Konkrete kvalitative og kreative metoder 05.03.12 5. kursusgang Konkrete kvalitative og kreative metoder 05.03.12

Projektopgaver Miniprojekt Ny opgave:  Overvej hvordan/om I kan bruge kreative metoder i projektet. Forbered jeres undersøgelser Beskrivelse af jeres første resultater af research - både quick & dirty og andet. Arbejd videre med jeres problemformulering. Deadline er fredag den 09/03-11 kl. 16. Send til:Paul@media4masses.dk og prm@itu.dk

Selve interviewet konkret

Etik Fire grundlæggende etiske forhold ved interview:   Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til. Man skal holde, hvad man lover. Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt. (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)

Introduktion til interviewpersoner Formål med undersøgelsen Ingen rigtige og forkerte svar Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet Anonymitet?

Interviewguide Er oftest semistruktureret Tematisk opbygget max. 1 side Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber

Hvad kan man spørge til Demografi Viden Adfærd Antagelser Følelser Sansning

Forskellige typer af interview-spørgsmål Indledende spørgsmål Opfølgende spørgsmål Uddybende spørgsmål Specificerende spørgsmål Direkte spørgsmål Indirekte spørgsmål

Forskellige typer af interview-spørgsmål Strukturerende spørgsmål Fortolkende spørgsmål Sammenfattende spørgsmål Kontrast spørgsmål ….

Andre måder at spørge på Hvor er din sidemand om 5 år Kunne Anette blive ryger? Rollespil Hvem er du?

Kildekritik efter interviewet Er der forhold ved…   Intervieweren Interviewsituationen Valget af informanter Andet …der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? Kildekritikken vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

Hvornår ved man nok? Den gyldne regel   Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op. Når mængden af viden bliver redundant

Hvordan kan man vurdere om man har fået svar nok? Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen? Lav nogle forskningsspørgsmål til problemformuleringen Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen. Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok! Og er i stand til at argumentere for det.

Fokusgruppeinterview "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne." (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt:   ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2). (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

Hvem skal deltage? Hvem skal deltage? Hvilke udvælgelseskriterier har man for deltagerne?   Andre forhold Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte? Ex. kun kvinder eller begge køn? Brugere og potentielle brugere? Skal de kende hinanden eller ikke?

Hvor mange? Hvor mange? Hvor mange deltagere? Hvor mange grupper? Minimum 3 - 4, Max 10 - 12   Hvor mange grupper? Kommer an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

Jeres undersøgelse? Hvilke metoder vil I bruge? Diskutér i grupperne(10 min)

Kreative metoder

Ordøvelse Fravær i skoler Skriv de første ti ord der falder jer ind

Hvad forbinder du med ordet knallert? Masser af drømme Frihed fra forældre Lir – damer og maskiner Show-off Drengeting Potens

Det sagde de.. Om undervisningen: ”Knallertkørekortet er noget der bare skal overstås” ”Det er latterligt, at man skal lære at køre på knallert – det er jo bare en cykel med gashåndtag” ”Det er spild af tid” ”Vi gider ikke læse i den selvom vi låner den (om knallertbogen)”

Det sagde de! – 2 Om at køre på knallert: ”Kører rundt uden egentligt mål” ”Kører rundt for at få luft” ”Jeg kan godt lide at rode med den”

Det sagde de! – 3 Om ulovlig kørsel: ”Du kan ligeså godt kører på knallert uden kørekort – du bliver ikke taget” ”Hvis turen tager tre minutter tager jeg ikke hjelm på” ”Hvis du har lidt omkløb i hovedet har du altid hjelm på – på de lange ture” ”Hastighed betyder ikke så meget” (Ekko fra far!) ”Den er bygget til to – men i Danmark må du kun være en på”

Produktet Bogen: Knallert - sikkert af sted Kort&kompakt - 32 sider Fakta – selv tage stilling Sprog i de unges øjenhøjde - ikke funky men det virker

Opslag i Knallertbogen

Opslag 2

Nanna&Peter Manuskript lavet på baggrund af fokusgruppen Tema: De unges liv med knallerten som en naturlig del Novellefilm der viser alt det man ikke må - med indlagte valg Oplæg til diskussion på holdet Dvd – med ekstra materiale: interviews med pårørende og ofre

Hvad er kreative metoder? Kreative metoder er metoder af kvalitativ karakter, der går videre end ”ren snak”, bl.a. ved f.eks. at: bruge fysiske elementer, stille målgruppen overfor konkrete valg, observere målgruppens handlinger mm.

En slags øvelser ”Man kan lave forskellige øvelser, hvor man beder deltagerne om at rangordne udtalelser på papkort, fotografier, varer eller hvad der nu er relevant i forhold til ét af problemstillingens underspørgsmål.” Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 50

Det skal hænge sammen ”Hvis hjælpemidler og øvelser skal inkluderes i fokusgrupper, skal disse selvfølgelig afspejle problemstillingen, emnerne og hænge sammen med de andre spørgsmål.” Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 48

Hvorfor behov for kreative metoder For at få fat i viden, holdninger, etc, det kan være svært at få med det kvalitative forskningsinterview.   Kreative metoder kan være gode at bruge som supplement undervejs i undersøgelsen til alt det, det kan være vanskeligt, eller meget svært at tale sig frem til – f.eks. holdninger og praksis. Kreative metoder er gode at anvende ved metodetriangulering, f.eks. med interview og observation.

Svagheden ved det kvalitative interview Svagheder ved det normale kvalitative interview, er at det er:   intellektualistisk, den tilsidesætter de emotionelle aspekter ved viden, overser empatien som erkendelsesform immobilt, interviewpersonen sidder og taler, de bevæger sig ikke og handler ikke i verden kognitivistisk, den fokuserer på tanker og oplevelser på bekostning af handling  (Kvale, Steinar: "InterView, s. 283)

Hvilken viden kan opnås med kreative metoder Målgruppeanalyse Konceptudvikling Produktafprøvning Normer og værdier Forforståelser og forståelsesrammer Faktisk adfærd/handlinger Identifikation Idégenerering Visuel smag/æstetik Konceptudvikling Evaluering Konkrete ønsker til form og indhold

To specielle forhold Kreative metoder er anvendelige ved to metodiske problematikker: Say/do-konflikter Hypotetiske spørgsmål

Say/do-konflikter Hvad folk siger de gør og mener og hvad de i virkeligheden gør og mener.

Hypotetiske spørgsmål Ved hypotetiske spørgsmål, ala: Kunne du tænke dig....forestille dig..? Kan det være vanskeligt at opnå valide svar. Derfor kan det være godt at prøve at få konkretiseret den måde man spørger på, ex:  ”I forbindelse med området ”nye IT-anvendelser” har prototyping længe været anerkendt som en effektiv måde at supplere – og vurdere relevansen af – abstrakte designbeskrivelser. Dette skyldes, at de giver brugerne en konkret og håndgribelig oplevelse af, hvordan et system kan understøtte deres arbejde.” (Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse”, s. 75) Nyt blad - prætest med en version 0.9

Projektive teknikker Hvad er projektive teknikker?   Forskellige teknikker, hvor man præsenterer modtageren for noget konkret ofte fysisk materiale. F.eks. en flyttekasse fyldt med effekter der har forbindelse med en flytning Eksempelvis andre pjecer, blade eller hjemmesider om samme emne og lignende, f.eks. Lumsaas Kirke i forhold til andre kirke-sider

Forskellige slags projektive metoder Direkte metoder   Spørge konkret indtil et emne - probe Få feedback på storyboard, prototyper, konceptideer Få feedback på layoutskitser, æstetik, indholdsovervejelser mm. Få målgruppen til at indgå i udviklings-processen

Indirekte metoder Kollage Billedsortering Billedfortolkning Ordmetoden   Billedfortolkning Ordmetoden Associationer Scenarier   Observationer - tænke højt test

Ordmetode Positivt ladet ord : Negativt ladet ord : Sjovt Spændende Enten ved at lade folk selv definere dem eller ved at vælge selv Positivt ladet ord : Sjovt Spændende Lærerigt Underholdende Let Udbytterigt Udviklende Givtigt   Negativt ladet ord : Farligt Utrygt Stressende Kedeligt Hårdt Dumdristigt Ærgerligt Ligegyldigt

Eksempel: Smittekildekort Smittekilder: Ved at have samleje Ved at have oralsex Ved at have analsex Ved at dele kanyle Ved en blodtransfusion Fra mor til barn ved fødsel   Ikke smittekilder: Ved at kysse Ved at drikke af samme glas Ved at bruge samme toilet Ved at gå i svømmehal Ved at røre ved et sår Ved at give hånd Ved at sove i samme seng Ved at dele make-up Ved at gå i solarium Ved at dele tandbørste Deles op i: Smittekilde, Ikke smittekilde, Ved ikke

Billedøvelse Hvad kan billedøvelsen bruges til? ”Det som er den centrale pointe er at inddragelse af billedmateriale i empiriindsamlingen på afgørende vis udvider vores forståelser af kommunikationens kompleksitet og giver konkret indsigt i, hvordan individuel og kollektiv betydningsdannelse foregår i en kommunikativ praksis.” (Hee Pedersen, 2004, s.41) - Pyha - men sådan noget som undersøgelser af køn, fordomme, etc. kan metoden være god til.

Forløb af billedøvelsen - et eksempel Vekselvirkning mellem individ og gruppe: Individuelle valg og refleksioner   Præsentation af valgte billeder med begrundelse for valg i runde Forhandling og fælles valg Individuel refleksion omkring spørgsmål En runde hvor man udveksler refleksioner

Vigtige overvejelser Bredt billedmateriale ”Billederne var udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at lægge mange forskellige slags betydninger ind i dem.” Konstruktion af spørgsmålet - eksempler Vælg 4 billeder, som kan repræsenterer 4 egenskaber man må besidde, hvis man skal have det godt i f.eks. en organisation. Vælg 5 billeder som for dig kan repræsentere 5 kvaliteter, som er vigtige at have, hvis man f.eks. skal være sund

Øvelse: Lav en kollage Lav en kollage om det mobile arbejdsliv Brug udklip fra blade og aviser Skriv selv ord på eller lav tegninger

Slut for i dag...

6 vidensformer Bødker et al. præsenterer 6 vidensformer som både designere og brugere/målgruppe skal være i besiddelse af i en udviklingsproces: (Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse”, s. 74)