Kvalitetsudvikling og indikatormonitorering Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland & Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Produktion af ny erkendelse - Hvilke ideelle muligheder har vi? FORSKNING Produktion af ny erkendelse - Hvilke ideelle muligheder har vi? - Hvad kan vi ideelt gøre? MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenligning af alternativer mht. teknologien, organisation, patienten og økonomi Hvordan kan vi omsætte forskningsresultater til daglig praksis i vort sundhedsvæsen? Hvilke praktiske muligheder har vi til rådighed? Kilde: Olesen F, Mainz J. Forskning, teknologivurdering, kvalitetssikring og referenceprogrammer - et forslag til begrebsafklaring. Nordisk Medicin 1991 Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documentation and evaluation of medical care. Definitions and terminology. European Journal for General Practice 1996 Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh. 2002. Jan Mainz, Syddansk Universitet

KVALITETSUDVIKLING Evaluering af, om forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i daglig klinisk praksis lever op til definerede retningslinier og kvalitetsmål Hvordan er kvaliteten af den aktuelle kliniske praksis? Hvordan løser vi de praktiske problemer i dagligdagen? Hvordan udvikles kvaliteten over tid? Kilde: Olesen F, Mainz J. Forskning, teknologivurdering, kvalitetssikring og referenceprogrammer - et forslag til begrebsafklaring. Nordisk Medicin 1991 Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documentation and evaluation of medical care. Definitions and terminology. European Journal for General Practice 1996 Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh. 2002. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsudvikling Vedrører implementering af evidensbaseret viden Har til formål at optimere klinisk praksis indenfor det eksisterende forskningsbaserede paradigme i relation til struktur, proces og resultat Monitorerer evidensbaseret viden i daglig klinisk praksis Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser omhandler: De sundhedsfaglige kerneydelser, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information Den organisatoriske kvalitet, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets ydelser Den patientoplevede kvalitet, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets ydelser Kilde: Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Teori. Metode. Resultater. Ph.D.-afhandling, Munksgaard. Kbh. 1996. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard. Kbh. 2001. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitet kan beskrives i relation til: Struktur, der omfatter sundhedsvæsenets ressourcer og organisation, herunder de økonomiske vilkår, sundhedspersonale, fysiske rammer og medicinsk udstyr Proces, der omhandler de aktiviteter, der udføres i patientforløbet i relation til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering Resultat, der beskriver det opnåede helbredsresultat for patienten Kilde: Donabedian A. Evaluating the Quality of Medical Care. The Milbank Memorial Fund Quarterly 1966. Mainz J, Hammershøy EH, Worning AM, Juul S. Kvalitetsvurdering, kvalitetssikring og kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet. Begreber og terminologi. Ugeskr Læger 1992 Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Teori. Metode. Resultater. Ph.D.-afhandling, Munksgaard. Kbh. 1996. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Har kvalitetsudvikling effekt? Kan kvalitetsudvikling forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? Har kvalitetsudvikling effekt? Jan Mainz, Syddansk Universitet

Men: Hvilke metoder har effekt? Hvilke kvalitetsudviklingsstrategier anvendes i de nationale kvalitetsinitiativer? Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) Indikatormonitorering Akkreditering Audit Patientforløbsbeskrivelser Patienttilfredshedsundersøgelser (LPU) Patientsikkerhed Offentliggørelse Men: Hvilke metoder har effekt? Jan Mainz, Syddansk Universitet

Processen: Hvilke metoder har effekt? Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) har dokumenteret effekt: Reduktion af variationer Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, et al. På vej mod evidensbaseret kvalitetsudvikling. Ugeskr Læger 2010 Jan Mainz, Syddansk Universitet

Processen: Hvilke metoder har effekt? Planlægning af patientforløb har effekt: Reduceret indlæggelsestid Reduceret ventetid på akut behandling (f.eks. Trombolyse ved AMI) Forbedret diagnostik Nedsat ressourceforbrug Reduktion af variationer Forbedret dokumentation i journaler Forbedret kommunikation mellem sundhedsprofessionerne Forbedret udskrivningskoordination Jan Mainz, Syddansk Universitet

Indikatormonitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

Hvilke metoder har effekt? Indikatormonitorering har dokumenteret effekt: Forbedret proceskvalitet Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care 2004. Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004 Jan Mainz, Syddansk Universitet

En definition på begrebet ”akkreditering” ” Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver.” Kilde: Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Kbh. 2002 Jan Mainz, Syddansk Universitet

AKKREDITERING Omfatter fire grundelementer: Vurderingen foretages af en akkrediteringsorganisation Vurderingen foretages af fagpersoner Vurderingen baseres på opfyldelse af standarder Vurderingen omfatter det udførte arbejde i sundhedsorganisationen samt kompetencen Jan Mainz, Syddansk Universitet

AKKREDITERINGSPROCESSEN OMFATTER: Inspektion i institutionen Interviews med afdelingens/organisationens personale Gennemgang af patientjournaler Gennemgang af vejledninger, instrukser, procedurer etc. Eventuelt indikatormåling Jan Mainz, Syddansk Universitet

EKSEMPLER PÅ AKKREDITERINGSORGANISATIONER: Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations Clinical Standards Borard for Scotland Australian Council on Healthcare Standards Health Quality Service Canadian Accreditation Organization Den franske akkreditering Dansk Standard IKAS Jan Mainz, Syddansk Universitet

forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklings-system, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv.  DDKM skal: forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer fremme samarbejde mellem sektorerne skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb skabe løbende kvalitetsudvikling Jan Mainz, Syddansk Universitet

Temaer i 1. version af DDKM Organisatoriske temaer Generelle temaer Sygdomsspecifikke temaer Ledelse Patientinddragelse Apopleksi Kvalitets- og risikostyring Patientinformation og -kommunikation Brystkræft Dokumentation og datastyring Koordinering og kontinuitet Diabetes Ansættelse, arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling Henvisning Graviditet, fødsel og barsel Hygiejne Visitation Hjerteinsufficiens Beredskab og forsyninger Modtagelse Hoftenære frakturer Apparatur og teknologi Vurdering og planlægning Kronisk obstruktiv lungelidelse Diagnosticering Lungekræft Medicinering Mavesår Observation Skizofreni Invasiv behandling Tyk- og endetarmskræft Intensiv behandling Genoplivning Ernæring Rehabilitering Forebyggelse og sundhedsfremme Overdragelse Patienttransport Ved livets afslutning Jan Mainz, Syddansk Universitet

Akkrediteringsstandarder i DDKM I alt 104 akkrediteringsstandarder indeholdende 457 indikatorer: - 35 organisatoriske akkrediteringsstandarder - 54 generelle akkrediteringsstandarder - 15 sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder Nævn indholdsfortegnelsen !!! Jan Mainz, Syddansk Universitet

Opbygningen af standarderne Alle standarder er bygget op i fire trin: Forekomst af retningslinier implementering og anvendelse af retningslinier Kvalitetsovervågning Kvalitetsforbedring Kvaliteten skal dokumenteres i relation til trinnene i standarderne Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsovervågning Der skal gennemføres 26 Journalaudits på det organisatoriske og generelle område: - Gennemføres halvårligt på 20 patientjournaler Jan Mainz, Syddansk Universitet

Akkrediteringsprocessen Jan Mainz, Syddansk Universitet

Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 2006-2007 2009 2010 -12 Standardudvikling Implementering Akkreditering Standardudvikling Høringsrunde 23.5.07 Redigering af standarder Pilottest 1.11.07 Redigering klargøring af standarder til udsendelse ultimo 2007 Basisvurdering mhp. handleplaner Udviklingsperiode Selvevaluering Udviklingsperiode (evt. tiltag) Ekstern vurdering Tilbagemelding til organisationerne/rapport Tiltag ved ”gabs”/ brist Akkreditering Offentliggørelse Jan Mainz, Syddansk Universitet

