Session 1C: Strategisk kompetenceudvikling der batter!

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Program: fredag Leg, læring og læreplaner v/ Elisabeth Folker
Medarbejderudviklingssamtalen
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lederudvikling.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Arbejdspladsudvikling
Læringsmiljø - transfer af viden og kunnen på tværs af kontekster
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Hverdagens Helte i Danfoss Floor Heating
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
Intern kommunikation PR og presse
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Procesværktøjer.
Hvad siger medarbejderne?
Omgangstone og kollegialitet
Kodeks for offentlig topledelse
Vejlederens kommunikation
Læring i spændingsfeltet mellem det planlagte og det uforudsete Lone Thellesen, adm. direktør i Dacapo Teatret.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Gruppeudviklingssamtaler
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
De 8 excellence-begreber
Velkommen til inspirationsdag Kompetencestrategi – hvordan?
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Kompetencestrategi med mening
Den lærende organisation
Hvordan spørger man anerkendende?
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Velkommen til Temamøde i SCKK den 8. oktober 2008 Kompetencestrategi - hvordan?
Hvis du ønsker at opnå fremragende
SCKK, Kvalitet i MUS - 5. netværksmøde januar 2004 Oplæg v/ konsulentkoordinator Jan Bartram Kvalitet i MUS 5. netværksmøde 15. januar 2004 Kompetenceafdækning.
Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Konference om nyskabelse og motivation 15. juni.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Fra god til exellent Når det gælder kriterium 3: Medarbejdere  Faldgruber i HRindsatsen  Rationalet bag valgte metoder  Kvalitet i førstelinieledelse.
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
organisatoriske kompetencer
Transfer mellem uddannelse og arbejde Temadag om transfer Center for Strategi og Innovation 5. maj 201 Bjarne Wahlgren.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
DPU – Aarhus Universitet
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings- & Kompetencegivende coachingforløb.
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Transfer mellem uddannelse og arbejde 5. maj 2015 Bjarne Wahlgren.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Gode læringsmiljøer - med effekt Personalestyrelsen – 6 om året: Læring med bundlinjeeffekt Nationalmuseet onsdag d. 13. oktober 2010 v. Bent Gringer
Boost læringsmiljøet på din arbejdsplads! Fagfestival 2013 HK Stat/Midt- & Sydjylland 11. september 2013 Bent Gringer, chefkonsulent
Kompetence-udvikling
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Mere MOST - mindre fravær
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Session 1C: Strategisk kompetenceudvikling der batter! KL, KTO og Sundhedskartellsets Personalepolitiske Event 2012 Session 1C: Strategisk kompetenceudvikling der batter! Lokomotivværkstedet – 18. juni 2012 Direktør Hanne Dorthe Sørensen (hds@kompetenceudvikling.dk) Chefkonsulent og TR Bent Gringer (bgi@kompetenceudvikling.dk)

MUS -Medarbejder-Udviklings-Samtale Kompetence- strategi Hvordan bliver vi bedre til at løse kerneopgaven ? Læring i praksis Læringsmiljø Rammer Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse MUS -Medarbejder-Udviklings-Samtale

Hvordan skaber vi udvikling ? omverden udfordringer ny effekt organisation mål og -strategi realisere resultater vigtige resultater kvalitet ny adfærd, ny praksis vigtig adfærd i praksis transfer til konteksten vigtige kompetencer læring og nye kompetencer hvad og hvordan skal vi lære = kompetence-strategi MUS, dialog om udviklingsplaner fede oplevelser kompetenceudviklings-aktiviteter = uddannelse og læring i praksis

Udvalgte udfordringer i SCK 2012 Større områder: Styrkelse af centrets sociale kapital og dermed centret som en effektiv og attraktiv arbejdsplads - samtidig opbyggelse af viden herom Full Engagement – det mentale fokus – prioriteringer i arbejdet Skabelse af mere effekt af vores aktiviteter - vi skal derfor have fokus på effekt og effektivisering i vores eget hus og på fortsat at ”leane”, hvor der er behov for det Mindre områder: Vores rådgivning om og kampagne ift. brugen af Campus Fortsat opbygning og udvikling af kompetencer på centrets faglige kerneområder: Kompetencestrategi, MUS, læring gennem uddannelse, læring i praksis/læringsmiljø, facilitering og anerkendelse af kompetencer. Samtidig er det som et nyt område, der hjælper os med at sætte de andre i spil, vigtigt at udvikle forretningsforståelse Udvikling af bæredygtige kompetenceprofiler i et arbejdslivsperspektiv hos centrets medarbejdere - fortsat udvikling af individuel employability

