø?
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
NOEA/Aalborg Universitet
individuel lønforhandling
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Projektlederens rolle(r)
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
RegionsMEDudvalget Seminar juni 2010 Resultater fra evalueringen af MEDaftalen 2010.
God ledelse sådan nogenlunde prof. fra foreningsledelse til virksomhedsledelse v/ Christian Majgaard BL kredskonference Billund.
Styring af styregrupper
Per Gravgaard Hansen Per Gravgaard Hansen Faglig sekretær Søfartens Ledere Forhandlingsteknik samarbejde og gode råd.
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Søren Viemose Konflikter i hverdagen Forhandling i samarbejde
Vejlederens kommunikation
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Gruppeudviklingssamtaler
Refleksioner og opsamling ift. i går
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Forhandlingsteknik - hvordan får jeg det bedste resultat med hjem?
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Ledelse i forskellige retninger
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling Forhandling med optimalt udbytte Teamleder Stine Hjarnø Jørgensen Konsulent Jacob Winther Nymand Gårdejer.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Bisidderrollen i praksis
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
Indre By / Østerbro LokalMED
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Sådan arbejder den gode TR
Centralforeningen for Stampersonel
Kommunikation - trykstil
Stresshåndteringsgruppe
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Gode råd om ... Start af forhandlinger 1. Gem irritation væk
Indflydelse & interessevaretagelse
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Arbejdsmiljøgruppens ansvar, etik og samarbejde
Gode råd om ... Referatskrivningen
Aktiviteter i en forhandlingsproces
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Lennart Rasmussen og Dorte Limbjerg Forhandling - HL Lennart Rasmussen og Dorte Limbjerg

De største udfordringer ved jeres forhandlinger 3 min. Individuel refleksion Tal sammen i grupperne Find de 3 vigtigste Skriv dem på 3 pap-kort I har 20 min……fra nu af!

Hvad er forhandling? Forhandling er et middel til at opnå, hvad du vil fra andre. Det er en gensidig kommunikation formet til at opnå enighed når du og modparten har nogle interesser der er fælles og andre der er modstridende. Roger Fischer og William Ury

Andre definitioner på forhandling Forhandling er en proces, hvor fælles beslutning bliver taget af to eller flere parter. Parterne formulerer først forskellige krav og bevæger sig derefter mod en enighed gennem en proces med indrømmelser og søgen efter nye alternativer. Dean Pruitt Forhandling er en proces, hvor der finder påvirkninger sted, hvor forholdet mellem parterne ændres, og hvor parter med modstridende mål etablerer de betingelser hvorunder de vil samarbejde. Leo Hawkins Et kompromis i forhandlingen er kunsten at dele en kage, så alle tror, at de har fået det største stykke. Winston Churchill

Elementer, der har betydning for forhandlingsprocessen Fremgangsmåden Hvad tager vi fat på først – det vi er enige om eller det vi er uenige om? Taleformen Var der mange argumenter eller mange spørgsmål? Delegationens sammenhængskraft Hang delegationen sammen eller faldt den fra hinanden? Tidens betydning Hvordan reagerer forhandlerne under tidspres? www.etf.dk

Elementer, der har betydning for forhandlingsprocessen Tillidsskabende foranstaltninger Blev der lyttet? Blev der stillet spørgsmål? Blev der opsummeret løbende? Blev modpartens interesser respekteret ? Hvordan blev der argumenteret ? Opstillingen Hvordan sad man i forhold til hinanden? Hvilken betydning fik det for dialogen ved bordet? Ledelse af forhandlingerne Hvilken ledelse var der ved forhandlingerne? Var den moderne, lyttende, involverende og var der accept her af fra de ledede? Brug af hjælpeværktøjer Hvilke hjælpeværktøjer blev taget i anvendelse? Papir, OH, flipover andet. www.etf.dk

Det interessebestemte forhandlingskoncept Hold person og problem adskilt Fokusér på interesser, ikke på standpunkter Find frem til gensidigt fordelagtige valgmuligheder Forlang objektive kriterier Læs mere i ”Få ja når du forhandler”

Den danske aftalemodel Den danske aftalemodel – vs lovgivning og EU Hovedaftaler Overenskomster Rammeaftaler Lokale aftaler

Den offentlige arbejdsgivers profil Politisk fastsatte krav og prioriteringer En del af et politisk styret system Ansvar for budget/økonomi og overordnet prioritering Bundet af mandat - begrænset manøvrefrihed Begrænset af aftaleretten Begrænset af overenskomster og lokale aftaler Arbejdsgiverens vilkår og profil Politisk fastsatte krav og prioriteringer Ansvar for budget og ligebehandling = konsekvenser Bundet af mandat - begrænset manøvrefrihed ”Vil måske helst selv” Begrænset af aftaleretten Begrænset af overenskomster og lokale aftaler www.etf.dk

Tillidsrepræsentanten Fra centrale aftaler mod decentralisering af ledelseskompetencen Fra kollektiv aftale mod individuel forhandling Fra regelvogter mod strateg Forståelse og opbakning fra kolleger er afgørende TR’s indflydelsesmuligheder - Hvordan ser fremtidens TR ud?

