Dagtilbuddene – perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet

Hvad viser forskningen frem til 2007? OECD 2002: Førskoletilbud kan have en vigtig funktion over for børn med særlige behov PISA 2000 og 2003: Deltagelse i førskoleprogrammer har en positiv effekt Behrend m.fl. (2004): Pædagogisk Analyse System virker i Fredericia SFI 2005: Det betaler sig at satse bevidst og målrettet på en tidlig indsats Jensen (2007): ”Den fede børnehave ligger i velhaverkvarteret” Egelund m.fl (2007): Kommuner er godt i gang med at foretage screening i førskolealderen

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige Et flertal af studierne beskæftiger sig med kvaliteten af den pædagogiske virksomhed Over halvdelen af studierne drejer sig om de voksne i institutionerne, ikke børnene Kun få belyser, hvad ”der virker” Flertallet anvender kun kvalitative metoder Hvor kvantitative metoder anvendes, er det overvejende deskriptivt Kun få undersøgelser beskæftiger sig med interventions- eller programevalueringer.

Børnehavens betydning for børns udvikling (SFI, 2009) Børns adgang til en højkvalitetsbørnehave øger generelt deres IQ, skoleparathed, syn på dem selv og langsigtede udbytte af undervisningen, herunder erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, fravær af overførselsindkomst og kriminalitet Ingen negative konsekvenser ved op til 30 timer ugentligt i børnehaven.

En højkvalitetsbørnehave har: Kvalificeret og uddannet personale Didaktisk bevidst pædagogisk indsats God kontakt med forældre Tidlig indsats over for særligt udsatte børn Fokus på hygiejne – ikke mindst for de 1-2 årige.

Forskningskortlægning og forskervurdering af personalekvalifikationer i pædagogiske institutioner Personalet skal besidde kompetencer til at indgå i en social relation til det enkelte barn Personalet skal i relation til hele barnegruppen have kompetencer til at lede læringsarbejdet, herunder kunne lære børnene socialt og læringsmæssigt samspil Personalet skal have en høj didaktisk viden i forhold til leg- og læringsaktiviteter, herunder til at kunne sætte relevante mål, at sikre gennemførelse og resultatvurdering.

Særligt at lægge mærke til Flertallet af studier er af etnografisk design Resultaterne ”stritter i alle retninger” Der er ikke fundet nogen længdesnitsundersøgelser Brug af forklarende variable finder stort set ikke sted Der er fravær af viden om, hvordan danske daginstitutioner kan påvirke udsatte børn i en bedre retning Der er behov for viden om, hvad effekten af pædagogiske initiativer er Der er behov for viden om eksklusionsprocesser i forbindelse med handicap, etnicitet og mobning Udvikling af personalet i teams kan ændre holdninger til børn.

LP modellen En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt er institutionens udfordringer og personalets egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Personalet vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder – ingen ’vidunderkur’, som alle skal anvende.

Lad os se, hvad der er sket inden for skoleområdet og forsøgsvis overføre resultater til dagtilbuddene

Danmarks største skoleudviklingsprojekt LP-modellen 487 skoler 77 kommuner 67 PPR 191.190 elever 25.303 ansatte.

Skoler, elever og lærere i kortlægningen Skoler fra 1 runde (2008) 172 Elever 34.076 Svarprocent >90 Der indgår 134 elevvariable.

Elevtrivsel De fleste elever trives i skolen og synes, at skolen at vigtig, men de også synes, at timerne kan være kedelige Eleverne har generelt gode relationer til deres lærere, men oplever at lærerne har mere engagement i de skolefaglige præstationer end i elevernes mere personlige og sociale situation Ca. 15 % af eleverne oplever af og til eller ofte, at de er socialt isolerede.

