Kandidaten i klinisk praksis Præsentation ved Mona: Spl. Siden 1996 Diplomuddannelse i ledelse juni 2000 - Cand.cur i 2004 - Klinisk sygeplejespecialist siden nov 2004 i hjertecentret Tak for invitationen. I lyset af sidste indlæg kunne man med rette spørge, hvilket belæg jeg har for at stå her og fortælle jer om, hvordan jeg som klinisk sygeplejespecialist er med til at gøre en forskel i klinisk praksis. For det i skal høre om i dag tager afsæt i mine erfaringer i funktionen gennem 4½ år i Hjertecentret. Og selvom jeg er enig i at effekten af af min indsats godt kunne trænge til at blive undersøgt nærmere, så håber jeg alligevel på, at det om ca. 20 min gennem konkrete eksempler fra praksis er lykkedes mig at argumentere for, at jeg rent faktisk gør en forskel for såvel patient, plejepersonale som udvikling af professionen, og at de kompetencer jeg som kandidatuddannet bærer med mig ind i stillingen er væsentlige. Lene Vibe Nielsen, cand.cur. Klinisk sygeplejespecialist, Klinik B Hjertecentret, Rigshospitalet

Ansvar for: At udvikle klinisk praksis gennem en systematisk & vidensbaseret arbejdsform At lede kliniske udviklingsprocesser At gennemføre interventioner & implementere ny viden At optimere patientforløb på tværs af organisatoriske enheder At overvåge kvaliteten af den kliniske sygepleje og iværksætte tiltag At samarbejde mono- og tværfagligt At italesætte og handle på etiske problemstillinger At udvikle sygeplejegruppens kvalifikationer & kompetencer At skabe et lærings- og udviklingsmiljø At arbejde med fortolkning og brug af forskning samt evaluere sygeplejepraksis At monitorere udvalgte patientforløb Jeg vil gerne starte med at vise jer et udpluk af min funktionsbeskrivelse og definerede ansvarsområder. Dels fordi de illustrerer den kompleksitet, der ligger i arbejdet. Dels fordi de meget godt afspejler det ambitionsniveau, der organisatorisk set følger med stillingen. Og selvom jeg godt kan tabe pusten lidt af og til, når jeg kommer til at nærlæse disse ansvarsområder, jeg skal være med til at løfte, så synes jeg det er vigtigt med et højt ambitionsniveau, da det rummer nogle udviklingsmuligheder i funktionen som kliniske sygeplejespecialist. Og faktum er da også, at det er meget forskelligt hvad vi som kliniske sygeplejespecialister i hjertecentret beskæftiger os med, da det i høj grad er styret af behovet i klinisk praksis. Således forandrer opgaverne sig hele tiden. Hvilke ansvarsområder fylder meget lige nu? Trækkes frem mundtligt. Vil jeg vende tilbage til og give nogle eksempler på. Men Hvordan ser disse ansvarsområder så ud på opgaveplan? 2

Arbejdsopgaver Organisatorisk niveau Klinisk praksis Udvikling af visioner & strategier for sygeplejen Kvalificering af tiltag der understøtter udvikling af sygeplejeprofessionen Vidensdeling Kursusleder & underviser internt/eksternt Forudsætning for forandring Kultur & kompetenceudvikling Konkret forandring af praksis Udvikling & implementering af specialespecifik viden Optimering af patientforløb Hvordan ser disse ansvarsområder så ud på opgaveplan? Generelt kan arbejdsopgaverne opdeles i en organisatorisk og en praksisnær del. På det Organisatoriske niveau retter arbejdsopgaverne sig – udover at undervise internt og eksternt - typisk mod arbejdet med at udvikle visioner og strategier for sygeplejen hvilket sker på en række faste mødefora, hvor hele lederlaget relateret til sygeplejen mødes for at vidensdele og i fællesskab kvalificere planlagte tiltag, der skal understøtte den ønskede professionsudvikling. Det er også på dette niveau/disse sammenhænge, at jeg har mulighed for at få noget faglig sparing og få udfordret min forforståelse – hvilket er en forudsætning for selv at kunne udvikle praksis, da risikoen for at være tæt på klinisk praksis er, at man bliver blind på den/bliver en del af den. På det praksisnære niveau kan opgaverne igen inddeles i 2 hovedområder: 1. Et område der handler om at skabe nogle forudsætninger for forandring, hvor kulturen i afdelingen samt spl. Kvalifikationer og kompetencer bliver væsentlige at beskæftige sig med. 2. Og et område der handler om at sikre en konkret forandring af klinisk praksis til glæde for patient, plejepersonale, fag og organisation, hvor udvikling, implementering og evaluering af den specialespecifikke viden og sygepleje er vigtig. I det følgende vil jeg – som nævnt i ansvarsområder - vha. nogle konkrete eksempler fra praksis prøve at give et indblik i de opgaver, jeg som klinisk specialist løfter, samt hvorfor det er vigtigt at være tæt på praksis. 3