Har akkreditering effekt? Manglende dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet Manglende dokumenteret effekt på kliniske resultater AKKREDITERING HAR EFFEKT PÅ KVALITATIVE PROCESSER Jan Mainz, Syddansk Universitet

Effekt på klinisk kvalitet - Internationalt Titel År Akkr.-org. Effekt +/- Structural versus Outcomes Measures in Hospitals: A Comparison of Joint Commission and Medicare Outcomes Scores in Hospitals 2002 JCAHO - JCAHO Accreditation and Quality of Care for Acute Myocardial Infarction – A higher JCAHO accreditation level did not necessarily guarantee higher-quality care or better outcomes in the management of AMI 2003 +/- Relationship Between Performance Measurement and Accreditation: Implications for Quality of Care and Patient Safety 2005 Quality of Care in Accredited and Non-accredited Ambulatory Surgical Centres 2008 National Committee on Quality Assurance Health-Plan Accreditation: Predictors, Correlates of Performance, and Market Impact NCQA Medication Errors Observed in 36 Health Care Facilities Do Quality Improvement Organizations Improve the Quality of Hospital Care for Medicare Beneficiaries? Federal US A prospective, multi-method, multi-disciplinary, multi-level collaborative, social-organisational design for researching health sector accreditation (LP0560737) 2006 AU Jan Mainz, Syddansk Universitet

Akkreditering Trods mange års international erfaring med akkreditering, foreligger der kun sparsom litteratur om effekten heraf Der er ikke evidens for, at akkreditering har effekt på proces- eller resultatniveau Amerikanske studier har vist, at akkrediteringsscore er en dårlig prediktor for eksempelvis mortalitetsrate og komplikationsrate Det er vanskeligt at belyse akkreditering i MTV-perspektiver på grund af manglende dokumentation Patientens synsvinkel er ikke beskrevet Der foreligger ikke dokumentation for omkostningseffektivitet Kilde: Moth G. Holm Stabel H. Qieran Kudsk A. Hansen L. Trøllund Rask M. Mainz J. Akkreditering i MTV-perspektiv. Ugeskr. Læger 2004 Mainz J. et al. Sundhedsfalige standarder i akkreditering. Ugeskr. Læger 2002. Schrivens E. Assessing the value of accreditation systems. Euro J Public Health 1997. Griffith JR. et al. Quality man Health Care 2002. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Men: Beslutningstagere, der har indført akkreditering er positive De, der gennemfører akkrediteringen er positive Jan Mainz, Syddansk Universitet

Akkreditering – effekt på klinisk kvalitet DK ? Procentdel af mulige interventioner, der er gennemført Patienter udskrevet/behandlet i perioden 2004 -2007 (95 % CI) Joint Commission akkrediterede hospitaler Ikke akkrediterede hospitaler NIP-Akut mave-tarm kirurgi 80 (79-80) 80 (79-82) NIP-Apopleksi 58 (58-59) 65 (65-66) NIP-Hjerteinsufficiens 56 (54-57) 61 (60-61) NIP-Hoftenære frakturer 68 (67-69) 73 (73-74) NIP-Skizofreni 83 (82-83) 82 (82-82) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Akut kirurgi – enkelte indikatorer: Vægtkontrol Effekt på klinisk kvalitet – DK Akut kirurgi – enkelte indikatorer: Vægtkontrol Jan Mainz, Syddansk Universitet

Standard=5. Væskebalance (perforation) Effekt på klinisk kvalitet – DK Standard=5. Væskebalance (perforation) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Basal postoperativ monitorering Effekt på klinisk kvalitet – DK Basal postoperativ monitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

