Udviklingschef Anne Holm Sjøberg, Region Hovedstaden E-læringskonference 5. september 2013

Uddannelsespolitiske udfordringer 30.000 unge uden job og uddannelse 23.000 ufaglærte i overskud i 2024 Rekordlavt søgeniveau til erhvervsuddannelserne Hovedstadsregionen mangler over 3000 praktikpladser Hovedstadsregionen står med en række store udfordringer på uddannelsesområdet – vi har valgt fire ud her. 30.000 unge uden job og uddannelse Vi har netop fået foretaget en analyse af alle unge i hovedstadsregionen mellem 15 og 30 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse. Analysen viser, at 30.000 unge i aldersgruppen ikke laver noget lige nu – de er hverken i job eller under uddannelse. En stor del af disse - faktisk 25.500 har kun grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse – og ser vi på deres beskæftigelse – så er de altså kun beskæftigede halvdelen af den tid, som de kunne være. De har ingen erhvervskompetence og kan ikke komme faglært i job. Det betyder, at de ikke bidrager til regionen økonomisk – og det betyder også, at deres livskvalitet er ringere – de står uden for arbejdsfællesskabet og de ”står stille”. Overskud af ufaglærte Ungeanalysens resultater skærpes af, at vi står med en stor udfordring i forhold til, at vi har brug for faglært arbejdskraft i fremtiden – det viser en ny undersøgelse om arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark. Her ser man frem i tiden frem til 2024. Alene i hovedstadsregionen risikerer vi at stå med knap 23.000 ufaglærte, der ikke kan finde et arbejde, fordi efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft falder. Derfor skal vi sikre at flere kommer i uddannelse. Rekordlavt søgeniveau til erhvervsuddannelserne I har blandt andet spurgt til, om der er kommet for meget fokus på gymnasierne? Det er netop én af de udfordringer vi arbejder med. Søgningen til gymnasierne er seks gange højere end søgningen til erhvervsskolerne. Det viser de seneste søgetal. Kun 13 % af 9.-10- klasse har søgt en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Derfor arbejder vi på at hæve kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Vi åbner faktisk i næste uge ”Next EUD” hvor 80 unge står klar til at afprøve et helt nyt grundforløb. Det nye grundforløb skal give indsigter i karriere- og jobmuligheder, der skal være et godt studiemiljø og uddannelsen skal tilbyde fag, der svarer på erhvervslivets behov. Og så står vi også med en gruppe studenter, som ikke bruger deres gymnasieuddannelse til noget. Vores ungeanalyse viser, at vi har godt 4000 studenter, der slet intet laver lige nu. Måske ville en erhvervsuddannelse have været det rette uddannelsesvalg for dem. Her går vi ind og arbejder med uddannelsesvalg og fleksibilitet uddannelser imellem, så den enkelte studerende har gode forudsætninger for at vælge sin uddannelse – og vælger man ikke det rette i første omgang, så kan man let foretage et skift. Mangel på praktikpladser Vi mangler over 3000 praktikpladser i regionen. Det er en stor udfordring i forhold til fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Næsten 1/3 af de unge som starter på en erhvervsuddannelse falder fra igen, før de starter på hovedforløbet. Derfor har vi taget initiativ til Den regionale praktikpladsenhed som skal opbygge et regionalt samarbejde mellem erhvervsskoler, jobcentre, ungdommens uddannelsesvejledning. De har skaffet 1000 pladser.

Den regionale ’vækstfødekæde’ Når vi arbejder med at skabe forandring i uddannelsesverdenen – så gør vi det ud fra det vi kalder en regional vækstfødekæde. Hvis vi vil sikre en region kendetegnet ved vækst og høj grad af livskvalitet, så er uddannelse et af de første skridt, som vi skal tage. Vi er optaget af at skabe resultater, som ikke kun bruges af én institution, men som kan være med til at støtte den generelle udvikling af hovedstadsregionen – vi skal være med til at skabe en innovativ, konkurrencedygtig og attraktiv region.

