Museerne i oplevelsesøkonomien - udfordringer og muligheder Dorte Skot-Hansen Formidlingsnetværket ODM Oktober 2008

Experience Economy ”Virksomheden – lad os kalde den en oplevelses-iscenesætter – tilbyder ikke længere bare varer eller service, men skaber hos kunden den afledte, følelsesrige oplevelse. (…) De virksomheder, der fanger denne økonomiske værdi vil ikke bare opnå en plads i konsumentens hjerte, de vil også få deres dollars.”[i] [i] Pine and Gilmore (1999) s. 12-13

Oplevelsesøkonomiens konsekvenser: Nye produkter og virksomheder - transformation fra traditionelle produkter til oplevelsesrige produkter Oplevelsesmekkaer - virksomheder, institutioner og foreninger indenfor turisme, kultur, idræt og events der ofte kun har ét produkt i centrum kan udvikles til sansepirrende totaloplevelser Kreative alliancer - nye utraditionelle koblinger kultur/erhverv som generer nye ideer, kreativitet og innovation (Jantzen & Jensen, 2006)

Museerne i oplevelsesøkonomien ”Inden for oplevelsesøkonomien har museerne oplevelsespotentialer inden for kultur-, kunst- og naturhistorie, som i mange tilfælde kan blive endnu større attraktionsværdier, end det er tilfældet i dag” Kulturminister Brian Mikkelsen på Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2006

Museerne i den danske oplevelsesøkonomi - når oplysning blirver til en oplevelse (2008) Museet som forretning – en branche? Er de danske offentlige museer blevet ramt af ”markedets logik”, og er museumsfeltet blevet en branche, hvor omsætning og overskud er blevet et vilkår for udvikling? Hvad er musernes rammevilkår, og er deres rolle som ”non-profit”-institution under pres? Museet som oplevelse – del af en megatrend? Hvad betyder en vægtning af oplevelsespotentialer for museernes oplysende/informerende rolle. Hvad betyder det at kulturinstitutionerne er kommet i konkurrence, og kan de ”lære af oplevelsesøkonomien” i forhold til at bruge oplevelse som iscenesættelse og styrkelse af oplevelsesværdi og brugerorientering? Museet som innovation og kreative alliancer – et væksterhverv? Hvordan bidrager museerne til kulturøkonomien f.eks. i forhold til kompetenceudvikling og synergi med de kreative industrier. Kan de gennem udvikling af nye it-baserede formidlingsformer blive hotspots for kreativ udvikling og innovation? Museet som ressource – en vækstdynamo eller vækstfaktor? Fungerer museer – og kulturarv – som en vækstdynamo i den lokale og regionale udvikling, og bidrager de gennem identitetsdannelse, synlighed og branding til byer og regioners vækst?

Hen imod markedsorientering? - ”enterprising culture” Krav om egenindtjening (pluralistisk finansiering) Publikumsorientering (marketing) Strategisk management (mål og handlingsplaner) Performance measurement (professionalisme og effektivitet)[1] [1] Kanawashima (1997) s. 25-30

Museernes egenindtjening

Museernes egenindtjening Entré Café og museumsbutikker Tilskud fra fonde og organisationer Sponsorstøtte Museumsklubber og aktiviteter Tilbud til erhvervsliv og organisationer

Brug Kulturen! Arbejdersange – teamsinging (Arbejdermuseet) Kamp til stregen – en oldtidsdyst (Lejre) Produktlancering omgivet at verdenskunst (Statens Museum for kunst)

Fald i besøgstal…

Mellem moderne og postmoderne ”Museerne er på mange måder enestående i form, mission og indhold. De er ikke nogen underholdningsleverandør, selv om de konkurrerer indenfor de samme markeder. Samspillet mellem bevaring, kundskabsproduktion og formidling har lange traditioner. At integrere disse elementer til god underholdning eller gode oplevelser, er en krævende opgave som nødvendiggør en stadig større skærpet bevidsthed omkring de kommercielle sider ved moderne museumsdrift.[1] [1] Sæter (2004) s. 21

Kulturinstitution eller følelsesfabrik? Oplevelse som indhold Oplevelse som iscenesættelse Oplevelse som strategisk værktøj