Den største udfordring for det danske sundhedsvæsen i 2010 er implementering af Den Danske Kvalitetsmodel Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsledelse I Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er der udviklet kvalitetsstandarder for ledelsesopgaven i sundhedsvæsenet. Det er første gang, der eksplicit formuleres kvalitetskrav til ledelse i det danske sundhedsvæsen på nationalt niveau. Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Ledelsesstandarderne i DDKM 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2 Ledelsesgrundlag 1.1.3 Planlægning og drift 1.1.4 Økonomistyring 1.1.5 Datasikkerhed og –fortrolighed 1.1.6 Institutionens bygninger, forsyninger og øvrige faciliteter Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Hvilke kvalitetsudviklingsstrategier har effekt? Patientsikkerhed: Dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet? Dokumenteret effekt på de kliniske resultater? Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Har patientsikkerhed effekt? Resultatet af den danske undersøgelse viste, at 9% af de udskrevne patienter var udsat for en utilsigtet hændelse Patientsikkerhed I Danmark blev besluttet på dette grundlag Loven om patientsikkerhed er trådt i kraft Der er indført et nationalt rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Det centrale spørgsmål er: Har patientsikkerhed effekt? Kilde: Lilja B, Mogensen T. 2004 Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Hvad ved vi om kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? I et tværsnitsundersøgelse udført på et dansk universitetssygehus på en medicinsk og kirurgisk afdeling blev der identificeret 43 % fejl i medicineringsprocessen 39% fejl i forbindelse med ordinationen 56 % fejl i forbindelse med transcriptionen 4 % fejl i forbindelse med dispensering 41 % i forbindelse med administrationen 76 % i udskrivningsbreve Ca. 20% af disse fejl var potentielt fatale Kilde: Lisby M. Nielsen L.P. Mainz J. Errors in the medication process: frequency, type and potential clinical consequences. Int. J for Quality in Health Care 2005 Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Patient safety OECD Area Hospital-acquired infections Indicator name Hospital-acquired infections Decubitus ulcer (PSI 3) Infection due to medical care (PSI 7) Operative and post-operative complications Complications of anaesthesia (PSI 1) Iatrogenic pneumothorax (PSI 6) Postoperative hip fracture (PSI 8) Postoperative respiratory failure (PSI 11) Postoperative pulmonary embolism (PE) or deep vein thrombosis (DVT) (PSI 12) Postoperative sepsis (PSI 13) Accidental Puncture or Laceration (PSI 15) Sentinel events Foreign body left in during procedure (PSI 5) Transfusion reaction (PSI 16) Obstetrics Birth trauma – injury to neonate (PSI 17) Obstetric trauma – vaginal delivery with instrument (PSI 18) Obstetric trauma – vaginal delivery without instrument (PSI 19) Obstetric trauma - caesarean section (PSI 20) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Jan Mainz, Syddansk Universitet

Jan Mainz, Syddansk Universitet

Jan Mainz, Syddansk Universitet

Jan Mainz, Syddansk Universitet

All-or-none og udvalgte indikatorer Skizofreni All-or-none og udvalgte indikatorer Jan Mainz, Syddansk Universitet

Procesindikatorer i NIP Skizofreni Udredning Kontakt Kontaktperson Medicinsk behandling Bivirkninger Familie-intervention Psykoedukation Støtteforanstaltning efter udskrivning Selvmordsrisiko Jan Mainz, Syddansk Universitet

1a1. psykopatologi af speciallæge 1a2 diagnostisk instrument Oversigt 1 Standard (rød=standard ikke opfyldt Gul=standard opfyldt, når der tages højde for statistisk usikkerhed) Landsresultat 2008 2004 1a1. psykopatologi af speciallæge 98 92 (90; 93) 94 (92; 96) 1a2 diagnostisk instrument 80 60 (57; 64) 33 (12; 62) 1b. kognitiv funktion ved psykolog 50 40 (37; 43) 27 (23; 32) 1c. sociale støttebehov ved socialrådgiver 85 (82; 87) 82 (78; 85) 1d. varighed af ubehandlet psykose på mindre end 6 måneder 42 (39; 46) 34 (30; 39) 2. kontakt med behandlingssystemet¹ 90 91 (91; 92) 84 (75; 91) 3. fast medlem af behandlerteamet eller har fået iværksat psykoterapeutisk behandlingsforløb 95 95 (94; 95) 83 (72; 91) 4a. medicinsk antipsykotisk behandling 94 (94; 95) 4b. SGA – incidente patienter¹ 94 (92; 95) 95 (92; 96) 5a. undersøgelse af bivirkninger² 85 (84; 85) 80 (79; 81) 5b. neurologiske bivirkninger² 78 (77; 78) 74 (73; 75) 5c. undersøgelse af bivirkninger - sedation² 81 (80; 82) 77 (76; 78) Jan Mainz, Syddansk Universitet

