Kursus for kvalitetsnøglepersoner på afdelingsniveau i RSD

Præsentationer af emnet: "Kursus for kvalitetsnøglepersoner på afdelingsniveau i RSD"— Præsentationens transcript:

1 Kursus for kvalitetsnøglepersoner på afdelingsniveau i RSD
Den 10. december 2007 Fredericia Uddannelsescenter Kursus for kvalitetsnøglepersoner på afdelingsniveau i RSD Hanne Sveistrup Kvalitetschef Fredericia og Kolding Sygehuse

2 Kontekst for kvalitetsudvikling
nationale ramme regionale rammer kvalitetssystemet kvalitetsudvikling og DDKM kvalitetsudvikling og høringsmaterialet hvilke metoder har effekt?

3 Nationale referencerammer
1993 – 1. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling 1999 – Det nationale råd 2002 – 2. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling 2003 – Lov om Patientsikkerhed 2004 – Den Danske Kvalitetsmodel 2005 – Sundhedsloven 2005 – Etablering af IKAS 2007 – Regeringens kvalitetsreform 2007/2008 – 3. Nationale Strategi for kvalitetsudvikling

4 Regionale referencerammer
Strategi- og Handlingsplan for kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet 2007 – 2010 Kvalitetsmål Region Syddanmark 2007 Handleplan for den patientrettede risikostyring 2007 Organisering af kvalitetsarbejde i almen praksis i RSD Udarbejdelse af instrukser, retningslinier, politikker m.m Organisering af NIP i RDS Uddannelse og kompetenceudvikling inden for kvalitetsudvikling Patientperspektivet i kvalitetsarbejdet (LUP) Kravspecifikation til IT-systemer til understøttelse af kvaliteten af dokumentstyring Alle ovenstående referencer kan hentes på dette link:

5 Kompetencer i Region Syddanmark

6 Politik for risikostyring
Kvalitetssystemet Ledelsens beslutning hvor vil FKS hen kvalitetsmæssigt vigtigste kvalitets- leveregler overordnet ansvar Kvalitetsstrategier Visioner og mål Kvalitetspolitik og Politik for risikostyring Strategiske Niveau Taktiske Operationelle niveau Hovedområder: hvem gør hvad? hvornår hvordan Et større antal arbejdsgange Værktøjer i dagligdagen procedurer instruktioner tjeklister m.m. Kvalitetsværktøjer

7 Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Uddrag af Sundhedslov nr. 546 af 24. juni 2005 .

8 Bemærkninger til ny Sundhedslov

9 § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre
Kvalitetsudvikling § 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i sam- arbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3. Bemærkninger til ny Sundhedslov, fortsat

10 Én samlet dansk ramme for kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling.
Platform til integration af større danske kvalitetsprojekter og international akkreditering. Give mulighed for sammenligninger og rangstilling. Understøtte gennemsigtighed og frit valg. Skal med tiden omfatte alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser (1. omgang offent. sygehuse og enkelte kommuner).

11 Målingsfunktion Handlingsfunktion

12 Generelle patientforløbsstandarder
1. Koordinering 5. Patientinddragelse 15. Planlægn. & vurdering 6. Diagnosticering 8. Forebyggelse 7. Ernæring 11. Medicinering 13. Patientinformation 12. Observation 9. Intensiv behandling 14. Rehabilitering 10. Invasiv procedure 2. Henvisning 3. Visitation 4. Modtagelse 16.Overdragelse As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme ,

13 Sygdomsspecifikke forløbsstandarder
17. Apopleksi 18. Brystkræft 19. Diabetes 20. Fødsler 21. Hjerteinsufficiens 22. Hoftenære frakturer 23. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse 24. Lungekræft 25. Mavesår 26. Skizofreni 27. Tyk- og endetarms-kræft As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme ,

14 Organisatoriske standarder
28. Apparatur og teknologi 29. Beredskab og forsyninger 30. Dokumentation og datastyring 31. Dokumenthåndtering 32. Hygiejne og infektionskontrol 33. Kvalitets- og risikostyring 34. Ledelse 35. Patienttransport 36. Rekruttering, uddannelse og kompetencesikring As one of the vehicles of the Strategy, central government and all hospital owners decided in 2001 to establish a common and comprehensible programme ,

15 Uddannelse nøglepersoner og surveyors
Faser i DDKM Uddannelse nøglepersoner og surveyors Prøve- akkreditering 1. år 2. år 3. år ∞ Standardudvikling Implementering Akkreditering Standardudvikling Høringsrunde (standarder) Redigering af standarder Pilottest Redigering (evt.), klargøring af standarder til udsendelse Basisvurdering- mhp. handleplaner Udviklingsperiode Selvevaluering Udviklingsperiode (evt. tiltag) Ekstern vurdering Tilbagemelding til organisationerne /rapport Tiltag ved kvalitetsbrist Akkreditering Offentliggørelse

16 IKAS`s reviderede plan for DDKM
Uddannelse af sygehusenes nøglepersoner juni - oktober 2007 Revisionsgruppens gennemarbejdning af standarder og indikatorer August-november 2007 Informationsmøde for sygehusledelser og nøglepersoner ved sygehusene Aftales med regionerne Bestyrelsens godkendelse af standarder og indikatorer til pilottest Januar 2008 Pilottest (7 sygehuse) Februar-april 2008 Bestyrelsens godkendelse af de endelige standarder og indikatorer Maj 2008 Overdragelse af standarder og indikatorer til regionerne Maj-juni 2008 Akkrediteringsprocessen påbegyndes med introduktion og prøveakkreditering til de offentlige sygehuse 2. halvår 2008 Ekstern vurdering (survey) påbegyndes 2009 Rekruttering til surveyeoruddannelsen November 2007 Uddannelse af surveyors Starter foråret 2008

17 Pause

18 DEN DANSKE KVALITETSMODEL Standarder og indikatorer for sygehuse
Høringsmateriale 11. april 2007

19 Standardopbygning; Den Danske Kvalitetsmodel
Standardbetegnelse Standard Standardens formål Målgruppe Anvendelsesområde Opfyldelse af standarden Trin 1: Retningslinjer Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer

20 Læringsmodel til kvalitetsudvikling?
Er ikke eksplicit beskrevet i DDKM eller i høringsmaterialet. Implicit i DDKM og høringsmaterialet ligger der anvendelsen af Gennembrudsmodellen eller The Model for Improvement. Gennembrudsmodellen er en læringsmodel, der bygger på, at udgangspunktet for kvalitetsudvikling er, at man stiller og besvarer følgende spørgsmål: Hvad er det vi ønsker at opnå? Hvordan kan vi vide, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal vi iværksætte for at opnå de ønskede forbedringer? Det antages i DDKM og høringsmaterialet, at ved implementering af kliniske retningslinier følger den faglige og organisatoriske læring med.

21 DDKM & PDSA Trin 4: Trin 1: Kvalitetsforbedring Retningslinjer A P S D
Implementering og anvendelse af retningslinjer Trin 3: Kvalitetsovervågning

22 Politikker, retningslinier og instrukser
Den Danske Kvalitetsmodel 36 temaområder 16 generelle, 11 sygdomsspecifikke og 9 organisatoriske Standard Standard Standard Standard Ca. 115 standarder X-antal indikatorer Indikator Indikator Indikator Politikker, retningslinier og instrukser Dokumentstyring

23 kvalitetsudvikling 2. akkreditering 1. akkreditering
ca. - 6 mdr ca ca. 2012

24 Proces: kvalitetscirklen
Trin 4: Act Trin 1: Plan A P S D Kvalitetsforbedring Opstil kvalitetskrav Trin 2: Do Trin 3: Study Implementering Tjek implementering - og resultat!