Forudsætninger for forandring Nærvær: At være fysisk til stede Rollemodel i plejen af patienten Faglig sparringspartner Refleksionspartner Drivkraften i implementeringsprocesser Hvis vi starter med at se på forudsætningerne for at skabe forandring i praksis, så bliver det først og fremmest væsentligt med: At være fysisk til stede i hverdagen. Det er vigtigt, dels fordi jeg fungerer som: Rollemodel i plejen af patienten. Møder omklædt – signalværdi i, at jeg kan træde til ved behov og at samværet også med patienten er vigtig. Indsigt i patientforløbet – vigtigt for overhovedet at blive taget alvorlig – kunne argumentere med afsæt også i klinisk praksis. Vigtigt af jeg kender patientforløbet og udfordringer/patientoplevelser for at kunne identificere problemstillliger og fungere som sparringspartner for spl. At have et godt indblik i den videnskabelige litteratur. Betyder ikke nødvendigvis at det er mig der passer patienten (selvom jeg også prioriterer at bruge tid sammen med patienterne –lære rigtigt meget af dem bare ved at spørge ind til deres oplevelser af en indlæggelse eller hvilken betydning, deres aktuelle livssituation har for dem), men jeg kender patientforløbet og de udfordringer der typisk er forbundet hermed, ligesom jeg har kender den videnskabelige litteratur på området – det kunne fx være undersøgelser af patienternes oplevelser eller andet. Det jeg bl.a. bruger denne viden til er at hjælpe spl. Med at holde sig til sagen , at jeg Faglig sparringspartner for sygeplejerskerne. Går ind i komplekse plejeforløb mhp at skabe overblik samt prioritere. Spørge ind til deres overvejelser og argumentation for handlinger. Identificering af problemstilling. Hjælp til udarbejdelse af plejeplaner Refksionspartner – stiller spørgsmål & udfordrer deres forforståelse og erfaringsbaserede viden. Adskiller følelser fra sagen ved at spørge ind til deres argumentation. Understøtte implementeringsprocesser – nysgerrighed, åbenhed, positive drivkraft. Giver indsigt i bagvedliggende årsager til forandring samt argumenter for forandring. Underviser. 4

Konkret forandring af praksis gennem: Tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt Udarbejdelse af instrukser relateret til blødning efter Hjertekaterisation Organisatorisk interventionsprojekt Etablering af daghospital for patienter til planlagt Ablation Så er jeg tilbage til uddybning af ansvarsområderne I stedet for at opremse en række opgaver relateret til udvikling af den specialespecifikke viden har jeg som nævnt indledningsvist valgt at give to konkrete eksempler på, hvordan jeg er med til at udvikle og forandre klinisk praksis. Det første eksempel tager udgangspunkt i et tværfagligt udviklingsprojekt, hvor jeg har været med til at udarbejde instrukser i relation til evt. hæmatom/blødning efter hjertekatherisation. Det andet eksempel tager udgangspunkt i et organisatorisk udviklingsprojekt, hvor vi har etableret daghospitalsfunktion for patienter til planlagt ablation. 5