5d. undersøgelse af bivirkninger -vægtøgning² Oversigt Standard (rød=standard ikke opfyldt Gul=standard opfyldt, når der tages højde for statistisk usikkerhed) Landsresultat 2008 2004 5d. undersøgelse af bivirkninger -vægtøgning² 90 77 (76; 78) 69 (68; 70) 5e. undersøgelse af bivirkninger - seksuelle² 44 (43; 45) 27 (26; 28) 5f. undersøgelse af bivirkni. - blodsukker² 58 (57; 59) 40 (38; 41)* 6i. pårørendekontakt, prævalente 50 56 (55; 57) 46 (45; 47) 7a. psykoedukation 63 (62; 64) 7bi. psykoedukation i et manualiseret forløb - incidente 40 21 (18; 23) 22 (19; 26) 7bp. psykoedukation i et manualiseret forløb - prævalente 20 7 (7; 8) 10 (9; 10) 8a. indlagte patienter (GAF<=30), der udskrives til social støtteforanstalt. i bolig 94 (93; 95) 95 (91; 98) 8b. psykiatrisk efterbehandling 90 (89; 90) 78 (52; 94) 9. selvmordsrisiko 89 (87; 90) 69 (39; 91) ¹Indikator udgår fra 2010 ²Indikator konverteres til resultatindikator fra 2010 *Indikatorresultat fra 2006, da indikator ikke var indført i 2004 Jan Mainz, Syddansk Universitet

Indikatorresultat, hele landet NIP-skizofreni, selvmord Jan Mainz, Syddansk Universitet

Indikatorresultat, afdelingsspredning NIP-skizofreni, selvmord (4 Indikatorresultat, afdelingsspredning NIP-skizofreni, selvmord (4. kvartal 2008) Jan Mainz, Syddansk Universitet

NIP-skizofreni All-or-None, regionsresultater Jan Mainz, Syddansk Universitet

Hvad har vi iværksat? Ledelsesfokusering Psykiatriledelse og afdelingsledelse Løbende ledelsesmæssig opfølgning på resultaterne på afsnits/enhedsniveau Implementering af checklister NIP-registreringer er en aktiv del samspillet med patienterne Udvikling af ”psykiatripakkeforløb” Detaljerede patientforløb for alle patienter Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsledelse Kvalitetsledelse fokuserer på at sikre og udvikle kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem løbende dokumentation, monitorering og optimering af kvaliteten Kvalitetsledelse baserer sig på data Kvalitetsledelse har fokus på den sundhedsfaglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsledelse Ledelsesgrundlaget for kvalitetsledelse er evidensbaseret viden fra den videnskabelige litteratur samt data fra organisationen. De konkrete redskaber, som kvalitetsledelse betjener sig af for at sikre kvaliteten er udvikling og implementering af evidensbaserede retningslinjer Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsledelse Data tilvejebringes løbende gennem indikatormonitorering og auditering med henblik på at monitorere , om kliniske retningslinjerne er omsat i daglig klinisk praksis i organisationen. Ledelsesinformationssystemet spiller en central rolle for kvalitetsledelse. Ledelsen må således have adgang til opdaterede data om kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Jan Mainz, Syddansk Universitet

Indikatorer i ledelsesinformationssystemet Aktivitetstal Økonomital Servicemål Det Nationale Indikatorprojekt NIP DIPSY Utilsigtede hændelser Patienttilfredshedsundersøgelse Pårørendetilfredshedsundersøgelse Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Arbejdsskadestatistik Sygefravær ArbejdsPladsVurdering APV Jan Mainz, Syddansk Universitet

