Januar 2014 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2014. UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres Vejledning om valg af emne og fag 6Arbejd selv.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Advertisements

Orientering om AT-eksamen Fredag d. 16/1 i 2. og 3. lektion.
Eksamensprojektet 2014 Hf-enkeltfag.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Metode i AT Religion.
AT efteråret 2013 / MG & RO. Overordnet emne Kampen for det gode liv.
Grundlæggende IT, niveau G
Almen studieforberedelse
DANSK-HISTORIE-OPGAVE
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Almen studieforberedelse
AT-eksamensopgaven februar 2010 / BR.
En vigtig eksamen Tidsplan Valg af sag og fag Blanket Synopsis Pjece
AT efteråret 2012 / MG & RO. Overordnet emne Katastrofen - årsager og konsekvenser.
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
Efteråret 2014 / MG & RO AT UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 35IntrolektionVejledning om valg af emne og fag 36Frist for valg af emne og.
Intro og Problemformulering
Temadage i kulturområdet Studieområdet del 1: 3 områder: Det samfundsøkonomisk/samfundsfaglige - område Det erhvervsøkonomiske område Sprog- og kulturområdet.
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Almen studieforberedelse Eksamen Tidsplan 28. januar: Offentliggørelse af ressourcerum og temaramme. 30. januar: Idétime for alle 3g’ere 8. februar:
SRP 2014.
AT eksamen 2014 Hvordan kan opgaven løses med de humanistiske fag? HS
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
S TUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG H VAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT ? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Hvordan kan oldtidskundskab være innovativt? Muligheder i forhold til innovationsvinklen i AT.
Almen studieforberedelse Konferencer sept. 2008
Katastrofen – årsager og konsekvenser
AT eksamen ”Mad og mennesker”
Tidsplan for eksamen 40s umd
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Fordybelse og formidling. Udvælge, inddrage og anvende. Overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle.
Opgavetyper og hjælp til informationssøgning, STX og HF
Innovation i AT/SO.
Efteråret 2014 / MG & RO AT UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 35IntrolektionVejledning om valg af emne og fag 36Frist for valg af emne og.
AT-eksamensopgaven februar 2011 / MG & BR.
Det Internationale Område
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Januar 2015 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres Introduktion til forløbet Vejledning om valg.
Almen studieforberedelse
Eksamensprojektet 2015 Hf-enkeltfag.
AT efteråret 2011 August 2011 / MG & BR. Overordnet emne At være på - muligheder og problemer.
Almen Studieforberedelse Orientering tirsdag den 29. januar 2013.
Almen Studieforberedelse Orientering mandag den 31. januar 2011.
SKABELON.
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2012 februar 2012 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres Introlektion 6Vejledning om valg af.
KNÆK KODEN Opgave 1. Erhvervsøkonomiske område opgave 1 Med udgangspunkt i en af dig valgt virksomhed skal du udarbejde en økonomisk analyse af den valgte.
August 2016 / MG AT OVERORDNET EMNE Grænser.
Januar 2016 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Afleve- ring Uge 4Uge 5Uge 6Uge 7Uge 8Uge 9Uge 10Uge 11Uge.
AT Problemformulering, problemstillinger og innovation.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
AT-eksamen Ressourcerummet Du finder ressourcerummet som et link på forsiden, når du logger på Lectio. Foretrækker du et usb-stick, kan du få det.
Almen Studieforberedelse Orientering tirsdag den 27. januar 2015.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
AT-eksamen 2017.
Almen sTudieforberedelse 2017
Skriveperiode (synopsis)
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE (AT) - Hvad er det egentlig?
AT AT AT AT AT Tell me, I’ll forget Show me, I’ll remember
Udkast til justering af KS
AT-eksamen 2018.
Innovation i AT Frederiksborg Gymnasium og HF januar 2014
Studieretningsprojektet
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
AT-eksamensopgaven 2019 januar 2019 / MG.
AT-eksamen 2019.
HAVET- livgivende, dødbringende, legendeskabende AT-eksamen 2019
AT-EKSAMEN 2019 SSM 28. januar kl
AT: Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende.
Præsentationens transcript:

januar 2014 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2014

UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres Vejledning om valg af emne og fag 6Arbejd selv 2 lektioner med indkredsning af emne og fag Vejledning om valg af emne og fag Frist for valg af emne og fag kl Vejledere offentliggøres 9Individuel vejledning tirsdag eller onsdag 10Arbejd selv 2 lektioner 11SkrivedagIndividuel vejledning Skrivedag Aflevering kl TIDSPLAN

OVERORDNET EMNE Mad og mennesker

 Prøven består af en fremlæggelse og en uddybende dialog med udgangspunkt i din problemformulering og synopsis. I dialogen kan der desuden stilles spørgsmål til din studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven DEN MUNDTLIGE PRØVE

De faglige mål med almen studieforberedelse er, at du skal kunne:  tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder  foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf  perspektivere sagen  vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag  demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. FAGLIGE MÅL

 Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang din præstation lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse. Herudover lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof. BEDØMMELSESKRITERIER

OPGAVERNE Du skal vælge opgave A eller opgave B. Opgave A Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet. Du skal diskutere, hvilken betydning forholdet mellem mad og mennesker har for din sag. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B- niveau.

