Særlige ressourcepersoner i folkeskolen Styrket almenundervisning – fokus på inklusion D. 13 december 2010 i Odense Congress Center Signe Mette Jensen, EVA

Indhold: Om undersøgelsen Hvordan anvendes ressourcepersoner - hvad er udfordringen? Balancen mellem rollen som kollega og som ledelsens sparringspartner Organisatoriske udfordringer: Synergi og samarbejde mellem ressourcepersoner

Undersøgelsen Interview på 8 skoler med: Skoleledelse Lærere Ressourcepersoner Kommunale konsulenter Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere Formål: Forskelle og fællestræk på tværs af funktionerne – fælles problemstillinger for ressourcepersoner på skolerne?

Hvilke typer af særlige ressourcepersoner findes? 96 % af alle skoler har it-vejledere 91 % har læsevejledere 90 % har koordinatorer for specialundervisning 88 % har skolebibliotekarer (der fungerer som ressourcepersoner) 89 % har AKT-vejledere/-lærere 46 % har dansk som andetsprogsvejledere/-lærere 28 % har matematikvejledere 13 % har naturfagsvejledere 8 % har evalueringsvejledere 4 % har vejledere i forhold til sprogfag Og mange andre typer….. (n= 354 – 360)

Ressourcepersonernes betydning 5

Vejledning – en ud af mange arbejdsopgaver Generel orientering om ny viden på skolen Forløb i klasserne for hele skolen eller udvalgte klassetrin Arbejde med enkeltelever eller grupper af elever Deltagelse i skolens strategiske drøftelser og beslutninger Deltagelse i skole-hjem-samarbejde Praktiske og koordinerende opgaver Faglig ajourføring – herunder deltagelse i netværk

Balance mellem aktiviteter med fokus på elever og kollegial vejledning Ressourcepersoner arbejder i højere grad med aktiviteter rettet mod eleverne end med kollegial vejledning Mere frikvartersrådgivning end vejledningsforløb Målet er at skabe et rum hvor lærerne kan forholde sig refleksivt til deres praksis i stedet for primært at være en aflastning; (”tage trykket af undervisningen”). 7

Styrkelse af vejledningen Udgangspunkt i et oplevet behov: ”En brændende platform” kan øge modtageligheden for vejledningen Tålmodighed: Oplevelser af merværdi spreder sig som ringe i vandet Opbygning af tillid: Indgang til vejledningen gennem frikvartersrådgivningen og et fokus på eleven Systematisk brug af vejledere eller afhængigt af lærernes efterspørgsel? 8

En mellemposition mellem kolleger og ledelsen Tillidsfulde kollegiale relationer som en forudsætning for arbejdet Lærerne taler om ressourcepersoner som kolleger der har taget et ekstra kursus Opfattes ikke af omgivelserne som en ny form for hierarki på skolerne men oplever selv at de befinder sig i en mellemposition 9

Skoleledelsens rolle i forhold til ressourcepersonerne Synliggøre overfor de øvrige lærere at ressourcepersonerne er vigtige for skolens løbende udvikling, er fagligt kompetente og har ledelsens tillid. Give sparring og anerkendelse Samarbejde med ressourcepersonerne om at definere opgaverne og funktionen (prioritering af opgaver og tid)

Skoleledelsens anvendelse af ressourcepersonernes viden AKT-vejlederne Deltager i strategisk udviklingsarbejde i forhold til AKT-området (89% svarer i høj eller nogen grad) Holder ledelsen informeret om elever der har særlige behov (95 %) Holder ledelsen informeret om lærernes planlægning og gennemførsel af undervisningen (57 %) Læsevejlederne Deltager i strategisk udviklingsarbejde (95%) Holder ledelsen informeret om elever med særlige behov (92 %) Holder ledelsen informeret om lærernes planlægning og gennemførsel af undervisningen (62 %)

Balancen mellem to roller: Kollega og ledelsens samarbejdspartner (1) Får viden om andre læreres undervisning gennem rollen som vejleder – fx AKT-, it- eller læsevejleder Loyalitetskonflikt – mellem at bevare lærernes tillid, og formidle oplysninger til ledelsen, når ”noget ikke er som det skal være” Foregår sjældent, men kan fylde meget…

Balancen mellem to roller: Kollega og ledelsens samarbejdspartner (2) ”Jeg har også givet oplysninger til ledelsen, men det var ikke behageligt. For man går ind i det med tillid til at jeg kan godt være der og være den usynlige der bare er i klassen, den usynlige assistent til et barn. Og det er en tillidserklæring at man godt kan have sådan en som mig derinde i klassen. Jeg skal fare med lempe, synes jeg selv.” AKT-vejleder

Balancen mellem to roller: Kollega og ledelsens samarbejdspartner (3) Forskellige holdninger til og håndteringer af rollen blandt ressourcepersonerne. Ofte ikke en særlig strategi for situationer hvor ressourcepersoner besidder en vanskellig viden om kollegaer. Kan der udfærdiges en ”grundkontrakt” om hvordan svære situationer tackles?

Organiseringsformer – hvordan kan der skabes synergi? Tre organiseringsformer om forskellige tematikker: A. Overlappende faglige tematikker – fx for it-vejledere og bibliotekarer. B. Udgangspunkt i enkeltelever eller grupper af elever – fx AKT-vejledere, specialundervisningskoordinatorer, læsevejledere… C. Vejledningsfaglige drøftelser – på tværs af alle funktioner, der varetager vejledningsopgaver

Enstrengede eller tostrengede løsninger? Bud på væsentlige overvejelser Medvirker modellen til at bygge bro mellem almen og specialområdet? Tidsforbrug på møder: Er ressourceanvendelsen optimal? Fleksibilitet: Giver modellen mulighed for at opdage nye samarbejdsflader?

Ressourcepersonernes betydning På hvilken måde kan ressourcepersoner bidrage til at styrke almenundervisningen? Ressourcepersonerne kan ikke erstatte anden kompetenceudvikling – men supplere. Vejledningen bliver lettet hvis den bygger oven på redskaber og tankegange lærerne allerede kender.

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen