Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013

Temaer –Hvorfor så stor en sag? –Hvad bliver de sværeste spørgsmål? –Hvad er ombudsmandens rolle? –Hvad er myndighedernes rolle? –Gode råd til myndighederne? –Hvad arbejder ombudsmandsinstitutionen selv efter?

Hvorfor så stor en sag? –Lovens kompleksitet – væsentlig vanskeligere end den gældende. –Offentlighedsloven efterhånden vigtigt praktisk instrument for medierne. –Stadig øvelse for forvaltningen helt at lære at leve med loven. –Stigende ”friktion” mellem forvaltningen (især centraladministrationen) og medierne – bliver myndighederne mere åbne eller lukkede? –Stemningen mellem medier og regering/Folketing ved lovens gennemførelse: –Budskabet i Offentlighedskommissionens kommissorium. –Regeringens holdning ved gennemførelsen i foråret –Stemning af manglende forklaringer. –Vigtige interesser på spil, særligt ministerbetjeningsbestemmelsen: –De sager, som medierne ofte har størst interesse i. –De sager, som centraladministrationen er mest optaget af at beskytte. –Alt i alt: Meget stor opmærksomhedssag for medierne efter 1. januar –Forkerte afgørelser = dårligt image.

Hvad bliver de store spørgsmål? –Ressourcebestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 1 – hvornår kan myndighederne ”ressourceafvise”? –Meroffentlighedsprincippet i § 14 – hvor langt rækker løftet om meroffentlighed? –Ministerbetjeningsreglen i § 24, stk. 1 og 3 – hvor går grænserne? –Ekstraheringspligten i §§ – hvad er f.eks. ”interne faglige vurderinger i endelig form”? –De nye sagsbehandlingsfrister i §§ – kan de overholdes? –Sager i 1. instans. –Sager hos klagemyndigheden. –Særskilte klager over sagsbehandlingstiden.

Hvad er ombudsmandens og myndighedernes rolle? –Ombudsmandens rolle: –Reelt eneste uafhængige kontrolinstans på området. –Neutral fortolkningsstil (jf. forarbejder til § 1, stk. 1). Hverken ”venner” med myndighederne eller medierne. –Men særlig mission at holde myndighederne fast – medierne, og ikke myndighederne, der har brug for uafhængig hjælp. –Gerne vejledning frem for efterfølgende kontrol – bedre at forebygge misforståelser end at påtale dem. Vigtigt med løbende dialog. –Myndighedernes rolle: –Hvem vandt kampen om offentlighedsloven? –Bedømt efter den offentlige debat: myndighederne (ministerbetjeningsbestemmelsen – men hvor meget vundet?). –Bedømt efter realiteterne: medierne (institutionel udvidelse, ressourcebestemmelse, datasammenstilling, postlister, ekstraheringspligt, sagsbehandlingsfrister mv.). –Nu skal det bare fungere. –Hvor meget hensyn til myndighedernes ressourceproblemer?

Gode råd til myndighederne? –Tag opgaven meget alvorligt – stor sag for medierne! –Ressourcebestemmelsen: sats på dialog! –Meroffentlighed: brug det! –Lovens budskab. –Hensyn til ressourceanvendelsen. –Hensyn til forhold til medierne. –Lettere sagt end gjort? Til dels, men nok også kun til dels. –Sagsbehandlingsfrister: arbejd med rutiner, sagsgange, koncepter mv. Men afsæt ressourcerne! –Kvalitet i afgørelserne: ram rigtigt første gang (klagesager er ressourcekrævende)! –Giv meroffentlighed. –Søg rådgivning hos relevante myndigheder – ombudsmandens rolle?

Ombudsmandsinstitutionens egen forberedelse –Meget væsentlig opgave for ombudsmandsinstitutionen – også fordi sager om aktindsigt sjældent kommer for domstolene. –Målsætning: meget hurtig behandling af klagesager med det sigte at løse den enkelte sag og – i videst muligt omfang – at give retningslinjer i principielle spørgsmål. –Etablering af intern kapacitet i ombudsmandsinstitutionen til hurtig sagsbehandling. –Kontant friststyring af myndighederne. –Målsætning for egne sagsbehandlingstider med udgangspunkt i, hvad der gælder for myndighederne. –Løbende formidling af vigtige sager og meget gerne løbende dialogaktiviteter mv.