25 Hvilke metoder har effekt?
MEN Hvilke metoder har effekt?

26 Hvordan kan effekten af kvalitetsudviklingsstrategier måles?
Effekten af kvalitetsudviklingsstrategier kan ikke måles med traditionelle sundhedsvidenskabelige metoder. Den randomiserede kontrollerede undersøgelse er næppe alene egnet til vurdering af effekt af kvalitetsudviklingsstrategier. MTV-tankegangen kan være relevant til belysning af effekten af kvalitetsstrategier. Men: ofte kan effekten af kvalitetsudviklingsstrategier ikke objektiviseres. Med andre ord: Vi beslutter om en givet kvalitetsudviklingsstrategi har effekt eller ej. Kilde: Mainz J., Bartels P, Rhode P. Accountability and Measurement in the Danish Healthcare System. I Kazandjian VA. Accountability through Measurement. A global healthcare imperative. American Society for Quality 2003 Mainz J., Rhode P. Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Monitorering og udvikling I: Tendenser i

27 Men: Hvilke metoder har effekt?
Hvilke kvalitetsudviklingsstrategier anvendes i de nationale kvalitetsinitiativer? Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) Indikatormonitorering Akkreditering Audit Patientforløbsbeskrivelser Patienttilfredshedsundersøgelser (LPU) Patientsikkerhed Offentliggørelse Men: Hvilke metoder har effekt?

28 Hvilke metoder har effekt?
Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) har dokumenteret effekt: Reduktion af variationer Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Kjærgård J, Knudsen JL. Kliniske retningslinier. Ugeskr Læger 1998.

29 Hvilke metoder har effekt?
Indikatormonitorering har dokumenteret effekt: Forbedret proceskvalitet Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care 2004. Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004

30 Hvilke metoder har effekt?
Akkreditering: Manglende dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet Manglende dokumenteret effekt på kliniske resultater MEN Beslutningstagere, der har indført akkreditering er positive De, der gennemfører akkrediteringen er positive Kilde: Moth G. Holm Stabel H. Qieran Kudsk A. Hansen L. Trøllund Rask M. Mainz J. Akkreditering i MTV-perspektiv. Ugeskr. Læger 2004 Mainz J. et al. Sundhedsfalige standarder i akkreditering. Ugeskr. Læger 2002. Schrivens E. Assessing the value of accreditation systems. Euro J Public Health 1997. Griffith JR. et al. Quality man Health Care 2002.

31 Hvilke metoder har effekt?
Audit Dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet Dokumenteret effekt på kliniske resultater Kilde: Blomhøj G. Mainz J. Den Almindelige Danske Lægeforening. Audit - en metode til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger, Klaringsrapport 2000 NR 9 Blomhøj G. Kjærgaard J. Mainz J. Andersen KV. Audit. Munksgaard. Kbh Mainz J, Blomhøj G. Audit - en metode til kvalitetsudvikling. Munksgaard. Kbh Mainz J. Audit - en metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 1992 Johan Kjærgaard et al. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2001 Definition på Audit: – fagpersoners systematiske gennemgang af patientforløb mhp at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Audit omfatter 4 områder: Valg og definition af klinisk problemstilling Fastsættelse af kvalitetsmål (standard) Kvalitetsvurdering Feedback og implementering af forbedring

32 Hvilke metoder har effekt?
Planlægning af patientforløb har effekt: Reduceret indlæggelsestid Reduceret ventetid på akut behandling (f.eks. Trombolyse ved AMI) Forbedret diagnostik Nedsat ressourceforbrug Reduktion af variationer Forbedret dokumentation i journaler Forbedret kommunikation mellem sundhedsprofessionerne Forbedret udskrivningskoordination Kilde: Johan Kjærgaard et al. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2001 Krøll V. Forløb, procesanalyse og variation – et redskab til kontinuerlig kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 1996 Mainz J. Problemidifikation og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 1996

33 Hvilke metoder har effekt?
Landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser: Manglende effektvurderinger Behov for forskning af effekt

