Web 2.0 som læringsredskab – spændinger og muligheder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om vejleder rollen
Advertisements

Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Verden ind i undervisningen
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Web 2.0 Teoretisk viden.
Undervisningsplanlægning
Grundlæggende IT, niveau G
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Læremidler i praktikken
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
I-Space Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU. Projektet: Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi: Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening.
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
Vejledning i projektarbejde
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
- Hvad kan I forvente som forældre?
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Videoundervisning i klinisk mikrobiologi
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
Hvordan lettes overgangen relevant
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
Præsentation d. 11. maj Programteorien Anvendelse af cases kvalificerer lærerstuderendes teori-praksis analyser og fremmer deres lærerfaglige dømmekraft.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Digital skriftlig- og mundtlighed
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Websider som læringsrum og læringsredskaber Rikke Christoffersen 2011.
Planlægning, proces og evaluering
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Web 2.0 medier i danskundervisningen v/ Tom Steffensen.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Mobil video-læring erfaringer og perspektiver Lisa Gjedde Lektor, ph.d. Institut for Curriculumforskning - DPU ved Projektleder, Niels Tougaard - VisioGuide.
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Oplæg på netværkskonferencen 3/9 2015
Forskningsbaseret undervisning Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.
Fra vidensdeling til produsage. De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Fra vidensdeling til produsage.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
06/12/2018 Anvendelsesorienteret undervisning i faget videnskabsteori og vidensformer Rune Eriksson, lektor Camilla Moring, lektor.
Bekendtgørelse 2016 Studieordning 2019.
&.
Præsentationens transcript:

Web 2.0 som læringsredskab – spændinger og muligheder Oplæg på FLUID-konference Organisering af Læring, 22/5/08 ved Nina Bonderup Dohn, Ph.D. Lektor i Humanistisk Informationsvidenskab Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Oversigt Hvad er Web 2.0? Et praksisperspektiv Web 2.0 til læring – eksempler på begrundelser Videns- og læringssyn i uddannelse og i Web 2.0 Spændinger ved brug af Web 2.0 som læringsredskab Eksempel på brug af Web 2.0 – spændinger og muligheder i praksis Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Hvad er Web 2.0? 1 Teknologi-synspunktet: “wikis, blogs, feeds, tags, social software…” Eksempler er Wikipedia Arto, MySpace, Facebook, LinkedIn YouTube Verygoodfood.dk Del.icio.us Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Hvad er Web 2.0? 2 Mit perspektiv er et ‘praksis-perspektiv’: “Web 2.0” er aktivitetsformer kendetegnet ved ‘bottom-up’ deltagelse og interaktiv flervejs-kommunikation samarbejde og/eller distribueret forfatterskab åbenhed, distribueret ejerskab stadig skabelse og om-skabelse (transformation) af materiale brug og genbrug af materiale på tværs af kontekster principiel uafsluttethed af materialesamling webmediering og/eller integreret brug af webmedierede ressourcer Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Hvad er Web 2.0? 3 Hvad giver praksisfokuset i læringssammenhæng? Web 2.0 ses ikke som et spørgsmål om bestemte teknologier Frihed til at anvende velkendte teknologier på en ny måde Brugen af f.eks. wiki-teknologi er ingen garanti for ’web 2.0-undervisning’ Centrering på didaktiske og læringsteoretiske spørgsmål Kan Web 2.0-forståelsen af viden og læring forenes med uddannelsestænkning? Teoretisk og praktisk? Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 til læring – eksempler på begrundelser 1 Organisering af fleksibel læring Nedbrydning af ’murene’ (begge veje) mellem uddannelses- og erhvervspraksis mellem læringsaktiviteter og den lærendes andre praksisser Effektiv og fleksibel måde at transformere indhold og aktiviteter mellem praksisser Understøtter integrering af læringsaktiviteter på langs og tværs af livet Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 til læring – eksempler på begrundelser 2 Kompetencemæssigt Web 2.0-kompetencer vil være vigtige i det fremtidige arbejdsliv: IT-navigering og -håndtering Web 2.0-kommunikation Kritisk vurdering af information Selv- og peer-evaluering ’Remix’/anvendelse af materiale i nye sammenhænge Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 til læring – eksempler på begrundelser 3 De lærendes forudsætninger Brug af kendt kommunikationsform giver én ting mindre at lære for den lærende Brugergenerering af indhold øger relevans og autenticitet for den lærende De lærendes motivation Gruppebasering, deltageraktivitet og -ejerskab er motiverende ”Det er sjovt at være med på det nyeste nye” Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 til læring – eksempler på begrundelser 4 Didaktik Web 2.0-aktiviteter giver mulighed for at lære ”mere og bedre” Individuel og kollaborativ videnskonstruktion Refleksion – sagfokus og/eller metarefleksion (f.eks. i blog) Læringsstil og ’dokumentationsstil’ – fordel med fleksibelt medievalg Troværdighed Uddannelsens og undervisernes fremtoning Underviserens motivation… Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 til læring – eksempler på begrundelser 5 Holder begrundelserne? De lærende er ikke vant til at bruge Web 2.0 i uddannelse Er kompetencerne ønskværdige? Nye muligheder for læring – eller for snyd og for at ’køre på frihjul’? Disse problemer er udtryk for spændinger mellem uddannelsespraksis og Web 2.0-aktiviteter… … i forhold til formål og syn på viden og læring Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Videns- og læringssyn 1 Implicit uddannelses- og Web 2.0-syn på: Aktiviteternes formål Uddannelse: praksis-eksternt mål: kvalificering til deltagelse i andre praksisser Web 2.0: praksis-interne mål: deltagelse, identitet, videnskonstruktion, vidensdeling Viden og kompetence Uddannelse: Individualistisk, objektivistisk Web 2.0, set som aktivitet: situeret handling, ’kompetence i at deltage’ Web 2.0, set som produkt: distributeret egenskab ved systemet Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Videns- og læringssyn 2 Implicit uddannelses- og Web 2.0-syn på: Læring Uddannelse: Tilegnelse af viden og kompetencer Web 2.0: Deltagelse/ændring i deltagelsesformer Evaluering af viden og kompetence – som produkt Uddannelse: Individet Web 2.0: Det distribuerede system Evalueringskriterier Uddannelse: Uddannelsesmål Web 2.0: Deltagelsesrelaterede, praksisinterne (deltagelse, videnskonstruktion, vidensdeling) Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Spændinger ved brug af Web 2.0 til læring 1 Inddragelse af Web 2.0-aktiviteter i uddannelse betyder At praksisinterne mål (deltagelse mv.) indordnes under praksiseksterne mål (kompetencetilegnelse) At søge individualistisk, objektivistisk viden gennem aktiviteter, der ser viden som dynamisk og distribueret At forstå ’læring som deltagelse’ som et middel til at opnå ’læring som tilegnelse’ Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Spændinger ved brug af Web 2.0 til læring 2 Spændingen i praksis – nogle eksempler: ’Friløb’ versus ’åben adgang, distribueret ejerskab’ Opgaver som citations-patchwork Copy-paste uden referencer Formål med en kursuswiki – evaluering eller ’kollaborativ vidensdatabase’? Kvalitetsvurdering af wiki – deltagelses- eller tilegnelseskriterier? Hvem skal evaluere – ’bottom up’- eller ekspert-vurdering? Hvilken rolle har læreren i en wiki? Autenticitet versus anvendelighed Vil de lærende faktisk korrigere hinanden? Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Konkret eksempel: wiki 1 Fag: Viden, erkendelse og IT 3. sem. BA Informationsvidenskab, lille hold 5 ECTS, upresset semester, høj motivation Wiki som led i undervisningsdeltagelse Wiki centreret om faget – blev ikke brugt til at ’nedbryde murene’ Underviserens rammekrav til indlæggene Indholdskrav Emnepræsentation – emner fra f2f-undervisningen Tekstpræsentation – vidensdeling om ikke-fælles tekster Kritiske indlæg om emner fra f2f-undervisningen Kommentarer til andres indlæg Interaktionskrav Kommentaropgaver (kritik/supplement) Mindst 5 links til andre indlæg Gruppearbejde om opgaver Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Konkret eksempel: wiki 2 Underviser- og studenterroller Studenterstyring og -ejerskab Selvvalgte og selvafgrænsede emner (og tekster) inden for de overordnede rammer Personlig præsentation Langsigtet formål Underviserens rolle Facilitator, igangsætter Diskussionsdeltager Faglig ’minimums’-garant Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Konkret eksempel: wiki 3 Spændinger i praksis De studerende er ikke vant til at bruge Web 2.0 i uddannelse Usikkerhed over for bottom-up indholdskonstruktion Ønske om mere underviserfeedback på ’rigtigheden’ af indlæg Dilemma: Lærerstyring versus deltagerbestemmelse Formål med kursuswiki: Eksamen eller fremtidig brug? Opgaveløsning versus bottom-up produktion af opslagsværk Konkret: Indsætning af Wikipedia-indlæg… Evalueringskriterier og -ansvar Kvalitetssikring af wikiindlæg – underviser- eller peer-opgave? Ingen revision af andres indlæg, kun diskussionskommentarer Læring som deltagelse versus læring som tilegnelse – produktion af mening versus kontrol af viden Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Konkret eksempel: wiki 4 Positive erfaringer fra forløbet Studenterevaluering Godt med opslagsværk efter afsluttet fag Krævende opgaver Stort læringsudbytte, især ved formulering af indlæg Sjovt at prøve ny it-pædagogik Underviserevaluering Godt læringsredskab i integration med andre aktiviteter ’Isbjergstop’ og fokuspunkt for gruppediskussioner og f2f-undervisning Erfaringer støtter flere af de teoretiske grunde til at inddrage Web 2.0 Især de didaktiske og motivationsmæssige Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Udfordringer og muligheder ud fra eksemplet Udfordringer og muligheder for undervisere og for uddannelse ’Web 2.0’ fordrer stadig og øget materiale-aktivitet Integrering af flere web 2.0-aktiviteter Større gensidig integration mellem web 2.0-aktiviteter og f2f-undervisning – på tværs af fag Realisering af potentiale for fleksibel organisering af læring på tværs af praksisser Fokusskift væk fra faget – til hvad? Uddannelsen som helhed? (Projekt Webkommunikation, årgang 2007) De lærendes livsbrede læring? Didaktisk design må balancere mellem 2 krav: faglig integration og praksistransformation Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Afrunding Indvending: ”Dine såkaldte Web 2.0-problemer er ikke nye!!” ’Frihjulsproblematik’, afskrift og spændinger mellem opgavers evaluerings- og autenticitetssigte er velkendte! Pointen i oplægget har været, at problemerne accentueres gennem brug af Web 2.0 i uddannelse: Centrale aspekter i Web 2.0-aktiviteter er: Dynamisk videnskonstruktion og -brug Afsigelse af forfatterskab Legitimitet af ’frihjulskørsel’ … dette er ikke tilfældet i samme grad med andre læringsaktiviteter … derfor er spændingerne i teori og praksis større for Web 2.0-læringsaktiviteter … Men det er mulighederne for at udfordre uddannelsessystemet vel også? Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn

Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn Spørgsmål ”Vi indfører bare et nyt læringsmål, der beskriver krav til studerendes anvendelse af webmateriale!” Hvorfra hentes begrundelsen for dette læringsmål? Hvilke implicitte kompetencekrav stiller det til de lærende? Viser der sig lignende spændinger ved inddragelsen af Web 2.0-aktiviteter i læringssammenhænge med tættere forankring i arbejdslivet? Arbejdspladskurser, AMU-kurser, erhvervsfaglige-, professions- og masteruddannelser m.m. Web 2.0 som læringsredskab FLUID-konference 22/5/08 Nina Bonderup Dohn