Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier Sprogpakken Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier

Samtaler i hverdagen ”Samtaler i hverdagen” omfatter alle samtaler, der finder sted i såvel spontane som tilrettelagte situationer og aktiviteter. Når barnet ankommer i børnehaven, når det tager afsked med forældrene, i garderoben, i samlingen, toiletbesøg, planlagte aktiviteter, spisning osv….

Samtaler i hjem og daginstitution Forskellige tilbagevendende former for samtaler Planlagte samtaler med et fælles fokus Planlagte og spontane samtaler i rutinesituationer Samtaler i leg Fabulerende og fortællende samtaler Samtaler i forbindelse med praktiske gøremål

Samtaler i hverdagen Mange samtaler i hverdagen er tæt knyttet til hverdagens rutinesituationer. Rutinesituationerne giver mulighed for at arbejde med både det receptive og det produktive sprog i konkrete situationer hvor ord knyttes direkte til handlinger, genstande og begreber. Desuden er alle de samtaler der finder sted både derhjemme og i institutionen vigtige i forhold til barnets kommunikative kompetencer Og som led i at skærpe barnets opmærksomhed på sprogets Lydelige sider.

Samtaler i hverdagen Rutinesituationer er kendetegnet ved at de er dagligt tilbagevendende - et kontinuerligt øverum det er forudsigelige begivenheder – en kendt ramme de er genkendelige i både hjem og daginstitution de kan rumme mulighed for 1-1 kontakt mellem voksen og barn Rammen er genkendelig for barnet. Det skal altså ikke bruge energi på at finde ud af rammer og normer for denne aktivitet. Mange af de nævnte rutinesituationer finder sted både derhjemme og i daginstitutionen og kan derfor være et fælles udgangspunkt for sproglig opmærksomhed begge steder. Nogle rutinesituationer lægger op til at barn og voksen har en tæt kontakt, hvor den voksne har en unik mulighed for at engagere sig i samtalen med det enkelte barn.

inddrages i alle samtaler Samtaler i hverdagen De Understøttende Sprogstrategier inddrages i alle samtaler Opsamling fra det tidligere tema: ”Understøttende sprogstrategier”

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse 1. Lad børnene tale om det der interesserer dem. Vis interesse for det barnet fortæller Stil uddybende spørgsmål der udfordre barnets refleksion og sproglige formåen 7

Understøttende sprogstrategier Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Anvend spørgsmål der inviterer barnet til at udtrykke sig. Brug åbnende spørgsmål som signalerer til barnet at du er interesseret i at høre hvad barnet har på hjertet. Brug hv- spørgsmål der kan hjælpe barnet videre i sin fortælling og begrænse omfanget af ja/ nej svar. Styr din begejstring og vær opmærksom på, at det er barnets sproglige udvikling der er i centrum - pas på ikke at overtage barnets fortælling fordi du selv engang har oplevet noget tilsvarende. 8

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Børn har ofte brug for tid til at finde de rigtige ord eller til at tænke over hvad det skal svare. Det kan være rigtigt svært for mange voksne at holde mund og vente på at barnet får sig formuleret, med andre ord at høre efter hvad barnet siger og at indtage barnets perspektiv. 9

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Børn lærer sprog fra andre og har brug for masser af input. Hjælp barnet med at få sat ord på genstande, handlinger og oplevelser. Giv barnet direkte erfaringer med ordene. 10

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Hjælp barnet til at forstå ordene i sproget og til at opbygge sit eget personlige sprog. Det er vigtigt at barnet får mulighed at høre hvordan sproget lyder i sammenhæng for at få opbygget en sammenhængende syntaks. 11

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Vær opmærksom på om betydningen af nye ord fremgår tydeligt af konteksten. Forklar nye ords betydning for barnet og anvend ordene i varierede sammenhænge og former så barnet får mulighed for at forstå ordets forskellige varianter- 12

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Sprogtilegnelse er en fortløbende proces, hvor nye færdigheder bygger ovenpå de allerede eksisterende. Inddrag barnets egne erfaringer og vær opmærksom på, hvad barnet især interesserer sig for – og lad samtalerne tage udgangspunkt heri. 13

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Når barnet laver fejl, er det ofte fordi det har lært sig reglen, men ikke undtagelsen og kan f.eks. sige ”to koer” i stedet for ”to køer”. Har barnet besvær med at udtale ller bøje et ord - så undlad at rette opmærksomheden mod det der er svært for barnet. Gentag orden i sin korrekte form så barnet kan komme videre i sin tankerække 14

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Når barnet laver fejl, er det ofte fordi det har lært sig reglen, men ikke undtagelsen og kan f.eks. sige ”to koer” i stedet for ”to køer”. Har barnet besvær med at udtale ller bøje et ord - så undlad at rette opmærksomheden mod det der er svært for barnet. Gentag orden i sin korrekte form så barnet kan komme videre i sin tankerække 15

Understøttende sprogstrategier: Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Leg med sproget, når det er muligt Når barnet laver fejl, er det ofte fordi det har lært sig reglen, men ikke undtagelsen og kan f.eks. sige ”to koer” i stedet for ”to køer”. Har barnet besvær med at udtale ller bøje et ord - så undlad at rette opmærksomheden mod det der er svært for barnet. Gentag orden i sin korrekte form så barnet kan komme videre i sin tankerække 16

Understøttende sprogstrategier Styrker alle børns sprog uanset deres sproglige niveau Har en positiv effekt på børns sprogtilegnelse, uanset om det er forældre eller pædagoger, der anvender dem Både pædagoger og forældre kan lære at anvende understøttende sprogstrategier 17

Understøttende sprogstrategier Viser en generel positiv effekt mht. at øge tilegnelsen af tidlige talesproglige kompetencer Tidlig sprogforståelse Tidligt ordforråd Sproglig kompleksitet Kontekstuafhængigt sprog Narrative kompetencer Igennem samtalen føres barnet lige fra fødslen ind i sproget. Igennem småbørnslege og dialog sættes der ord på genstande i de nære omgivelse, på bevægelser, sanseoplevelser, turtagning osv. osv…. 18

Understøttende sprogstrategier Børn med fokuserede og særlige behov har brug for en ”større” dosis, for at de understøttende sprogstrategier har en effekt – mere tid og målrettet støtte at strategierne målrettes – hvilke strategier kan understøtte den valgte indsats ? De understøttende sprogstrategier målrettes i forhold til de sproglige observationer og sprogvurderinger der foretages i institutionen. Inddrag forældrene i, hvordan de bedst kan støtte deres barns sproglige udvikling 19

Forudsætninger for en god samtale Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse i samtaler i børnehaven Hvordan barnet bliver opfattet/defineret er bestemmende for det samspil, der kan etableres mellem barn og voksen Husk, at det der siges, er det der kan siges. Hvilken sprogbrug og tone accepteres i institutionen? I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i daginstitutionen nogle børn, mens den ekskluderer andre? Ad 1: italesættelse af positive eller negative forventninger Ad 2: tryghed eller mangel på samme har stor betydning for hvad især usikre børn får udtrykt Pædagogens kropssprog, ordvalg, øjenkontakt osv. har stor betydning for barnets oplevelse af at være inkluderet eller ekskluderet af fællesskabet.

Hvilken betydning tillægges samtalens form og indhold Fælles drøftelse: Hvilken betydning tillægges samtalens form og indhold I jeres virksomhedsplan? I den pædagogiske debat i institutionen? I den daglige planlægning på stuen? I din egen planlægning af dagens aktiviteter? Hvilke opmærksomhedsfelter kunne være hensigtsmæssige på alle tre niveauer? Hvordan kan der skabes en fælles opmærksomhed på samtalen i hele institutionen? Hvilke aftaler er nødvendige? Må forældre og kolleger afbryde en voksen der er i samtale med et eller flere børn? Er det hensigtsmæssigt at de voksne taler voksen snak hen over hovederne på børnene? Hvor mange børn kan deltage i samling og i oplæsning, når de skal repræsentere et godt sprpoglige miljø. Hvilke aktiviteter kan rumme mange børn og hvilke kan ikke??

Fælles drøftelse ud fra film: Drøft de forskellige eksempler på samtaler i hverdagen. Find ligheder og forskelle i måden, samtalerne er organiseret på. Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Hvad skal pædagogen være opmærksom på i forhold til sin egen rolle i samtalen? Giv 3 eksempler på, hvilke aftaler der er nødvendige, for at den gode samtale kan gennemføres i hverdagen.