Velkommen til vejledertræf 15.Juni 2012 Aalborg-Jammerbugt-afdelingen

Program Kl. 8.30 - 9.15: Velkomst. Orientering om revision af uddannelsesordning. Kl. 9.15 - 9.45: Pause Kl. 9.45 - 11.45: Præsentation af Cooperative Learning Arbejde med praktikmål og erhvervsfaglige kompetencer i grupper. Kl. 11.45- 12.25 Frokost Kl. 12.25 - 12.40: Orientering om SOSU Nord Future Lab. Kl. 12.40 - 13.00: Nyt om elevplan som samarbejdsredskab. Kl. 13.00 - 13.15: Ønsker til fremtidigt indhold på vejledertræf. CL- øvelse Afrunding

Revision af uddannelsesordning på SOSU pr ca. 01.01.13 Praktikvejledertræf 15/6 2012 SOSU Nord Aalborg-Jammerbugt-afdelingen

Fokus på målet med uddannelsen Uddannelsen skal matche de krav, som dagligdagen i hjemmepleje, på sygehusene eller på institutionerne stiller. Uddannelsens omdrejningspunkt og mål er borgeren og patienten, der skal modtage pleje og behandling. Stigende krav og forventninger om høj faglig kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser og opgaver, der skal løses – nu og de kommende år. Udviklingen går meget stærkt 2 06/03/12 For udvalg

Demografi Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant Alderssammensætningen indebærer et øget antal behandlinger Samtidig falder andelen af erhvervsaktive Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer 3 06/03/12 For udvalg

Flere kronikere og flere komplekse forløb Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere 4 06/03/12 For udvalg

Stram økonomi Andel af borgere / patienter der har kontakt m. sundhedsvæsnet stiger Medicinsk og teknologisk udvikling øger generelt kravet til behandling og helbredelse Sundhedsvæsnet i krydspres mellem forventninger og samfundsøkonomisk smalhals Prioritering og udvikling af et sundhedsvæsen pbga. LEON princippet (lavest effektive omkostningsniveau) 5 06/03/12 For udvalg

Kvalitet Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling Forebyggelse af fejl og reducere spild Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi 6 06/03/12 For udvalg

Tværgående og tværfaglig indsats Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne Indsats på tværs af faggrupper Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten Øget fokus på kompetence og ansvarsområder 7 06/03/12 For udvalg

Inddragelse af patient / borger og pårørende Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet 8 06/03/12 For udvalg

Rehabiliterende indsats Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestringsevne Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge 9 06/03/12 For udvalg

Centralisering og specialisering Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem 10 06/03/12 For udvalg

Øgede krav til faglige kompetencer Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddannelsen Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb 11 06/03/12 For udvalg

for hver enkelt uddannelse i indgangen Lokale undervisningsplaner EUD Lovkomplekset EUD Lov Hoved- Bekendtgørelse Hovedbek og bekendtgørelse for indgangen har lige status. I indgangsbek. er særlig adgang til fx sosu beskrevet. Indgangsbekendtgørelse med bilag over indgangens uddannelser Der ud over er der to andre bekendtgørelser, der gælder for os: 1.Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i EUD. Nr. 882 06/07/2007 2. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i EUD Nr. 766 26/06/2007 Bek. om uddannelser i den erhvervsfaglige indgang: Sundhed, Omsorg og Pædagogik ”Indgangsbekendtgørelse” (med bilag) Uddannelsesordninger for hver enkelt uddannelse i indgangen I kraft 1/1-2013? Lokale undervisningsplaner Rammer fremgår af hovedbekendtgørelsen 1514 af 15/12/2010 kap. 6 §41 2

Erhvervsfaglig kompetence Viden og færdigheder, der omsættes og anvendes i en professionel opgavevaretagelse Betyder også at eleven udvikler nødvendige personlige kompetencer UO Kap. 4, stk. 4.1

Ændrede praktikmål Stadig vejledende standpunktsbedømmelse for 1. praktik på trin 1 På trin 2 skal hver praktikperiode stadig bestås hver for sig. Tydeligere skelnen mellem opgaver inden for sundhedsloven og lov om social service. Overordnede ændringer af praktikmål: Flere mål er et udtryk for præciseringer Trin 1: 9 til 18 og Trin 2: 15 til 23 Mere målbare mål Tydeligere niveaustigning mellem trin 1 og trin 2 Nye mål der matcher kompetencebehovene Gamle mål er omskrevet

Nye titler på områdefag Trin 1 Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Arbejdsmiljø og ergonomi Trin 2 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Somatisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation

Trin 1 SSH Orientering om forventede ændringer i den lokale uddannelsesplan

SSH LUP - tidsplan LUP-arbejde: opstart - midt april 2012 LUP-arbejde: stillet i bero – slutning maj 2012 LUP-arbejde: genoptages - uge 33 2012 Ny høringsrunde - efterår 2012 Ny uddannelsesordning og LUP – januar 2013?

Forslag til ny skolepraktikplan. Trin 1 1. skoleperiode: 9 uger 1. praktik: 15 uger 2. skoleperiode: 12 uger 2. praktik: 17 uger 3. skoleperiode: 3 uger

LUP – nye fag SSH Områdefag, avanceret niveau: Social- og sundhedssektoren, 2 uger: Social- og sundhedshjælperen som myndighedsperson og borgerens hjælper. Pleje og dokumentation, 5 uger: Pleje. Psykologi og kommunikation, 2,5 uger: Professionel kommunikation med borgere og samarbejdspartnere.

LUP – nye fag SSH Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats, 3,5 uger: Understøttelse af borgerens praktiske funktionsevne og livskvalitet i hverdagen. Arbejdsmiljø og ergonomi, 1 uge - At bevare sit helbred og sin arbejdskraft som social- og sundhedshjælper.

