Omsorgssvigt…? Hvad er omsauce?

Det er ofte børn der reagere kontralogisk ifht det normative – denne brede (ikke)definition, er dét arbejdsredskab, der gør vi får øje på dem. Lipsky-effekt eller creaming – hvordan handler man proaktivt og professionelt og undgår at falde i denne gryde? Bor i forholdet med det udsatte barn. Det omsorgssvigtede barn skal være metodisk og insisterende…

Omsorg: Barnet først og fremmest får mulighed for at knytte sig til betydningsfulde voksne (Far/mor?) Barnets væsentlige generelle og specifikke behov varetages Barnet udvikles fysisk, følelsesmæssigt, indlæringsmæssigt og socialt Barnet får en hensigtsmæssig opdragelse Dvs omsorgsgiver handler empatisk, vil tjene barnets bedste og er psykisk indstillet på uenigheder.

Killén knytter 7 centrale funktioner til forældrerollen: Barnet opfattes realistisk og der stilles aldersvarende krav, Forældrene har realistiske de behov, barnet kan tilfredsstille hos den/de voksne Realistiske forventninger til hwa barnet kan klare Kan forældrene reagere positivt i samspil med barnet,- risici er manglende og overdrevent engagement, Være empatisk, Prioritere barnets behov fremfor egne, Rumme egen livssituation uden reaktionen går på barnet? Hvor går grænsen mellem voksne svigter og børns modningsproces?

Inspireret af gårsdagen med Linda og Bowlby – hvis hovedhypotesen er at alle børn knytter sig til deres omsorgsgiver, desuagtet hvordan de bliver behandlet. Den ’knytning’ giver en loyalitet som en professionel skal have øje for. Barnets tilknytning gør at det at modtage forældrene signaler, bliver indlejret og lægger sig ovenpå og i barnets habituelle forhold – eller i samspillet med andre mennesker ”fyldes barnets rygsæk” / indre repæsentationer. (små børn der ikke græder…) Forældrer der har fået fjernet ét barn – skal de steriliseres?

Derfor omsorgssvigtens 4 grundformer: Børn som vanrøgtes Børn der udsættes for fysiske overgreb Børn der udsættes for psykiske overgreb Børn der udsættes for seksuelle overgreb. (Kap 2, Killén) Er de reelle modsætninger – find argumenter for/imod

Den professionelles tilgang: Sagsplan Personlige plan Barnet Fagligt plan Observationer, iagtagelser Konkrete oplysninger etc. Vores egen verden/ (for)forståelse, habituelle Forhold, personlige Mekanismer… Teoretisk og metodisk arbejde, der kan/skal pege på andre faggrupper, egen rolle og ansvar afklares.

Den professionelle tilgang indeholder en bevidsthed om pyramidens elementer. Børn der får skældud hjemme, får det oftest i institutioner – hvorfor? (Sigsgård). De er ofte blevet vævet ind i snævre handlemønstrer, spiraller, konflikter og afvisninger – derfor har de professionelle en dobbeltbetydning…

De 5 tegn (p. 16/17) er ikke en opskrift, men et tilbud om at sætte det observerede i system. Netop i (de forbandede) gråzoner, kan systematikken hjælpe med at arbejde konstruktivt og fremadrettet, med de ’fornemmelser’ vi har – og dermed være be- og/eller afkræftende. Det vil være gode ’tegn’ at professionalisere sig tilgang, særligt med små børn og i dét der ikke bliver sagt. Ifht alkoholhjem påtager børn sig gerne ansvaret – og modnes hurtigt. Har et stort ordforråd, leger ’hårdt’ og hierarkisk, men savner troværdige voksne med et gennemskueligt reaktionsmønster..?

Barnet opnår dermed dobbeltafhængighedsforhold til de professionelle, da det dels er en hjælperelation og dels en klassisk pædagogisk magtrelation. Forældrene har oftest stadig beslutningskompetencen ifht hvad der skal ske med de pågældende barn – og hvad gør dét ved vores samarbejde, ifht dén dobbeltbundethed?

I forhandlingssituationer er det den professionelle der skal kridte banen op: Hvor kan der forhandles? Hvor bestemmer den professionelle? Hvor bestemmer barnet? Hvor bestemmer forældrene? Det kan give barnet en sikkerhed (eller minimere usikkerheden)

I samtalen med barnet tilbydes der 3 tilgange, der alle tager udgangspunkt i at barnet er indstillet på samtale. Den narrative tilgang tilbyder at det er med udgangspunkt i barnets selvoplevede at startpunktet for samtale sker. Og dermed gør det at narrativitet styrker vores identitet, da barnet erkender sig selv via sin fortælling Vi konstruerer hele tiden fortællinger for at skabe mening og sammenhæng i vores liv. Vi prøver at skabe enkelhed og selvfølgelighed i vores komplekse og sammensatte virkelighed. Dermed kan barnet få et forløb på sine oplevelser – og ikke brudstykker… Undgå altid ’hvorfor’ – svarafkrævende…

Det narrative kan tilbyde at problemet bliver problemet,- og ikke barnet jvnf luskebæen…

Tjek figur 2. 7 - http://www. ast Hvad siger det om de tegn vi lærer om og synes vi ser?

Tjek figur 2. 3 - http://www. ast Hvad siger det om vores brugere og vores arbejde?

Brevsprække-pædagogik – at ved kontinuerligt at smide ’breve’ indad sprækken, for derigennem at opnå kontakt. Dette qua forståelsen at de har en rygsæk/karriere hvor dét at blive mødt har været smertefuldt. De har ingen tro på at de kan mødes – hvilket imødegår en voldsom ensomhedsproblematik.

”At hjælpe forudsætter forståelse” (Killén p. 87). Forudsætter en helhedsvurdering – hvori problemet også bor… Dvs psykosocial undersøgelse ved PPR og/eller en diagnose ved psykiatrien samt en vurdering af familiens situation. Dette skal ikek blot være deskriptivt, men ses som et procesuelt og dynamisk forløb, hvor det afklares hvad der er foregået.

Lav en underretning fra skema p. 42 Lav en underretning fra skema p. 42. – inddrag evt ’egen case’ eller udfra nogle af historierne i redskabshæftet. Inddrag evt tegnene p. 16 & 17