Vi skaber regional værdi Hvad: Regional værdi er at skabe øget innovation og nytænkning og medvirke til varige kultur- og organisationsmæssige forandringer Hvordan: Ved at bruge vores regionale position til at skabe samarbejde på tværs af institutioner og aktører i uddannelsesverdenen Ved at styrke det regionale perspektiv hos samarbejdspartnerne Ved at skabe viden og nytænkende ideer, som danner grundlag for strategier og projekter I spørger blandt andet til, hvad der er særligt interessant ved regionens arbejde. Dét vi er optaget af, er at skabe regional værdi. Og hvad mener vi så med det? Vi kan som region skabe forandring i uddannelsessektoren, fordi vi IKKE kommer som en myndighed i form af kommune eller stat. Og vi repræsenterer heller ikke en bestemt uddannelsesinstitution eller et bestemt uddannelsesniveau Vi er et bindeled – og vi skal udnytte vores position til alles fordel – det er os, der kan få parterne til at gå sammen Derfor kan vi skabe resultater som har så stor vægt, at de kan bruges i hele uddannelsesverdenen

Regional uddannelsesstrategi Sammenhæng i uddannelserne Motiverende undervisning Kompetencer der matcher fremtidens behov Joost gennemgik tidligere i dag vores regionale udviklingsplan – og sprang her over uddannelsesområdet, fordi jeg kan fortælle jer mere om det nu. Vi har formuleret tre indsatsområder, som er ledetrådene for os i vores arbejde med at skabe forandring Sammenhæng i uddannelserne: En af hovedudfordringerne er, hvordan I kan træffe et rigtigt og godt uddannelsesvalg? Og hvis I måske undervejs fortryder let kan glide over i en anden uddannelse. (Fx projekter: Fremtidens valg og vejledning og Young Skills (garantiskolen)) Motiverende undervisning: En af hovedudfordringerne er: Hvordan motiverer vi nye målgrupper til at tage en ungdomsuddannelse? (Fx projekter: En regional ungeplan (Analyse af unge uden job og uddannelse), Fra ufaglært til faglært, Den regionale praktikpladsenhed) Kompetencer der matcher fremtidens behov: En af hovedudfordringerne er: Hvordan skaber vi en karrierebevidsthed og motiverende undervisning via et tæt samspil mellem uddannelse og erhvervslivet? ATU er et godt eksempel på, hvordan vi kan skabe det. (Fx Gymnasiet tænkt forfra, Viden i udvikling (karierreindeks) og Analyse af hovedstadsregionens fremtidige vækstkompetencer)

Hvordan arbejder vi helt konkret? Fordeler 12.500 gymnasie- og HF-elever Igangsætter og styrer udviklingsprojekter i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, kommuner og organisationer Gennemfører analyser, der identificerer udfordringer i forhold til uddannelse Projektmidler: 2007-2012: 207 mio. kr. 2013: Forventet 37 mio. kr. Vi har kun én konkret myndighedsopgave: fordeling af gymnasiepladser. Ellers arbejder vi med udviklingsprojekter og analyser. Hvordan opstarter vi typisk et projekt? Vi har ikke en ansøgningsproces eller deadline. Vi opstarter projekter på grundlag af analyser og dialog med relevante parter i uddannelsesverdenen. Vi udvikler projektbeskrivelsen i dialog med uddannelsesverdenen og politikerne – og vi sikrer at kvaliteten af projektet er i orden. Det er vigtigt, at projekterne kan skabe resultater, som kan overføres til andre uddannelsesinstitutioner. Derfor stiller vi krav til, hvilke effekter og resultater projektet kan give. Vi bringer typisk flere parter ind i projektet. Og vi stiller krav til evalueringsmetode og kommunikationsaktiviteter. Det er afgørende, at projekter har udvikling som fokus. Vi kan ikke støtte drift. Projekterne løber typisk i 3 år.

Eksempler på konkrete indsatser i regionen Fra ufaglært til faglært : ”Rabat” på din uddannelsestid og uddanne dig til faglært på rekordtid JOB MED UDDANNELSESPERSEPKTIV: Fleksibel ”jobuddannelsesmodel”, hvor de unge motiveres ved at få anerkendt kompetencer fra et job DREAM TEAM: Tænketank med unge i regionen FREMTIDENS VEJLEDNING: Indsatser for vejledningen og udskolingen i grundskolen, så den bedre understøtter de unge i deres valg af ungdomsuddannelse

Tak for i dag