Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Brugerflade En brugerflade er det, der er mellem mennesket og maskinen. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Brugerflade I vores sprogbrug omfatter back-end operativsystemer samt computere, netværk og lignende tekniske enheder. Browsere anses også for at tilhøre back-end, ligesom den valgte databaseteknologi gør det. Front-end omfatter programmer, som brugeren kommer i kontakt med. Det er virksomhedssystemer, værktøjsprogrammer, vedligeholdelsesprogrammer osv. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Brugervenlighed Jakob Nielsen[1]. Let at lære Let at huske Pålideligt Effektivt at bruge Tilfredsstillende at bruge Jakob Nielsen [1] Jakob Nielsen: ”Usability. Academic Press”, 1993. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Kommunikationsmodel Information er en samling data, der opsamles, bearbejdes og videregives. Kommunikation adskiller sig ved, at der foregår en fortolkningsproces, som afsluttes med respons. En kommunikationsproces er tilrettelagt af en afsender, rettet mod mindst en eller flere modtagere, og den indeholder en eller anden form for budskab. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Kommunikationsproces R. Jakobsons[1] seks elementer i en kommunikationsproces: Afsender Modtager Kontekst Meddelelse Kontakt Kode. [1] Refereret i Bent B. Andresen: ”Kommunikation og IT - En grundbog”, Systime, 1997. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Kommunikationsproces ved interaktive medier Klargør følgende: Hvem er afsender og modtager, og hvad anvender de som kanal (medium)? Hvilken type meddelelse er der tale om, og hvilken kontekst (virkelighed) refererer meddelelsen til? Hvilken kontakt er der imellem afsender og modtager under processen, og hvilke betydningssystemer (koder) benytter de sig af? Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Støj i kommunikationsprocessen Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Udvikling af brugerflader Når man udvikler et lidt større IT-system (f.eks. et websted), bør man som udgangspunkt afgøre følgende: Hvad er organisationens mål? Hvordan vil et IT-system/websted kunne understøtte organisationens mål? Hvad er IT-systemets/webstedets formål? På kort sigt? På lang sigt? Hvilke strategier skal sikre, at formålet nås? Hvem er IT-systemets/webstedets brugere? Hvordan skal IT-systemets/webstedets succes måles? Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Udvikling af brugerflader Mål skal: være målbare være realistiske ikke stride mod hinanden være prioriterbare Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Udvikling af brugerflader Webstedets funktion I princippet er der tale om fire forskellige typer websteder: Informationssider Præsentationssider Kommunikationssider Integreret E-handel Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Webstedets funktion Informationssider Informationssted, hvor interessenterne kan søge oplysninger. Envejskommunikation fra virksomheden til de mange brugere. Ofte et statisk websted, som sjældent skal opdateres. Præsentationssider Informationssider kan suppleres med en søgefunktion. Præsentere virksomhedens produkter. Det primære formål med sådanne websteder er massekommunikation. Skal opdateres, så snart der er nye informationer. Kommunikationssider Webstedet udvides med funktioner, der gør det muligt at få svar på spørgsmål. F.eks. vejledninger, FAQ (ofte stillede spørgsmål), chat eller e-mail. Tovejskommunikation. Integreret E-handel Enhver virksomhed bør overveje, om det kan være en fordel at sælge sine produkter via internettet. E-handel stiller flere krav til webstedet såvel som til organiseringen internt i virksomheden. Dynamiske websteder. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Webstedets afsender Kompetence signaleres gennem både faglig kompetence (konkrete fakta frem for overdreven selvros) og gennem sproglig kompetence (de ”ti bud” ). Engagement signaleres gennem måden, hvorpå afsenderen interesserer sig for emnet og for læseren. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Webstedets afsender Visuel identitet er summen af virksomhedens synlige flader: Dens lokaliteter, produktionsapparat, kommunikation, produkter og medarbejdernes fremtræden. Virksomhedens image er summen af alle eksterne gruppers opfattelse af virksomheden. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Kend brugeren Beskrivelse af målgruppen Geografi Hvor bor målgruppen? Hvor arbejder målgruppen? Demografi Alder og aldersfordeling Køn Civilstand Erhverv/beskæftigelse Indkomst Psykografi Livsstil Forbrug Subkultur Scenarie over, hvordan brugeren forventes at bruge systemet. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Kend brugeren Brugerprofil Novicen Når vi står over for en helt ny type opgaver, vil vi normalt være famlende og søgende. Vi er mest optaget af nogle enkeltstående ting og evner ikke at overskue helheden. Den avancerede bruger På dette niveau begynder vi at inddrage den praksis, vi befinder os i. Vi indsamler erfaringer og begynder at formulere egne regler, som baserer sig på disse erfaringer. Den kompetente bruger Vi taler om kompetente personer, når vedkommende ud over at inddrage erfaringer bliver opmærksom på, at der er forskellige valgmuligheder, og at resultatet afhænger af, hvilke valg der er foretaget. Den kyndige bruger Dette trin adskiller sig fra det foranstående, fordi der nok er en forståelse af, at der er forskellige valgmuligheder, men nu er forståelsen blevet en integreret del af personen. Intuitionen spiller nu en stor rolle. Eksperten Er du ekspert på et område, vil du løse opgaver uden at være bevidst om, hvad det egentlig er, du laver. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Kend brugeren Brugeradfærd Forskellige brugere stiller forskellige krav til et websted: Surferen Netsurferen vil have lækker grafik og en præcis angivelse af indholdet, så han bliver tiltrukket og fristet af siden. Tiltræk derfor surferen med en startside, der minder om et magasin/blad. Novicen/begynderen og den sjældne bruger Novicer eller nybegyndere skal have mulighed for hjælp, og siderne skal være enkle uden forstyrrende elementer. Eksperten og den hyppige bruger Den rutinerede bruger er oftest utålmodig og vil have et enkelt og hurtigt design. De hader oftest overflødig grafisk flimmer. Internationale brugere Vær opmærksom på, at internettet er verdensomspændende, og at måden at se websider på er kulturbestemt. Standarder for datovisning, klokkeslæt samt opfattelsen af farver, humor m.m. er forskellige i forskellige dele af verden. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Inddrag brugeren Fokusgrupper Ved fokusgrupper lader man en række brugere fra målgruppen diskutere forskellige oplæg til eller dele af programmet. Det kan være en idé, en skitse på en planche, en non-working prototype eller lignende. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Inddrag brugeren Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Måling af brugervenlighed Let at lære Indlæringstid. Hvor lang tid tager det for brugeren at lære at bruge programmet (f.eks. på kursus)? Effektivt Effektivitet. Hvor hurtigt kan brugeren løse en given opgave? Let at huske Genindlæringstid. Hvor lang tid tager det brugeren at lære at bruge programmet igen efter at have været væk fra det i en given periode (f.eks. et halvt år)? Pålideligt Korrekthed. Får brugeren de korrekte resultater? Virker systemet altid (stabilt)? Tilfredsstillende Subjektiv tilfredshed. Gennem interview eller spørgeskemaer undersøges brugerens holdning til programmet. Er brugeren meget tilfreds, tilfreds, hverken-eller, utilfreds eller meget utilfreds? Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Rough Roughs er papirskitser, der viser, hvordan medieobjekterne placeres på websiden. En samling af roughs kaldes en papirprototype. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Rough Papirprototyper har mange fordele: De er nemme at rette i. De virker! De går ikke ned. De sparer tid. De kræver ingen IT-ekspertise. De er ikke afhængige af en bestemt maskine eller browser. De kan rettes under et testforløb. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk

Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk Prototyping En prototype er en ufuldstændig skitse til systemløsning. Informationsteknologi B-A, HHX, 2005, www.dafoloforlag.dk