34 Hvilke kvalitetsudviklingsstrategier har effekt?
Patientsikkerhed: Dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet? Dokumenteret effekt på de kliniske resultater? Resultat af en dansk undersøgelse viser, at 9 % af de udskrevne patienter er udsat for en utilsigtet hændelse Patientsikkerhed i DK blev besluttet på dette grundlag Lov om patientsikkerhed er trådt i kraft (2003) Der er indført nationalt rapporteringssystem Det centrale spørgsmål er om patientsikkerhed har effekt? Kilde: Lilje B Pedersen, T. Mogensen Patientsikkerhed fra sanktion til læring 2004 Walshe K., Boaden R. Patient safety research into practice 2006 Rapporteringssystemer er imidlertid ikke i stand til at frembringe en sand vurdering af forekomsten af hændelser, og kan være påvirket af selektion og kulturelt betinget holdning. Dette til trods synes rapporteringssystemer at være valide som stikprøveteknik, og skriftlige beretninger om andres hændelseserfaringer skønnes brugbare som grundlag for højnelse af sikkerheden. Side 108 Som ved audit er kerneårsagsanalyse en velbeskrevet og samlet metode, hvor adskillige trin gennemgåes af flere forskellige fagpersoner. [i] (kerneårsagsanalyse)

35 Offentliggørelse af kvalitetsdata Hvad ved vi?
Positive effekter: Offentliggørelse af kvalitetsdata kan medvirke til at forbedre patientbehandling (proces) og resultat for patienten Offentliggørelse kan motivere sygehuse og afdelinger til at sætte fokus på områder med kvalitetsforbedringspotentiale Offentliggørelse giver patienterne mulighed for at foretage informeret frit sygehusvalg Offentliggørelse kan bidrage til den offentlige debat om kvalitet, prioritet og serviceniveau

36 Offentliggørelse af kvalitetsdata Hvad ved vi?
Negative effekter: Voksende ventelister på successygehuse? Personaleflugt som følge af negativ omtale? Utryghed blandt patienterne? Øget fokus på sygdomme, som kvalitetsdata vedrører. Manglende fokus på sygdomme, der ikke er omfattet af kvalitetsdata Manglende fokus på sjældne sygdomme Fravælgelse af de mest syge?

37 Hvordan får vi det bedste sundhedsvæsen?
Der er ikke dokumentation for internationalt, at det ene system er bedre end det andet. Kvalitet er ikke direkte relateret til finansielle mekanismer Kvalitet er ikke direkte relateret til investeringer i sundhedsvæsenet, dvs sundhedsudgifteren De lande, der bruger den største andel af BNP på sundhedsvæsenet, kan ikke dokumentere bedre resultater Med andre ord, der findes ikke et perfekt sundhedsvæsen Men – investeringer i kvalitetsmonitoreringssystemer giver mulighed for at forbedre sundhedsvæsenet på et kvalificeret grundlag Kilde: Mainz J. Bartels PD. Nationwide quality improvement – How are we doing and what can we do? Int J. Qual in health care: in Press. McGlynn EA. There is no perfect health system. Health Affairs 2004.

38 Hvad skal der til for at sikre og udvikle kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser
Forskning Uddannelse Referenceprogrammer / kliniske retningslinjer Tilrettelæggelse af hensigtsmæssige patientforløb Indikatormonitorering Auditering Akkreditering Gennemsigtighed og gennemskuelighed gennem offentliggørelse og formidling Og ledelse, ledelse og ledelse og atter ledelse

39 Der er grund til optimisme
Danmark er det land der suverænt er længst med systematisk kvalitetsudvikling gennem de nationale kvalitetsprojekter Danmark har en strategi for kvalitetsudvikling Gennemsigtighed og gennemskuelighed er enestående i sundhedsvæsenet sammenlignet med alle andre sektorer i vort samfund Den Danske Kvalitets Model er en enestående investering i systematisk kvalitetsudvikling Kilde: Jan Mainz december 2006

40 Gennemsigtighed & gennemskuelighed