Kompetencestrategi i SCK 2012 vi satser på kompetenceudvikling af de nuværende medarbejdere, ikke ny-rekruttering. ved nyrekruttering overvejes kompetenceprofil ift. centrets behov. vi bruger en bred vifte af læringsaktiviteter individuelle eksterne kurser og efteruddannelse efter en særlig prioriteringsrækkefølge fælles intern uddannelse/træning i kompetenceudvikling.dk - nu mere sat i system. Vi arbejder i 2012 frem mod etableringen af en egentlig intern konsulentuddannelse i centret - primært, men ikke eksklusivt for konsulenterne en forbedring af det generelle læringsmiljø i centret gennem praksisnær kompetenceudvikling i projekter, opgavefordeling, jobudvikling, sidemandsoplæring, mentoring, buddy-ordninger, systematisk ”undren fra de nyansatte”, mødekultur- og struktur etc. herudover iværksættes en særlig indsats vedr. kollegial feedback der er både et center-engagement og et personligt engagement i karriereudvikling (og i kompetenceudvikling)

Medarbejderinvolvering i processen: To gode spørgsmål i SCK 2012 1. Hvad synes du, at du har brug for (af kompetencer, kompetence-udvikling, ledelse, kollegialt samspil, arbejdsopgaver, teknologi, taxabon’er med mere….. ) for at skabe mere værdi for vores kunder og brugere - for at gøre dit arbejde bedre, nemmere, mere effektivt, sjovere?   2. Hvad synes du, at du har brug for (af arbejdsopgaver, kompetence, kompetence-udvikling, ledelse osv..) for at komme videre i dit liv og i din karriere i afdelingen, institutionen, i andre organisationer eller helt udenfor hegnet – eller udenfor arbejdslivet?

Et match mellem 2 rationaliteter Vision/mission Mit liv Udfordringer Mit job Min fremtid Strategi Min familie Opgaver Min faglighed Kvalifikationskrav Min karriere Medarbejdere Kvalifikations-"gab" Mit udviklings-behov ! = Udviklingsbehov Gringer (2002)

Dagligdagens arbejdsopgaver = praksis Medarbejder- Udviklings-Samtale MED / Personalepolitisk udv. / husaftale / psyk. kontrakt / løn mm. Gringer (2002)

Vision/mission Udfordringer Strategi Opgaver Kvalifikationskrav Medarbejdere Kvalifikations-"gab" = Udviklingsbehov

Mit liv Min fremtid Mit job Min familie Min faglighed Min karriere Mit udviklings-behov !

“Impact maps” Capability Performance Results Hvad lærer jeg? Key Competencies Performance On-the-job application Performance Key results Results Business goals Hvad lærer jeg? Hvad er de vigtigste kompetencer, færdigheder, viden eller holdninger, jeg får fra den aftalte kompetence-udvikling? Hvordan vil jeg bruge den nye læring i praksis i mit arbejde? Hvad skal jeg gøre anderledes i mit job efter den planlagte kompe-tenceudvikling? - og i hvilke situationer? Hvilke resul- tater opnår jeg? Hvilke resultater opnår jeg ved at bruge den nye læring i praksis. Og hvordan kan man se, at resultaterne er nået? Hvilke mål i organisationen vil mine resulta-ter understøtte? Hvilke overord-nede mål på arbejdspladsen, fremmer jeg ved at bruge den nye læring? (fx mål i afdelingen eller i strategien)

