Livets Ord August 2009

"Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13, 1).

Ved du hvor i biblen disse ord står?

Disse ord findes i Johannes Evangeliet, lige inden Jesus tog et håndklæde om livet for at vaske disciplenes fødder og forbereder sig på sin lidelse.

I de sidste øjeblikke af sit liv sammen med sine disciple viste Jesus på en enestående og meget tydelig måde den kærlighed, Han altid havde haft til dem.

"Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13, 1).

Ordene "indtil det sidste" betyder: indtil enden af hans liv, til Hans sidste åndedrag. Men der ligger også en forestilling om fuldkommenhed i det. Ordene betyder, at Han elskede dem fuldt og helt, med en ekstrem intensitet lige til det sidste.

Jesu disciple skulle forblive her på jorden, medens Jesus skulle være i herligheden. De ville føle sig ensomme, de ville komme til at overvinde mange prøvelser, og netop derfor, ønskede Jesus, at de skulle være forvisset om Hans kærlighed.

"Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13, 1).

I denne sætning lærer vi at kende Kristi måde at leve på, Hans måde at elske på. Han vaskede disciplenes fødder. Hans kærlighed bragte Ham endog til at gøre dette for dem, en tjeneste der på den tid blev udført af slaver.

Jesus forberedte sig til tragedien på Kalvariebjerget: ud over sine ord, ud over sine mirakler, ud over alle sine gerninger, gav han selve livet til "sine" og til alle.

De havde behov for det, det største behov som ethvert menneske har, nemlig at blive befriet for synden, det vil sige fra døden, og gå ind i himlens rige. De skulle have fred og glæde i det Liv, der er uden ende. non finisce più.

Og Jesus giver sig hen for at dø, og skriger sin forladthed ud til Faderen, indtil Han kan sige: "Det er fuldbragt!"

"Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13, 1).

Disse ord rummer udholdenheden i Guds kærlighed og ømheden i den broderlige hengivenhed. Også vi kristne kan elske sådan, fordi Kristus er i os.

Nogle mennesker har virkelig fulgt Jesus efter ved at dø for de andre. Ligesom for eksempel pater Maximilian Kolbe der døde i en medfanges sted, eller pater Damiano der blev spedalsk som dem han tog sig af og døde med dem og for dem.

Det er tænkeligt at du aldrig i årenes løb får en lejlighed til at give dit fysiske liv for dine brødre. Det som Gud derimod helt sikkert vil bede dig om, er at elske dem helt og fuldt indtil det sidste, indtil også du kan sige "alt er fuldbragt".

Sådan gjorde den lille Cetti, der kun var 11 år. Hun kom fra en italiensk by, og hun opdagede at hendes klassekammerat, Giorgina, var meget ked af det. Hun prøvede at trøste hende, men det lykkedes ikke. Hun ville finde ud af, hvorfor hun var så trist.

Hendes far var død og det viste sig at hendes mor for nyligt havde efterladt hende hos bedstemoderen og var flyttet sammen med en anden mand. Cetti forstod Giorginas smerte og ville gøre noget. Selv om hun var lille, spurgte hun sin veninde, om hun måtte tale med hendes mor, men Giorgina bad hende om først at gå med hende til hendes fars grav. Cetti gik med af kærlighed, og henne ved graven hørte hun hende bønfalde sin far om at hente hende.

Cettis hjerte brast. På kirkegården var der en faldefærdig kirke, der gik de ind. Indenfor så de et kors. Cetti sagde: "Alt kan styrte sammen, men Jesus vil altid være der." Giorgina tørrede sine øjne og svarede: "Ja, du har ret." Så tog Cetti Giorgina ved hånden og sammen gik de hen til hendes mor.

Da de var kommet derhen, sagde Cetti beslutsomt til Giorginas mor: "Undskyld, jeg ved godt at det ikke vedkommer mig, men jeg vil sige dig, at Giorgina har brug for en mor. Og jeg vil også sige dig, at du ikke vil finde fred, før du har taget hende hjem til dig og angret."

Næste dag trøstede Cetti kærligt Giorgina, da de mødtes i skolen. Men der skete noget nyt: en bil kom for at hente Giorgina, og det var hendes mor der kørte den. Fra den dag af kom bilen hver dag, for Giorgina boede nu hos sin mor, der havde slået op med sin kæreste.

Om Cettis små og store handlinger kunne vi sige "alt er fuldbragt". Hun har gjort alle ting godt. Indtil det sidste og det lykkedes.

Tænk godt efter. Hvor mange gange er du ikke begyndt på at tage dig af nogen, som du så har forladt, og fået din samvittighed til at tie med tusind undskyldninger? Hvor meget er du ikke begyndt på med stor begejstring, og så har du alligevel ikke holdt ud når anstrengelserne syntes at overstige dine evner?... Det Jesus vil lære dig i dag, er:

"Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13, 1).

Gør det. Og hvis Gud en dag virkelig beder dig om at give dit liv, vil du ikke tøve. Martyrerne gik syngende i døden.

Og belønningen vil være en større ære, for Jesus har sagt at ingen i verden har større kærlighed end den der udgyder sit blod for sine venner.

"Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13, 1). “Livets Ord”, månedlig publikation af Focolare-bevægelsen. Tekst af: Chiara Lubich, april Grafik af Anna Lollo i samarbejde med Placido D’OminaAnna LolloPlacido D’Omina (Sicilien - Italia)