Udarbejdelse af instrukser Tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt Baggrund Forskellig praksis internt i Hjertecentret i relation til observation og handling ved blødning efter hjertekaterisation Færre restriktioner på andre invasive Hjertecentre i relation til Reopro- og Integrilinbehandling Viden om at patientens oplevede gener (fx rygsmerter) stiger proportionalt med liggetiden Mål Udarbejde ny instruks relateret til observation & handling ved blødning Redigere eksisterende instrukser på Reopro & Integrilin Forskellig praksis internt i hjertecentret. Manglende argumentation for handlinger Nedsat en arbejdsgruppe der skulle udarbejde relevante instrukser. Kriterier Tværfaglighed Patientperspektivet inddrages Forskningsbaseret viden inddrages Erfaringsbaseret ekspertkonsensus Klinisk mening Handleanvisende

Udarbejdelse af instrukser Arbejdsproces Erfaring/problematikker fra klinisk praksis Litteratursøgning Ekspertkonsensus Implementering i klinisk praksis Opfølgende audit Mit bidrag: Forskellige i de forskellige faser i arbejdsprocessen. Klinisk praksis: Indsigt i problematikker fra praksis. Præcisering af problemstillinger fra klinisk praksis vha. eget kendskab og fokuserede spørgsmål til spl. Litteratursøgning: Anvende min viden fra praksis til at stille fokuserede spørgsmål i litteratursøgningen. Indhentning, bearbejdning af videnskabelig litteratur. Ekspertkonsensus: Brugt i tilfælde hvor der ikke var videnskabelig viden (reopro & intergrillin). Hvad fandt jeg? Hvad er instrukserne baseret på? Implementering i praksis gennem: Inddragelse af spl i starten. Undervisning, løbende information, bedsideundervisning/vejledning, stille spørgsmål til ny praksis. Andet??? Audit. Opfølning på øget blødningsincidens & ændring af praksis. Eftermålrettet intervention var ny praksis implementeret efter et halvt år. I det følgende vise hvori den nye praksis består.

Udarbejdelse af instrukser Konkret forandring Reducering af liggetid for patienten i forbindelse med Reopro & Integrilin fra 12 & 18 til 2 timer Færre restriktioner ved t.l.: - Hævelse af hovedgærde fra 30 til 45 grader - Rygleje med aflastning Afskaffelse af sandsæk & tensoplast gennem præcisering af hæmostaseteknik Sygeplejeobservation efter skøn frem for fast rutine Gevinst: Patient: Reducering af liggetid & risiko for sengelejets komplikationer Øget velvære Fag Styrket argumentation for handlinger Organisation Reducering af ressourcer relateret til langvarigt sengeleje & sygeplejeobservationer

Etablering af daghospital: Ablation Organisatorisk interventionsprojekt Baggrund Tværfagligt ønske om en forbedring / optimering af det samlede forløb for patienter indlagt til Ablation Intervention Forundersøgelse i ambulatoriet Mål Reducering af den samlede tid til forundersøgelse til max 2 timer Opretholdelse af faglig kvalitet

Etablering af daghospital Arbejdsproces Oplæg ved arbejdsgruppe efterår 2008 Detailplanlægning februar - april 2009: - Visitationsprocedurer - Udarbejdelse af nye dokumentationspapirer relateret til sygeplejen - Færdiggørelse af pjecer - Beskrivelse af arbejdsgang - Indsamling af baselinedata: Tidsregistrering af arbejdsopgaver & spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Implementering Evaluering (Ny tidsregistrering & spørgeskemaundersøgelse forår 2010)

Ansvarsområder tilknyttet projekterne: At udvikle klinisk praksis gennem en systematisk & vidensbaseret arbejdsform At lede kliniske udviklingsprocesser At gennemføre interventioner & implementere ny viden At overvåge kvaliteten af den kliniske sygepleje og iværksætte tiltag At udvikle sygeplejegruppens kvalifikationer & kompetencer Hvad har jeg været optaget af i processen?

Hvilke kompetencer er vigtige: Sygeplejefaglig viden Specialespecifik viden / Klinisk indsigt i patientforløb Akademiske kompetencer Systematik, overblik/stringens, teoretisk/videnskabelig argumentation, implementering af ny viden

Tak for opmærksomheden