Tankeproces: Fra mål til adfærd og kompetencer Strategiske mål Delresultater Ændret praksis Kompetence- udvikling Hvilke overord-nede mål på arbejdspladsen vil jeg fremme? (fx mål i strategien eller i afdelingen) Hvilke resultater vil jeg opnå i praksis? Og hvordan kan man se, at resultaterne er nået? Hvad skal jeg derfor konkret gøre anderledes i mit job - og i hvilke situatio-ner - for at jeg kan skabe størst mulig effekt og værdi ift. målene? Hvad skal og vil jeg lære for at udvikle min praksis - ændre mit bidrag til skabelsen af værdi, min performance, min adfærd? Hvad er derfor lærings-målene? Inspiration fra Robert Brinkerhoff, Courageous Training, 2008 12

Hvordan får vi effekt af uddannelse? Før uddannelsen – medarbejderen selv 35-40% Undervisningen 20% Efter uddannelsen – anvendelsen i konteksten 40-45% forventninger motivation intentionalitet, herunder strategisk nytte forpligtelse undervisning underviseren træning i anvendelse kobling til egen praksis opfølgning opfølgning og forankring: efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd ? Inspireret af Robert Brinkerhoff og Bjarne Wahlgren

Strategisk effekt af uddannelse Før uddannelsen – medarbejderen selv 35-40% Efter uddannelsen – anvendelsen i konteksten 40-45% Undervisningen 20% Fokus på forventnings-afstemning, målsætning, målforpligtelse Opbyg intentionalitet - og forståelse af hvordan det lærte skal bruges og kan skabe strategisk værdi. Det strategiske ønske, impact maps, impact boosters, forpligtelse på målet Motivation og mening, Opbyg tiltro til egne evner Påbegynd deltagernes læring, f.eks. forberedelse af case, refleksionsopgave, læsning af artikel, interview, mobiliser eventuelle ledere, kolleger etc. Selve undervisningen – opbyg-ning af viden og forståelse, træning af færdigheder, dialog om meningen, reframing, nye handlingsperspektiver Underviseren skal være god! (vidende, engageret, troværdig, bryde sig om kursisterne) Træning i at anvende det lærte i forskellige situationer Kobling til praksis og egne ar-bejdsudfordringer, hvad vil du gøre, når du kommer hjem etc.. Refleksionspauser, læringslog’er Aftaler om opfølgning Det handler om opfølgning og implementering af det lærte = forankring, ændring af adfærd. Performance-forbedringer/transfer understøttes ved at arbejde med organisation, ledelse, kolleger... Efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd ? Efterspørger lederne det lærte og ændringen i adfærd? Gør kollegerne ? Brug endvidere opfølgnings- og hjemme-opgaver og postunder-visning, f.eks. at deltage i kollegas møder, supervision og netværk Inspireret af Robert Brinkerhoff og Bjarne Wahlgren

Forskellige rum for læring på arbejdspladsen Ekstern formel /planlagt læring Intern formel /planlagt læring Intern uformel læring Interne netværk Sidemandsoplæring GRUS Coaching Feedback Mentor-ordninger Reverse følordninger, lær af de nyansatte Jobbytte, besøg, udveksling Rotation Nye opgaver Projekt-/teamorganisering Specialisering Refleksion Træning Videndelingsseancer Bedre møder med mere læring Co-creation med brugere Nye samspil via sociale teknologier Teknologi Fysisk rum og placering Forhandling af den kompetente adfærd Hvad er arbejde? Hvornår er det godt nok? Hvad er det gode følgeskab, gode kollegaskab, gode lederskab? Hvad forstår vi ved selvledelse? Den uformelle videndeling Det fysiske rum Læringskulturen, hvor man f.eks. lærer noget om åbenhed pionerånd kvalitet effektivitet konkurrence samarbejde udviklingstrang etc... Kurser etc. træning uddannelse efteruddannelse e-læring, virtuelle klasser (CAMPUS i staten) Interne leverandør kurser Netværk etc. erfa-kredse konferencer gå-hjem-møder Konsulent- projekter Kontakt med omverden Partnerskaber

Hvad er et ”læringsmiljø”?