Motivation – og urolig adfærd Lærerne oplever, at der for flertallet af eleverne er en god motivation og arbejdsindsats, men at der også er en del elever, hvor motivationen og arbejdsindsatsen lader noget tilbage at ønske Der forekommer en del forstyrrende uro i timerne, og 1–2 % af eleverne rapporterer selv om alvorlige adfærdsproblemer i form af hærværk, tyveri, vold og misbrug.

Motivation og læringsudbytte Der er betydelige forskelle mellem elevernes læringsudbytte Der er først og fremmest er en sammenhæng mellem læringsudbyttet og elevernes motivation og arbejdsindsats Der er en stærk sammenhæng mellem den skolefaglige og den sociale kompetence Der er en sammenhæng mellem problematisk adfærd og dårlige skolefaglige præstationer.

Kønsforskelle Piger opnår bedre vurderinger end drengene Den største forskel findes på området social kompetence Også hvad elevernes selvvurdering angår, er der helt overvejende forskelle i pigernes favør, om end forskellene er mindre end ved lærernes vurderinger Det eneste område, hvor drengene oplever en bedre funktion end pigerne, er ved fravær af social isolation, følelse af at være ensom og af at være ængstelig.

Elever, der af lærerne opleves at have vanskeligheder 22,9 % af eleverne opleves at have vanskeligheder 7,3% har specifikke indlæringsvanskeligheder, der omfatter 5,6% har adfærdsvanskeligheder, men ikke ADHD 3,8% har er generelle indlæringsvanskeligheder 0,9 % har ADHD 0,6% har autismespektrumdiagnoser.

Hvad er der med drengene? Motiveres af konkurrence og udfordringer Har frygt for at mislykkes og kaster skylden for ting, de ikke mestrer på andre Nogle udvikler selvødelæggende strategier for at markere sig på andre måder end dem, skolen lægger vægt på.

Hvad er der med pigerne? Piger klarer sig bedre fagligt og især social Piger har stærkt indre ønske om at lære og forbedre deres færdighed. Pigers motiver er knyttet til tilknytning til andre, tilpasning og konformitet Piger har mindre brug for ydre struktur Piger kan definere deres egne regler Pigerne passer kort sagt godt ind i skolens kultur.

Hvad er der med de etniske elever? Det er især drenge med ikke-vestlig baggrund, der har problemer Opdragelsesmønstre og forventninger kan være en del af baggrunden Drenge med ikke-vestlig baggrund er formentlig dobbelt eller tredobbelt ramt - drenge-handicappet i sig selv, opdragelsesmønstre, distancering ved etablering af en modkultur.

Diagnosens stigmatiserende effekt

Skolefaglige præstationer og diagnose

Motivation og arbejdsindsats – og diagnose

Social kompetence og diagnose

Trivsel og diagnose

”Dårlig” adfærd og diagnose

Konklusion: Socialemotionelle og ADHD’ere har næsten samme funktionsniveau i skolen - men diagnosen betyder åbenbart meget for, om eleverne får specialundervisning og vi kan endnu ikke sige noget om effekten, da vi endnu ikke har ”T2” vurderinger

Diagnose og specialundervisning (LP-data) Hørehæmning 18,5 % Synsproblemer 9,4 % ADHD-diagnose 66,9 % Adfærdsproblemer, men ingen ADHD 19,3 % Specifikke indlæringsvanskeligheder 60,8 % Generelle indlæringsvanskeligheder 72,8 % Autismespektret 66,4 % Andre vanskeligheder 28,6 %.

Hvad forklarer elevernes læringsudbytte? Klasseledelse 29,2% Elevens motivation 29,2% Læringshæmmende adfærd 9,1% Elevtrivsel 1,0% Strukturen i undervisningen 0,6% Relationen mellem elev og lærer 0,2%.

Tak for at I vil være med til at bringe ny viden frem Det bliver utroligt spændende at se, hvad kortlægningsundersøgelsen i LP-modellen i børnehaven bidraget med Tak for at I vil være med til at bringe ny viden frem