Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Advertisements

Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Danmarks fødevareerhverv
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Kunsten at finde tons kvælstof
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Vedvarende energi til husstande
Effekt af nye virkemidler
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Flerårige energiafgrøder
Landboforeningens fagpolitiske arbejde
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Kitty Sommer – DANCORE - temadag
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Grøn Vækst og vandplaner
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Miljøteknologi støtte – til hvad og hvordan
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Motivation for gylleseparation
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug DJF FØI FØJO TM-Innovation.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Hvor skal halmen bruges? 13. juni 2016 Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny målrettet regulering
Projekttilskud Adam Conrad
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference om Grøn Vækst, 11. november 2009 Indlæg ved Henrik Høegh, medlem af Folketinget for Venstre Fødevare- og landbrugsordfører

Grøn Vækst Vi skal leve op til vores internationale natur- og miljøforpligtelse, og vi skal sikre et selvbærende landbrugserhverv i vækst

Kvælstofreduktionerne i Grøn Vækst Grøn Vækst målsætninger for kvælstofreduktion 2010-15: 19.000 tons Effekten af aftalte Grøn Vækst virkemidler: (Ændring af Lov om Gødskning og Plantedække samt etablering af vådområder og randzoner mv.) 9.000 tons Restance – hentes med andre virkemidler: 10.000 tons

Hvordan nås de sidste 10.000 tons? Fremtidsudsigt: Rensningsanlæg for hvert vandopland på de lave arealer inden recipienten. Eksempler på vandopland: Isefjord, Roskilde Fjord. Eksempler på rensningsanlæg: Pil, elefantgræs, tagrør, energigræs, minivådområder, biogasanlæg mv. Betales af stat og alle landmænd? Korrekt gennemført → vækstmuligheder!

Vækst: Landbruget som leverandør af grøn energi 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. På sigt skal alt husdyrgødning energiudnyttes. Bedre rammer for afbrænding af husdyrgødning Midler: Fremme af biogas Plantning af flerårige energiafgrøder gøres fradragsberettiget Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder på 32 mio. kr. årligt i 2010-2012 Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften til en energi- og CO2-afgift.

Vækst: Biogas 60 % kommunegaran-teret låntagning Etablering: Afregning: Hidtidige pris: 60 øre/Kw Nuværende pris: 76 øre/Kw Priseffekt: 13 øre/Kw Fremtidig pris: 89 øre/Kw Konklusion: Det begynder at ligne noget! 60 % kommunegaran-teret låntagning 20 % egenfinansiering 20 % anlægstilskud BSG Nakskov Biogas

Vækst: Modernisering af landbrugsloven Ophævelse af grænsen for antal dyreenheder per bedrift Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar jord en landmand maksimalt må eje Afskaffelse af arealkravet. Lempelse af ejerkravet Mulighed at drive husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoterede ejendomme

Vækst: Investeringer i nye grønne teknologier Tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt i 2010-2015 til ny miljø og klimavenlige teknologier Reduktion af lugtgener, drivhusgasser og ammoniakfordampning via gylleseparations-, forarbejdnings- og udbringningsteknologier. Reduktion af pesticidmængden via f.eks. GPS-baserede sprøjteteknologier, der optimerer afgrødevækst og begrænser pesticidmængde Reduktion i tab af næringsstoffer ifbm. fodring, omsætning af foderstoffer og husdyrgødning. Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren via forbedrede drivhus- eller energilagringsteknologier. Reduktion af næringsstoffer via f.eks. minivådområder

Bedriftens bundlinje forudsætning for vækst Den lange bane: klodens befolkningstal på 9,1 mia. (år 2050) samt stigende velstand. Indflydelse: Markedspriser: konkurrence globalt Rammevilkår: husdyrgodkendelser Egne kvalifikationer: de bedste vinder!