Arbejdsgiverens råderum og TR’s muligheder Arbejdsgivers ensidige beslutning TR kan optage forhandling Efter aftale

Struktur på forberedelsen… Hvad er vores Interesser Problemer Mål Mandat BAF Er der andre interessenter i sagen Argumenter Findes der en vedtagen procedure eller et sæt spilleregler? Overvejelser om andre forhold Hvad er modpartens Interesser Problemer Mål Mandat BAF Er der andre interessenter i sagen Argumenter Findes der en vedtagen procedure eller et sæt spilleregler? Overvejelser om andre forhold

Spilleregler i forhandling… Varsling af forhandlinger Datagrundlag for forhandlinger Fælles dataindsamling Møder og mødefaciliteter Uenigheder- hvordan behandles de? Referat- hver sit og et fælles beslutningsreferat Information efter forhandlingens afslutning

For-forhandling… Afholde jævnlige uformelle møder Løbende dialog Udveksle information Opbygge fortrolighed og tillid Afholde formøde Aftale struktur afgrænsning, møderække, plan, dagsorden

Mandat Åbne eller snævre mandater? Åbne mandater øger forhandlernes manøvredygtighed Åbne mandater kan føre resultatet et andet sted hen Snævre mandater fastlåser forhandlerne Snævre mandater kan gøre det vanskeligt at nå til enighed Opbakning fra baglandet styrker forhandlerne

Bedste Alternativ til en Forhandlingsløsning. Hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke opnår en forhandlingsaftale? Hvilke muligheder er der for ensidigt at skabe en ny situation? Hvad er dit BAF og hvad er modpartens BAF? Hvad kan jeg gøre, for at forbedre mit eget BAF

Strategier i forhandling… ”Remember, in the end, nobody wins unless everybody wins.” Bruce Springsteen

Forhandlingspsykologi – realistiske krav eller overbud www.etf.dk

Forhandlingspsykologi - forventningsstyring www.etf.dk

Forhandlingspsykologi - sæt navn på Nej! Aggression og vrede Flæberi At gå efter personen Skjult dagsorden Andre cowboytricks www.etf.dk

Mandlige og kvindelige forhandlere Handlekraftige Tager konflikter Resultatorienterede Nej’et er startskuddet til en forhandling Bærer ikke nag Gode til uformel snak Nyttigt netværk Tålmodige Kvindelige Indlevelsesevne Konfliktsky Procesorienterede Tager nej for et nej Tager afslag personligt Godt forberedt på forhandlingens indhold Socialt netværk Forlader forhandlingen hurtigere end mænd www.etf.dk

Starten… Få ro på - blød indledning Skab et godt klima – styr følelserne Åbningsspil – forsigtigt og realistisk Kom til sagen – bid til bollen

Lyt og stil spørgsmål … Lyt til modparten – vær åben Stil spørgsmål – så ved du hvad der tales om Vær tålmodig – ting ta´r tid Hvis du er i tvivl – be´ om at få det gentaget Noter væsentlige punkter og oplysninger Tale er sølv – tavshed er guld

Vi forhandler stadig … Analyser situationen på ny Fremlæg alternativer for at finde muligheder for kompromis Modpartens problemer er også dine Adskil sagen fra personen Brug uformelle kontakter Brug mødeafbrydelser Hold baglandet orienteret

Afslutning og det skriftlige… Tjek aftaleudkastet nøje Vær præcise med formuleringerne Få alle elementerne med Hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår m.m Alle skal være tilfredse Ingen må tabe ansigt

Opfølgning… Orienter Den pågældende Klubben og organisationen Opret kartotek, referatmapper mv. Evaluer forløbet Ros/anerkend din modpart for det, der gik godt

Afslutning eller begyndelse… Husk at der ofte er tale om en varig relation… Som parterne selv har valgt at være i… Og som parterne er gensidigt ansvarlige for…

Ved dagens afslutning… Hvad er den vigtigste forhandlingsmæssige pointe fra i dag? I hvilke sammenhænge kan den komme i anvendelse?