Samarbejde og konflikthåndtering Nye Valgfag Trin 1. SSH Personlig sundhed Samarbejde og konflikthåndtering Ældrepædagogik Socialpædagogik Tysk

Nye valgfri specialefag Borgere med psykiske sygdomme Palliation Demens Rehabilitering Velfærdsteknologi

Læringsaktivitet 1: Det ikke-komplekse borgerforløb Læringselementer: Introduktion Dansk Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg Professionel omsorg og pleje Arbejdsmiljø og ergonomi Førstehjælp

Læringsaktivitet 2: Det komplekse borgerforløb Læringselementer: Dansk Engelsk Borgerrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering Det sociale og sundhedsfaglige myndighedsområde Alvorlig sygdom og palliativ pleje og omsorg Valgfag

Læringsaktivitet 3: Den professionelle social – og sundhedshjælpe Læringselementer: Område- eller grundfagsprøve Valgfrit specialefag Afsluttende prøve

Trin 2 SSA Orientering om forventede ændringer i den lokale uddannelsesplan

Nye områdefag SSA Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi Kvalitetssikring, koordinering og dokumentation. 3 uger Psykiatrisk sygdomsl. og farmakologi. 3 uger Sygepleje 5 uger Sundhedspædagogik og kommunikation. 3 uger Forebyggelse og rehabilitering Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Nye områdefag SSA

Valgfrie Specialefag Den opererede borger Demens 2 Rehabilitering 2 Palliation 2 Velfædsteknologi 2 Ledelse og organisation 1 Ledelse og organisation 2

Grundfag på SSA Fag og mål er uændrede Grundfagenes betydning for indhold og opbygning af skoleperioderne

Dansk Grundet godskrivningshold placeres dansk på 2. skoleperiode. Målet er at mindske omfanget af forskellige tidspunkter for skole- og praktik start. Forskudte skole/praktikplaner opstår ved 2. praktik start og fortsætter gennem den resterende uddannelse.

Skoleperioderne længde 14 uger 8 uger 6 uger 4 uger

Skoleperiodernes opbygning Praksisnære fag kræver praksisnær undervisning, hvor fagene spiller sammen. Områdefagene skal så vidt muligt integrereret i alle skoleperioder og alle læringselementer. Målet er at afspejle virkeligheden og give eleverne større mulighed for at overføre deres læring til praksis. Fokus på progression

Læringselementer 1. skoleperiode Social og sundhedsassistentens rolle i fremtidens sundhedsvæsen Den somatiske patient. Det sammenhængende patientforløb og mennesket bag patienten Projekt 1. Den medicinske patient. Ændringer i sundhedstilstanden og palliation Projekt 2. Den kirurgiske patient Evaluering og praktikforberedelse

Erhvervsfaglige kompetencer og praksisnær undervisning Større fokus i uddannelsesordningen på at skoleundervisningen skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Dette vil få betydning for både undervisningen og undervisningsmetoderne.

Erhvervsfaglige kompetencer og bedømmelsesplan Bedømmelsesplan beskrives i Niveau 1. Større fokus på udvikling af erhvervsfaglige kompetencer samt muligheden for at bedømmer kompetencerne i undervisningen. De personlige kompetencer skal ikke vurderes særskilt. Taksonomi

Personlige kompetencer De personlige kompetencer er ikke særskilt beskrevet i den nye uddannelsesordning.

Praktikmål og praktikuddannelsen Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikmålene for praktikuddannelsen fremgår af nærværende uddannelsesordning. Praktikmålene er slutmål og skal samlet set nås på et avanceret niveau, som det defineres i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 29 (BEK nr. 1514 af 15. december 2010).

Fag mål Kompetence mål Praktik mål

Cooperative Learning En undervisning som bygger på elevernes aktive medvirken og samarbejde omkring læringen. Vi lærer 10 % af hvad vi læser Vi lærer 20 % af hvad vi hører Vi lærer 70 % af hvad vi siger

Klasseværelse A Traditionel klasseundervisning Læreren bruger ofte over halvdelen af den samlede taletid x antal elever må deles om resten Hvem deltager?

Klasseværelse B Gruppearbejde Elevcentreret Hvem står for ansvarsfordelingen? Hvem deltager?

Klasseværelse C Cooperative Learning Lærerstyret undervisning med eleverne i centrum Interaktionen imellem eleverne har faste strukturer Eleverne er hinandens partnere i læreprocesserne og skal ikke ”stå i kø” for at være med i undervisningen Klasseværelse C

Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse De 4 principper i CL:

Trin 1 Læreren stiller en opgave Trin 2 Individuel tænketid til opgaven, hvor eleven overvejer egne løsningsforslag og tager notater Trin 3 Dialog med sidemanden, hvor de to diskuterer deres overvejelser og arbejder sammen hen imod et fælles løsningsforslag Trin 4 Det fælles løsningsforslag præsenteres for og diskuteres med det andet par i teamet

Et vigtigt element i Cooperative Learning er udviklingen af sociale kompetencer. Classbuilding Teambuilding Kilde: Cooperative Learning, Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea 2006

Arbejde med Praktikmålene i grupper

Arbejde med de nye praktikmål i praksis Samarbejde med skolen Fokus

4.Fælles drøftelse i gruppen Metode 1.Inddeling i grupper 2.Individuel tænketid 3.Dialog med sidemanden 4.Fælles drøftelse i gruppen

Ønsker til indhold på fremtidige vejledertræf. Find sammen med jeres gruppe igen Skriv 3 ideer ned Aflever jeres seddel til mig inden I går Aflever jeres seddel til mig inden I går. Sæt ring om den ide, der har første prioritet.