Rambølls evaluering Følgegruppens anbefalinger Pædagoguddannelsen mellem tradition og fornyelse Peter Møller Pedersen, uddannelseschef VIA University College

En ny pædagoguddannelse på vej? Reform i 1992 Bek. for professionsbacheloruddannelser 2001 Evaluering af pædagoguddannelsen 2003 Reform i 2006 Professionshøjskolernes etablering 2008 Rambølls evaluering 2012 Følgegruppens anbefalinger 2012 Akkreditering 2012 Hvad sker der så?

Pædagoguddannelsen ved en skillevej Pædagoguddannelsen trækker spor mere end 100 år tilbage – og den har hele tiden været progressiv og klaret mange kriser. Pædagoguddannelsen er unik i et globalt perspektiv og en stor ressource for det danske samfund Pædagoguddannelsen bygger bro mellem en række fagligheder og tilgange Idegrundlag og ”videnskonflikt”: det retfærdige, det skønne og det sande.

Pædagoguddannelsen ved en skillevej

Pædagoguddannelsen ved en skillevej Ny kontekst giver nye muligheder og nye udfordringer: Vi uddanner til en profession under pres: krav om effekt, transparens og innovation Professionshøjskolerne skal udnytte det faglige og økonomiske potentiale Pædagoguddannelsen skal didaktisk og indholdsmæssigt modsvare de studerendes ressourcer, interesser og forudsætninger ”Pædagogikken skal genopfindes”

Forventninger efter 2006 reformen Styrket faglighed – både praktisk og teoretisk Øget fleksibilitet Mere tid til fordybelse Bedre muligheder for specialisering Mere ensartet uddannelse Mere formaliseret praktik Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

De største nyheder i reformen Skærpet indgangsniveau Fokus på slutkompetencer og CKF’er Nye obligatoriske fag – færre fag Eksemplariske linjefag og specialiseringer Styrkelse af faget dansk Progression i praktik Det tværprofessionelle element Professions- og udviklingsbasering Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

Rambølls evaluering Formål: Indfrielse af intentionerne i pædagoguddannelsen – virkningen af reformen Behovet for uddannet arbejdskraft på det pædagogiske arbejdsmarked – relevansen af de kompetencer de studerende opnår i forhold til arbejdsmarkedets behov Det videnmæssige grundlag for uddannelsen – underviserkompetencer og praksiskendskab samt udviklingsbasering og forskningstilknytning. Variationer?

Rambølls evaluering Datagrundlag: Dokumentanalyse af lovgrundlag og bekendtgørelser samt eksisterende undersøgelser og rapporter Telefoninterview med førende forskere på det pædagogiske område Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiksteder Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere Casestudier på fem udbudssteder, herunder interviews med studieledere, undervisere, repræsentanter fra praktiksteder og studerende Interviewundersøgelsen blandt studieledere (telefoninterview) Telefoninterview med interessenter Registerudtræk fra Danmarks Statistik.

Rambølls evaluering Hovedkonklusion: ”at uddannelsen med de ændringer og justeringer, som reformen af 2006 har medført, på mange områder bidrager til at styrke fagligheden i uddannelsen. Dette skal dog ses i lyset af de rammebetingelser for uddannelsen, der betyder, at de gode forudsætninger og intentioner ikke nødvendigvis fører til et styrket fagligt udbytte for de studerende og i sidste ende i bedre pædagoger”. s. 4.

Rambølls evaluering Fagligheden i den teoretiske del af pædagoguddannelsen er blevet styrket, men det sker på bekostning af, at den praktiske faglighed på uddannelsen er svækket. Sværere at koble teori og praksis Færre handlekompetencer Studerende er yngre og dermed mindre erfarne CKF’er er med til at ensrette mere Reduceret undervisningstimetal

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering Fagkonstruktionen og vægtningen af fagene og de faglige elementer fungerer i forhold til at styrke professionsfagligheden i uddannelsen, men der er stadig udfordringer men nogle elementer i uddannelsen. IIS slutter for tidligt DKK har problemer med vægtning af indhold VNT mangler indholdsmæssig sammenhæng Noget forsvinder: psykologi og sundhedsfag Problemer med det tværfaglige samspil

Rambølls evaluering Den nye pædagoguddannelse giver en god ramme for faglig fordybelse qua uddannelsens fleksibilitet, men færre undervisningstimer og vægtning af selvstudie betinger udbyttet Ansvaret for fordybelse placeres hos de studerende Udbytte varierer meget Stoftrængsel i fagene

Rambølls evaluering Der har primært været en positiv udvikling i forhold til forudsætningen for at styrke det videnmæssige grundlag for uddannelsen, men det er endnu ikke realiseret i praksis. Positiv opbakning til udviklingsarbejde Aktiviteter meget personbårne Begrænset videndeling Manglende tid og ressourcer Distance til videncentre

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering Formaliseringen af praktikken har generelt set styrket praktikken, men lønnet praktik skaber en udfordring for læringsrummet. God progression mellem praktikperioder Bedømmelse virker hensigtsmæssigt Drift i konflikt med læring Begrænset læringsrum

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering De studerende opnår en mild grad af specialisering, som især giver sig udslag i et øget fokus på den valgte brugergruppe og bidrager til markering af, hvilken slags pædagog, de vil være, men ikke i konkrete handlekompetencer Valg efter personlig præference Kun begrænset betydning for ansættelse

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering

Rambølls evaluering Dimittenderne opnår en bred vifte af kompetencer, der generelt set er relevante i forhold til behovet på arbejdsmarkedet, men samtidig mangler de viden på visse områder, praktiske (musiske) færdigheder og handlekompetencer. Dimittenderne mangler særligt handlekompetencer inden for kommunikation i forhold svære samtaler med forældre og pårørende, kommunikation i forhold til skriftligt/administrativt arbejde i forbindelse med indberetninger, udvikling af handleplaner og anden kommunikation i skrift og tale med kolleger i og uden for egen profession, forvaltning og sociale myndigheder.

Følgegruppens anbefalinger at professionshøjskolerne får mere frihed til at fokusere uddannelsens indhold en løbende justering af uddannelsens kompetenceprofil bedre samspil mellem de praktiske og de teoretiske dele af uddannelsen bedre rammer for den faglige fordybelse flere undervisningstimer revision af praktikken øget specialisering eftersyn af linjefagene mere fleksibel organisering af uddannelsen fortsat udvikling af uddannelsens vidensgrundlag.

Pædagoguddannelsen ved en skillevej Scenario 1 Scenario 2 Pædagogik alene som instrument Pædagogik alene som dannelse Manualer og regler Metodefrihed Evaluering som kontrol Evaluering som læring Rettet mod offentlig liv Rettet mod hverdagsliv Low trust High trust Evidensbaseret praksis Erfaringsbaseret praksis Læring Udvikling Bidrage til konkurrencestaten Beskyttelse mod globalisering

Pejlemærker – pædagoguddannelsen i konkurrencestaten Principiel professionalisme – etisk og vidensmæssigt grundlag ekspliciteres: Stabile relationer mere essentielt end nogensinde – men pædagogisk arbejde er mere end relationer At differentiere den pædagogiske indsats bliver vigtigere – stigende professionel dømmekraft Pædagogikken skal ikke fordoble hverdagskulturen, men være et alternativ – pædagogik har mål! Udviklingskompetence er afgørende – pædagogik skal (ny)opfindes hele tiden Professionelt arbejde i collaborative kulturer – både når det gælder børn/brugere, pårørende, andre professioner, frivillige mv Kræver øget specialiseringer – undgå videnstab Kræver synliggørelse af indsats og virkninger

2. Pædagogens kerne-kompetencer Koble på det samfundsmæssige projekt. Relationer - stå i spidsen, sætte dagsorden, didaktik, innovation, arbejde på det fagligt grundlag 3.Fremtidens studerende Yngre, flere med gymnasieudd., vil have valg - og tydelige krav. Kende projektet 4. Tilrettelæggelse af uddannelsen Tydelighed. Fleksible muligheder. Tiden skal udnyttes bedre. Arbejde eksperimenterende, innovativt. Spænding mellem videnformer. 5. Et kvalificeret vidensgrundlag Mere forskning og udvikling til undervisere og studerende. Fremtidens Arbejdsmarked Krav om transparens Forandringshastighed Pædagogen som Co-producent