Hvad er et ”læringsmiljø”? Når vi går på arbejde, møder vi en række arbejdsopgaver, der skal løses. Vi møder rutiner, forskrifter og samarbejdsforhold, kolleger vi arbejder sammen med og chefer som vi er i dialog og samspil med. Der er formelle og uformelle anerkendelses- og belønningsmekanismer. Arbejdspladsen har en stemning, kultur og historie med markante og vigtige fælles begivenheder og med eget sprog og særlige begreber. Vi færdes i nogle fysiske rum på mere eller mindre spredte lokaliteter (måske hjemme?). Og vi betjener os af forskellige former for systemer og teknologi. Lejlighedsvis møder vi kunder, brugere, borgere, leverandører, konkurrenter og andre eksterne interessenter. Når vi går på arbejde medbringer vi vores egen historie, sejre, nederlag, forhåbninger, drømme, værdier og opfattelser af mening og fylde. Det samme gør alle de andre. Tilsammen skaber alle disse forhold arbejdspladsens læringsmiljø

Kompetencer er andet end faglig viden: Det kan godt være, at man ved og har lært noget. Men det er ikke det samme som, at man kan - eller vil - bruge det i praksis ! (Eller at man må...) kunnen viden mening og identitet

Den gode kollega gør de andre bedre den gode kollega er solidarisk = gør de andre bedre deler sin viden fortæller og refererer pointer, når han eller hun har fået inspiration udefra interesserer sig for de andres arbejde stiller spørgsmål til det, de gør giver sin kritiske mening til kende i en konstruktiv form peger på interessante folk og miljøer, som en kollega kan have glæde af lytter til de andres ideer – giver dem tid til at tale ud og tænke ideen færdig hjælper gode ideer på vej deler sit netværk tillader kollegerne at kigge over skulderen tillader kollegerne at kommen-tere sit arbejde – og tager kommentarerne alvorligt glæder sig over kollegernes succes Har lederne en mulig rolle her? Har TR?

Når læringsmiljøet begrænser os... jeg er et fæ du er et KÆMPE fæ jeg ser dig slet ikke du skal ikke glo og du skal slet ikke kritisere mig hvis du laver noget lort, er det ikke min sag men vi snakker selvfølgelig om dig og dine fadæser, når du ikke er her

Den gode kollega gør de andre bedre det jeg laver tåler dagens lys det gør det du laver osse jeg interesserer sig for dit arbejde jeg giver min kritiske mening til kende i en konstruktiv form jeg hjælper gode ideer på vej du må godt kigge mig over skulderen og du må godt kommentere mit arbejde – jeg tager det du siger alvorligt jeg glæder sig over din succes

     Scor mødet på en skala fra 1-5: 1 2 3 4 5 1. Var eller blev der ved mødets start klarhed over dagsorden og formål med de enkelte punkter?      2. Begyndte mødet til tiden? 3. Var tidsstyringen under mødet tilfredsstillende? 4. Var deltagerne ordentligt forberedte? 5. Gav mødet mening, opfyldte mødet sit formål? 6. Var det ved mødets slutning klart, hvad der videre skulle ske, hvem der havde bolden etc.? 7. Var det et møde, som gav energi? 8. Andet, hvad? 9. Hvad synes du alt i alt om mødet?

10 gode startere ift. læring i praksis: Hold bedre møder – giv mødestrukturen et serviceeftersyn Indfør systematiseret refleksion over det kollegiale miljø, indfør kollegial sparring og feedback Lær af de nyansatte Opsøg andre måder at gøre tingene på - besøg andre organisationer – tilsvarende eller helt anderledes Lær af brugerne ! - på intelligente måder, ikke bare holde mikrofon! Arbejd med det fysiske rum (deling af viden, praktisk respekt og omsorg…) Efterspørg 1-2-3 ting hos hinanden – som vi kan lære af eller som gør din verden bedre. Giv dig til kende i stedet for at blive indebrændt over støj, manglende anerkendelse mm. Efterspørg den form for ledelse, som du lærer af eller trives med. Efterspørg, at dine medarbejdere efterspørger den ledelse, som de lærer af eller trives med Fjern det, som gør det sværere for folk at gøre deres arbejde (godt). Gå i dialog med folk: Hvad vil give dig mere en større oplevelse af mening ?