Et citat til slut … There are three ways of settling differences: by domination, by compromise and by integration. Domination, obviously, is a victory of one side over the other. This is not usually successful in the long run for the side that is defeated will simply wait for its chance to dominate. The second way, that of compromise, we understand well, for that is the way we settle most of our controversies – each side gives up a little to have peace. Both of these ways are unsatisfactory. In dominating, only one [side] gets what it wants; in compromise neither side gets what it wants. . . . Is there any other way of dealing with difference? There is a way beginning now to be recognized at least and sometimes followed, the way of integration. . . . the extraordinarily interesting thing about this is that the third way means progress. In domination, you stay where you are. In compromise likewise you deal with no new values. By integration something new has emerged, the third way, something beyond the either-or. – Mary Parker Follett (Lectures inaugurating the London School of Economics, 1933)

The NEIRE Community Estland Danmark England Poland Holland Tyskland Belgien France Who is who? Which objectives with the project? Neire . Forskningsprojekt med deltagelse af en række forskningsinstitutioner fra EU-landene. Italien Portugal The NEIRE Community Spanien

NEIRE II Hvordan er lederes erfaringer med og forventninger til de tillidsvalgtes roller, attituder og kompetencer ? Det overordnede mål er at styrke kvaliteten af den sociale dialog, og øge dens muligheder for at skabe innovation. Vejen er at undersøge europæiske arbejdsgivere og lederes erfaringer med og forventninger til de strukturer samarbejdet skal foregå i og til de roller, holdninger, attituder og kompetencer, som deres dialogpartnere – de tillidsvalgte medarbejderrepræsentanter besidder.

Hypoteser om forudsætninger for indflydelse – fra det europæiske forskningsprojekt NEIRE II Man forhandler med personer, der kigger fremad Man forhandler med en person, der kan konkludere Man forhandler, når man er uenig, og man samarbejder, når man er enig Man forhandler med personer, der ”assumes good intent” Man forhandler med personer, der tænker i arbejdspladsens bedste Man forhandler med ”no nonsence” personer Man forhandler med personer, der selv handler på basis af høj tillid fra deres bagland Man forhandler med dygtige personer

Så hvad skal man fremme? Noget ved personens tilgang til sin del (Løsning eller problem, min side eller vores) Noget om metoderne (Uformelle frem for formelle – det fair og generøse) Noget ved personen (Likeability, hjælpsomhed og dygtighed) Noget ved det system, personen folder sig ud med (Hastighed og mandat) Noget ved det man vil affilieres med (Altmodish eller….,) Og så er der forhold og vilkår, som ligger udenfor TR og AMIR

Den nye TR (1) Relater TR-arbejdet til det, du har lært i dit fag. Du bruger allerede væsentlige dele af det, der er brug for. Tag f.eks. dialog-kompetencer med ind i dit hverv som TR. Saml dine to verdener i én. Afskaf forhandlinger – og arbejd med uformelle relationer. Skab relationer, hvor du sætter dig i den andens sted – arbejd med et løsere mandat, der peger i den rigtige retning. Lær noget om relations- dannelse. Gør den sidste rest af forhandling til et ritual, hvor man bekræfter en opnået enighed. Vedr. likeability – dét skal ses i forhold til alle relationerne. Få indsigt i dig selv som person og som professionel. Hold fast i det, du står for – hvil i det – gør dig ikke tandløs. Brug test, brug coaching og lær noget mere om kommunikation.

Den nye TR (2) Formuler det fælles projekt som en klangbund – f.eks. med udgangspunkt i begrebet Social Kapital. TR skal være fri til at handle og beslutte indenfor sin egen fortolkning af klangbunden. Den lokale TR ved bedst. Se fremad – og ej så meget bagud. Arbejd med forståelsen af, at et problem på en arbejdsplads er et fælles problem. Vær særlig opmærksom på, at det hele ligger allerede i valget af TR. Find personer, der passer ind i arbejdspladsens kontekst og kultur. Arbejd med en opfriskning af hele valgsituationen, så den moderne TR oplever at have et godt mandat. Morale: Man kan nå langt uden regler

Ledersynspunkter i 2013 på fremtidens TR ”Det lange lys” – fælles vision Fra os/dem til vi – tillidsdagsorden Proceskonsulent, sparringspartner, bindeled, seismolog Dialog Social kapital som fælles projekt Anerkender interessemodsætninger Fra interessevaretagelse til ressourcecenter Fra Rambøll-undersøgelsen i efteråret 2013. Bekræfter i høj grad NEIRE-projektets hypoteser.