ODA: Oplevelser i udvikling – Udvikling i oplevelser : At kende sin basis – klarhed om mission, vision og strategi Det handler om værdiskabelse – at øge produktets attraktivitet i forhold til andre produkter Viden er vejen – gennem kunde- og markedsanalyser og teori Gæsten i centrum – at tale med og ikke til gæsten Det interne skaber det eksterne – engagerede medarbejdere er uundværlige Kompetenceudvikling – ikke til at komme uden om Samvær er nøgleord – behovet for kollektive oplevelser Involvering skaber værdi – gæsten med til at skabe oplevelsen Oplevelser transformerer – ind i en ny virkelighed med ny indsigt og viden Husk helheden – kerneoplevelsen kan ikke stå alene Samarbejde er guld værd – med lokalsamfund, andre attraktioner og brancher Gode oplevelser er svære at markedsføre – at skabe de rette forventninger Genbesøg er bedre end besøg – fornyelse og tilknytning Det kan betale sig – afkast for attraktionen selv og for samfundet[1]

Nye partnerskaber: Museerne har indholdet gennem deres dybtgående forskningsbaserede viden om de autentiske genstande og en lang tradition for at italesætte disse i den direkte formidling til et publikum. Multimediebranchen har den teknologiske know-how i forhold til software og hardware og erfaringer med oplevelsesdesign og storytelling. Og kompetencer indenfor brugerdreven innovation og målgruppeorientering

Die Asta Experience: New Media – nye måder at formidle og fortælle på. Crossmedia & platforms konvergens som værktøj og fortælleplatform Games – spil som læring, formidling og navigation. Spildynamikker som fremtidens format og drivkraft for komplekse fortællestrukturer Attractions – museer og udstillinger som et mødested for interactive og tangible formidling ved hjælp af teknologiske og dramatiske greb Learning – levende, legende og differentieret læring som engagerende og bruger-involverende metode og tilgang

Museer og kulturarv som ressource i by- og regionsudvikling ”All at once heritage is everywhere – in the news, in the movies, in the marketplace, in everything from galaxies to genes. It is the chief focus of patriotism and the prime lure of tourism. One can barely move without bumping into a heritage site.” David Lowenthal in The Heritage Crusade and The Spoils of History[1]

Skive Ny Kunstmuseum: ”En identitetsskabende kulturinstitution er i støbeskeen. Gennem Skive Ny Kunstmuseum [SNYK] vil egnens borgere kunne tilbydes hidtil usete kunstoplevelser. Skoler vil modtage engagerende undervisning. Erhvervslivet vil få inspirerende rammer om aktiviteter. Kommunen vil få en institution, der kan tiltrække nye borgere, virksomheder og turister. Skives image vil blive styrket – og vi vil få et kunstmuseum, som vi alle er stolte af.”

Kulturarven i oplevelsesøkonomien Industrikulturens År 2007 – Museer med støtte fra Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen og en række sponsorer Udpegning af kulturarvskommuner – Kulturarvstyrelsen i samarbejde med Fonden Realdania Regionale kulturaftaler – Mellem kulturministeren og de nye regioner

Vadehavsregionen i kultur- og oplevelsesøkonomien, - skal give et bud på ”hvordan områdets unikke kulturelle styrkeposition udnyttes som regional dynamo og vækst i regionen.” Projektets formål er At medvirke til at skabe og styrke et unikt brand med den enestående kulturarv som kulturel identitet – både som bosted og turistdestination At skabe og udvikle bæredygtige relationer mellem kommunerne, erhvervslivet, turistbranchen, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutionerne At sikre optimal udnyttelse af de fælles muligheder, tiltag og ressourcer lokalt og regionalt At udnytte, men samtidig sikre, områdets unikke kultur og natur samt kulturarv og naturhistorie.[1] [1] Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Vadehavet for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010

Buzz-words Synlighed Branding Regional og lokal identitet Imageændring og revitalisering Oplevelsesturisme Vækstdynamo

Museerne i oplevelsesøkonomien Styrker Forskningsforankring Politisk bevågenhed Et stærkt produkt Svagheder Manglende synlighed Utidssvarende formidling Faldende besøgstal Trusler Konkurrence fra oplevelsesattraktioner Krav om markedsorientering Manglende legitimering i befolkningen Muligheder En ny museumsforståelse Digital formidling og nye alliancer Ressource i by- og regionsudvikling