NIP-skizofreni, overblik indikatorer Region Nordjylland Jan Mainz, Syddansk Universitet

Checklists Jan Mainz, Syddansk Universitet

Flowchart Jan Mainz, Syddansk Universitet

Eksempel (Indgang til Psykiatrisk Skadestue) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Kvalitetsledelse I kontrakterne mellem de forskellige ledelsesmæssige niveauer, skal kvalitetsmålene udgøre centrale fokusområder, der arbejdes efter. De respektive ledelser skal skabe fora for refleksion og innovation på grundlag af kvalitetsdata. Disse mål skal løbende monitoreres og følges op af konkrete handleplaner, såfremt kvalitetsmålsætningerne ikke opfyldes. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Projektperiode: 2007-2010 Rapport: Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Udkom 1. september 2010 (TemaNord 2010:572) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Etablering af 4 nordiske arbejdsgrupper, der skulle fokusere på: Generiske og sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer Kvalitetsindikatorer for mund- og tandpleje Patientsikkerhedsindikatorer Kvalitetsindikatorer for patientoplevet kvalitet. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Generiske og sygdomsspecifikke indikatorer Der er valgt kvalitetsindikatorer indenfor områderne: Kræftsygdomme Hjerte/karsygdomme Kroniske sygdomme Graviditet og fødsel Børn og unge Forebyggelse og sundhedsfremme Psykiatri Generiske indikatorer Det primære sundhedsvæsen skulle inddrages i ovennævnte områder Jan Mainz, Syddansk Universitet

Tabel 2.2.6.2.2 Brystkræft - kvalitetsindikatorer Land årstal datakilde OECD Nationalt register /retnings- linjer screenings program? %-del, hvor screening har detekteret tumorer mindre end eller lig 1 cm %-del der er screenet 5 års observeret overlevelse relativ over- levelse, % Danmark 2002 Ja/Ja Ja N/A 77,0 (75,0;78,0) 85,0 (83,0; 85,0) Finland Ja /Ja 86,2 75,0 (74,0: 76,0) 86,0 (85,0: 87,0) Færøerne Nej/Nej Nej Grønland Island 2003 Ja/Nej 62,0 77,4 (74,0; 80,1) 88,3 (83,8; 92,7) Norge 2001 Nej/Ja 30,7 72,5 (69,0; 81,9 (80,0; 84,2) Sverige 76,1 (75,1; 77,1) 86,1 (84,8; 87,5) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Tabel 2.2.6.4.1 Prostatakræft – kvalitetsindikatorer Land årstal datakilde Nationalt register/ retningslinje %-del mænd screenet, alder 20-69 %-del mænd, screenet for prostata- specifik antigen m. PSA- analyse 5 års observeret overlevelse relativ % Danmark 2000 Kræftens Bekæmpelse Nej/Ja N/A 43 (NA) Finland 2002 Nomesko 73 (NA) 92 (NA) Færøerne Nej/Nej Grønland Island 2003 Ja/Nej 68 (NA) 81 (NA) Norge 2001 Nomesko Ja/Ja 67,2 (60,3; 74,1) 86,1 (81,7; 90,5) Sverige 2004 Cancer-registret 75,9 (75,0; 76,7) 89,3 (88,2; Jan Mainz, Syddansk Universitet

Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Konklusion Behov for data til belysning af kvaliteten i den primære sundhedssektor Behov for data til belysning af patientsikkerhed Behov for kalibrering af surveydata i relation til sundhedsfremme og forebyggelse samt børn og unge Behov for data til belysning af generiske indikatorer Behov for data til belysning af patientforløbet (Proces) Jan Mainz, Syddansk Universitet

Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Rapporten illustrerer det moderne sundhedsvæsens vanskeligheder med at dokumentere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Dette indebærer, at der er behov for en fællesnordisk indsats på dette område Jan Mainz, Syddansk Universitet

Billede taget af Jes Søgaard i New Mexico i 1982. Jan Mainz, Syddansk Universitet