Opgaverne Opgave B Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes. Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau. OPGAVERNE

Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og udfoldelse, jo mere mad har vi brug for. Vi spiser også for at få de nødvendige stoffer til at opbygge en sund krop. BEHOV

Maden er ikke uden videre tilgængelig for os, hverken hvad angår mængde eller kvalitet. I stenalderen gik jægere og samlere på jagt, senere dyrkede bønder jorden lokalt, og selvforsyning fra den nære natur var i begge tilfælde princippet. Med etableringen af højt udviklede kulturer blev det som noget nyt muligt at producere og distribuere mad til mennesker, der ikke selv dyrkede fødevarer. Maden blev en handelsvare og solgt på et marked. I dag er produktion og distribution af fødevarer en global aktivitet. Forskelle i adgang til fødevarer er en del af global social ulighed og skaber spændinger. I vores del af verden er produktionen af mad så omfattende, at affaldshåndtering og madspild opfattes som store samfundsproblemer. I andre dele af verden er der hungersnød samtidig med, at der også her er et stort tab af mad bl.a. på grund af opbevaringsproblemer. MANGEL OG OVERFLOD

Madlavning er i alle kulturer et værdsat håndværk med fokus på tradition og kvalitet. Med industrialiseringen er produktionen af fødevarer blevet underlagt krav om effektivitet, standardisering og vækst. Det sker fx med anvendelse af matematiske optimeringsmetoder. Landbrug og fiskeri drives efter industrielle principper og presser stadig mere ud af naturgrundlaget. Fødevareindustrien har raffineret sit produktudbud, så man både kan få billige discountvarer og fødevarer af høj kvalitet. Den udvikler stadigt mere effektive og højteknologiske metoder bl.a. med inddragelse af kemisk forskning og gensplejsning. Men samtidig belaster fødevareproduktionen naturgrundlaget lokalt og globalt med stigende forurening og forbrug af ressourcer. NATURGRUNDLAG OG TEKNOLOGI

Fødevarer gøres til genstand for omfattende politiske diskussioner og beslutninger, fx i EU. Samtidig har moderne fremstilling af fødevarer affødt stærke reaktioner. Landbrugets og fødevareindustriens organisationer diskuterer med fortalere for bæredygtigt landbrug, økologi og mad med fokus på særlige kvaliteter og æstetisk oplevelse. Valg af mad kan definere identitet og selvforståelse – fx kan mad spille en rolle i dannelse af religiøs eller national identitet. POLITIK OG HOLDNINGER

Mad er mere end tilfredsstillelse af et biologisk behov og mere end produktion og distribution af fødevarer. Mad drejer sig også om god smag – både sanselige smagsoplevelser, moderigtige måltider og kulturelle konventioner. I mange kulturer indtages maden i et socialt fællesskab, måltidet. Måltidet indgår i sociale praksisser, i traditioner og ritualer, og fællesskabet omkring måltidet er med til at definere en kultur. Iscenesættelsen af måltidet kan forstås som en fortælling i sig selv. Måltidet og maden giver talrige associationer. Kunst og litteratur rummer mange fortællinger om maden og måltidet, religionerne ligeså. Skønt måltidet i vores del af verden er kommet under pres som ramme for fællesskaber, fylder fortællinger om maden i bl.a. kogebøger og på tv alligevel mere og mere. Madlavning er blevet en æstetisk kunstart, der skal give en total sanseoplevelse – og som kan sælges på oplevelsen mere end på tilfredsstillelsen af biologiske behov. KULTUR OG FORTÆLLINGER

 Overordnede problemstillinger og opgaveformuleringer til opgave A og B. Du skal vælge opgave A eller opgave B.  Et ressourcerum, som du med fordel kan orientere dig i for at indkredse den sag, du vil arbejde med. Det er et ressourcerum, der kan hjælpe dig på vej, men du er ikke forpligtet til at bruge det omtalte materiale. Redaktionen af ressourcerummet er afsluttet 5. december Efter denne dato kan der være links, der er døde, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til. DVD’EN INDEHOLDER

 Ressourcerummet på den udleverede cd  Opslagsværker på EMU - herunder  brug af skoda  brug af bibliotekernes databaser  AT hos Systime (  Minileksikon på ÅSG til synopsens udarbejdelse OPSLAGSVÆRKER

 Der er bemanding på skolens bibliotek i forbindelse med vejledningslektionerne  Brug ”spildtiden” ved vejledninger til at søge information i studieområdet  Under vejledningerne torsdag i uge 6 og onsdag i uge 9 vil der være to bibliotekarer fra Århus Kommunes Biblioteker til stede  Bibliotekernes databaser kan tilgås hjemmefra – kræver lånekort i Århus kommune BRUG SKOLENS BIBLIOTEK

ARBEJDSARK OPGAVE A Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet. Du skal diskutere, hvilken betydning forholdet mellem mad og mennesker har for din sag. Hvilke ideer har du til materialer og under-søgelser? Hvad kan være interessant at diskutere? Hvilke metoder vil være relevante at inddrage? Hvorfor synes du denne sag er spændende? Hvilke fag ville være gode til at belyse din sag? Sag Arbejdsarkene findes på hjemmesiden

Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes. Hvilke ideer har du til løsning af problemet? Hvordan vil du fagligt begrunde løsningsforslaget? Hvordan vil du vurdere løsningsforslagets konsekvenser? Hvilke metoder vil være relevante at inddrage? Hvad er problemet? Hvilke fag vil være gode til at belyse din sag? Sag ARBEJDSARK OPGAVE B